Summer love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 9 mar. 2014
  • Status: Færdig
Et enkelt lille armbånd, men ikke et hvilket som helst armbånd. Hans armbånd! Det er det der starter mødet mellem pigen Nina Andrews og en af hendes største idoler.....Selveste Niall Horan. Vil mødet med Niall bringe Nina lykke eller vil han trække hende med ud i et kæmpe rod med fans, sociale medier, drama og kærlighed?

246Likes
244Kommentarer
155654Visninger
AA

27. What you mean to me

"Det er heldigvis intet, der er brækket, men du er hævet ved kæben og munden." Sagde Louis og kiggede dømmende på mig. Jeg følte mig virkelig som en lille mus, som kunne gemme sig væk når som helst.

"Niall, hvad tror du, der var sket, hvis han havde slået dig halvt fordærvet? Hvad skulle vi have sagt til crewet?" Spurgte Liam med armene over kors, mens vi alle gik rundt i stuen, da det hele havde faldt lidt til ro.

"Du er virkelig langt ude denne gang, Nialler!" Sagde Louis igen. Jeg nikkede på hovedet for ti tusinde gang. Jeg havde ondt over det hele.

"Undskyld!" Sagde jeg, så han sukkede lidt.

"Hvor er Harry?" Spurgte Zayn, som sad over for os inde i Ninas stue.

"Ham og Nina er udenfor." Sagde Louis hurtigt.

"Niall, det er altså ikke kun os du skræmte fra vid og sans. Nina er også helt ude af den! Harry kan næsten ikke få hende til at falde ned." Sagde Liam stadig med armene over kors. Jeg gemte skamfuldt mit ansigt i mine hænder.

"Kan jeg tale med hende?" Spurgte jeg om. Liam sukkede lidt, men gik så forbi mig og ud i haven og klappede mig på skulderen på forbivejen.

"Vi går udenfor imens. Ingen Funny Business!" Sagde Louis og puffede lidt til mig. Jeg rystede bare på hovedet af ham, mens han gik ud sammen med Zayn, der også klappede min skulder forsigtigt. Jeg kløede mig i håret, da hoveddøren gik op og et par forsigtige skridt kunne høres ude i gangen. Jeg kunne høre hende lige så snart hun kom ind i rummet.

"Nina, jeg er virkelig ked af det, det var aldrig min mening at skræmme dig.." Jeg blev hurtigt afbrudt, da hendes arme hurtigt faldt om min hals. Jeg kunne høre hendes forsigtige snøften og aede hende så på ryggen, mens hun knugede sig ind til mig.

"Det der gør du aldrig igen!" Sagde hun halvgrådet. Jeg nikkede, mens jeg gemte mit ansigt ind i hendes hals.

"Aldrig nogensinde igen! Aldrig!" Gentog hun og slap mig, så hun kunne kysse min pande. Hendes øjne var helt røde.

"Jeg er virkelig ked af det, Nina. Jeg ville bare beskytte.." Hun omfavnede mig igen.

"Det er okay, jeg er okay. Bare du aldrig nogensinde gør sådan noget igen, så er jeg okay." Sagde hun, mens hun strøg mig i håret. Jeg sukkede lidt og fik øje på Harry, der stod ude i entreen lænet op af dørkammen med armene over kors, og et bedrøvet blik. Jeg kiggede hurtigt smilende på ham, og et lille smil bredte sig over hans mund, så jeg knugede Nina lidt mere ind til mig.

Aldrig mere, gentog jeg inde i mig selv.

