A Night of Unfortune(1D, Bieber, Gomez, Swift, Rihanna)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 14 dec. 2014
  • Status: Igang
Er berømthederne blevet spammet om et hemmeligt møde, eller er det bare en tilfældighed?
Kylie Summers arbejder hårdt på døgnvagt i natklubben, men havde aldrig kunnet forudsige mødet med de ti personer; og da slet ikke under så drastiske omstændigheder. Hvad gør hun, når hun bliver trukket ind i et overvældende drama med Liam Payne, Zayn Malik, Louis Tomlinson, Niall Horan, Harry Styles, Danielle Peazer, Justin Bieber, Selena Gomez, Taylor Swift og Rihanna. Og hvad gør de, når han begynder at give dem konsekvenser i et envejsspil; sandhed eller konsekvens? Vil de følge hans opfordringer og vinde deres frihed, eller vil de vælge deres værdighed og fangeskabet? Det bliver i hvert fald fireogtyve timer, som ingen af dem vil glemme lige foreløbig.
LÆSNING PÅ EGET ANSVAR!

29Likes
45Kommentarer
3189Visninger
AA

2. A Night of Fame

Kylie

Det hele startede vel egentlig allerede da aftenens første pause sluttede. Den tynde svingdør mellem mig og resten af stedet hjalp ikke meget. De høje grin, sjofle råb og den dunkende musik kunne stadig høres gennem den hvide flade. Jeg lænede mig træt tilbage mod vaskens kolde flade og lod den køle min ryg ned, mens jeg gned mig over ansigtet med mine alt for varme hænder. Jeg havde været på arbejde i fem timer i træk, og havde ikke haft en eneste pause indtil nu.

Jeg forstod ikke, hvorfor de klamme ægtemænd ikke kunne rage rundt på deres kone derhjemme, i stedet for at røre ved min røv hver gang jeg spadserede forbi. Der må da være en grund til at de giftede sig. Okay jeg indrømmer, mine shorts var nok lidt for korte, og min hvide top var ret nedringet.

En ting, jeg faktisk heller ikke forstår. Hvorfor skal os servitricer absolut have alt for lidt tøj på? Jeg mener, de ville da også kunne se min røv i et par almindelige jeans, og mine bryster bliver da ikke mindre i en sort langærmet T-shirt, vel? Jeg forstår hvorfor danserne skal have så lidt på. Tror jeg. Men det er jo også dem der skal med de utro idioter i seng, ikke mig. Heldigvis. Vi skal bare servere drinks og høre på deres irriterende kommentarer.

”Kylie! Din pause sluttede for to minutter siden, kom så ud med dig!” Vrissede Sam surt, da han åbnede den hvide dør, og jeg fjernede hurtigt hænderne fra mit ansigt, mens jeg rettede på mit tøj og tjekkede min stadig perfekte make-up i spejlet. Mit sorte hår sad i en høj hestehale i dag, men jeg kunne stadig tage det hen foran, hvilket jeg gjorde. Det kunne da i hvert fald skjule lidt af min kavalergang.

”Kylie!” Skreg Sam irriteret, og jeg rettede endnu en gang på mit tøj, inden jeg gik ud af døren igen og smilede til Vanessa, min kollega, som stod og rodede afslappet ved låsen på hendes sorte stilletter, der lignede mine på en prik. Vi gik jo også begge i standard uniformen, og med vores mørke hår, kunne vi næsten være kopier af hinanden, hvis det ikke var for Vanessas røde læbestift og hendes fuldstændig immunitet til Sams råben.

”Hvis du tager bord 1-10, så tager jeg resten.” Sagde Vanessa med et smil, mens hun stillede sig op på hælene. Endnu en ting til forskel er, at jeg har vænnet mig så meget til stilletterne, at jeg sagtens kan gå uden at stavre, men det kan hun ikke. Nu er hun også et års tid yngre end mig, og har ikke været på arbejdet lige så længe som jeg. Hun har ikke været der mere end et halvt års tid. Jeg havde været der i et helt år snart.

”Okay, men pas på vennegruppen ved bord 15.”Sagde jeg med et skævt smil, og så tog jeg en bakke med syv drinks i højre hånd og gik mod bord 2 med en sådan lethed, og jeg kunne mærke Vanessas sædvanlige, misundelige blik efter mig.

