A Night of Unfortune(1D, Bieber, Gomez, Swift, Rihanna)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 14 dec. 2014
  • Status: Igang
Er berømthederne blevet spammet om et hemmeligt møde, eller er det bare en tilfældighed?
Kylie Summers arbejder hårdt på døgnvagt i natklubben, men havde aldrig kunnet forudsige mødet med de ti personer; og da slet ikke under så drastiske omstændigheder. Hvad gør hun, når hun bliver trukket ind i et overvældende drama med Liam Payne, Zayn Malik, Louis Tomlinson, Niall Horan, Harry Styles, Danielle Peazer, Justin Bieber, Selena Gomez, Taylor Swift og Rihanna. Og hvad gør de, når han begynder at give dem konsekvenser i et envejsspil; sandhed eller konsekvens? Vil de følge hans opfordringer og vinde deres frihed, eller vil de vælge deres værdighed og fangeskabet? Det bliver i hvert fald fireogtyve timer, som ingen af dem vil glemme lige foreløbig.
LÆSNING PÅ EGET ANSVAR!

29Likes
45Kommentarer
3494Visninger
AA

7. A Night of Doubts

Rihanna

For fanden da, hvorfor sagde jeg også det? Havde jeg ikke lovet mig selv at sige sandheden? Fuck. Jeg kneb hårdt øjnene i og stønnede svagt af smerte og fortrydelse, da jeg kunne mærke metal ringen presse sig længere ind mod mit hoved, som tegn på, at han var anspændt. Jeg lod langsomt mine øjenlåg løfte sig, og da jeg så op i hans øjne igen, var de fuld af både vrede og sorg, hvilket var en rigtig dårlig kombination. Fuck!

”Du lyver!” Hvislede han så, og jeg gispede højt, da han pludselig stod med kroppen presset mod min og ansigtet kun få centimeter fra mit. Jeg bemærkede pludselig at mine hænder lå på hans bryst, og jeg kunne ikke lade være med at kigge ned på dem. Hvorfor skubbede jeg ham ikke væk? Fordi jeg kan lide at have ham så tæt på.

”Du lyver.” Denne gang mumlede han kun, og jeg kunne ikke lade være med at kigge op i hans øjne igen. Vreden blev tydeligt overskygget af sorgen, og pludselig kunne jeg igen se den søde, fjollede fyr, som jeg var sammen med. Ham jeg elskede.

”Jeg lyver.” Hviskede jeg svagt og kiggede dybt ind i hans øjne, så jeg måske kunne finde tegn af den psykopat, som fangede os alle på denne natklub; en grund til at lade være med at falde for ham igen. Og pludselig var den der. Dybt inde bag sorgen, vreden og bestemtheden lå den sociopatiske følelsesløshed, som havde fanget os alle her, og jeg havde pludselig ikke lyst til at have ham så tæt på, hvilket fik mine fingre til automatisk at presse sig mod hans bryst, så han trådte nogle skridt tilbage.

Så tog jeg hurtigt mine hænder til mig og vendte mig mod udgangen, men George fik hurtigt fat i min overarm og trak mig tilbage; men heldigvis ikke så tæt som før.

”Vent lige et øjeblik, du.” Sagde han koldt, og følelsesløsheden var tilbage på overfladen, hvilket fik mig til at gyse og trække hårdt i min arm, men jeg gik ingen steder, da jeg vidste, at han stadig havde pistolen i hånden. ”Jeg har en opgave til dig.”

”En opgave?” Fik jeg fremstammet gennem sammenpressede læber, og George grinede let, inden han tog pistolen op, så den kørte rundt mellem hans hænder, som et harmløst legetøj.

”En opgave, som kan give dig frihed.” Sagde han så med et udfordrende blik på mig. Fuck. Jeg knugede nervøst hænderne og nikkede så svagt, mens jeg kiggede alle andre steder end ind i hans stålgrå øjne.

