A Night of Unfortune(1D, Bieber, Gomez, Swift, Rihanna)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 14 dec. 2014
  • Status: Igang
Er berømthederne blevet spammet om et hemmeligt møde, eller er det bare en tilfældighed?
Kylie Summers arbejder hårdt på døgnvagt i natklubben, men havde aldrig kunnet forudsige mødet med de ti personer; og da slet ikke under så drastiske omstændigheder. Hvad gør hun, når hun bliver trukket ind i et overvældende drama med Liam Payne, Zayn Malik, Louis Tomlinson, Niall Horan, Harry Styles, Danielle Peazer, Justin Bieber, Selena Gomez, Taylor Swift og Rihanna. Og hvad gør de, når han begynder at give dem konsekvenser i et envejsspil; sandhed eller konsekvens? Vil de følge hans opfordringer og vinde deres frihed, eller vil de vælge deres værdighed og fangeskabet? Det bliver i hvert fald fireogtyve timer, som ingen af dem vil glemme lige foreløbig.
LÆSNING PÅ EGET ANSVAR!

29Likes
45Kommentarer
3168Visninger
AA

3. A Night of Truth - Part 1

Kylie

”Hvad fanden..!” Sagde Robert irriteret, da flere brag lød og nogle folk begyndte at skrige. Så kom Roberts fingre endelig ud af mig, og jeg sukkede lettet, inden jeg knappede mine shorts igen og satte mig op. Robert havde rejst sig op og gik ud gennem forhænget, men jeg blev bare siddende og prøvede at placere bragene. Et bat på bordene? Nej. Tunge tramp på scenen? Nej. En pistol? Fuck.

Jeg tog mig endelig sammen til at løbe ud i det store lokale. Alle folk stod op og var i fuld gang med at prøve at komme ud.

”Shit!” Skreg Vanessa pludselig ved siden af mig, og jeg vendte mig forvirret om mod hendes paniske blik. ”Hoveddøren er blevet spærret!” Hendes stemme var fuld af angst, og jeg huskede pludselig på den nøgle jeg havde til bagdøren. Jeg fiskede den hurtigt op ad lommen og rakte den til Vanessa. Hvorfor jeg havde den? Aner det faktisk ikke. Hvordan jeg huskede det så hurtigt? Beats me.

”Her. Den hører til bagdøren. Få så mange med du kan. Jeg prøver at sende folk i den retning, okay?” Sagde jeg hurtigt, og Vanessa nikkede kort, inden hun vendte sig og løb hen til Sophie som hurtigt fulgte efter hende.

Så begyndte jeg at løbe rundt i klubben og sendte folk ud mod bagdøren, hvor Vanessa stod og holdt døren for folk, som stormede igennem. Stortset alle var igennem, da jeg råbte op i lokalet om at folk skulle komme med mig, og så løb jeg hen til døren, hvor Vanessa overgav sin plads til mig, og så løb hun ud til Sophie, som stod og snakkede i mobil. Endnu en klump af mennesker styrtede forbi mig, og jeg prøvede anstrengt at smile til dem alle, så de måske blev lidt mindre bange, men så landede en kold rund ring på min ryg, og jeg blev så forskrækket, at jeg spjættede lidt, men heldigvis fik jeg fat i døren igen, og et par mennesker løb panisk ud; og jeg endte med at være alene med den kolde ring, som jeg, at dømme ud fra den totale stilhed, gættede på var pistolen, som sikkert havde skudt ret mange huller i lokalet.

”Jamen halløj smukke.” Lød en hæs stemme bag mig, og jeg stivnede panisk, mens mine fingre strammede sig endnu mere om døren. ”Du kan vidst godt slippe nu.” jeg koncentrerede mig ængsteligt om stemmen og gulvet under mine fødder, i stedet for den kolde ring, og så gav jeg modvilligt slip på døren, som smækkede stille i, og jeg kneb modløst øjnene i, da jeg hørte låsen klikke. Jeg var låst inde med en mand, der tilfældigvis havde en pistol i hånden. Det kunne ikke ende godt.

