Love at campus † A One Direction Fan Fic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2013
  • Opdateret: 25 maj 2013
  • Status: Igang
Forestil dig en verden uden det verdenskendte band, One Direction. Forestil dig en verden hvor de fem drenge, Harry, Liam, Zayn, Louis og Niall, bare var helt normale drenge som gik på universitet. - Emilia Hall på 18 år er efter en lang sommerferie, startet på Queen Mary University of London, hvilket er helt nye omgivelser, for den generte pige som oprindeligt kommer fra Nordengland i Leeds. Her får Amelia chancen til at bo på campus sammen med 9 andre elever, hvor 5 af dem går under navn Harry, Liam, Zayn, Louis og Niall: skolens drengerøve. *Drengene er IKKE kendt.*

9Likes
14Kommentarer
532Visninger

1. Prologue

Emilias synsvinkel

Den sidste taske, ud af fire, blev taget ud af bagagerummet og placeret for mine fødder. Vi havde kørt fra hjertet af Leeds til hjertet af London, hvilket tager lidt over 3 timer. Jeg skulle starte på Queen Mary University of London efter at have gået på University of Leeds i et år, og jeg havde ingen ide om, hvad jeg skulle forvente. Det jeg var mest bange for, var hvem jeg skulle bo sammen. Queen Mary University er et campus universitet, hvilket vil sige at man bor på skolen. Det ville så sige, at jeg skulle bo sammen med 9 andre elever, som jeg ikke kendte. Det eneste jeg kendte til, var deres navne: Andrea Curtis, Gabriella Jones, Samantha Evans, Sophie Lewis, Harry Styles, Liam Payne, Zayn Malik, Louis Tomlinson, Niall Horan og så var der mig: Emilia Hall. En anden ting jeg faktisk godt vidste var, at jeg var den eneste nye i vores "bygning".

"Hav det rigtig godt, skat," sagde min mor og krammede mig, hvorefter min far overtog. "Vi ses om tre uger, skattepige," sagde min far og kyssede mig på kinden.

Jeg slap ham, for så at skulle sige farvel til min 3 årige lillesøster, Lisa. Hun stod i sin prinsessekjole og man kunne se, hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre. Jeg satte mig på hug og spredte mine arme ud. Hun kiggede tøvende på mig, hvorefter hun løb ind i mine arme.

"Vi ses, Milia," sagde hun i min skulder. Hun havde stadig ikke lært at sige mit navn helt endnu. "Mig vil savne dig," fortsatte hun. Jeg smilede og kyssede hende på kinden. "Jeg kommer også til at savne dig, prinsesse," sagde jeg og knugede hende lidt mere ind til mig, før jeg gav slip. Hun løb hen til min mor, som satte hende ind i bilen og spændte hende fast. "Vi ses, skat!" råbte de og få sekunder efter, var bilen ude af syne.

Her stod jeg så med to kufferter og to tasker. Jeg stod lidt og spekulerede over, hvordan jeg skulle få dem ind. Jeg prøvede flere forskellige måder, men intet gad at virke. I ren frustration, satte jeg mig på den ene kuffert. I know - hårdt. 

"Har du brug for hjælp?" lød en dyb stemme bag mig, hvilket fik mig til at springe op af forskrækkelse. En dreng med lyst hår og helt blå øjne iført et par grå joggingbukser, en mørkeblå sweatshirt, hvorpå der stod UCLA, og en cap, stod lænet op af en lygtepæl, med hænderne i lommerne, og smilede smørret til mig. "Jeg hedder Niall. Niall Horan," sagde han. Han trak den ene hånd op af lommen, hvorefter han gav mig hånden (ikke bogstaveligt, haha). Jeg tog den og sagde: "Emilia Hall."

"Du er hende den nye, ikke?" spurgte han, hvorefter han gik hen og tog fat i håndtagene på mine to kufferter. "Jo," svarede jeg kort og tog mine to tasker op. Han sagde ikke mere, men begyndte at gå. Jeg stod stille et kort øjeblik, før jeg småløb op på siden af ham. "Din accent. Hvor er du fra?" spurgte jeg.

Niall gav kort slip på den ene kuffert for at åbne døren ind til der, hvor jeg regnede med vi boede. "Jeg kunne spørge dig om det samme," svarede han og gik ind. Jeg fulgte efter ham og op af de tre trappetrin, som førte op til en anden dør af glas. I gennem den dør var der en lang gang med 5 døre på hver side.

"Jeg kommer fra Leeds," sagde jeg, lige inden Niall trak ned i håndtaget. Han drejede sig lidt og smilede. "Irland," sagde han og trak så ned i håndtaget. Han gik ned af gangen og stoppede ved fjerde dør på højre hånd. Døren stod åben, så han rullede bare mine kufferter ind. "Her skal du bo," sagde han og kiggede kort rundt. "Jeg henter lige de andre," sagde han så og gik ud, og få sekunder efter lød der råb og banken på døre.

Jeg brugte den korte tid, jeg havde, på at se mig omkring. Lige da man kom ind, var der på venstre hånd en knagerække, som vi så kan kalde entréen, og på højre hånd en dør. Bag døren var der et badeværelse med toilet, vask og en bruser. Rimelig standard. Entréen og resten af værelset var delt op af en slags væg, hvor der var en udskæring i væggen, hvor der sagtens kunne have været en dør - håber I forstår. Jeg begav mig længere ind i værelset, og på højre hånd stod der op af væggen til badeværelset, en halvandenmandsseng. Faktisk hang sengen sammen med et sengebord, en form for aflang bogreol og et skab - og igen, håber I forstår. På venstre hånd stod et skrivebord og forenden af værelset, var der et vindue med en relativ bred vindueskarm.

