Summer love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 9 mar. 2014
  • Status: Færdig
Et enkelt lille armbånd, men ikke et hvilket som helst armbånd. Hans armbånd! Det er det der starter mødet mellem pigen Nina Andrews og en af hendes største idoler.....Selveste Niall Horan. Vil mødet med Niall bringe Nina lykke eller vil han trække hende med ud i et kæmpe rod med fans, sociale medier, drama og kærlighed?

246Likes
244Kommentarer
153939Visninger
AA

29. The press

Resten af dagen følte jeg mig helt tom. Jeg følte ingen sult, da vi skulle spise. Jeg følte ingen overskud, da vi havde engelskprøve. Jeg følte intet, kun had og vrede. Jeg havde knuget for meget om en blyant, så den knækkede, da jeg skulle have den fra mit skab og Josh så gik storgrinende forbi mig. Jeg havde bare trukket vejret dybt ned i maven og knuget lidt for hårdt om min blyant, hvilket resulterede i at den knækkede...

Sadie havde kun haft en' anden time end mig, da jeg havde engelsk, så jeg havde ikke set skyggen af hende siden vi gik ud fra toilettet. Men noget undrede mig: Hun havde været helt fjern, da jeg fulgte hende på vej hen til samfundsfag. Hun mumlede og kiggede ned i jorden, hvilket hun aldrig plejede at gøre, indtil hun gik ind til time, og så så jeg ikke mere til hende der.

Jeg blev endelig færdig med engelsk og gik ud af klasseværelset som en af de første, da den første, der mødte mig var Sadie og hun havde et kæmpe smil smørret ud over sine læber.

"Jeg har fået den fedeste ide!" Sagde hun spændt, så jeg kiggede forvirret på hende.

"Vi tager bare hen til kontoret, og siger at de ikke må sende billedere, fordi Josh havde taget fejl!" Sagde hun, så jeg kiggede endnu mere forvirret på hende.

"Skolekontoret?" Spurgte jeg. Hun sukkede højlydt.

"Nej, Dumme, Nina! Vi tager hen til pressens hovedkontor!" Sagde hun spændt igen. Jeg kiggede opgivende på hende.

"Sad, det ville jo aldrig nogensinde gå! Man skal sikkert have en tid og alt muligt!" Sagde jeg og prøvede at gå videre, men hun greb hurtigt fat i mig.

"Hallo, hvem er det lige du snakker med her? Det har jeg klaret!" Sagde hun, så jeg kiggede på hende med store øjne.

"Er du sindssyg? Hvad hvis det fejler? Jeg sidder allerede i en ret lortet situation!" Sagde jeg, mens vi gik over til vores skabe.

"Det gør det ikke! Der går et tog til Brighton ti minutter over tre. Vi skal bare løbe, så kan vi godt nå det!" Sagde hun smilende. Jeg sukkede hurtigt

"Jeg ved ikke rigtigt. Hvad nu hvis.."

"For helevede, Nina. Hvis vi ikke gør noget, så ryger billederne i bladet på onsdag og så er det slut med Niall." Sagde hun. Jeg kiggede forvirret på hende.

"Ja, han ville jo nok ikke kunne besøge dig mere, hvis folk kommer til at vide det hele." Sagde hun og hev sine bøger ud til den næste time. Jeg kiggede hurtigt ned i jorden og tænkte det igennem: Jeg ville ikke have, at folk skulle vide det. Jeg ville ikke behandles anderledes. Jeg ville blive behandlet som jeg gjorde nu... Men hvis det endte med, at jeg ville miste Niall... ville det så overhovedet være det hele værd? Mit hoved kørte rundt, mens jeg kiggede hen på Sadie, som kiggede ventende på mig.

"Finder du ud af det?" Spurgte hun. Jeg kiggede på hende og sukkede så lidt, hvorefter jeg nikkede.

 

"Nu skal vi edermande løbe!" Råbte Sadie til mig, da vi kom ud fra skolens område lidt over tre og spurtede ned af vejen mod hovedbanegården. Den lå heldigvis ikke så langt væk, og Sadie og jeg havde begge et rejsekort, så det var bare direkte hen til toget. Hvis altså klokken ikke var lidt mere end den skulle.

Vi nåede endelig banegården, men vi skulle dog stadig spurte hen til trapperne ned til den rigtige perron.

