A Night of Unfortune(1D, Bieber, Gomez, Swift, Rihanna)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 14 dec. 2014
  • Status: Igang
Er berømthederne blevet spammet om et hemmeligt møde, eller er det bare en tilfældighed?
Kylie Summers arbejder hårdt på døgnvagt i natklubben, men havde aldrig kunnet forudsige mødet med de ti personer; og da slet ikke under så drastiske omstændigheder. Hvad gør hun, når hun bliver trukket ind i et overvældende drama med Liam Payne, Zayn Malik, Louis Tomlinson, Niall Horan, Harry Styles, Danielle Peazer, Justin Bieber, Selena Gomez, Taylor Swift og Rihanna. Og hvad gør de, når han begynder at give dem konsekvenser i et envejsspil; sandhed eller konsekvens? Vil de følge hans opfordringer og vinde deres frihed, eller vil de vælge deres værdighed og fangeskabet? Det bliver i hvert fald fireogtyve timer, som ingen af dem vil glemme lige foreløbig.
LÆSNING PÅ EGET ANSVAR!

29Likes
45Kommentarer
3190Visninger
AA

13. A Night of Acting

Kylie

At have ham så tæt på gav mig en overvældende følelse af tryghed - en følelse ingen andre nogensinde havde givet mig før. Som altid trak følelserne sig sammen til en kugle i min mave, men det gjorde ikke ondt. Det varmede mig; fik hver eneste afkrog af min bevidsthed til at sitre af forventning. Den brune farve i hans øjne flød gennem mig, og jeg kunne tydeligt mærke hans usikkerhed, hvilket pludselig også fik mig til at tvivle mine motiver. Ville jeg gerne det her, eller ville jeg bare ud derfra? Jeg kunne mærke på Justin, at han have fundet sin selvsikkerhed, og han lænte sig langsomt tættere på, men som om han havde taget den fra mig, var min sikkerhed fuldstændig forsvundet.

”Nej,” mumlede jeg bestemt og skubbede mig op og sidde, og Justin trillede først lidt væk, på grund af mit skub. Jeg vidste, han var forvirret, det var jeg vel egentlig også, men jeg kunne ikke. Det var forkert; mine motiver var ikke rette.

”Kylie… Jeg-”

”Nej, ti stille,”

Tankerne fløj gennem mit hoved, og jeg var ret sikker på, at jeg var på kanten til et panik anfald, indtil Justins hånd landede på min skulder, og en bølge af ro flød ind over mig; hvordan gjorde han det?

”Kylie, slap af; det gør ikke noget,” mumlede Justin bag mig, sikkert fordi han troede, jeg ikke havde lyst; åh gud, det havde jeg, rigtig meget.

”Jeg kan ikke, Justin; det er forkert.” Hviskede jeg usikkert, mens jeg desperat prøvede at holde tankerne om hans ord på et minimum. Hvorfor skulle han også ødelægge alt?

”Kylie… er du okay?” mumlede Justin forsigtigt, og jeg tvang til sidst mig selv til at møde hans blik. Skulle jeg fortælle ham det? Det var jeg vel nødt til.

 

Selena

Jeg ventede. Og ventede, og ventede, og ventede; indtil jeg kunne høre stemmerne ude på den anden side af døren. Okay, game-face på, Gomez.

”Hvad fanden sker der?” udbrød Harry med et langt suk, og jeg gjorde mit bedste for ikke at sukke igen, men holdt min opgivende grimasse.

”Tjah, hvis du ikke har bemærket det, så er vi spærret inde på en natklub af en sociopatisk mand med en pistol og nogle rimelig vanvittige ’opgaver’ til os,” mumlede jeg ned i håndvasken med et suk, inden jeg grådigt tvang en lille tåre frem i min øjenkrog, som jeg behændigt lod vise til Harry, der straks blev en smule mere tøvende i sin vrede.

”O-opgaver, hvad mener du?” fremstammede han forsigtigt, og jeg måtte indrømme, at jeg blev lidt overrasket.

”Sig ikke, at du er gået fri?” halvhviskede jeg en smule misundeligt, inden jeg igen optog min sørgmodige rolle. ”Manden har givet mig en opgave; jeg troede alle havde fået en. Den kan vinde mig min frihed, men…” en flygtig indskydelse fik flere tårer frem, og jeg begyndte gradvist at hulke mere og mere, før jeg lod mig selv falde sammen på gulvet i overgivelse.