”Det virker som om du er ret gode venner med Taylor, ik’?” Jeg nikkede bare og kiggede stadig ikke på ham. ”Jeg vil have dig til at overbevise hende om, at hun kan få Harry til at ville have hende, hvis hun begynder at flirte med en af de andre.” Det sidste fik mig til at kigge op, og jeg kunne tydeligt se triumfen i hans øjne. ”Du skal få hende til at kaste sig selv mod Zayn Malik.” Ordene flød langsomt ud af hans mund, og der var ingen tvivl om hvad han havde sagt, hvilket også var grunden til, at jeg stod med åben mund, da han forlod toilettet med et kort og helt igennem følelsesløst grin, der rungede klamt mellem væggene.

Hvad fanden troede han? At jeg bare ville ydmyge min veninde på den måde? Men på den anden side, så kunne det give mig frihed, så jeg kunne komme væk, og aldrig behøvede at se George igen. Og Der var jo kun ti personer inde i det lokale, så hun blev vel ikke helt ydmyget. Og måske kunne det være godt for hende? Så kunne hun indse, at Harry var en idiot, og at hun kunne få bedre. Eller noget i den retning. Okay, jeg ved det ikke, jeg er total i vildrede her! Måske skulle jeg bare gøre det?

 

Kylie

At sidde helt alene op ad væggen gjorde ikke situationen bedre. Helt ærligt, jeg følte mig mere malplaceret end nogensinde. Justin sad også alene nu, for Selena havde sneget sig efter Harry, da han skred; hvad fanden havde hun egentlig gang i? Jeg mener, det var sgu da tydeligt, at hun var efter ham, da hun gik, men gjorde hun virkelig sådan noget lige for næsen af hendes kæreste? Hvad fanden skete der for deres forhold?

Jeg lod langsomt blikket glide væk fra Justin - som sad og kiggede ned i sine hænder - selvom jeg havde lyst til at blive ved med at glo, for han var altså pæn. Måske skulle jeg tage den konsekvens alligevel? Selena ville sikkert ikke have noget imod det, nu hvor hun var sat efter Harry. Okay, hvad tænker jeg på? Selvfølgelig ville hun have noget imod det! Han var hendes kæreste for helvede! Jeg havde virkelig ikke lyst til at få mere af Selenas vrede at se. Men hvis det kunne vinde mig min frihed..? Nej! Jeg gjorde det ikke!

”Hey!” Nialls stemme brød igennem til mig og selvom jeg vidste det ikke var til mig, løftede jeg automatisk hovedet og kiggede hen på ham. Og som jeg troede det ikke var til mig, opdagede jeg hurtigt, at hans blik var rettet direkte mod mig; ligesom de andre drenge omkring ham. Så det var vel til mig. ”Har i en guitar et sted?” først var jeg for forvirret til at bemærke hans spørgsmål, men til sidst trængte det ind, og jeg skubbede mig hurtigt ud fra væggen og gik hen til en dør, som førte ind til et lille depotagtigt lokale. Jeg trak hurtigt de tre guitarer ned fra væggen og satte mig på stolen, hvorefter jeg lethåndet begyndte at stemme guitarerne, så de ikke lød helt forfærdelige.

Jeg sad længe fordybet i koncentration, inden jeg bestemte mig for, hvilken guitar der lød bedst, og så hang jeg de andre to op og vendte mig om, men sprang hurtigt et skridt tilbage, da jeg opdagede skikkelserne i døråbningen.

Først fik jeg et kort flashback med Sam stående og stirrende vredt i døråbningen, så blev jeg sikker på, at det var George, der stod der, og først efter et par sekunder så jeg de tre hoveder ordentligt, og Niall, Louis og Liams overraskede blikke trængte ind til mig.

”Hvad?” Stammede jeg svagt, mens jeg langsomt fik bevæget mig ud af lokalet og ind til stolene, hvor Danielle, Zayn, Justin, Taylor og Robyn sad med samme blikke som drengene i døren.

”Hvor… Hvor har du lært at spille guitar?” Spurgte Louis pludselig bag mig, og jeg vendte mig forvirret om, inden jeg huskede guitaren i mine hænder. Fuck. Selvfølgelig havde jeg ikke lukket døren. Typisk mig.

”Undskyld, jeg ville bare stemme den, jeg…” Sagde jeg hurtigt, mens jeg gjorde alt for at undgå øjenkontakt, da jeg rakte guitaren til Niall, som tog imod den, men Louis lod mig ikke slippe.

