Når solen skinner over Vester Åby

(Ulrik Møller. Centrumpladsen i Vester Åby, 2010)

Vester Åby er stille. Når vinden rusker i træerne og hyler om kap med hundene og når regnen hamrer stædigt mod ruderne er her stille. Når studenterne buldrer syngende ned af gaderne i de gamle vogne og mest af alt når kirkeklokkens slag runger over hele byen som en nagende påmindelse om at endnu en time er gået, er her stille.

Men så var der den dag jeg så pigen. Hvert skridt hun tog brød stilheden på en måde jeg aldrig havde hørt før. Jeg tror nok solen begyndte at skinne.

0Likes
0Kommentarer
225Visninger
AA

1. Vinduet i Vester Åby

Mit hus ligger lige ned til Vester Åby centrum. Jeg ved ikke hvorfor det bliver kaldt centrum, for her er ikke andet end villahuse. Med grøn bøgehæk og trimmede græsplæner. Med postkasser og flagstænger og hunde og frokostbord med snaps om søndagen. Der er selvfølgelig også et par enkelte butikker. Endda med kunder en gang imellem. Det ser jeg ud af min vindue på første sal. Derfra ser jeg også naboerne gå tur med hundene og om vejret er godt i dag. Det er det aldrig. Men jeg tjekker alligevel. Når jeg står op, kaster jeg et blik ud af vinduet, inden jeg forlader værelset. Og når jeg kommer hjem fra skole, kigger jeg igen ud af vinduet. Nogle gange sidder jeg i den kølige vindueskarm og mærker tiden gå. Den går ikke efter uret og aldrig efter ens hoved. Der var jo gået mange timer, men åbenbart kun én hundelufter og så er månen oppe og så er det morgen igen og jeg ser igen ud af ruden. De tunge, grå skyer hænger over himmelen og dæmper for lyset og dæmper for lyden som vat i ørerne og livet føles fjernt. Tågen ligger tæt hver morgen og når den letter er det som om vi stadig ikke kan se klart. Den grå trenchcoat går tur med gravhunden på samme tid hver dag, og selv fra mit vindue kan jeg se, at han har tåge om sindet og vat i ørerne. Jeg ser ham hver dag og bliver langsomt et år ældre og bliver mere voksen og drikker en bajer med mine venner og sidder i vinduet igen. Og vejret er gråt igen. Solen skinner også i Vester Åby og vi griner også og skåler og leger med de små børn og kysser en pige, men det er svært at trænge gennem tåge og her er alligevel overskyet når alt kommer til alt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...