"Toget kører nok om et' minut!" Sagde Sadie, mens vi hoppede ned af de mange trapper. Jeg kunne mærke at min puls sad helt oppe i min hals, men det her var vigtigt og jeg kunne ikke misse det. Vi nåede heldigvis hen til toget, fik tjekket os ind, og fandt to ledige pladser. Vi trak begge vejret tungt, men lettet. Sadie kiggede smilende på mig, og jeg begyndte at grine, ikke bare lidt, men vildt meget faktisk. Hun kiggede forvirret på mig.

"Styr lige dit handikap!" Sagde hun og grinede af mig, men jeg kiggede bare smilende på hende.

"Du er for syg! Tænk at vi virkelig gjorde det her? Jeg elsker dig!" Sagde jeg og omfavnede hende. Hun klappede mig på ryggen, mens hun grinede lavt.

"Jeg elsker også dig, min lille Nina." Sagde hun og kyssede mig i håret. Jeg grinede lidt mere over hende, så hun trak på skuldrene og jeg satte mig tilbage.

"Du er min bedste veninde, det er meningen at vi skal passe på hinanden!" Sagde hun og lagde hovedet på skrå og smilede til mig. Jeg smilede glædeligt tilbage og satte mig tilbage i sædet og tog min mobil frem fra min lomme. Jeg havde to nye beskeder. Den ene var fra min mor, om at hun havde fået tideligt fri og var taget ned og handlet. Den anden var fra Niall.

Er du okay? <3 Jeg smilede lidt. Niall var så beskyttende over for mig. Han var alt for sød nogle gange. Jeg lagde mig lidt længere tilbage i sædet og gik ind i mit fotoalbum og kiggede nogle af billederne igennem. Jeg smilede lidt over nogle af dem. Drengene havde taget vores mobiler i går, for at gå rundt og tage billeder af os alle sammen med dem. Der var flere billeder af Niall og jeg, der kyssede ved bålet. Et af de sjove var måske der, hvor Harry havde filmet en video af os, hvor jeg sad og grinede af Niall, som prøvede at gribe en skumfidus med munden, men så failede hele tiden, mens jeg sad ved siden af og grinede, indtil han gav op. Men så tog jeg en skumfidus og kastede direkte ind i munden på ham, hvilket fik ham til hue og kysse mig. Jeg grinede lidt og kiggede så lidt flere af billederne igennem. Jeg kunne huske dem alle sammen, hvilke dage vi havde taget dem og hvorfor og de fik mig alle til at smile. Jeg sank lidt hen i min egen lille verden over at kigge på alle billederne.

"Vi skal af om ti minutter!" Sagde Sadie et stykke tid efter og ruskede i mig. Jeg kiggede smilende på hende, pakkede min mobil ned i lommen, tog min taske over skulderen og rejste mig sammen med hende og gik over mod udgangsdørene. Vi stod ret klemt, for mange andre skulle åbenbart også af i Brighton, så jeg tog hurtigt Sadie i hånden. (Jeg havde fået en lille skræk med at stå klemt i en folkemængde efter Madame Tussauds i London) Hun smilede bare til mig. Desværre blev vi nærmest skubbet ud, da dørene gik op og der var også et tidspunkt, hvor jeg bevægede mig uden at røre jorden, men vi kom heldigvis ud fra toget og ud på perronen.

"Hvor skal vi så hen nu?" Spurgte jeg og kiggede rundt. Hun tog sin telefon frem og gik ind på Maps.

"Vi skal gå ned mod havnen, og så vil der komme sådan en stor hvid bygning på et tidspunkt." Sagde hun, mens vi gik op til byen. Der var fyldt med mennesker over det hele, men igen, det var sommer, det var varmt, og Brighton var Englands største badeby. Plus de fleste skoleelever havde fri nu, så klart det vrimlede med mennesker. Jeg holdt bare ekstra fat i Sadies hånd. Vi gik en lille halv kilometer inde fra centrum og ned mod strandpromenaden. Jeg var glad for, at jeg havde en kjole på, for ellers havde varmen slået mig halvt ihjel.

"Hvornår udsender drengene egentlig noget nyt?" Spurgte Sadie, mens vi gik ned mod strandpromenaden. Jeg tænkte mig hurtigt om. Niall og jeg havde jo snakket om alt muligt gennem tiden.

"Deres nye album udkommer vidst i slutningen af det her år, vil jeg mene." Sagde jeg, mens Sadie smilede lidt for sig selv.