”Kylie.” Sagde han insisterende, da han tog fat i min arm, og jeg vendte mig modvilligt og lod tøvende mine øjne møde hans. ”Det lød helt utroligt. Hvem har lært dig at spille sådan?” Han blev ved med at stille samme spørgsmål, og jeg kunne ikke lade være med at kigge genert ned, inden jeg svarede.

”Min mor begyndte at lære mig det, da jeg var omkring otte.” Mumlede jeg forsigtigt, inden Louis endelig gav slip, og jeg sprang hen til min plads ved væggen igen. Først var alle folk i lokalet helt stille, men så dukkede Harry op, og alle folk slap mig endelig af syne.

”Hey! I fandt en guitar!” Sagde Harry med et smil, da han trådte ind i cirklen af stole, og Niall kom sig endelig over det chok han åbenbart havde fået, og lidt efter flød den beroligende lyd af guitaren ud i lokalet.

 

Justin

Hvordan definerer man egentlig kærlighed? For mig, var det at se på Selena hele tiden, og aldrig kunne gøre det uden at smile. Nu gjorde synet af hende mig bare irriteret; betød det, at jeg ikke længere elskede hende? Og elskede hun overhovedet mig? Jeg lod langsomt blikket glide væk fra mine hænder og op på den hvide væg foran mig. Jeg tror ikke nogen ville have noget imod, at jeg flygtede ud til køkkenet, da Harry kom tilbage, vel? Jeg mener, jeg vidste da godt, at Selena gik for at følge efter ham. Men hvorfor var jeg så ikke sur? Jeg er ret sikker på, at jeg burde være rasende. Forlange at snakke med hende, og så råbe og skrige og smide rundt med gyder og pander, mens hun stammende prøvede at komme med en forklaring. Men jeg tror aldrig jeg kunne reagere sådan på, at Selena flirtede med en anden. Betød det, at jeg ikke elskede hende?

”Meget på hjernen?” Hans kolde stemme lød lige ved siden af mig, og jeg sprang forskrækket op, hvorefter hans falskt smilende ansigt dukkede op ved siden af mig. Hvordan havde jeg kunnet overse ham? Jeg rettede mig tøvende op og tog en dyb indånding, inden jeg igen kiggede på ham.

”Hvad vil du?” Spurgte jeg, og jeg bemærkede først bagefter hvor koldt det lød. Fuck, nu bliver han sikkert vred. Jeg ventede anspændt på en reaktion, men at han begyndte at grine, det var ikke hvad jeg forventede.

”Jeg vil tale med dig Justin.” Sagde han med et udfordrende smil, og jeg ventede nervøst på fortsættelsen. ”Jeg har en konsekvens til dig.” Først da kom jeg i tanker om, at han jo faktisk var igang med et sygt spil, og pludselig gik det op for mig. Han gav os sandheder inde ved de andre, men konsekvenserne gav han os på tomands hånd. Fik Selena en konsekvens? Var det derfor hun gik med Harry? Eller var hun bare røv ligeglad med mig og bevarelsen af vores forhold? Måske begge.

”Hvad?” Sagde jeg tøvende, mens jeg prøvede at lade mine tanker blive mindre deprimerende, men det hjalp ikke så godt.

”Jeg vil give dig chancen for frihed.” Sagde han, og jeg satte langsomt mine hænder i lommerne, mens jeg ventede på konsekvensen. ”Det eneste du skal gøre, er at slå op med Selena.” Jeg kiggede overrasket op på ham, da jeg havde forventet en lidt sværere konsekvens, og hans lille grin sagde mig dog også, at denne konsekvens faktisk var længere.

”Men du skal gøre det på en speciel måde.” Fortsatte han langsomt, og jeg vippede utålmodigt med øjenbrynet, hvilket fik endnu et grin fra manden. ”Du skal få hende til at slå op med dig; ved at få hende til at fange dig og Kylie sammen.” Hvad? Kylie? Helt seriøst?

”Hvordan… Sammen?” Fik jeg forsigtigt frem, mens jeg prøvede at spotte joken i hans øjne, men der var ingen.

”Selena skal se dig have sex med Kylie.” Sagde han skødesløst, som om det ikke betød en skid. Hva’ fanden?! Hvordan kunne han bare sige sådan noget?! Det var vanvittigt! Og med Kylie? Hvorfor lige Kylie?