”Vend dig om.” Sagde stemmen lige ud for mit øre, og jeg vendte mig langsomt, så jeg stod med ryggen til væggen og pistolen trykkede ind i siden på mig i stedet. Så skubbede han mig hårdt ud af køkkenet og ind i selve natklubben. Jeg kiggede forsigtigt rundt i rummet, og var lettet, da jeg så at alle var kommet ud - men så så jeg dem.

”En smuk samling ikke sandt?” sagde manden, da han fulgte mit blik hen til de ti personer på gulvet. Jeg registrerede hurtigt alle ansigter, mens vi bevægede os derhen, men så skubbede manden med pistolen pludselig til mig, så jeg endte med at falde sammen på gulvet, lige oven på Louis, som stønnede i smerte, da jeg satte albuen i siden på ham.

”Undskyld,” mumlede jeg og prøvede at sætte mig op, så jeg kunne fjerne mig fra ham, men pistolmanden tog hurtigt foden op og skubbede mig ned igen, så jeg kom til at ligge tæt op ad Louis, men heldigvis ikke ovenpå ham længere. Så begyndte manden at gå langsomt rundt om os, og jeg rykkede lidt fra Louis med et undskyldende smil, men han smilede bare skævt, og selvom han helt sikkert var lige så bange som resten af os, så kunne jeg stadig skimte en smule morskab i hans øjne. Altså indtil manden med pistolen kom tilbage, tog hårdt fat i Louis’ hår og rev ham hen mod sig, så han endte med at sidde op ad væggen omkring en meter fra os andre.

”Du dér.” Sagde han og gjorde tegn til, at jeg skulle sætte mig over til Louis. Jeg kiggede hurtigt ned og undgik enhver øjenkontakt, mens jeg rejste mig og satte mig hen til Louis, som kiggede kort hen på mig, inden vi begge rettede blikket mod de andre, som én efter én fik besked på at danne en rundkreds.

Manden stod længe uden at sige noget, og jeg tog chancen til at skanne de andre. På min venstre side sad Louis selvfølgelig, og til højre for mig sad Liam og holdt om Danielle, mens han hviskede noget til hende, som jeg ikke kunne høre - sikkert noget beroligende. Harry, Zayn og Niall sad som de næste i en lille klump ret tæt på Liam og Danielle, men ikke tæt nok på til at de rørte ved dem. Harry og Niall sad og sendte hinanden blikke, mens Zayn sad og kiggede ned i gulvet, men da mit blik ramte ham, kiggede han halvt op og smilede let til mig. Jeg smilede svagt igen, selvom jeg var ved at besvime af skræk. Taylor sad ved siden af Harry og prøvede tydeligvis at lade som om, han var hendes hvide ridder og ville beskytte hende, men Harry prøvede tydeligvis at ignorere hende og skubbede hende væk hver gang hun rakte ud efter ham. Ved siden af Taylor sad Rihanna, og hun så helt vildt alene ud; ligesom jeg sikkert også gjorde. Hun var helt bleg og sad og pillede nervøst ved sin kjole. Justin og Selena sad på den anden side af Louis med blikkene, som mig, rettet mod alle de andre, mens de sad med flettede fingre, men samtidig sad de ikke lige så tæt som Liam og Danielle. Pludselig ramte Selenas blik mit, og i et ryk var hun rykket tættere på Justin, og hendes blik forvandlede sig fra skræmt til vredt.

”Hvad laver hun her? Hun er ikke berømt.” Sagde hun pludselig, og jeg kunne mærke alles blikke rettes mod mig, så jeg kiggede nervøst ned i gulvet og prøvede hurtigt at få min top til at vise mindre; det var lidt ubehageligt med så lidt tøj på, når der sad seks drenge og kiggede på mig. Fuck.

Pludselig udstødte manden med pistolen et højt grin og gik hen og tog fat om min hage, så jeg var tvunget til at kigge op i hans stålgrå øjne. De viste ikke andet end ren følelsesløshed.

”Du troede måske det var derfor jeg valgte jer?” Sagde han så, hvorefter han slap mig og rettede blikket mod Selena, som bare blev ved med at kigge vredt på mig. ”fordi I alle er berømte?” han vendte sig om mod de andre, og jeg kiggede igen ned i gulvet, mens jeg fokuserede på hans skygge som kastede sig for mine fødder.

