Summer love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 9 mar. 2014
  • Status: Færdig
Et enkelt lille armbånd, men ikke et hvilket som helst armbånd. Hans armbånd! Det er det der starter mødet mellem pigen Nina Andrews og en af hendes største idoler.....Selveste Niall Horan. Vil mødet med Niall bringe Nina lykke eller vil han trække hende med ud i et kæmpe rod med fans, sociale medier, drama og kærlighed?

246Likes
244Kommentarer
153734Visninger
AA

19. Save you

"Du er alt for sindssyg!" Sagde hun, mens hun holdt mig i hånden og vi gik igennem bygningen. Drengene gik lige bag os og snakkede for sig selv, mens vi gik og kiggede på alle voksfigurene. Jeg havde taget hende med ind på Madame Tussauds. Mest for at vise hende nogle af Londons mest sete steder, men også for at vise hende nogle bestemte voksfigurer. Vi havde fået lov til at leje museet i en lille time, så vi ikke blev forstyrret af fans. Vi gik hurtigt rundt om et hjørne og så kunne jeg mærke hendes hånd glide ud af min, da hun hvinede.

"Jeg synes faktisk de ligner ret meget." Sagde Harry bag os. Nina vendte sig om mod os, mens hun holdt sig for munden, for ikke at skrige og gik hen til figurerne og rørte lidt ved den ene af dem, men sprang så tilbage og grinede.

"De ser virkelig ægte ud!" Sagde hun og gik over til den, der lignede mig og satte sig ned ved siden af den og rørte lidt ved kinderne.

"De har virkelig fanget dit smil helt perfekt." Sagde hun og smilede stort til mig. Drengene grinede lidt og gik også hen og kiggede på deres tilhørende voksfigur.

"Hvad siger du?" Spurgte jeg og pegede på dem alle sammen. Hun grinede lidt og gik over til mig.

"De er virkelig flotte, de ligner meget! Men..." Sagde hun og tøvede lidt. Jeg kiggede forvirret på hende.

"De ville ikke kunne hamle op med de rigtige." Sagde hun grinende. Jeg lagde min ene hånd omkring livet på hende.

"Du ville sikkert også passe enormt godt som en voksfigur." Sagde jeg. Hun grinede lidt og skubbede så til mig. Zayn og Liam grinede hurtigt.

"Ja, så kunne du have en figur af hende der hjemme. Så ville hun jo altid være hos dig." Sagde Zayn og grinede sammen med Liam. Jeg rystede på hovedet og så Nina kiggede smilende på mig.

"Det tror jeg ville være lidt kedeligt." Sagde hun. Jeg kiggede ventende på hende. Hun smilede, men rødmede lidt.

"Fordi du aldrig ville kunne blive kysset af den." Sagde hun og rødmede lidt mere. Jeg smilede stort til hende.

"Dine kys er jeg også sikker på, er tusind gange bedere end dens." Sagde jeg. Hun rødmede og grinede så. Jeg bukkede mit hoved ned mod hendes og kyssede hende blidt.

"Jeg fortryder snart, at jeg tog med på den her tur." Sagde Louis og fakede små bræk-lyde, mens de andre drenge grinede af ham.

"Du er bare jaloux!" Sagde jeg mellem Ninas og mine små kys. Zayn, Liam og Harry huede lidt, hvilket bare fik Louis til at fnise og ryste på hovedet.

"Du savner vel bare Eleanor." Sagde Harry og klappede Louis på skulderen. Han fakede et par snøft og krammede så Harry, så de andre drenge grinede igen, mens Nina og jeg stoppede vores kys, og gik videre gennem museet. Vi tog billeder sammen med mange af de forskellige voksfigurer og hyggede os enormt alle seks. Nina fik endda taget billeder sammen med nogle af de andre drenge foran nogle af de kendte figurer. Jeg lavede også selv at par poseringer ved Justin Bieber. Fan er man jo! Vi kom til superheltene og Nina løb direkte hen til figuren af Hulk, som var lavet, så den lignede den var ved at fange en. Hun stillede sig hen i dens hånd og lavede en posering, så hun lignede hun var i nød. Drengene løb hen ved siden af hende.

"Åh nej, det store bæst har fanget den smukke pige!" Sagde Zayn.

"Hvem skal dog redde hende?!" Udbrød Liam. Harry kløede sig tænkende i håret.

"Hey! Vi kalder da bare på den bedste superhelt i hele verden!" Sagde han. Louis kiggede grinende på ham.

"Ja, vi bliver nød til at kalde på den grønne superhelt!" Sagde Louis. Drengene grinede og det samme gjorde Nina, mens hun stadig prøvede at ligne en "Skønjomfru i nød"

"Ja! Vi må kalde på superhelten, Niall Horan!" Sagde Zayn. Jeg kunne ikke lade vær med at grine. De var virkelig for mærkelige, til tider.