 

Nina P.O.V

Jeg lå lige så stille og "sov" op ad hans skød, da jeg egentlig var faldet i søvn på et tidspunkt, men var vågen nu. Jeg ville bare ikke åbne mine øjne og flytte mig, men bare ligge her hele dagen, hvis det skulle være. Bare ligge her på hans skød, mens han strøg mig over håret. Problemet var måske, at jeg faktisk var træt, men jeg var bange for, at hvis jeg faldt i søvn, så ville han være væk, når jeg vågnede igen. Så jeg trak bare vejret langsomt, som hvis jeg sov. Hans blide strøg over mit hår var så beroligende, at de havde fået mine tanker lidt væk fra det hele, så jeg koncentrerede mig bare om at ligge her op af ham, mens han blidt strøg mig over håret.

Min ene hånd lå under mit hoved, og den anden lå lige ved siden af mit ansigt på hans lår. Jeg havde ligget i min "halvsøvn" i cirka en lille halv times tid og overvejede kraftigt at åbne øjnene, da jeg hørte et par fodtrin komme nærmere, så jeg lod mine øjne være lukkede.

"Hvad så, makker?" Kunne jeg høre Louis sige stille.

"Hun sover." Sagde Niall forsigtigt, så Louis grinede lidt.

"Ja, det kan jeg se... Det var helt utroligt det du gjorde for hende i dag." Sagde Louis lige pludseligt helt alvorligt. Jeg lyttede ører.

"Det var det mindste jeg kunne gøre." Sagde Niall, mens han fortsatte sit nusseri på mit hoved.

"Jeg mener det virkelig, Niall. Man skulle jo tro, at du var sindssyg!" Sagde han helt alvorligt, så Niall mumlede lidt.

"Jeg vil altid beskytte hende." Jeg kunne mærke varme brede sig i mine kinder, men lyttede alligevel med. Louis grinede stille.

"Jeg beundre dig virkelig, Niall. Det gør jeg. Jeg troede slet ikke du havde det i dig." Sagde han. Niall prustede lidt.

"Tak." Sagde han grinende. Louis grinede stille.

"Hun er virkelig noget for sig selv." Sagde Louis og jeg kunne mærke hans hånd, der blidt aede min skulder.

"Ja... hun er helt fantastisk. Jeg troede aldrig, at jeg skulle møde en pige som Nina, men så kom hun der... lige ud af det blå."

"Og nakkede dit armbånd." Sagde Louis grinende, så Niall også grinede.

"Det hører hjemme der, jeg vil helst se det hos hende." Sagde han og nussede min kind.

"Hvad har du så fået til gengæld?" Spurgte Louis. Niall grinede igen.

"Hende. Jeg fik hende." Sagde han og holdt så småt op med at grine.

"Elsker du hende?" Spurgte Louis stille. Jeg stivnede helt. Hvad hvis han sagde det... Hvis Niall sagde det. Tænk hvis han sagde det. De tre små ord, eller rettere sagt store ord. Tre store ord var måske på vej, fra selveste Niall Horan... til mig. Jeg mærkede hvordan et hår faldt ned i hovedet på mig og fik kildet min næse. Ikke nu!

"Jeg..." Og så afbrød jeg ham ved at nyse. Jeg satte mig op og nøs et kæmpe nys fra det lille hår, der havde kildet min næse.

"Hovsa." Sagde Niall og grinede. Jeg kiggede på ham og Louis, som begge sad og grinede af mig.

"Fik du sovet?" Spurgte Louis grinende. Jeg nikkede og kiggede så hen på Niall. Havde jeg lige ødelagt hele min chance for at høre ham sige "De tre ord" til mig? Godt klaret, Nina... Virkelig flot!

"Forskrækkede jeg jer?" Spurgte jeg, og prøvede mest som muligt, at lade som ingenting. De rystede begge på hovedet.

"Sov du godt?" Spurgte Louis og blinkede til mig, så jeg rakte tunge ad ham.

"Ja, Louis, det gjorde jeg!" Sagde jeg og kiggede hurtigt smilende hen på Niall. Han rødmede lidt.

"Jeg foretrækker nu at ligge i en seng." Sagde Niall. Nu var det min tur til at rødme!

