Summer love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 9 mar. 2014
  • Status: Færdig
Et enkelt lille armbånd, men ikke et hvilket som helst armbånd. Hans armbånd! Det er det der starter mødet mellem pigen Nina Andrews og en af hendes største idoler.....Selveste Niall Horan. Vil mødet med Niall bringe Nina lykke eller vil han trække hende med ud i et kæmpe rod med fans, sociale medier, drama og kærlighed?

247Likes
244Kommentarer
158159Visninger
AA

23. Who are you texting?

Jeg havde virkelig prøvet, at beherske mig for ikke at græde over for Sadie. Jeg vidste, at hun bare ville blive for omsorgsfuld og pussenusse om mig hele tiden, hvis jeg virkede bare en smule sårbar. Så da hun gik og jeg så sad alene med Harry i telefonen, var det noget helt andet.

"Jeg er sikker på, at der ikke sker noget!" Sagde han beroligende ind i telefonen, mens tårerne trillede ned ad mine kinder. Jeg prøvede at få kontrol over dem, men jeg kunne ikke.

"Harry, hvad nu hvis han virkelig vil gå til sladderbladene og så alle finder ud af det med Niall og jeg... Så kan jeg ikke være sammen med ham mere!" Hulkede jeg. Han sukkede tungt.

"Selvfølgelig kan du være sammen med ham. Det kan nogle dumme sladderblade ikke ændre på!" Sagde han, men jeg rystede opgivende på hovedet.

"Men Harry, jeg vil ikke have, at folk skal begynde at behandle mig anderledes. For det ved jeg, at de gør lige så snart de for at vide, hvem jer er...og.."

"Nina, hør nu her, der sker ingenting og hvis det er, så klarer vi det sammen. Vi lader dig ikke gå igennem det her alene. Det lover jeg." Sagde han, og lige der ville jeg ønske, at vi ikke snakkede i telefon, men face to face. Så kunne jeg omfavne ham og føle mig bare en smule tryg.

"Hvor er jeg glad for, at du tog den." Sukkede jeg og tørrede et par tårer væk. Han grinede lavt, hvilket fik mig til at smile.

"Jeg er glad for, at du ringede, men der er noget, der undrer mig... Hvorfor ringede du ikke til Niall?" Spurgte han pludselig lavt, så jeg kiggede undrende på telefonen.

"Hvorfor hvisker du?"

"Fordi Niall er inde ved siden af, og da du ringede var han ude at handle med Liam og Zayn, og de er vist lige kommet hjem." Sagde han lidt højere og jeg kunne svagt ane et par høje grinende stemmer i baggrunden.

"Okay.. Men ja, fordi jeg ved, at Niall sikkert ville flippe ud, og i har koncerter i skal passe, så jeg vil ikke besvære ham med det her..."

"Men det skal jeg?" Spurgte Harry hurtigt alvorligt.

"Nej, nej nej, Harry, jeg... Jeg ville... Jeg ville bare ikke... Harry, jeg." Han grinede lidt ind i telefonen. Han havde virkelig en sød latter, men jeg ville nok altid elske Nialls.

"Det er okay, vi har ikke så travlt. Vi skal først køre om en time og jeg plejer altid at gøre mig klar i bussen." Sagde han forsikrende, så jeg slappede lidt af.

"Jeg troede lige. Men Harry... kan du gøre mig en tjeneste?" Spurgte jeg lavt.

"Selvfølgelig, alt for Nialls pige." Sagde han. Jeg grinede lidt for mig selv. Det lød mærkeligt i mit hoved: "Nialls pige" Men alligevel, så elskede jeg det.

"Men Harry... Please ikke sig til Niall, at jeg har ringet. Han skal koncentrere sig om jer nu, han har lige været nok koncentreret om mig. Han skal passe bandet!" Sagde jeg, og det lød utroligt bestemmende, men jeg ville bare passe på ham.

"Selvfølgelig, chef. Jeg tror dog nu alligevel, at han altid har dig i sine tanker. For som sagt, du betyder ret meget for ham."

"Hvilket også er derfor jeg ved, at han ville blive rasende, hvis han fandt ud af det i dag." Afbrød jeg hurtigt.

"Ja... Men jeg skal nok lade vær med at sige noget til ham, min mund er lukket.."

"Sige hvad til hvem?" Hørte jeg hurtigt en stemme i baggrunden sige, så det gav et sug i mig.

Niall.

 

Niall P.O.V

"Ikke noget, der rager dig." Sagde Harry grinende. Jeg kiggede mistænksomt på ham, men han smilede bare.

