Summer love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 9 mar. 2014
  • Status: Færdig
Et enkelt lille armbånd, men ikke et hvilket som helst armbånd. Hans armbånd! Det er det der starter mødet mellem pigen Nina Andrews og en af hendes største idoler.....Selveste Niall Horan. Vil mødet med Niall bringe Nina lykke eller vil han trække hende med ud i et kæmpe rod med fans, sociale medier, drama og kærlighed?

246Likes
244Kommentarer
153740Visninger
AA

25. Why didn't u tell me?

Harry P.O.V

"For satan, Niall. Hvad skulle jeg have gjort?" Spurgte jeg og prøvede at få fat i Niall, der stormede frem og tilbage i bussen. Vi havde alle prøvet at få ham til at falde ned, men han var væk. Han gik frem og tilbage, frem og tilbage, frem og tilbage... og frem og tilbage.

"Hvorfor sagde du det ikke?" Sagde han lavt for 117. gang. Jeg sukkede og kiggede over på Louis, Liam og Zayn, der alle så helt opgivende ud. Louis stod med sine hænder i lommerne, lænet op af døren ind til soverummet, Zayn sad tilbagelænet i en af sofaerne med armene over kors og Liam sad foroverbøjet og skjulte sit ansigt i sine hænder, som hvilede på hans knæ. Vi var alle oprevede over situationen.

"Hvad skulle jeg have gjort? Niall, hun bedte mig om det..." Sagde jeg undskyldende, men han rystede bare på hovedet.

"Niall, du bliver nød til at forstå, at vi virkelig ikke ville skjule det for dig.." Prøvede Louis, men Niall afbrød ham hurtigt.

"Men det gjorde i! I skjulte det for mig!" Halvråbte han og trampede rundt foran os. Jeg rejste mig hurtigt op og gik hen til ham.

"Niall, vi ville ikke skjule det, men Nina bad os om det. Hun ville ikke såre dig."

"Såre mig? Fucking nej! Jeg er sgu da ikke såret. Jeg er rasende. Rasende over at ham den fucking taber til Josh, skal true hende... Og jeg var der ikke for hende. Og det burde jeg have været, og smadret ham synder og sammen!" Sagde han igen halvråbende. Liam, Zayn og Louis kiggede forskrækkede op. Vi var alle enige om, at vi ikke havde hørt Niall sige sådan på.... nogensinde! Det værste var måske, at vi kunne se at han ikke helt mente det som tomme trusler.

"Niall, nu tager du en dyb indånding. Der skal ikke udøves nogle øretæver overhovedet, så sæt dig ned og træk vejret... Stille og roligt." Sagde Liam og gik over og lagde sin hænder på hans skuldre, men han rystede dem hurtigt af sig.

"Hold op med at bestemme over mig! Jeg tager til Portsmouth i morgen, og så smadre jeg den drengs fjæs!" Sagde han og trak vejret hurtigt. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre? Det her var en virkelig ubehagelig og uigenkendelig side, af den ellers glade og forsigtige Niall, som vi alle kendte. Det var skræmmende, og sådan havde vi alle havde det.

"Niall, hør nu her. Vi tager tilbage til London efter koncerten i aften, så kan vi invitere Nina over, og så kan vi alle få snakket stille og roligt om tingene." Sagde Louis. Niall slappede lidt mere af i sin vilde vejrtrækning og kiggede os alle 4 i øjnene. Men vred sig så ud af vores greb og gik hen mod soveværelset, hvor han smækkede døren hårdt i. Den skræmmende følelse sad stadig inden i mig, da jeg kiggede rundt på drengene. De så alle lige så chokerede ud. Louis satte sig hurtigt ned i sofaen bag mig.

"For helvede!" Sagde han og masserede sit ansigt og gemte det så i hænderne bag efter. Zayn nikkede og satte sig ned ved siden af ham.

"Jeg tror, at han tager til Portsmouth alligevel." Sagde Liam, der havde snuppet sig en vand ovre fra det lille køleskab, der stod inden man trådte ind i bussen ved det lille køkken. Han lænede sig op af et af borddiskene og tog en tår. Louis kiggede tænkende på ham.

"Vi må bare holde øje med ham. Hvad hvis han rent faktisk mente det?" Spurgte han bekymret. Zayn rystede på hovedet.

"Sådan er han ikke, det har vi kendt ham for længe til at vide. Niall er slet ikke sådan, han kunne ikke gøre en flue fortræd. Det er jo Nialler." Sagde han.

"Men hvad nu hvis han rent faktisk mente det? Og de melder det? Niall kommer i fængsel... Hvad så med os?" Spurgte jeg hurtigt, så det fik drengene til at grine lidt.

"Nu tænker du for langt, Hazza. De vil ikke sende ham i fængsel. Og vi er jo også hundrede procent sikre på, at Niall sikkert kun tager der op bare for at tjekke til Nina. Drengen har jo været ude af sit gode skind, syg af bekymring." Sagde Louis. Jeg nikkede, men følte mig stadig enormt skræmt over Niall. Det var en utrolig mærkelig følelse jeg havde inden i mig. Jeg var sikker på, at det på ingen måde var Niall, der havde talt til mig. Det var overhovedet ikke Niall, men en helt anden. Jeg sukkede lidt for mig selv og tog min telefon frem. Der var en ny besked.