"Hvad med koncerter?" Spurgte hun. Jeg tænkte det igennem.

"De skal vist til USA om et par uger, tror jeg." Sagde jeg, så Sadie smilede stort.

"Hey, måske Niall inviterer dig med! Tænk over det, en ferie sammen med One Direction, i USA? Gid det var mig." Jeg rystede på hovedet.

"Nej! Zayn og Louis har jo heller ikke deres kærester med, så det tror jeg ikke." Sagde jeg, mens vi drejede til højre ned om et hjørne.

"De har jo også travlt med alt muligt andet, det har du ikke?" Sagde Sadie, mens hun lavede et lille opkørt hop. Hun kørte lidt meget op over det med drengene nogle gange, men jeg havde vænnet mig så meget til det, at det virkede helt normalt nu.

Vi kom ned mod strandpromenaden, så nu gjaldt det bare om at finde nummer 119, som skulle være en høj hvid bygning. Vi kiggede lidt på numrene, vi var helt nede ved 67. Sadie sukkede lidt.

"Ihh, vi finder aldrig den bygning!" Sagde hun opgivende. Jeg trak bare i hende og fik hende til at gå med videre. Nu var det min tur til at være spændt og fyldt med optimisme. Vi nåede over de 100, så der var ikke lang vej igen. Indtil det ramte mig...

"Hvordan fik du egentlig et møde med dem?" Spurgte jeg og kiggede på hende. Hun smilede hurtigt til mig.

"Jeg sagde vi kom fra skolebladet, og at vi skulle ud og interviewe dem til en artikel om større blade." Sagde hun smilende. Hvordan var hun kommet i tanke om den ide? Hun var tosset.

"Og hvis de spørger, så hedder vi Jessie og Lilly." Sagde hun smilende, så jeg hurtigt kiggede forvirret på hende.

"Hvorfor alt det undercover?" Spurgte jeg grinende. Hun rullede hurtigt med øjnene.

"Fordi de sikkert vil ende med at udspørge dig om Niall, hvis de vidste hvorfor vi rigtigt var der... Duh?!" Sagde hun og slog mig let på panden. Jeg rullede bare øjne af hende, indtil vi kom til den store hvide bygning. Der stod med et stort blåt skilt bladets navn og Sadie gik hen og trykkede på en lille ringeklokke og bukkede sig ned til en mikrofon.

"Hvem venter?" Spurgte en herre. Sadie talte hurtigt ind i mikrofonen:

"Jessie Hampton, og Lilly Andrews. Vi er her på vegne af et interview." Sagde hun og selvfølgelig hed vi vores rigtige efternavne... så meget havde hun alligevel  heller ikke tænkt over det. Jeg grinede lavt af hende.

"Kom ind." Sagde herren, så døren åbnedes automatisk. Vi skulle med en elevator op til anden sal, hvor vi trådte ud i et stort hvidt rum, hvor der var et lille hjørne med nogle farverige sofaer, tæpper, et kaffebord, hyller over det hele og der var mindst ti skriveborde med Macbooks. En kvinde gik os smilende i møde.

"I må være Jessie og Lilly?" Spurgte hun smilende og trykkede vores hænder. Sadie og jeg nikkede smilende, og Sadie hev sit kladdehæfte fra engelsk op af tasken, samt en kuglepen.

"Jeg er Katie." Sagde hun smilende og viste os hen til sofaerne. Jeg nikkede og gik over og satte mig i den røde sofa sammen med Sadie, mens Katie satte sig i en grøn sofa over for os.

"Nå piger, kunne i tænke jer noget?" Spurgte hun venligt.

"Lidt te ville være rart." Sagde Sadie, mens jeg holdt mig tavs. Katie smilede stort og gik ud af en lille dør til noget, der lignede et køkken. Jeg satte mig lidt mere til rette og kiggede så på Sadie.

"Sadie, du ved hvor meget jeg hader at lyve... Jeg kan ikke lide det her." Tilstod jeg nervøst, så hun nikkede hurtigt.

"Vi er hurtigt væk, vi kan bare sige at det er dig på billederne, men at det ikke er Niall, men din kæreste, og folk bare har taget meget fejl. Det gør de tit." Sagde hun hurtigt. Jeg kiggede tænkende på hende.

"Tror du det vil virke?" Hun gav mig hurtigt en Thumps up, og så kom Katie ind med en sort bakke med tre kopper, en tekande, mælk og småkager.