"Hej smukke," lød en anden dyb, hæs og temmelig langsom stemme bag mig, hvilket igen resulterede en lille forskrækkelse. Jeg vendte mig om, og en dreng med brunt, krøllet hår iført en tætsiddende hvid t-shirt og sorte, stramme bukser, stod lænet op af dørkarmen. De kunne godt lide at læne sig op af ting her. "Øhm, hej," fik jeg fremstammet.

"Du ser ualmindelig godt ud," flirtede han videre. Jeg kneb øjnene lidt sammen af forvirrelse, da en anden dreng med brunt, lidt strittende, hår dukkede op ved siden af krøltoppen. Han var (også) iført en hvid t-shirt og et par cowboy shorts, som var rullet op over knæene. Han gav mig elevatorblikket, da han så vendte hovedet ud mod den lange gang. "Du havde ret, Niall! Hun er virkelig lækker," råbte han og kiggede så flirtende på mig igen. Jeg følte mig ærligtalt som en udstillingshund lige nu. Kort efter dukkede en tredje person frem, men denne gang var det en pige - gudskelov.

"Harry og Louis, tag jer sammen," sagde hun og maste sig forbi dem. Hun kom helt hen til mig og smilede sødt til mig. "Hej Emilia, jeg hedder Samantha," sagde hun og gav mig hånden. Samantha havde brunt hår til lige under brystet og helt blå øjne, og så var hun høj og slank. "Og ham krøltoppen er Harry. Den anden er Louis," forklarede hun og pegede på Harry og Louis. "Vi er på værelset lige overfor dig," sagde Harry og blinkede kækt, før han og Louis forlod rummet.

"Dem skal du ikke tage dig af. Men i hvert fald: jeg hedder Samantha, og jeg bor lige inde ved siden af dig. På den anden side af dig bor Andrea," sagde hun. "Og hvem er hun?" spurgte jeg lettere forvirret. "Mig," lød det over fra døren af. Jeg kiggede over skulderen på Samantha og kunne se tre piger, hvor en af dem havde smilende en hånd i vejret: Andrea. Hun var lidt mørk i huden, store læber og havde det flotteste, store, krøllede hår. Ved siden af Andrea stod en pige med langt, lyst hår og et stort smil. Hendes øjenbryn var ret mørke i forhold til hendes hår, og hun var virkelig nuttet at se på.

"Jeg hedder Sophie," sagde hun. Ved siden af Sophie, stod den sidste pige. Hun havde langt, krøllet hår. Jeg kunne ikke helt se, om det var brunt eller rødt, så jeg valgte brunt med et rødt skær. Noget specielt (flot) ved hende, var hendes øjenbryn. De var mørke, og der var ikke mere end cirka en centimeter mellem dem, men det var alligevel virkelig flot til hende. 

"Jeg hedder Gabriella," sagde hun med den flotteste, britiske accent. Ret normalt at englændere har britisk accent, men hendes var virkelig flot.

De kom alle ind og satte sig på min seng. "Har du brug for hjælp til noget?" spurgte Sophie så med et smil. Jeg satte mig på stolen ved skrivebordet og kiggede så lidt rundt. "Egentlig ikke så meget lige nu," sagde jeg, men kom så i tanke om en ting. "Eller jo: hvordan tænder man lyset?" spurgte jeg og kiggede på lampen som hang i loftet.

"Du putter den her nøgle ned i her," forklarede en stemme, som kom fra døren. En dreng med halvkort, brunt hår stod med et nøglekort i hånden, hvorefter han puttede det ned i sådan en slags åbning i væggen. Han var iført en mørkegrå sweater og sorte jeans. 

"Og så trykker du her," sagde en anden dreng med sort, højt hår. Han var iført en mørkeblå, tætsiddende t-shirt og sorte jeans (også), og hold da op hvor lignede han Guds gave til jorden. Han var (er) virkelig lækker! Han trykkede på knappen ved siden af "åbningen", og så tændte lyset i loftet. "Og så er der lys."

"Det er Liam," sagde Samantha og pegede på drengen med det brune hår. "Og de-" fortsatte Samantha, men blev afbrudt. "Jeg hedder Zayn," sagde ham sexguden med det sorte hår: Zayn. "Og jeg bor skråt over for dig, hvis du får brug for mig," flirtede han videre, da Andrea havde rejst sig for at skubbe dem ud.

"Men Emilia, vi smutter nu, så du kan få pakket ud og falde til ro," sagde Samantha og gik hen mod døren, efterfulgt af Sophie og Gabriella.

"Du kommer bare ind ved siden af, når du har lyst," sagde Gabriella imødekommende og skulle lige til at forlade rummet, da hun sagde: "Det her kort...," sagde hun, pegede på kortet i åbningen og fortsatte: "...fungerer også som nøgle til dit værelse." Jeg nikkede taknemmeligt, og så gik de alle ud og lukkede døren.

Jeg havde været her i 5 minutter, og fandt hurtigt ud af 2 ting: drengene i huset var de mest flirtende skabninger på jorden, og pigerne var noget af det sødeste. Jeg håbede virkelig på et godt år her på Queen Mary University.

 

 

 

†††

Første kapitel!! Synes selv det var lidt langt, men nu må vi se med jer! Håber virkelig der er nogen som gider læse den, for jeg føler det er den første vellykkede movella, jeg har lavet, hæh. Hvis I har noget feedback, så bare kommenter - bliver jeg bare glad for! :)

Links er i beskrivelsen <3 godnat vennar

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...