Jeg tog ud og handlede i dag med min mor, og mødte Josh. Jeg kunne have svoret, at jeg kunne være faldet død om på stedet. Jeg havde ellers tænkt mig, at gå over og sige han rent faktisk kan rende mig... men :-/

Jeg sukkede lidt igen. Hvorfor skulle der være så mange problemer hele tiden? Det havde der da ikke været med Eleanor, Perrie eller Danielle? Jeg skrev hurtigt:

Det er jeg virkelig ked af, ville ønske vi kunne være hos dig. Og det med at give ham tørt på skal du ikke bekymre dig om, det skal nok klares.

Jeg lagde telefonen ned i min lomme. Der var omkring en lille halv time før vi var i Lincoln. Jeg kiggede lidt hen på Zayn, som sædvanligt vis var faldt i søvn. Jeg kiggede lidt ud af vinduet. Vi var allerede på vej ind i Lincoln. Der var store bygninger over det hele. Jeg kiggede lidt på klokken, vi var cirka 20 minutter forud. Det var sjældent, at vi havde tid til overs. Jeg rejste mig og gik over for at tage en flaske vand, men Liam rakte mig bare sin.

"Tag min, jeg kan alligevel ikke drikke mere." Sagde han smilende, så jeg smilede tilbage til ham. Jeg drak den i et´ hug og satte så flasken på bordet. Bussen drejede om et hjørne og vi kom hen til den kæmpe sal vi skulle spille i. Vi parkerede bag bygningen. Det gjorde vi altid, mest fordi bussen ikke skulle fylde foran, og så ville vi heller ikke kunne komme ud på grund af de mange fans. Vi parkerede stille og roligt, og så blev dørene åbnet. Der holdt allerede et par biler, som tilhørte vores crew. De plejede nogle gange at køre med i vores bus, men ikke altid. Jeg ruskede lidt i Zayn, så han åbnede øjnene og strakte sig.

"Er vi her?" Spurgte han søvnigt. Louis nikkede og hjalp ham op. Der blev banket på busdøren og Lou kom ind. Vores stylist

"I er da tideligt på den." Sagde hun. Jeg nikkede og kiggede på Louis, Liam og Zayn, der sagde hej til Lou og så gik ud af bussen og hen mod bygningen. Jeg kiggede hurtigt hen mod den lukkede dør ind til soveværelset.

"Hvor er Niall?" Spurgte hun og gik hen mod den lukkede dør.

"Han sover! Bare gå, så vækker jeg ham." Afbrød jeg hende. Hun kiggede smilende på mig, klappede mig på skulderen og gik ud af bussen. Jeg gik hen mod døren og åbnede den forsigtigt. Niall sad i Zayns køje med sin telefon i hånden.

"Kommer du med, makker?" Spurgte jeg stille. Han lagde hurtigt telefonen ned i lommen, men blev siddende.

"Har du skrevet med hende?" Spurgte jeg ham. Han kiggede hurtigt op på mig og rejste sig.

"Nej. Det klarer du jo fint." Sagde han hårdt og prøvede at komme forbi mig, men jeg greb hurtigt fat i ham.

"Niall, please. Hun bad selv om det, jeg ville have fortalt dig det." Sagde jeg. Han kiggede opgivende på mig.

"Du ved, vi vil dig det bedste, men Nina.."

"Jeg savner hende." Afbrød han. Jeg stoppede min sætning. Han kiggede på mig igen.

"Harry, jeg savner hende så forfærdeligt, og at vide at hun går og har det elendigt på grund af en eller anden idiot."

"Det ved jeg. Jeg er også meget bekymret for hende, det er vi alle. Men Niall, kunne vi køre dig hen til hende, så gjorde vi det, men det kan vi ikke. Vi ville utroligt gerne... men det kan vi ikke. Jeg er stadig virkelig ked af det." Sagde jeg og lagde min hånd på hans skulder. Han nikkede og trak mig så hurtigt ind i et kram.

"Det er okay, du må også undskylde, hvis jeg..."

"Stop nu med at hæng i det. Vi har en koncert at tænke på, så lad os nu glemme det her og fokusere på, at have det sjovt... Bare lige i et par timer." Sagde jeg smilende. Han nikkede og smilede tilbage. Det var den Nialler jeg kendte, den evigt glade og smilende.

Vi gik ud af bussen og ind i den kæmpe bygning, ind af bagindgangen. Et par vagter viste os vej ind til Lou, som allerede var i fuld gang med Zayns hår, mens Louis og Liam sad i en sofa og kiggede lidt på. Liam fik øje på Niall og gik hurtigt hen til ham.

"Er du okay?" Spurgte han og klappede ham på skulderen. Niall nikkede og satte sig ned ved siden af Louis, som også lige sendte ham et bekymret blik, som han gengældte med et nik og et smil.