”Er det ikke det?” Spurgte Harry så, og Taylor, Louis og Selena nikkede sig straks enige. Hvor var berømtheder egentlig selvcentrerede. Jeg kunne ikke undgå at fnyse lavt, hvilket tiltrak Louis’ og Liams blik, men lige nu var jeg ligeglad. Manden kiggede kort over på mig, og jeg kiggede igen ned i gulvet.

”Nej, jeg valgte jer, fordi I var de sidste til at gå ud. Det var ren tilfældighed, at I lige præcis er berømte.” Sagde han, mens han begyndte at trille pistolen mellem sine fingre, og jeg fulgte skræmt enhver af hans bevægelser. Så pegede han pludselig på mig med pistolen, og jeg gispede forskrækket, mens jeg trykkede mig panisk op mod væggen. ”Hun er her, fordi hun hjalp alle andre ud.” hans stemme var kold og følelsesløs, men hans øjne havde fået en snert af vrede i sig.

”Du ville aldrig have kunnet holde alle menneskerne herinde alligevel.” Jeg vendte chokkeret mit blik mod Zayn, som også sad og kiggede på mig, mens manden bare kiggede ud i luften uden at svare. Så begyndte han at gå væk, og jeg kiggede opmærksomt efter ham. Han stoppede op omkring ti meter fra kredsen, og så vendte han om og gik langsomt tilbage, mens han talte.

”Vi skal lege en lille leg.”

”Hvad? Okay, det er forskruet.” Selena kiggede med rynkede bryn mod manden.

”Hvis I gør som I får besked på, vinder I jeres frihed.”

”Okay!” Rihannas stemme var lav med ivrig.

”Men hvis ikke I gør som sagt, vil konsekvenserne vokse.”

”Du’ jo syg.” Liam.

”I er nødt til at spille, hvis I vil ud.”

”Okay.” Zayn.

”Lad os spille.” Justin.

Jeg kiggede på skift på de andre i lokalet, inden manden pludselig skubbede til mit hoved med pistolløbet og jeg fór forskrækket sammen.

”Hent stole til jer.” Sagde han kommanderende, og jeg skyndte mig at rejse mig og småløb hen til bordene, hvor jeg hev elleve stole frem, som jeg så stablede sammen og trak hen til rundkredsen.

”Del dem rundt.” Sagde manden til Justin, og jeg skyndte mig at tage en stol og satte mig på min plads ved væggen igen, mens Justin delte stole ud til de andre. Så gik manden rundt og begyndte at skubbe til alle stolene, så vi alle sad med lige meget mellemrum mellem hinanden. Da han nåede til Liam og Danielle, var Danielle lige ved at ryge af stolen på grund af rykket, men Liam havde fat i hende, så hun blev siddende.

”Ingen fysisk kontakt.” Sagde manden så, og Liam gav tøvende slip på Danielle, som så helt fortabt ud. Så vendte vi alle blikkene mod manden, som begyndte at remse spillets regler op.

”Det er meget simpelt. En smule sandhed eller konsekvens. Jeg stiller spørgsmål eller giver konsekvenser, jeg vælger sandhed eller konsekvens for jer, jeg vælger hvem jeg vil spørge og i gør præcis som der bliver sagt og svarer hundrede procent sandt.” Sagde han langsomt, mens han stod og inspicerede sin pistol grundigt. Vi nikkede alle stille, og så begyndte han at kigge tænksomt rundt på os.

”Lad os tage den lette version til at starte med.” Sagde han stille, og så stillede han sig hen foran mig og pegede direkte mellem mine øjenbryn, hvilket fik en klump til at vokse i min hals, men jeg sank den hurtigt.

”Første spørgsmål. Dit navn?” Sagde han og jeg kiggede forsigtigt op, men min angst fik mit blik sænket igen.

”Ky… Kylie.” Hviskede jeg stille, men jeg var ret sikker på, at han hørte det.

”Kylie… Hvad?” Sagde han så, og jeg sank endnu en klump, inden jeg rømmede mig, så jeg ikke hviskede længere.