"Hvad er det?" Spurgte jeg nysgerrigt og gik hen og prøvede at se hvem han snakkede med, men han holdt den helt ind til øret.

"Nå... Mor, Niall kalder, så jeg må løbe. Savner dig!" Sagde han hurtigt og lagde på.

"Var det din mor?" Spurgte jeg nysgerrigt.

"Hun skulle lige opdateres." Jeg nikkede og gik hen og tog min egen telefon. Intet nyt.

"Har du hørt fra hende?" Spurgte han. Jeg rystede på hovedet.

"Hun har travlt med skolen, så hun har ikke tid." Svarede jeg og smilede tilbage til ham. Han nikkede, rejste sig, tastede på sin telefon og gik ud.

Jeg grinede lidt for mig selv. Jeg havde stadig utroligt svært ved at tro det. Hvilket var derfor at de seneste uger blev ved med at køre om og om igen inde i mit hoved. En pige, der tager mit armbånd efter en koncert, og jeg må have det tilbage... Så jeg bliver nødt til at tale med hende. Hvilket viser sig, at være den bedste beslutning jeg har truffet i virkelig lang tid. For denne vidunderlige pige ender jeg så med at følge hjem... i vores Tour-bus, hvilket vi ellers aldrig nogensinde havde gjort før? Jeg følger hende op til døren, hvor hun så belærer mig om farvel og på gensyn og dets meninger, og vi siger på gensyn, som så er starten på noget helt unikt.

Jeg smilede lidt for mig selv. Tænk at det enkle lille på gensyn måske var starten på det hele? Starten på at jeg lærte denne helt vidunderlige, smukke og dejlige pige at kende. Eller var det i virkeligheden mit armbånd, der havde startet det hele? Det var det jo, for hvis jeg ikke havde tabt det ned igennem min ødelagte lomme, havde jeg mon så nogensinde mødt hende? Eller ville jeg bare have puttet armbåndet ned i lommen, gået og så aldrig have set hende?

Jeg skubbede hurtigt tanken væk, da den gjorde mig utroligt trist til mode. Jeg gik ud mod drengene, som stod og snakkede sammen i køkkenet. Harry snakkede lavt sammen med Louis, og de smilede begge mærkeligt til mig, da jeg gik hen ved siden af dem for at tage et glas vand.

"Noget galt?" Spurgte jeg. Harry kiggede forvirret på mig og rystede hurtigt på hovedet.

"Næ, vi snakkede bare om hvornår bilen kommer. Vi tænkte, at den nok er her om en lille halv time." Sagde han. Jeg nikkede og drak lidt af mit glas vand. Vi skulle ud og spille i Birmingham senere i aften. Jeg glædede mig altid til hver koncert. Jeg drak mit glas vand færdigt, satte glasset fra mig og gik ud mod toilettet. Jeg var egentlig sulten, men det føltes som om, der var en underlig stemning ude ved Louis og Harry, så jeg tænkte det var bedre, at undgå det.

 

Vi kørte i et stykke tid. Harry gik altid i bad i bussen, mens vi andre havde gjort det i løbet af dagen. Jeg havde fundet mig en pose chips. Evigt sulten jo? Jeg hadede bare, hvis de andre prøvede at tage nogle af dem.

"Hey venner, husk der er interview i morgen!" Sagde Liam. Jeg nikkede forstående, mens jeg tyggede min mundfuld chips og kiggede på min telefon. Intet.

"Hey Niall, jeg tænkte egentlig på, om hvis nu du igen i morgen bliver spurgt om Nina... kunne du så finde på at sige noget?" Spurgte Zayn, mens han lå i den mærkeligste stilling i en af sofaerne og spillede Candy Crush saga. Jeg tænkte mig lidt om.

"Vi har faktisksnakket lidt om det, og hun har sagt, at hun tror det ville være lettere, hvis alle vidste det." Sagde jeg. Liam kiggede overrasket på mig.

"Er du sikker? Hvad nu hvis hun mente det i sjov og du så får plapret løs?" Spurgte han.

"Det gør jeg heller ikke. Jeg ved, at hun helst vil holde det hemmeligt... men hun virkede alligevel så oprigtig, da hun sagde hun ønskede at ændre det." Sagde jeg. Zayn nikkede og klagede lidt over at have tabt i det samme level om og om igen. Jeg grinede over hans store beklagelser.

"Lortespil!" Sagde han klagende lige i det Louis og Harry kom ud til os inde fra sovekabinen.