"Nå piger, fortæl mig om jer selv." Sagde hun smilende. Jeg sank hurtigt en lille klump.

"Mit navn er Jessie og jeg er 18. Jeg bor sammen med mine forældre og har en bror, men han bor sammen med sin kæreste lidt længere op i Nordengland." Startede Sadie, så Katie smilede stort, mens hun hvilede sine hænder på kinderne, mens hendes albuer støttede på knæene og hun så så hen på mig.

"Og hvad med dig, min pige?" Sagde hun overglad. Jeg kiggede hende hurtigt i øjnene.

"Jeg hedder... Lilly. Jeg er 17, og jeg bor i Portsmouth." Sagde jeg hurtigt og kiggede ned igen. Katie fniste af mig og rettede sig så tilbage i sofaen.

"Hvorfor var det lige vores blad i ville interviewe?" Spurgte hun. Sadie sukkede lidt.

"Fordi, vi begge to følger med i det hver uge, og synes det er vildt spændende." Sagde hun, mens jeg rettede mig op.

"Ja, i sær sladderdelen, den kan jeg bedste lide." Sagde jeg, mens en plan voksede inde i mit hoved. Katie nikkede.

"Ja, det er faktisk den jeg står for, sjovt du siger det. Det er en virkelig spændende del at arbejde på." Sagde hun smilende. Sadie skriblede hurtigt ned i sit engelskhæfte.

"Du må have gået igennem ret meget sladder gennem de sidste år, så?" Spurgte Sadie, så Katie straks nikkede.

"Ja, jeg plejer enten at tage lidt rundt i landet og se om jeg kan få nogle glimt af et eller andet, ellers så søger jeg på nettet, eller tager det folk sender ind." Sagde hun. Jeg kiggede interesseret.

"Kan folk sende sladder ind?" Spurgte jeg og lod som om jeg var vildt overrasket. Hun nikkede hurtigt, mens hun tog en tår af sin te. Jeg hældte også selv lidt op og tog en tår.

"Hvad er det for noget sladder folk sender ind?" Spurgte Sadie hurtigt. Katie prustede og tænkte sig om.

"Tjaaa, det er forskelligt. Enten er det om folk lige i området, hvilket vi ikke kan bruge til meget, da vi tager kun om folk med høj status, for at være sikre på, at folk ved hvem vi skriver om." Sagde hun. Jeg nikkede hurtigt.

"Sådan som kongehuset?" Spurgte jeg hurtigt. Hun nikkede og tog en småkage.

"Hvad med nogle af de kendte?" Spurgte Sadie hurtigt. Jeg stivnede, jeg havde ikke regnet med at komme ind på det emne allerede nu. Katie nikkede stort.

"Ja, dem får vi meget om... I sær en speciel del." Sagde hun og blinkede hurtigt til os. Både Sadie og jeg vidste godt hvem hun snakkede om, hvilket bare fik mig til at knuge lidt ekstra om min tekop.

"One Direction!" Sagde Sadie hurtigt, hvilket fik Katie til at grine og nikke på hovedet.

"Vi får sendt billeder, spørgsmål, tweets, beskeder, mails... Ja, nærmest alt ind, om de fem gutter, men de er virkelig også i søgelyset lige nu." Sagde hun og blinkede igen.

"Klart, de har jo lige haft tre års dag, plus det nye album, parfumen og deres tour. Så klart de er i søgelyset." Sagde jeg hurtigt og prøvede at slappe lidt af i min anspændte krop. Katie nikkede.

"Er du dårlig? Du ser skidt ud." Sagde hun og lagde en hånd på min skulder. Jeg rystede hurtigt på hovedet.

"Det er varmen... Jeg skal bare have lidt at drikke." Sagde jeg hurtigt og tog en tår af min te. Katie nikkede og smilede igen.

"Men ja, alt det er jo i søgelyset. Men der er også noget mere som alle er lidt mere opmærksomme på lige her det sidste stykke tid." Sagde hun. Jeg tog hurtigt lidt mere te og tog så koppen op til munden, så jeg kunne tage en tår.

"Niall Horan og hans veninde!" Sagde Katie storsmilende, så jeg straks fik teen galt i halsen og hostede det ud over det hele. Plus jeg tabte koppen, så den smadrede. Katie lagde hurtigt begge arme omkring mig.