"Okay, det blev så lige lidt for privat. Jeg går ud til de andre drenge!" Sagde Louis hurtigt og rejste sig. Jeg kiggede på Niall.

"Er de andre her stadig?" Spurgte jeg overrasket. Louis og Niall nikkede.

"De ville vente til du vågnede." Sagde Niall og strøg mig over ryggen. Jeg nikkede smilende og satte mig hen til ham. Louis blinkede hurtigt til Niall og gik så. Da Louis var væk, kiggede jeg på Niall og slog ham på skulderen.

"Du er så pinlig!" Sagde jeg. Han grinede bare højt af mig og lagde armene rundt om mig.

"Du kan lide det!" Sagde han. Jeg prøvede at vride mig ud af hans favn, men jeg kunne mærke et kæmpe grineflip var på vej.

"Du er den værste..." Sagde jeg, men stoppede, da Niall begyndte at kilde mig på maven.

"Stop!" Skreg jeg grinende. Han grinede bare mere af mig.

"Jeg er den værste, hvad?" Spurgte han, mens han fik væltet mig omkuld i sofaen og satte sig over mig, så han kunne kilde min mave rigtigt. Jeg skreg af grin, mens jeg prøvede at fægte ud efter ham med mine arme. Han grinede bare mere af mig.

"Du er den værste..."

"Værste, hvad?" Grinede han drillende. Jeg rystede bare på hovedet, mens han kildede min mave, inden han bevægede sine hænder op mod min hals, som var det værste sted at kilde mig. Jeg skreg endnu højere og fægtede ud efter ham.

"Sig det!" Sagde han. Jeg rystede på hovedet.

"Gør det selv!" Skreg jeg og prøvede at få ham væk, så han til sidst stoppede med at kilde mig.

"Jeg ved jo ikke, hvad du vil sige." Sagde han. Jeg fægtede hurtigt med den ene arm, så jeg fik ramt ham i maven. Han stoppede hurtigt med at kilde mig, da han vred ansigtet sammen og faldt bag over. Jeg stivnede i hele kroppen og mit grineflip stoppede på 0,0.

"Nej, nej, nej! Niall! Undskyld, undskyld, undskyld!" Sagde jeg og satte mig hen til ham og lagde mine hænder på hans kinder. Han kiggede mig ind i øjnene, mens han holdt sig på maven.

"Det er... Okay." Sagde han og hostede lidt. Jeg rystede hurtigt på hovedet, mens jeg uroligt lagde mine hænder på hans mave. Han kiggede hurtigt smilende på mig, så jeg kiggede undrende på ham og han så grinede.

"Du snød mig!" Sagde jeg og satte mig måbende tilbage.

"Det gjorde ondt, men ikke så meget." Sagde han og blinkede til mig. Jeg rystede på hovedet og lagde mine arme rundt om hans hals og kyssede ham. Han lagde blidt sine hænder i min nakke og holdt mig ind til sig. Jeg smilede lidt i kysset, og kunne også mærke at han gjorde det, inden han lænede sig lidt frem og førte den ene hånd ned mod mit liv og kyssede mig mere intimt. Jeg førte en hånd gennem hans hår, så han smilede og skubbede mig længere tilbage i sofaen, indtil han næsten lå hen over mig. Han slap mine læber lidt, så jeg åbnede mine øjne og kiggede ind i hans smukke blå øjne. Han smilede lidt og nussede hurtigt min næse med sin, så jeg fniste lidt og aede ham på kinderne. Han sukkede lidt.

"Niall."

"Nina." Sagde vi begge to samtidig. Vi grinede lidt.

"Dig først." Sagde han stille. Jeg smilede lidt og trak vejret ind. Mine tanker kørte rundt, om alt hvad der var sket for et par timer siden, dage før det, uger før det, helt frem til starten. Jeg smilede lidt ved alle de dejlige minder, men smilet forsvandt jo længere frem jeg så kom i minderne igen. Frem til i dag, for at være helt præcis. Frem til at se Niall ryge til jorden og blive slået på af Josh, så jeg var fløjet hen og skubbet, flået, revet og slået til Josh for at få ham væk fra Niall. Og om mest af alt det, der havde chorkeret mig mest: Det Josh kaldte Niall... men det Niall kaldte mig. Jeg kiggede ham i øjnene igen.