Jeg fik da også taget halvdelen af skridtene, før jeg kom til at vakle en smule af overraskelse - nu var hælene også femten centimeter eller sådan noget. Bordet jeg skulle servere for var ikke ældre mænd, som jeg havde regnet med. Jeg tog et par ekstra skridt og lod min gang blive langsommere, mens jeg hurtigt skannede bordet. De så alle ud til at være omkring min alder - altså de atten-nitten år. To af den havde normalt voks-opsat brunt hår og sad ved siden af hinanden og snakkede med et grin på hver deres læber. Den ene sad også med armen om en pige med langt krøllet hår, og jeg kunne ikke lade være med at blive en smule misundelig på, hvordan han lod til at behandle hende - med omsorg og kærlighed. Jeg lod hurtigt blikket køre videre og skannede en dreng med helt mørkt hår, en dreng med helt lyst hår og en dreng med krøllet hår, som sad og snakkede med en lyshåret pige - de to så nu ikke ud til at være så glade. De skændtes vidst.

Jeg nåede hen til dem og kun tre skridt fra bordet gik det op for mig. Fuck, det var jo One Direction! Jeg genkendte også hurtigt hende med det krøllede hår som Danielle, Liams kæreste, og da blondinen vendte hovedet halvt om, kunne jeg også genkende Taylor Swifts markante ansigtstræk. Jeg tog mig sammen og satte et ligeglad, men dog imødekommende smil på læben og stillede mig op foran dem.

”Her er jeres drinks.” Sagde jeg, mens jeg lænede mig ind over bordet og satte de forskellige drinks på midten, hvor de skiftevis tog dem til sig. Jeg havde en drink tilbage og kiggede hurtigt op for at se hvem der manglede. Den mørkhårede fyr mødte mit blik, og jeg genkendte ham hurtigt som Zayn Malik. Han kiggede pludselig ned, og jeg blev overrasket over hans generthed, indtil han mødte mit blik igen, og det gik op for mig, at han havde tjekket mig ud, hvilket fik varmen til at stige op i kinderne, men jeg fastholdt dog øjenkontakten. Jeg plejede at hade, når folk kiggede sådan på mig, når jeg var iført min ’uniform’, men nu fik jeg jo også mest sådanne blikke fra gamle mænd. Zayns blik fik mig rent faktisk til at smile. Han virkede ikke helt så sjofel som de andre mænd.

”Den her må så være din.” Sagde jeg med et skævt smil, da jeg stillede glasset foran ham og han tog den langsomt med et lille nik. Så rettede jeg mig op igen og lod modvilligt mit blik ryge rundt på de andre ved bordet, som alle kiggede på mig. Pinligt!

”Ellers andet?” Sagde jeg så med et venligt smil til dem alle sammen, og jeg kunne nærmest se, hvordan drengene forventede at jeg ville gå amok om lidt. Men jeg forholdt mig rolig, hvilket fik dem til at bløde en smule op, og den lyshårede dreng - Niall - lænede sig frem med et ivrigt blik.

”Er jeres køkken åbent?” Sagde han, og jeg var lige ved at slå en lille latter op af hans mærkelige måde at sige det på - en smule barnligt - men de andre drenge kom mig i forkøbet.

”Ja, for et par timer mere. Vores kok laver nogle ret gode pomfritter.” Sagde jeg med et smil til Niall, der lyste op, hvorefter drengene igen grinte af ham, og jeg tog min lille blok op af lommen. ”Vil du gerne have noget?”

”To bakker pomfritter.” Jeg vendte mig hurtigt om mod stemmen og mødte Liams blik med et venligt smil, inden jeg skrev det ned på blokken og kiggede op igen, hvor jeg automatisk mødte Zayns blik, som stadig studerede mig grundigt. Jeg kunne ikke lade være med at løfte mit øjenbryn let, mens jeg rettede lidt på mine skuldre, og et lille smil landede på mine læber.

”Ellers andet?” Spurgte jeg endnu engang, og denne gang var det mere min mund der snakkede og ikke min hjerne, for jeg kunne godt høre hvordan min underbevidsthed fortalte mig, at det var ment som en flirtende kommentar til Zayn. Dog så det kun ud til at Zayn forstod den halvt, og de andre så ikke ud til at opfatte noget, så da de rystede på hovederne lagde jeg blokken tilbage i lommen og tog bakken under armen, hvorefter jeg spadserede væk, og jeg kunne tydeligt mærke et par øjne brænde sit blik ind i min ryg, men jeg turde ikke vende mig om og se hvem det var. Jeg havde en idé om, hvem det var.