"Dårlig taber." Grinede Harry for sig selv, mens han tog et par bukser og en T-shirt på. Louis nuldrede ham hurtigt i håret, så de fik deres daglige "Øjeblik" Som vi kaldte det. Selvom man ikke rigtig kunne kalde det et øjeblik, de havde bare deres små Larry Stylinson moments. De smed sig i sofaerne over for os og lagde deres ben hen over hinanden. Harry smilede hurtigt til mig, men igen føltes det som om der var noget underligt ved det. Jeg havde på fornemmelsen, der var et eller andet som han ikke ville fortælle mig. Jeg håbede ikke, det var noget med hans mor?

Jeg lagde mig lidt tilbage og kunne se Liam satte sig ved siden af mig og tjekkede Facebook. Jeg tjekkede hurtigt op på Facebook også. Intet på startsiden, så jeg gik ind på Ninas profil, men der var heller ikke noget særligt. Jeg smilede lidt for mig selv, da jeg så hendes profilbillede.

"Stalker!" Hørte jeg hurtigt Louis råbe foran mig. Jeg havde på intet tidspunkt ænset, at han var gået hen til mig, så jeg spjættede hurtigt af forskrækkelse, hvilket fik ham til at storgrine af mig. De andre drenge grinede også, så jeg rystede på hovedet, smed telefonen og hoppede op på ham, så vi begyndte at bryde rundt med hinanden. Zayn sluttede sig til os, så vi var tre, der brydede rundt på gulvet. Liam grinede lidt af os, men prøvede så også at få os til at stoppe, så Zayn fjernede sig og Louis sluttede lige det hele af med, at rode rundt i mit hår, så det stod ud til alle sider på grund af voksen. Jeg sukkede af ham, da jeg så i min telefonskærm, at mit hår så hærens ud, så jeg måtte sætte det om igen.

"Du er lækker nok, Niall. Nina er her ikke!" Sagde Louis grinende og slog blidt til mig. Jeg rakte tunge af ham. Drillerierne stoppede aldrig, det vidste jeg godt. Jeg satte mig tilbage på min plads i sofaen, og kiggede på Louis, der satte sig ned over for Harry, og Harry hviskede hurtigt et eller andet til ham. Louis' store smil falmede en lille smule og jeg så hvordan hans blik vandrede ned på Harrys telefon. Jeg kiggede hurtigt på Liam og Zayn, men de var begge to opslugt af hver deres telefon.

"Er der noget galt, Harold?" Spurgte jeg. Han kiggede hurtigt på mig og satte sig op, så Louis kiggede tænkende på ham.

"Naah, min mor er bare blevet lidt forkølet, ikke andet. Bare rolig, jeg bekymrer mig bare, ikke andet." Sagde han og smilede. Jeg gengældte smilet og lagde mig tilbage i sofaen, men jeg kunne stadig ane, at Louis og Harry hviskede til hinanden. Hvad handlede det om?

 

Koncerten var fantastisk! Jeg elskede hver gang vi fik lov til at synge på scenen og have det sjovt. Jeg havde det stadig som om jeg var helt fyldt med energi, hver gang vi spillede. Måske fordi jeg altid forestillede mig Nina var blandt publikum, og derfor kunne dedikere alle sangene til hende. Næsten alle teksterne passede til hende. I sær en' speciel sang... Og jeg var sikker på, at jeg en dag nok skulle komme til at synge den for hende.

"Fedt igen, drenge!" Sagde nogle af dem backstage til os, da vi gik ud fra scenen. Vi gav hinanden High-fives og kram. Det gjorde vi altid.

"De er virkelig vilde med vores nye move." (I ved, det der de gør i C´mon C´mon, One way or another og Best song ever) Sagde Liam grinende, så vi andre grinede med. Zayn og jeg havde endda set, at nogle af fansene også havde gjort det, da vi begyndte på det. Det var sjov!

Vi gik ud mod bussen igen og jeg kunne mærke, at jeg følte mig ret træt. Vi havde faktisk koncerter hele weekenden, så vi blev hurtigt enige om, at lægge os til at sove. Jeg lagde mig op i køjen og kunne mærke søvnen indtage mig. Vi lå alle og var på kanten til at sove. Zayn og Liam sov allerede, men der var noget, der holdt mig vågen. Hvisken. Deres hvisken, og denne gang kunne jeg høre lidt.

"Jeg tror aldrig jeg har hørt hende så oprevet. Det var virkelig ikke rart." Hviskede Harry.