”Wow, hey, hey, hey, shh…” begyndte Harry øjeblikkeligt at trøste, inden han også faldt sammen på gulvet ved siden af mig, og sekundet efter lå hans arme om mig, og jeg sørgede grundigt for at placere mine læber ved hans hals, så min ånde kærtegnede hans bløde hud, hvilket med det samme så ud til at påvirke ham.

”Vil… vil du fortælle mig, hvad han har bedt dig om?” mumlede Harry, da mine hulk var blevet mindre, og jeg måtte tvinge mig selv til ikke at smile, inden jeg kiggede op i hans dybe, grønne øjne.

”Han…” begyndte jeg, og måtte lægge låg på mig selv for ikke at buse ud med det hele på stedet. Endnu et lille hulk, og så placerede jeg mine hænder på hans brystkasse og begynde febrilsk at ryste på hovedet, mens jeg lod mere og mere vrede glide over mit ansigt. ”Den syge stodder, han… jeg har en kæreste for helvede, og han... Argh.” det lille udbrud af irritation skulle egentlig ikke have været der, men jeg kunne ikke ændre det nu; sket var sket.

”Selena, hvad har han bedt dig om?” Harry var blevet mere urolig efter min lille tale, og jeg måtte kigge sørgmodigt op på ham, mens jeg viste ham et blik, jeg virkelig håbede sagde, at jeg ikke regnede med at komme ud i live.

”Han har bedt mig… han sagde, jeg skulle have sex med…” en dramatisk pause, mens jeg kigger forlegent og fortrydende ned i gulvet, og Harry griber spørgende og beroligende om livet på mig. ”med dig, Harry,” færdiggør jeg hviskende, mens jeg anspændt venter på hans reaktion, men han stivner bare. Kom nu, din kujon, sig noget.

 

Rihanna

Hans ord, hans befaling. Det farede over min hjerne som en hundehvalp, der desperat krævede opmærksomhed; en hundehvalp var bare sødere, langt sødere. Jeg kunne se på hende, at hun på ingen måde bifaldt det, der skete på den anden side af døren, og det fik mig bare til at blive endnu mere spørgende overfor min beslutning om ikke at gøre det. Hvad hvis nu, det faktisk hjalp? Hvad nu hvis hun faktisk kunne få ham igen, hvis hun..?

”Jeg kan ikke klare det,” mumlede Taylor i sidste ende, hvorefter hun gled opgivende ned ad væggen, så hun endte med at sidde sammenkrøllet på gulvet, og jeg besluttede mig hurtigt for at gøre hende med selskab. Stilheden overtog os straks, og nervøsiteten fik mig gradvist til at pille mere og mere febrilsk ved blusens ærme, indtil jeg sukkende havde taget en beslutning.

”Du kunne få ham tilbage… hvis du ville,” mumlede jeg stille, inden jeg igen kiggede op på min veninde, som pludselig fik en snert af håb i hendes blik, og jeg kunne ikke lade være med at føle en vis skyldfølelse. Hvad nu hvis, det gik galt?

”Hvad… hvordan?” spurgte hun stille og lænede sig interesseret frem, og jeg lod hurtigt blikket glide hen over lokalet, hvor Zayn var trådt ind nogle øjeblikke forinden.

”Gør ham jaloux. Få ham til at tro, du er ovre ham; han vil ikke kunne hole fingrene fra dig til sidst,”

”jaloux; med hvem?”

Jeg kastede stille mit hoved mod Zayn, som pludselig var på vej mod os, og Taylor fremdrog langsomt et lille taknemligt smil til mig, inden hun smilede sødt op til Zayn, mens hun kæmpede sig på benene igen. Jeg kunne se på Zayn, at han også havde et ærinde hos Taylor, så jeg bakkede hurtigt væk og stillede mig i stedet lide foran døren ind til toilettet, mens Zayn og Taylor forsvandt.

 

Zayn

Kom nu, Malik. Få det nu bare gjort. Taylors talje føltes umådelig varm mellem mine fingre, som om noget brændende prøvede at advare mig mod mine handlinger. Men jeg var nødt til det; jeg var loyal overfor mine venner, og jeg kunne ikke svigte. Jeg svigtede dem ikke - det kunne godt være, Taylor var Harrys eks, men hun var ikke andet end en udgangsbillet for mig; og for de andre drenge.

”Såh, hvad ville du snakke med mig om?” Taylor gjorde alt for at forføre mig, men jeg kunne ikke tro, hvor lidt det egentlig optog min opmærksomhed. Jeg lukkede og låste døren til badeværelset og tog så hårdt fat om Taylors arm og svang hende op mod væggen, så jeg stod nogenlunde tæt på hende.