”Åh gud, Kylie, du gætter aldrig hvem jeg lige har serveret for!” Sagde Vanessa, da jeg lagde bakken tilbage på bordet og satte bestillingen ind til kokken. Så vendte jeg mig mod Vanessa, som hoppede af spændthed. Det kunne umuligt være mere spændende end det jeg lige havde oplevet.

”Hvem?” Spurgte jeg med et skævt smil, mens jeg gik hen mod de færdige bestillinger og kiggede numrene igennem.

”Rihanna og Jay Brown!” Hvinede Vanessa glad, og jeg fulgte hurtigt den finger hun pegede med hen mod bordene. Jo, det var rigtigt. Først virkede brunetten som en helt normal kvinde, men så kiggede hun i vores retning, og jeg gispede overrasket over hendes ansigt. Det var helt sikkert Rihanna. Manden ved siden af hende kendte jeg ikke, men det var vel så ham Jay Brown. Jeg vendte mig mod Vanessa, som vidst var ret forvirret over, at jeg ikke gik helt amok.

”Tjek bord to.” Sagde jeg så, som svar på hendes undrende blik, og hun vendte sig hurtigt om og gjorde store øjne, da hun opdagede hvem der sad der.

”Fuck! Skal vi ikke bytte?” Sagde Vanessa med et bedende smil, og jeg kunne ikke lade være med at grine af hende, hvorefter jeg tog de pomfritter som kokken rakte mig, og så rakte jeg dem til Vanessa, som tog taknemligt imod dem.

”Bare stil dem på midten af bordet. Og nu ikke noget med at flippe ud!” Sagde jeg strengt, mens jeg løftede en finger for at pointere hvor alvorligt det var. ”Vi har et rygte at opholde.”

”Tusind tak, Kylie! Jeg vil ikke skuffe dig!” Sagde Vanessa så, hvorefter hun smilede spændt, og så gik hun hen mod bordet, hvor drengene tog smilende imod hende, men de virkede vidst også lidt forvirrede over, at det ikke var mig. Zayn var nu nok den som kiggede mest rundt efter mig, men jeg vendte mig bare om og tog fat om bord 5’s bestilling.

Denne gang fik jeg helt åndenød, da jeg opdagede dem. Okay, var der blevet sendt spam om at møde op til en masse kendte mennesker i aften eller hvad? Jeg fik langsomt mit åndedrat tilbage, og så gik jeg hen til Justin og Selena, som begge kiggede op på mig, indtil det blev til en intens stirren fra dem begge, Justin med et ret ulæseligt blik og Selana gav mig helt klart dræberblikket.

”Her er jeres bestilling.” Sagde jeg og fremtvang et smil igen. Jeg stillede tingene ned på bordet og fik et hurtigt tak fra Justin, men Selena blev bare ved med at stirre på mig, indtil jeg fik vendt mig om og gik min vej.

Jeg trådte tungt op til disken og lod mine hænder ryge op til ansigtet endnu en gang. Sådan stod jeg lidt og prøvede at fortrænge søvnen, som krøb lige så stille ind over mig. Pludselig lød der et lille hvin, og jeg vendte mig forskrækket om mod Vanessa, som desperat prøvede at få sit lår fri fra en mand i trediverne, som kørte hånden op og ned ad hendes nøgne inderlår med et fast greb, og hans ven sad bare og grinede. Jeg trådte hurtigt derhen, men én af danserne kom mig i forkøbet; Sophie, Vanessas søster.

”Kom nu Robert, jeg er meget sjovere end den lille pige.” Sagde Sophie flirtende, og jeg kiggede hurtigt væk, da hun begyndte at kærtegne dele af ham, som hun aldrig ville gøre, hvis ikke hun blev betalt for det. Dog gjorde det, at mit blik landede på et bord ikke langt væk, hvor syv par øjne sad og betragtede begivenhederne, ikke situationen bedre. Fuck.

”Jeg vil ikke have dig, din luder.” Sagde manden, Robert, pludselig, og jeg tvang mit blik hen til bordet, hvor Robert havde skubbet Sophie væk. Jeg trådte hurtigt et skridt frem mod påstyret, hvilket fik Roberts opmærksomhed, og lidt efter gav han slip på Vanessa, som hurtigt sprang hen til mig, og jeg tog trøstende fat i hende, hvorefter Sophie kom hen og tog fat om hende fra den anden side af.