"Hey, er du okay? For hvis du bliver ved sådan der, så tilkalder jeg altså en læge." Sagde hun alvorligt. Jeg rystede på hovedet.

"Jeg har det fint... Jeg fik det bare galt i halsen." Sagde jeg og kiggede på Sadie, der også så helt forskrækket ud. Katie aede mig på ryggen og satte sig så tilbage i sofaen, mens jeg sammen med Sadie fik ryttet de store dele af den smadrede kop sammen.

"Men ja... Jeg fik faktisk nogle billeder af Niall og hans veninde i går og det er virkelig et fedt scoop." Sagde Katie, og så sprang alt inden i mig.

"Nej." Sagde jeg højt og vendte mig rundt, så Katie kiggede forvirret på mig. Jeg kunne mærke hvordan min vejrtrækningsrytme steg.

"Lilly, jeg tror lige vi sætter os ned." Sagde Sadie og hev mig ned ved siden af sig. Jeg sukkede hurtigt.

"Undskyld... Jeg synes bare ikke, at i burde sætte dem i bladet. Hvad nu hvis hende og Niall ikke vil have at folk skal vide det?" Sagde jeg hurtigt. Katie grinede.

"Så må de jo selv ringe og sige det. Men vi har ingen opkald fået, så det er okay." Sagde hun bare storsmilende.

"Hvordan kan i vide det?" Spurgte jeg hurtigt og vendte mig direkte om mod hende, så hun kiggede forvirret på mig.

"Det er bare to billeder, det gør ikke nogen noget." Sagde hun, mens hun kiggede uforstående på mig.

"Hvad nu hvis pigen ikke vil kendes ved?!" Spurgte jeg med en lidt for hævet en stemme, så Katie kiggede endnu mere forvirret på mig.

"Så burde hun nok ikke have lagt sig ud med en kæmpe kendis som Niall Horan?" Sagde Katie grinende, så jeg sukkede opgivende... Nu blev det for meget! Alle blev ved med at sige til mig: "Så skulle du nok ikke have mødt ham." Kunne de ikke bare blande sig uden om og lade mig styre det selv? Så ville der ikke være noget af alt det her.

"Hvorfor bliver alle ved med at sige det!?" Spurgte jeg og sukkede. Katie kiggede endnu mere forvirret på mig.

"Undskyld, Lilly, men jeg forstår altså ikke helt hvorfor du er så påvirket af det.. Det er jo bare Niall Horan og..."

"Mig!" Sagde jeg hurtigt, så Katie stivnede.

"Det er mig! En dreng har sendt to billeder ind til jer af Niall og Mig!" Sagde jeg. Jeg kunne ikke holde det skjult mere... Katie kiggede måbende på mig.

"Så du er... hans... Altså hende som han..."

"Ja! Det er mig. Det er mig på billederne, og det er mig der er sammen med Niall på de billeder." Sagde jeg opgivende og krummede mig sammen. Katie prustede højlydt og rejste sig så fra sofaen og gik over og rodede ved et af de ti skriveborde, indtil hun kom tilbage med en iPad som hun tastede lidt på, indtil hun vendte den om mod Sadie og jeg.

"Så det her er dig?" Spurgte hun og viste mig tre billeder. Et hvor jeg stod sammen med Niall ved vores hoveddør. Et andet hvor vi gik nede ved vandet... Men den dag havde han solbriller og hætte på, og så det sidste, hvor vi stod og kyssede ude i min have. Jeg sukkede lidt og kiggede så på Katie og nikkede.

"Jeg syntes faktisk, at jeg havde set dig et sted før, da i trådte ind ad døren. Og selvfølgelig, du er hende pigen på billederne. Åh gud!" Udbrød hun og storsmilede igen. Men jeg kunne intet godt se i det.

"Nej! For en dreng sendte de billeder til jer, og han vidste hvor meget jeg ville hade det, men han gjorde det kun for at såre mig. Så Sadie og jeg tog herhen for at bede jer om at fjerne dem og..."

"Sadie?" Afbrød Katie hurtigt, så Sadie sukkede.

"Ja, jeg tænkte at i nok ikke skulle have vores rigtige navne, fordi i så måske ville kunne bruge dem til noget." Sagde hun. Katie kiggede straks helt rundforvirret på os.

"Så i hedder ikke Jessie og Lilly?" Spurgte hun, så Sadie og jeg begge rystede på hovedet.