"Niall?" Startede jeg, så han nikkede.

"Tideligere i dag, da.." Jeg stoppede og sank en lille klump, mens minderne om Josh, der slog Niall til jorden for i gennem min hjerne igen. Det gjorde ondt.

"Du sagde forskellige... ting." Sagde jeg og kiggede ham igen i øjnene. Han havde stadig fat i mig, men lænede sig så lidt tilbage i sofaen igen, så vi ikke lå ned, men sad op igen. Han nikkede.

"Forskellige ting, som du kaldte... mig." Sagde jeg forsigtigt. Jeg kunne høre han sukkede lidt, så jeg trak også vejret langsomt, mens jeg pillede lidt ved mine shorts. Jeg kunne se han også pillede lidt ved sin hættetrøje. Var han nervøs, fordi han vidste jeg ville spørge om det?

"Hvad med det?" Spurgte han stille. Jeg kiggede hurtigt på ham og så han havde hovedet sunket.

"Mente du det?" Spurgte jeg ligeud. Han løftede hovedet og kiggede på mig.

"Mente du det selv?" Spurgte han, så jeg kiggede undrende på ham. Han vidste tydeligvis godt, hvad jeg snakkede om.

"Før... han, kom her til morgen... så sagde du det næsten også selv... og lige før." Sagde han og kiggede tænkende på mig. Jeg sukkede lidt.

"Nu bliver det her vel ikke sådan en helt vildt pinlig situation, hvor vi tror, at vi tænker det samme, så siger vi det i munden på hinanden og så siger vi to vidt forskellige ting, vel?" Spurgte jeg nervøst og kiggede ham i øjnene. Han smilede skævt igen og førte en tot af mit hår om bag mit øre.

"Det tror jeg ikke." Sagde han smågrinende. Jeg smilede og kiggede så ned i mit skød igen, men han placerede sin hånd under min hage og hev mit ansigt op igen.

"Er du sikker?" Spurgte jeg nervøst. Han grinede lidt.

"Nina, hvorfor skulle jeg ikke? Du er jo en helt fantastisk pige? Du er smuk, du er sød, du er dejlig, du er sjov. Du er alt, hvad man kunne ønske sig." Sagde han og kyssede mig på kinden.

"Du er også selv helt fantastisk. Du har vist mig at du er meget mere end bare Niall Horan fra One Direction. Du er så sød, sjov, jeg kan lide alt ved dig, Niall..."

"Men?" Afbrød han og kiggede på mig helt alvorligt.

"Er du sikker på, at det er mig? Niall, jeg er bare en helt almindelig pige. Du kan få hvem som helst. Jeg er da ikke noget at råbe hurra for.." Sagde jeg og kiggede hurtigt ned, men han hev bare mit ansigt op igen.

"Nina, for helevede, hvis du var en helt normal pige, så sad jeg jo nok ikke her!" Sagde han og grinede lidt, så jeg kiggede på ham.

"Nina, jeg sidder her, fordi du er helt speciel... Du er noget specielt. Det har jeg vidst lige siden du farede vild til koncerten og fandt mit armbånd. Siden du lod mig lære dig at kende, siden jeg holdt din hånd i min for første gang... og siden første gang jeg kyssede dig. Der viste jeg, at du var noget specielt. Du betyder noget specielt... for mig!" Sagde han smilende, og jeg måtte indrømme, at mit hjerte sprang et slag over. Jeg kiggede på ham med våde øjne.

"Du får mig til at græde!" Sagde jeg og skubbede blidt til ham, så han grinede lidt.