”Og hvordan vil du have mig til at bære mig ad med det?” Fik jeg langsomt fremstammet, mens hans blik blev mere og mere triumferende.

”Sørg du bare for delen med Kylie, så skal jeg nok sørge for resten.” Sagde han så, og få sekunder efter var jeg igen alene i køkkenet, denne gang i selskab med endnu værre tanker. Han kunne sgu da ikke bare smide sådan noget i hovedet på mig. Og troede han virkelig jeg havde tænkt mig at gøre det? Han måtte være godt skør.

 

Louis

Da jeg hørte hendes sangstemme, blev jeg helt sikker. Jeg vidste godt hvem hun var. Hun var den pige, der altid havde siddet i hjørnet af klassen med jakken op om ørerne. En pige som ingen nærmede sig, medmindre der var en dum kommentar de skulle op med, men også en pige der kunne synge bedre end nogen anden. En pige der hjalp mig med at forfølge min drøm; selvom hun ikke vidste det. Kylie Summers var den pige, jeg havde forelsket mig i, i High School, men som jeg aldrig kendte.

Selvfølgelig havde jeg en mistanke, lige siden Lucie kom på banen, men forandringen fra en gigantisk jakke, til en alt for lille top og shorts var utrolig, og jeg tror alle ville have svært ved at genkende den stille pige fra High School. Det der ærgrede mig mest, var dog at jeg ikke engang havde været der, da hun fik det sværest. Måske ville jeg nok ikke have hjulpet alligevel, men jeg kunne vel have fået Lucie til at stoppe. Og at se arrene på Kylies håndled gjorde det ikke bedre. At vide hun havde gjort det i tre år, gjorde det helt forfærdeligt.

”Yo Louis! Hva’ sker der?” Nialls stemme skar igennem til mig, og jeg kiggede forskrækket op fra mine hænder. Efter Niall begyndte på guitaren, sneg jeg mig ind i det lille lokale, men Niall så det vidst.

”Ik’ noget.” Mumlede jeg stille, og jeg vidste ikke om han hørte det, men jeg var egentlig også lidt ligeglad. Jeg havde bare lyst til at sidde der og være irriteret, fordi jeg ikke havde været hjemme, hvor jeg kunne have beskyttet Kylie fra Lucies klør. Hvorfor jeg havde lyst til at beskytte hende, ved jeg ikke. Jeg var ikke forelsket i hende mere, for jeg vidste hun var uopnåelig for mig. Det var hun vel egentlig også dengang.

”Louis! C’mon!” Harrys stemme erstattede Nialls, og jeg sukkede tungt, inden jeg langsomt rejste mig op og gik ud i det store lokale, hvor Selena, Rihanna, Taylor og Justin var forsvundet. Så var vi kun bandet, Danielle og Kylie tilbage.

”Hvad sker der?” Sagde jeg træt, mens jeg langsomt fik taget mig sammen til at skridte hen til drengene og dumpe ned på en af stolene.

”Det er din tur til at vælge en sang.” Sagde Liam med et smil, mens han forsigtigt klemte Danielle en smule tættere på sig. Jeg havde aldrig rigtig forstået deres kærlighed. Jo, selvfølgelig havde jeg Eleanor en overgang, men jeg troede aldrig rigtig det var den slags kærlighed, som Liam og Danielle delte. Jeg kiggede rundt på de andre og trak let på skuldrene, inden jeg kom på en sang, som jeg ikke havde tænkt på længe.

”Fragile af Maria Mena.” Sagde jeg tøvende, mens jeg langsomt lod blikket glide hen over drengenes mere og mere forvirrede blikke. Sig nu noget, Please.

”Øhm… Den kender jeg altså ikke.” Sagde Niall til sidst, og jeg spændte let i kroppen, mens jeg ventede. Sig nu noget.

”Nåh, jamen jeg kan ikke spille guitar, såh…” sagde jeg langsomt, mens jeg blev mere og mere anspændt. Sig nu noget!

”Hvem er Maria Mena overhovedet?” Harry bidrog tøvende i samtalen, og jeg knugede irriteret mine hænder sammen. Sig nu noget for helvede! Jeg ved du kender den!

”Hun er en norsk sangerinde.” Endelig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...