”Jeg vil have dig.” Sagde Robert så bestemt, og jeg stivnede forskrækket, da det gik op for mig, at han pegede på mig. Jeg skulle lige til at komme op med alle mulige undskyldninger, da Sophie kom mig i forkøbet, men hendes stemme var kun en mumlen i mit højre øre, for i mit venstre dukkede Sams bestemte stemme op.

”Du har bare at opfylde alle hans ønsker, Kylie. Så kan vi måske snakke om den lønforhøjelse bagefter.” Sagde han stille, mens Vanessa kiggede forskrækket på os. Hun havde selvfølgelig hørt det hele. Jeg kiggede langsomt hen på Robert, men måtte hurtigt fjerne synet af hans grådige blik igen, hvilket gjorde at mit blik endnu engang landede på de syv betragtere, som nu kun var tre. Louis, Zayn og Harry. Jeg sank hurtigt en klump, og kiggede ned i jorden. Hvis jeg gjorde dette, ville jeg formegentlig få lønforhøjelse hvilket jeg virkelig havde brug for, men jeg ville også føle mig som en luder. En billig én. Samtidig, så ville jeg sikkert miste mit job, hvis jeg ikke gjorde det.

Jeg sukkede lydløst, og tog langsomt de første skridt frem mod bordet, hvilket fik Sophie til at gispe, og Vanessa lænede sig stille hen mod sin søster, men jeg tvang bare et lille smil frem, som sikkert bare blev til en grim grimasse, og så vendte jeg mig mod Sam, som stod og så tilfreds til. Mit blik landede på Robert og hans ven igen. Fuck det.

Det var jo ikke fordi jeg aldrig havde prøvet det før - sex altså. Jeg var bare ikke så glad for at blive tvunget til det. Det mindede mig alt for meget om voldtægt.

Jeg nåede helt hen til bordet og Robert tog pludselig fat om mit lår og skubbede mig ned, så jeg sad ved siden af ham. Så lod han hånden glide op og ned ad mit inderlår, og jeg spændte hurtigt i hele kroppen, mens han lænede sig ind mod min hals og duftede til mig. Wierd.

”Mm… Som at være i himlen.” Mumlede han, og jeg kunne pludselig mærke hans fingre glide en smule op under mine virkelig korte shorts. Var det derfor vi skulle have det her tøj på? Jeg kiggede væk fra Robert i afsky og bemærkede at Sophie var daffet væk med Vanessa, og Sam var gået op til disken og kaldte en ny servitrice ind. Fuck.

Robert rejste sig pludselig fra sin plads og tog stramt fat om min arm, hvorefter han trak mig med sig gennem lokalet og hen til de små tilstødende rum, som kun var adskilt fra stemmerne og den høje musik af et forhæng. Inde bag det stod en bred sofa, som Robert hurtigt satte sig i, og jeg kunne ikke lade være med at stå akavet og holde mig på den ene arm, mens jeg kiggede alle andre steder hen end på ham. Pludselig stod han op igen og skubbede mig op af væggen. En svag smerte gik igennem mig over det, men jeg holdt den inde ved at bide mig let i kinden. Så begyndte Robert at rage på min top, og jeg kunne ikke lade være med at stønne af afsky, hvilket Robert selvfølgelig tog som en opfordring til at fortsætte.

Han hænder røg nedad på mig, og pludselig var fingrene på hans højre hånd på vej ned i mine shorts. Jeg spændte i hele kroppen, da han pludselig tog godt fat med sin hånd på mit underliv, og så løftede han mig pludselig et par centimeter over gulvet og lod tre af sine fingre glide forbi mine trusser og ind i mig. Endnu et støn undslap mine læber, og jeg kneb hårdt øjnene i, da det virkelig lød meget som et hulk, men Robert var så fuld, at han intet bemærkede, hvilket gjorde at han bare grinte sjofelt, hvorefter han skubbede mig ned på sofaen, stadig med hånden i mine bukser, og lidt efter lidt begyndte fingrene at bevæge sig, mens jeg prøvede at trække benene op for at fjerne ham, men det gjorde bare at mine knæ spredtes, da han lagde sig ind over mig, og så så jeg sikkert endnu mere villig ud i hans øjne, selvom det sikkert ville være soleklart, at jeg kæmpede med tårerne, hvis han havde været ædru nok til at opdage det.

Robert var godt revet med i at få mine shorts af, og jeg hulkede igen, men dog nåede han ikke ret meget længere end af knappe shortsene op, før et brag lød ude fra den anden side af forhænget, og den dunkende fornemmelse af musikkens bas stoppede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...