"Jeg vil meget hellere se dig græde sådan her, end tideligere." Sagde han. Jeg fældede flere tårer.

"Jeg hader, når jeg græder." Sagde jeg og grinede lidt for mig selv. Han grinede også selv.

"Du skulle bare vide, hvordan jeg havde det, da drengene kom hen til mig, og Harry gik over til dig, og jeg så dig græde sådan, som du gjorde." Sagde han og nussede min kind. Jeg sukkede.

"Jeg vil aldrig se dig sådan igen!" Sagde han. Jeg nikkede igen og følte mig helt tom for ord, men så var jeg til gengæld fuld af tårer. De røg ud af mine øjenkroge hele tiden, men det gode ved det, var at jeg græd af glæde. Ægte glædestårer. Jeg lagde hurtigt armene omkring ham og gemte mit ansigt ind i hans skulder.

"Du betyder så meget for mig, Niall." Sagde jeg snøftende ind i hans skulder. Han klemte mig ind til sig, men slap mig så igen lidt, så jeg også slap ham og vi kunne kigge hinanden ind i øjnene.

"Nina, kunne du tænke dig at..." Stammede han usikkert, så det lød så sødt.

"Du er så dum!" Sagde jeg og kyssede ham. Han kiggede ventende på mig.

"Selvfølgelig vil jeg det." Sagde jeg grinende, så han lyste op i et kæmpe smil og trak mig op fra sofaen, så han kunne knuge mig ind til sig og svinge mig rundt. Han grinede, hvinede og var helt oppe at køre.

"Er du sikker på, at jeg kan finde ud af det?" Spurgte han pludseligt helt nervøst. Nu grinede jeg af ham.

"Niall, der er jo ingen forskel på det og hvad vi lavede før." Sagde jeg. Han trak på skuldrene.

"Undskyld... Jeg er bare lidt ude af træning." Sagde han. Jeg rystede opgivende på hovedet.

"Dig? Ude af træning? Niall, du har helt styr på det, bare rolig!" Sagde jeg grinende. Han trak på skuldrene og tog så min hånd i sin.

"Skal vi ikke gå ud til de andre?" Spurgte han smilende. Jeg nikkede, men kyssede ham først og han holdt hurtigt fast i mit hoved.

"Kæreste. Det lyder ret mærkeligt... Gør det ikke?" Spurgte jeg smilende. Han rystede på hovedet.

"Ikke når jeg ved, at jeg kan kalde dig det." Sagde han grinende. Jeg smilede lidt.

"Hmm... Jeg er kærester med Niall Horan." Sagde jeg og grinede lidt.

"Det kan jeg godt vænne mig til." Sagde jeg og kyssede ham igen.

 

Niall P.O.V

Vi besluttede os alle sammen for at grille. Hvilket var virkelig dejligt, da vi alle havde sprunget frokosten over på grund af... Hvilket jeg også kunne mærke på de andre drenge, var noget vi sikkert ville komme til at snakke om senere, men lige nu kunne jeg kun koncentrere mig om Nina.

Det var som om alt ved hende, lige pludseligt var meget bedre end før. Hvis det altså overhovedet kunne lade sig gøre? Hun var perfekt før, men nu var hun bare endnu mere perfekt.

Hun gik ude i haven sammen med Liam og Zayn og prøvede at få gang i grillen, hvilket de hyggede sig ret meget med. De grinede i hvert fald meget. Jeg stod i køkkenet sammen med Louis og Harry og lavede mad.

"Hvad snakkede i om, dig og Nina?" Spurgte Harry og skubbede drillende til mig, så jeg kiggede på ham og rakte tunge.

"Uhhuu, hemmelige sager?" Spurgte han igen.

"Ja, men det er du for ung til at vide!" Sagde jeg og skubbede tilbage til ham. Han skød underlæben frem og surmulede lidt.