 

Det tog cirka en time før vi alle var klar. Lou havde lagt tøj frem til os, som vi have iført os. Liam havde en blå-nuancet skjorte og et par sorte-bukser på. Louis havde en sort T-shirt med en denim-jakke ud over og et par sorte bukser. Niall havde et par sorte bukser med en hvid T-shirt og en blå kortærmet skjorte ud over. Zayn havde næsten hen af det samme look som Louis, mens jeg bare havde mit klassiske sorte bukser og en T-shirt på. Vi fik vores øresnegle som vi puttede i ørerne. Der var et lille kvarter til, at vi skulle på og vi kunne allerede helt her ude i den anden ende af bygningen, høre de skrigende fans. Det var en ret speciel lyd... I sær når det var ens navn de råbte. Vi begyndte at bevæge os op mod backstage, så skrigene fra de mange fans blev højere og højere. Vi stillede os bag scenen og tog hinanden i hænderne, en normal rutine.

"Er vi klar?" Spurgte Louis. Vi nikkede alle sammen, men kiggede alligevel alle på Niall. Han så det og nikkede en ekstra gang.

"One Direction på tre!?" Råbte Louis. Vi grinede alle lidt af ham. Han havde på det sidste været meget opsat på, at vi skulle råbe vores ejet navn inden vi gik på scenen.

"1... 2... 3!" Råbte Louis, mens vi samlede vores hænder foran os og tog tilløb til at løfte dem op i luften.

"One Direction!" Råbte vi i kor og hejste vores hænder i vejret. Vi rettede en ekstra gang på vores ørersnegle og kunne høre at vores indledningsvideo gik i gang, og de alle begyndte at skrige højere og højere. Vi begyndte at gå op mod scenen, og da indledningsvideoen sluttede, spurtede vi alle ind på scenen, så alle fansene skreg så højt de kunne.

 

Niall P.O.V

Det havde virkelig været en sjov koncert. Vi havde fjollet rundt på scenen som sædvanlig, og bare hygget os med sang og leg. Jeg måtte dog indrømme, at jeg ikke helt havde glemt det med Nina. Hun dukkede op flere gange når vi sang. I sær en' sang fik mig til at tænke lidt mere på hende.

Baby, you don't have to worry

I'll be coming back for you

back for you

back for you

you!

Det var lige præcis hvad jeg gjorde, eller havde tænkt mig at gøre. Jeg skulle bare tilbage til hende. Hun havde brug for mig og jeg kunne ikke lade hende i stikken, jeg måtte tilbage til hende... I morgen tidelig, helst. Om så drengene kunne lide det eller ej, så var jeg nødt til at køre hjem til hende og være der for hende. Hun var min pige... Ingen skulle såre, eller gøre hende ondt. Ellers kunne de få med mig at bestille og det var lige hvad jeg havde tænkt mig. Josh kunne vente sig! Jeg vidste godt, at drengene ville være enormt imod det, men jeg var ligeglad.

Vi gik ud mod bussen, som var omringet af fans. Vi skrev et par enkelte autografer og gav nogle kram, inden Paul fik os ind i bussen og vi kunne køre af sted. Klokken var lidt over midnat og vi ville være hjemme i London omkring 2-halv 3. Så vi kunne sagtens nå at sove lidt. Det havde jeg i hvertfald tænkt mig at gøre, da jeg var smadret. Det samme var Zayn og Liam, for de gik direkte hen mod sengene sammen med mig. Jeg lagde mig lidt til rette, for jeg havde brug for at være mentalt klar i morgen, så jeg prøvede at sove så hurtigt som muligt. Men jeg kunne dog høre Harry og Louis snakke inden ved siden af.

"Tror du han kører i morgen?" Kunne jeg høre en af dem sige. Det lød som Harry.

"Niall er et fornuftigt menneske..."

"Hvad hvis han gør?"

"Så må vi køre efter ham." Sagde Louis. Jeg rystede på hovedet. Kunne de ikke bare lade mig klare mig selv? De behøvede da ikke sørge for mig, jeg var sgu da for helevede snart 20?! Jeg vendte mig om på siden og lukkede øjnene. Det tog et lille stykke tid, inden jeg sov, for mine tanker kørte rundt. Mest på hende, der sad med tårer i hele ansigtet, mens hun opgivende kaldte på mig. Det var et forfærdeligt syn, men jeg ville snart være hos hende.

Jeg var hos hende i morgen, og så kunne jeg beskytte hende. Jeg beskytter altid dem jeg elsker!

_____________________________________________________________________________________________

Uhuuu...Her kom der lige et nyt kapitel.

Jeg ville nok også være ond hvis jeg skulle lade jer vente med det her kapitel til en anden dag.

Spændingen stiger.

Jeg er i hvert fald selv ret spændt på at se hvad i siger til det ;D

Jeg tænkte på om hvis der er noget i har tænkt over om jeg kunne ændre.

Så skriv det lige, det vil jeg også gerne høre lidt.

Men Kommenter/Like/Favoritter...

Så er i bare for søde <3

KNUS :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...