"Nej, men prøv at tænk over det? Hendes verden vil falde fra hinanden." Hviskede Louis tilbage.

"Ja, men bare det at høre hende... Prøv at tænk, hvis jeg havde siddet der sammen med hende..."

"Du havde nok også selv grædt, skal du se." Sagde Louis og kom til at fnise lidt. Harry tyssede hurtigt på ham. De regnede nok med at vi tre andre sov. Mest fordi jeg nok havde ryggen vendt mod dem, men jeg kæmpede lidt for at høre, hvad de hviskede om.

"Hvad hvis hun ringer igen?" Spurgte Harry og lød helt oprevet. Hvem var det de snakkede om?

"Så taler du med hende... Hun har brug for dig, Harry. I hvertfald nu." Hviskede Louis og jeg kunne høre han vendte sig rundt i køjen.

"Ja.." Mumlede Harry og vendte sig også i køjen. Jeg trak hurtigt vejret. Det kunne jo kun være Harrys mor, som de snakkede om. Hun var jo syg, så selvfølgelig tænkte Harry på hende? Jeg lukkede mine øjne i, men jeg kunne ikke sove. Der var noget anderledes ved Harrys tonefald, det lød ikke som når han snakkede med sin mor. Gjorde det?

 

Jeg vågnede op til, at Louis råbte op i hele bussen. Jeg lavede et lille forskrækket spjæt. Louis havde aldrig helt forstået det med, at man ikke måtte skræmme nogen, når de sov, men jeg var vel snart så vant til det.

"Op op op!" Råbte han, mens han gik gennem vores sovekabine. Jeg prøvede at vende mig og hev min hovedpude over hovedet, men den hev han hurtigt ud af hånden på mig.

"Lad være!" sagde jeg klagende og hev mine dyne over hovedet, men den fik han også hevet af.

"Op, sovetryne! Vi har et stramt program i dag!" sagde han strengt. Jeg rakte tunge ad ham og satte mig hurtigt op, hvilket resulterede i at jeg fik banket mit hoved op i loftet.

"Av for fuck i satan!" Klagede jeg. Liam, som hadede, når jeg bandede, gik hovedrystende forbi mig med en kop varm te.

"Undskyld." Sagde jeg grinede og så Harry også sad oppe ovre i sin seng og gned sig i øjnene. Jeg kunne se at hans telefon lå og blinkede under hans pude, han plejede da ikke at sove med den?

"Der er bud efter dig." Sagde jeg. Han tog den hurtigt og kiggede på den, så hans ansigt bredte sig i et smil.

"Der er noget du ikke fortæller!" Sagde jeg grinende af ham, men han slukkede hurtigt telefonen igen og rystede på hovedet.

"Jeg fortæller jer alting. Jeg har intet at skjule." Sagde han smilende, så jeg kiggede tænkende på ham. Han puttede telefonen i lommen, hoppede ned fra køjen og gik ud mod toilettet. Det værste ved den her bus var en' ting. Der var kun et' toilet. Jeg hoppede ned fra køjen og gik ud mod den anden del af bussen og satte mig ved en af sofaerne, hvor Zayn sad halvsovende. Jeg skulle til at ruske lidt i ham, da jeg blev stoppet.

"Bare glem det, jeg har på fornemmelsen han er lidt morgensur i dag, så det er bedst, hvis vi bare lader ham vågne af sig selv." Sagde Liam, der sad overfor. Jeg nikkede og satte mig bare ned ved siden af og begyndte at smøre noget morgenmad, der stod linet op på et af bordene. Jeg var hundesulten! Liam spiste sin stykke færdigt og kiggede hurtigt på Twitter.

"Wow, der er mange der Tweeter om i går aftes." Sagde han måbende. Jeg nikkede og kiggede selv på min egen Twitter, den var også helt spammet. Zayn rørte lidt på sig ved siden af os.

"Spørger folk stadig om Nina?" Spurgte han storgabende. Jeg grinede lidt over ham, da hans hår strittede ud til alle sider.

"Hele tiden, men det er mest de basale spørgsmål. I ved, hvad hun hedder, hvor gammel hun er, hvor hun er fra... Hvor seriøst det er." Sagde jeg og stoppede. Selvfølgelig var det seriøst mellem Nina og jeg... Men vi havde egentlig ikke snakket om vores forhold. Hun var vel egentlig min kæreste, sådan tænkte jeg i hvert fald på det? Men jeg havde jo et eller andet sted ikke spurgt hende... det behøvede jeg måske heller ikke? Det var måske mere, da man var mindre, at man spurgte om sådan noget? Jeg kiggede hurtigt på Liam.