”Kylie Summers.” Mumlede jeg stille og gav alt min opmærksomhed til mine hænder. De rystede ufatteligt meget, og jeg kunne ikke lade være med at trykke dem ned mod mine lår, så de måske ville stoppe. Det hjalp ikke det store. Jeg ventede spændt på at få mit spørgsmål, men manden vendte sig bare om mod de andre. Hvad? Var det mit spørgsmål? Mit navn? Wow, den var let.

”Zayn Malik.” Sagde manden så, og jeg kiggede hurtigt op. Zayn sad med ret ryg på stolen og kiggede direkte ind i mandens øjne, men jeg kunne se hans hænder ryste, ligesom mine. Han var også bange. Det var vi alle.

”Lad os tage den lidt sværere, skal vi?” Sagde manden, og jeg kiggede nervøst op på ham. Han virkede ikke som en person, der tog let på folk. ”Hvem var din første?”

Zayn kiggede med det samme ned og en svag rød farve dannedes på han kinder. Det så faktisk ret sødt ud.

”Øhm… En pige fra min skole… Øhm… Katie Holdow.” Sagde han stille og jeg kunne tydeligt se hvordan den røde farve blev dybere og dybere, og det hjalp ikke, at Louis ikke kunne holde sit grin inde. Manden vendte sig om mod ham i et ryk, hvilket hurtigt fik Louis til at holde kæft.

”Hvad med dig, Louis? Din første?” Sagde manden, og jeg kunne ikke lade være med at føle at det var en smule retfærdigt, at Louis med det samme blev helt tomatrød i hovedet.

”Øhm… Lucie Donnan.” Mumlede han stille, og jeg kunne pludselig ikke holde det tilbage længere.
”Lucie Donnan? Er du fra Doncaster?” Sagde jeg forbløffet, og da Louis opfattede at jeg kendte Lucie blev hans hoved endnu rødere. Og det var forståeligt nok. Lucie Donnan var en total bitch, og virkelig også en luder, men jeg vidste ikke, at hun havde været i seng med Louis Tomlinson.

”Kender du hende?” Spurgte manden mig pludselig og jeg fortrød hurtigt at have sagt noget.

”Jah, jeg… Jeg var et af hendes mobbeofre en overgang.” Mumlede jeg forsigtigt, og så kunne jeg pludselig ikke holde mig fra at klø mig på armen, hvilket Louis åbenbart opdagede, for hans blik røg hurtigt derfra til mit ansigt, og det så ud som der dæmrede noget for ham. Jeg skar hurtigt en lille grimasse og kiggede så op på manden, som så tænksomt på os. Til sidst vendte han sig dog om mod den næste. Rihanna. Hun så det også hurtigt, men i stedet for at rødme eller kigge ned stirrede hun bare direkte på manden og begyndte at plapre.

”Åh, jamen min første var…”

”Nej nej, du får et andet spørgsmål.”

Manden gik om bag ved hende og lagde stille en hånd på hendes skulder. Alle blev helt stille og stirrede intenst hen på de to. Så vendte han hovedet så hans læber lå helt henne ved hendes øre, og jeg var næsten sikker på at han havde tænkt sig at kysse hende, men så talte han.

”Din første forærede ring?” Hvad? Første ring? Hvad var det for noget at spørge om? Jeg var sikker på, at alle andre var ligeså forvirrede som mig, og det hjalp intet, da Rihanna rødmede dybt og koncentrerede sig lige rigeligt om sine hænder.

”En sølvring med en grøn smaragd.” Nærmest hviskede hun, og pludselig var mandens øjne kun to smalle streger, og Rihanna spændte i hele kroppen, mens han bare stod og stirrede ned i håret på hende. Ingen af os andre forstod hvad der skete. Så kiggede manden op igen og rettede pludselig blikket hårdt mod mig, hvilket fik mig til at stivne.

”Kylie Summers.” Sagde han langsomt, som om han smagte på ordene, mens han gik hen mod mig med lange skridt. Han stoppede cirka en meter fra mig og løftede let det ene øjenbryn.

”Hvad lavede du med ham manden ude i sidelokalet?”

_________________________________

BTW! Zayns og Louis 'første' er opdigtede personer, så i skal endelig skrive, hvis i ved hvem der virkelig var deres 'første' :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...