”Hør her, jeg er blevet bedt om at gøre det her, og du skal vide, at det aldrig ville ske, hvis ikke det kunne redde mig og mine venners liv, got it?” Taylor nikkede målløs, inden jeg pressede mine læber hårdt mod hendes, og jeg kunne føle en pludselig lyst stig i mig, da Taylor overkom chokket og begyndte at kysse med. Hendes arme rev sig løs fra mit greb og svang sig om min hals, mens mine hænder arbejdede sig langsomt ned langs stoffet af hendes kjole.

”Hvorfor ikke gøre det endnu bedre, så?” mumlede Taylor stakåndet mellem kyssene, og da jeg forvirret lænede mig tilbage, tog hun chancen og faldt ned på knæ i så galant en bevægelse, at man ville have troet hende fra en anden verden, hvis det ikke var fordi, hun havde så utroligt svært ved at åbne mit bælte.

 

Kylie

Først var han stille, sad bare og fordøjede mine ord. Så kiggede han op, studerede hver centimeter af mit ansigt, som sikkert lå i meget urolige folder. Til sidst rettede han sig op og kiggede undersøgende ind i mine øjne.

”Og det er den eneste grund til, at du… har omgåedes med mig i aften?” Justins mod var ufatteligt svækket, og jeg kunne godt se hvordan en sådan nyhed kunne tære på ens mandlighed, men så ville mit næste svar helt sikkert også slå ham ud.

”Jeg… jeg ved det ikke,” Hvad? Nej, det var meningen, jeg skulle sige ja, og så skulle han blive vred og gå sin vej. Mine tanker havde åbenbart andre planer. Justin blev en smule mere optimistisk, men også i den grad forvirret over mit svar, men jeg valgte ikke at giveham mere og kiggede derfor ned på mine hænder, men jeg svagt kunne ane Justin spejde rundt i rummet efter andre mennesker. Det lod til, at han fandt nogen, for øjeblikket efter havde han trukket mig på benene og hev mig hen mod det lille depot, hvor jeg tidligere havde fundet guitarerne. Først lod han mig hænge i forvirring, mens han sikrede sig, at depotet var sikret fra uvedkommende, og så vendte han sig mod mig og kiggede mig d vendte han sig mod mig og kiggede mig dybt i øjnene, så den mørkebrune farve på hans flød gennem min krop og brang mig en smule ud af fokus.

”Føler du andet for mig, end lysten til at overleve alt dette?” hvisker Justin intenst, mens han træder en smule nærmere.

”Jeg sagde jo, jeg ved det ik-” mere nåede jeg ikke at få over mine læber, før hans kolliderede med dem og efterlod mig i fuldstændig målløshed. Jeg kunne mærke mine knogler smelte, mens jeg faldt sammen i hans arme, men de små elektriske stød, han sendte gennem mig, holdt mig oprejst. Han gav slip alt for hurtigt igen og efterlod mig forvirret og overrasket, mens han bare stirrede afventende på mig.

”Følte du det?” hans uendelige forsøg gjorde mig en smule mistroisk, men jeg valgte at lægge det til siden.

”Jah… så måske har jeg nogle følelser for dig, men der er ligemeget, du har en kæ-” endnu en gang afbrød Justins kys min ordstrøm, dog var jeg denne gang i stand til at skubbe ham væk. ”Du har en kæreste, for helvede, Justin! Selvom jeg virkelig gerne vil, så kan vi ikke,” jeg skubbede Justin længere væk og vendte mig så om, så jeg ikke blev fristet ved at kigge på ham. Vi stodder i flere minutter uden at sige en lyd til hinanden. Et øjeblik overvejede jeg om han muligvis havde sneget sig ud af rummet, og jeg havde bare været for opslugt af mine selvmodsigende tanker til at bemærke døren smække, men så hørtes den svage raslen af hans tøj, og en varm ånd blev forsigtigt lagt på min skulder.

”Selena føles ikke som min kæreste længere,” sagde han stille, og jeg fik endelig mig selv til at vende mig mod hans betroende og hengivende ansigt, som søgte hver eneste centimeter af mit ansigt - efter hvad, ved jeg ikke. ”Men det gør du,”

 

__________________________________________

Okay! Så fik jeg endelig skrevet det sidste af dette kapitel! Hvad synes i? Jeg mangler altså virkelig nogle kommentarer, for uden dem har jeg ikke den motivation jeg skal ruge til at skrive videre, så ville det være for meget at forlange fra jer, hvis jeg bad om et minut mere af jeres tid til lige at skrive en kommentar, som helst indeholder andet end 'mere!' eller 'den er god!'? :)

Tak på forhånd, til jer der gider!

xxx

~Bells~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...