"Prøv at tænk at være fan... Og så vide at du har fået pige på... Og så ikke vide, hvem hun er. Det må være mærkeligt." Sagde han hurtigt.

"Fået pige på? Det er da et ret lamt udtryk." Sagde Zayn. Liam trak på skuldrene.

"Så fået kæreste på." Rettede han. Zayn og jeg kiggede hurtigt på hinanden og grinede.

"Endnu lammere." Sagde jeg grinende. Liam opgav lidt og vendte tilbage til sin Twitter.

"Men Niall, er i?" Spurgte Zayn hurtigt. Jeg kiggede på ham, åbnede munden og skulle til at sige det, da jeg blev afbrudt.

"Et bad er nu altid så dejligt." Sagde Harry, da han trådte ind og snuppede en skive toast. Vi grinede lidt af ham, mens han satte sig ned ved siden af Liam.

"Hey Harry... hvem er det du skriver sådan med?" Spurgte jeg. Han kiggede hurtigt op på mig og tog sig til lommen.

"Min mor. Det har jeg fortalt." Sagde han.

"Det tror jeg ikke på. For da du tog telefonen i går, sagde du ikke "Hej mor" Du sagde bare "Hallo" Og du siger altid Hej mor, hvis din mor ringer." Sagde Zayn og blinkede til ham. Han kiggede hurtigt med lidt store øjne på Zayn.

"Uhh... Er det en pige?" Spurgte jeg og kiggede smilende på ham. Han kiggede hurtigt lidt måbende på mig.

"Øhhm... nej? Det er seriøst min mor. I er altså for meget." Sagde han og grinede lidt. Zayn og jeg kiggede hurtigt på hinanden og rystede på hovedet.

 

Vi havde kørt i et par timer, da vi skulle helt op til Lincoln, så der var rimelig langt. Der var dog heldigvis et stop på vejen, da vi skulle til et interview i Derby, så der gik et par timer før vi skulle spille.

"Måske kan det være, at det ikke kun er Niall, der skal fortælle lidt om Nina, men også Hazza, der skal fortælle lidt om sin såkaldte "Mor"!" Sagde Liam grinende, da Harry igen sad med sin telefon for sig selv ovre i det ene hjørne.

"Det er min mor!" Sagde han irritabelt, så vi andre grinede. Louis var også en totalt mobilnørd sammen med Harry, han talte dog med sin kæreste. Han savnede hende. Zayn rykkede sig pludseligt hen over bordet mod Liam og jeg.

"Okay, på tre, så er der en af os, der snupper hans telefon." Hviskede han til os. Liam og jeg kiggede hurtigt på hinanden. Jeg tror, vi alle brændte vildt efter, at vide om Harry egentlig skrev med sin mor.

"Hvem af os gør det?" Spurgte Zayn. Liam meldte sig frivilligt og vi aftalte, at han bare lod som om han skulle på toilettet og så snuppede telefonen med på vejen. Den plan var genial.

Han hoppede hurtigt over mig, gik langsomt hen mod toilettet og satte farten op, da han gik forbi Harry, og så snuppede telefonen ud af hænderne på ham. Harry kiggede forskrækket på Liam, der spurtede på vej ud til toilettet. Zayn og jeg var flade af grin, mest fordi Harry havde så travlt med at løbe efter ham, at han nærmest væltede ind i alting. Desværre lukkede han døren ind til sovekabinen, så vi kunne ikke se, hvad der skete. Så vi ventede bare på at Liam kom tilbage.

Der gik dog lidt tid, ret lang tid faktisk, men de kom begge to tilbage. Liam gik smilende over til os.

"Var der bid?!" Spurgte jeg spændt, men han rystede hurtigt på hovedet.

"Niks, det er hans mor. Hun er blevet forkølet og har feber." Sagde han og satte sig ned ved siden af mig. Zayn og jeg kiggede skuffede over på Harry, der sad med telefonen i lommen. Jeg kiggede skuffet på Liam, som mærkeligt nok kiggede underligt hen på Harry. Men nu vidste jeg da, at det var hans mor han snakkede med.

Eller hvad?

______________________________________________________________________________________________

Jeg håber virkelig i synes den er ved at være spændende.

For jeg sidder også selv og er helt spændt..

Er det normalt?

I må stadig gerne like/favoritte og kommentere.

For jeg bliver så glad af det, så fortsæt gerne.

Og igen mange tak.

Knus ;D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...