"Så så, Harry! Nialler har bare været lidt for meget i Nina Andrews-land!" Sagde Louis og klappede Harry opmuntrende på skulderen. Jeg skubbede hurtigt til ham.

"Det er altså ikke slemt!" Sagde jeg grinende, men Louis stillede sig ved siden af mig med armene over kors.

"Hun får dig i hvert fald til ting og sager." Sagde han alvorligt. Der' kom det.

"Louis, jeg havde ikke gjort det, hvis han var kommet." Sagde jeg undskyldende.

"Ja ja, jeg siger bare, at du kunne have rodet dig ud i en værre omgang lort, Niall. Ikke andet." Sagde han, så jeg rystede på hovedet.

"Jeg ved det godt, du behøver ikke minde mig om det." Sagde jeg og kiggede på Harry, som bare kiggede ned på grøntsagerne, han var i gang med at skære ud.

"Det bliver jeg nød til, før du forstår, hvor alvorligt det var!" Sagde Louis hårdt. Jeg kiggede opgivende på ham. Han stod rigtig med et bestemmende blik i øjnene.

"Jeg ved godt at det var alvorligt, Louis!" Sagde jeg. Han rystede lidt på hovedet.

"Niall, hvad nu hvis vi ikke var kommet? Så kunne dine skader have været meget større!" Sagde han og pegede på min mave og kæbe. Jeg tog mig blidt til kæben, der stadig var hævet og øm og der var også et blåt mærke på mærke på vej, kunne jeg mærke.

"Undskyld! Jeg var bare pisse sur på ham. Jeg skal nok passe på næste gang."

"Næste gang!? Niall, der bliver ikke nogen næste gang. Du kunne være blevet slået halvt fordærvet! Jeg tror det er bedst, hvis du ikke møder ham Josh-fyren igen!" Sagde Louis lidt højere end før. Jeg nikkede.

"Jeg tror ikke han kommer tilbage, i fik vist skræmt ham godt og grundigt væk." Indskød Harry. Louis og jeg grinede lidt over hans kommentar. Jeg tænkte tilbage på da de kom og rev ham væk og fik ham til at spurte ned af vejen af rædsel. Louis grinede lidt igen og lagde så en hånd på min skulder.

"Bare husk, at vi kun gør det for at passe på dig!" Sagde han.

"Ja, for du kræver lidt mere beskyttelse end os andre." Sagde Harry grinende. Jeg prustede hurtigt og skubbede så til ham, så han grinede af mig.

"Er maden snart klar?" Råbte Zayn ude fra døren ud til haven.

"Yep!" Råbte Harry tilbage og hældte nogle agurker ned i en skål med noget mixet salat og gik over med den til Zayn. Han gik ud og satte den på et træhavebord, der stod på terrassen. Der var et vindue i køkkenet, så man kunne se haven. Louis kiggede ud og grinede lidt.

"Jeg må dog indrømme noget, Niall." Sagde han grinende.

"Jeg er virkelig glad for, at hun tog det armbånd den dag." Sagde han. Harry nikkede enigt, så jeg kiggede ud i haven. Hun stod sammen med Liam og vendte og drejede en pose kuld, de havde fundet. Liam stod og så helt koncentreret ud, hvilket så ud til at more Nina virkelig meget, da hun grinede meget af ham. Indtil hun så tog posen og hældte det ud på det lille bålsted i den ene ende af haven. Liam opgav, hvilket bare fik hende til at grine endnu mere af ham og så skubbede let til ham. Han tog hende hurtigt om livet og hev hende så om på ryggen. Zayn fik øje på dem og begyndte også at grine af dem og løb så hen til dem, så de alle tre opførte sig helt tosset, det så virkelig mærkeligt ud! Louis grinede og løb ud og tilsluttede sig dem. Liam satte Nina ned og Louis løb hen og greb fat bag om hende og svang hende rundt. Hun skreg af forskrækkelse, hvilket gjorde Zayn og Liam flade af grin. Jeg smilede lidt over dem, mens jeg blev færdig med bøfferne og lagde det over på en tallerken. Harry grinede, og gik forbi og løb ud til de andre. Jeg gik ud på terrassen med fadet med kød, og det bedste syn mødte mig.