"Nej, det er Sadie... Og jeg hedder Nina, og jeg vil gøre alt for, at de billeder ikke kommer med på onsdag! Jeg skal nok betale... bare i ikke sætter de billeder i bladet. Jeg vil gøre alt!" Sagde jeg og foldede mine hænder, så jeg kunne vise hende, hvor meget jeg mente det.

"Så du hedder Nina?" Spurgte Katie og kiggede på os begge to. Jeg nikkede og hun sukkede.

"Hvis du virkelig ikke vil have, at jeg sætter de billeder i bladet, så forstår jeg dig ethundrede procent." Sagde hun og smilede skævt til os, så jeg sukkede lettet.

"Det vil betyde alt! Jeg vil helst ikke have, at det her slipper ud, på nogen som helst måde." Sagde jeg, så Katie nikkede forstående.

"Jeg fjerner dem med det samme, men du kunne bare have ringet... Der er da et stykke vej fra Portsmouth." Sagde hun. Sadie trak på skuldrene.

"Vi tænkte, det var lettere sådan her... Du må undskylde, hvis vi har taget din tid." Sagde hun undskyldende, men Katie prustede bare.

"Det er fint. Jeg har heller ikke rigtig noget at lave, da bladet alligevel er færdigt. Så ingen problemer der." Sagde hun og smilede til os. Jeg nikkede smilende.

"Tusind tak! Du ved slet ikke, hvor meget du lige har redet mit liv!" Sagde jeg og krammede hende hurtigt. Hun grinede bare, mens hun aede mig kærligt på ryggen. Hun havde en kraftig duft af vanilje.

Vi ryttede hurtigt ud, da vi ikke rigtigt havde noget formål med at være der mere. Så det var tid til at gå og Katie fulgte os ned til vejen.

"Jeg må sige det er en ære at sætte ansigt på.. Kærligheds-pigen!" Sagde hun og smilede, da hun trykkede Sadies og mine hænder. Jeg smilede lidt.

"Undskyld skuffelsen." Sagde jeg og kiggede hurtigt ned i jorden. Sadie trådte mig med vilje over tæerne, mens Katie fniste.

"Skuffelse? Absolut ikke, jeg kan godt forstå, at du har scoret Niall Horan. For du er i hvert fald ikke grim!" Sagde hun og blinkede til mig. Jeg smilede lidt.

"Tak." Sagde jeg, mens Sadie lagde armen om mig.

"Ja, jeg har prøvet at få hende til at indse det, men hun benægter det hver gang." Sagde hun og skubbede til mig med hoften. Jeg grinede bare.

"Det har stadig været en fornøjelse, at møde jer." Sagde Katie smilende, så Sadie og jeg smilede igen og vinkede farvel. Men hun stoppede os dog hurtigt igen.

"Hey, kom i begge fra Portsmouth?" Spurgte hun. Sadie grinede lidt, men nikkede så.

"Går i så på Portsmouth high school?" Spurgte Katie.

"Jep, andet år... Hvorfor?" Spurgte jeg. Hun trak hurtigt på skuldrene.

"Jeg kom bare til at tænke, men i må fortsætte en god dag, piger." Sagde hun og vinkede til os. Vi vinkede tilbage og så forsvandt hun op i den store bygning, og lige så snart hun var væk, begyndte jeg nærmest at hyperventilere.

"Det der... var det værste... jeg... nogensinde... er gået... igennem!" Sagde jeg og greb fat i Sadie.

"Hey, vi fik hvad vi kom efter, det kunne have været meget værre. Tænk hvis hun ikke ville fjerne billederne?" Sagde hun. Jeg rystede på hovedet.

"Så var jeg for alvor død!" Sagde jeg og fik styr på min panik. Sadie grinede bare af mig og tog min hånd i sin.

"Mission complete!" Sagde hun og krammede mig hurtigt, så jeg grinede opgivende af hende. Nu var min panik endelig væk.

_____________________________________________________________________________________________

Jeg ved ikke om i har set det...men..

Min gode veninde kaldet ABelieber

er i gang med at skrive den her virkelig søde og spændende fanfic... OM NIALL ;D

Som er kaldet He saved me - One Direction.

Og jeg er sikker på, at det ville betyde meget for hende, hvis i gad at tage et kig på den :) Så er i bare for søde.

Husk stadig at Like/Favoritte og kommenter hvis der bare er det mindste... Jeres søde kommentarer varmer hver gang. I er så søde

KNUZZZZ :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...