Nina, Liam, Zayn, Louis og Harry, der alle grinede, og løb rundt efter hinanden i haven og skreg og grinede, mens de greb fat i hinanden. Louis hoppede op på ryggen af Liam, Zayn og Harry løb hen mod Nina, der storgrinede, da de løftede hende op på deres skuldre. De grinede alle sammen.

De var glade, og det hele var godt.

Jeg var glad.

 

Det var mørkt, da vi besluttede os for at køre hjem. Vi havde hygget os meget med Grill og bål og snakket med hinanden. Nina og drengene havde virkelig også hygget sig sammen og havde hjulpet med at vaske op, inden vi gik.

"På gensyn, min pige. Det har været sindssygt hyggeligt!" Sagde Harry og omfavnede hende. Hun nikkede og gik videre til Liam, der svang hende rundt.

"Farvel, smukke!" Sagde Zayn bag efter og krammede hende blidt. Hun grinede og gik videre til Louis.

"Vi ses, Nina-tøssen." Sagde han og lavede et sjovt lille håndtegn med hende. Drengene gik ud mod bilerne og så var det bare Nina og mig tilbage. Hun lagde forsigtigt sine arme rundt om min hals og kyssede mig.

"Vi ses, Niall." Sagde hun.

"Vi ses, Babe." Sagde jeg og nussede hendes næse med min, så hun grinede igen.

"Jeg tror, jeg tager en hvid trøje på i skolen i morgen og skriver "Jeg er kæreste med Niall Horan" Bare for at fortælle det til alle." Sagde hun og aede min kind.

"Så gør det." Sagde jeg, mens hun fulgte mig ud til bilen. Hun rystede på hovedet.

"Du ved, hvordan jeg er... Jeg ville sikkert nok gøre det alligevel." Sagde hun grinende, da vi kom ud til den sorte bil jeg var kørt herhen i. Jeg sukkede let kyssede hende igen, inden hun krammede mig.

"Lover du aldrig at overraske mig så meget på en' dag igen?" Spurgte hun. Jeg krammede hende igen.

"Vi ses, love." Sagde jeg og satte mig ind i bilen. Liam havde taget førersædet, så jeg satte mig ved siden af.

"Har i fået snavet farvel nu?" Råbte Louis efter os. Nina rakte tunge af ham og vinkede så til os alle sammen.

"På gensyn, drenge!" Råbte hun, da vi startede bilerne og kørte af sted. Jeg satte mig lidt tilbage og tog mig til maven, den stadig gjorde lidt ondt, ligesom min kæbe. Jeg fik sikkert blå mærker, og jeg måtte indrømme jeg var lidt bange for at tjekke.

"Liam?" Spurgte jeg forsigtigt, mens vi kørte. Han kiggede smilende på mig og jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt over mig selv. Jeg var fyldt med glæde.

"Jeg er ikke single mere!" Sagde jeg hurtigt og grinede endnu mere over min glæde. Han rystede på hovedet.

"Det har du jo ikke været længe." Sagde han og puffede til mig. Jeg rullede bare øjne af ham, min glæde var så stor.

Nina var officielt min kæreste.

______________________________________________________________________________________________

TUSIND TAK!

Ej, mange tak fordi i skriver alle de søde kommentarer til movellaen.

I skal vide det varmer og giver mere skrivelyst !

Så blev de officielt kærester...Aww!!!

Havde i ventet lidt på det?

Og er der andet i venter på skal ske mellem dem?

Så skriv det lige ;D

Husk at like/favoritte og Kommentere...hvis der er bare det mindste

I er så dejlige<3

Knus ;D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...