"Niall Horan!" Råbte Harry og Liam. Nina lagde en hånd op ved hendes pande.

"Red mig, Niall Horan! Red mig fra denne grønne, onde skabning!" Sagde hun og fakede et skingert skrig. Jeg grinede lidt, men trak så den ene arm tilbage i bukket tilstand og strakte den anden, som Superman.

"Jeg redder dig!" Råbte jeg og løb hen til den store Hulk og lod som om Louis gav mig et sværd, så jeg kunne slås med uhyret. Liam og Harry lavede "Hulk-lyde" og endte så med at Louis lavede nogle lyde, så det lød som om Hulk døde og jeg grab fat om Nina og hev hende op i min favn.

"Bare rolig, prinsesse, jeg er her nu." Sagde jeg lavt til hende. Hun grinede lidt og kyssede mig.

"My hero." Sagde hun.

"Niall Horan, redder nu igen dagen!" Sagde Louis. Nina grinede lidt og flettede så sine fingre sammen med mine, mens vi gik mod udgangen.

"Nå, Nina, hvordan var det så at blive reddet af selveste Niall Horan?" Spurgte Zayn og lod som om han interviewede hende med en mikrofon. Hun grinede lidt af ham.

"Det var virkelig specielt. Jeg er helt overvældet over, at sådan en kæmpe helt havde tid til at redde en helt lille normal pige som mig." Sagde hun og klemte min hånd. Jeg kyssede hende blidt på kinden.

"Hver dag, babe." Sagde jeg. Hun rødmede lidt og jeg kunne se på hende, at hun vidste jeg mente det rigtigt. Vi gik ud og alle os drenge tog enten en hætte over hovedet eller vores solbriller på. Vi kunne se der stod en kø foran museet, så jeg stoppede hurtigt op.

"Drenge." Sagde jeg, mens Nina trak sig lidt bag mig. Drengene stoppede op, de vidste godt, hvad jeg mente.

"De vil helt sikkert overfalde os, hvis vi går ud samtidig." Sagde Liam. Zayn nikkede og kiggede over på Nina.

"Vi kunne dele os op, så er der måske større chance for, at vi ikke bliver overfaldet så meget?" Sagde Harry. Jeg kiggede tilbage på Nina, som kiggede hen mod dørene, hvor alle folkene stod.

"Men så må en af jer gå med Nina." Sagde jeg. Nina kiggede bekymret på mig.

"Det er også bedst, så kommer der ikke så mange spørgsmål. Nina, du kan gå med Harry og mig." Sagde Liam og rakte hånden hen mod Nina. Hun sukkede lidt og gik så hen til ham. Jeg holdt hendes hånd indtil den gled ud af min.

"Pas på hende." Sagde jeg alvorligt. Harry nikkede og gik så hen mod døren med Nina og Liam. Jeg kiggede nervøst efter dem.

"Bare rolig, Niall, de har styr på det. Vi ser dem om en halv times tid. Bare lad dem komme ud først, så går vi straks efter dem." Sagde Zayn og klappede min skulder. Jeg åndede tungt ud, jeg havde en dårlig fornemmelse med det her.

 

Nina P.O.V

Der var virkelig meget kø, det var helt vildt. Drengene blev bombarderet af piger, der skulle have en autograf og et billede. De prøvede at tage så få som muligt, men der kom bare flere og flere. Jeg holdt fast i Liams arm, så han ikke blev væk fra mig, men jeg kunne flere gange mærke, hvordan der blev hevet i vores greb, så de var tæt på at glide fra hinanden. Vi kom dog ud af folkemængden, også selvom det tog sin tid. På grund af alle menneskerne havde jeg slet ikke lagt mærke til, at det var begyndt at regne, så regnen silede ned over os. Jeg tog forsigtigt min taske i den ene hånd og holdt den over mit hoved. Liam stod med sin telefon i hånden og kiggede efter en taxa, mens Harry stod ventende ved siden af mig. Jeg prustede lidt og kunne mærke mine sko blev våde og selv om jeg holdt min taske over hovedet, så klistrede mit hår allerede til mit ansigt.

"Jeg prøver at ringe, men den vil ikke gå i gennem." Sagde Liam og kiggede irriteret på sin telefon. Harry rystede på hovedet.

"Jeg har ikke engang min med." Sagde han. Jeg trak hurtigt min taske ned fra hovedet og hev min egen telefon frem.

"Jeg har!" Sagde jeg til Liam. Han tog den hurtigt, tastede Taxa-nummeret ind og tog den op til øret. Jeg kiggede mig over skulderen. Folkemængden voksede og voksede, mon Niall, Louis og Zayn var kommet ud? Jeg prøvede at kigge lidt mere efter dem, men jeg kunne ikke se noget, jeg mærkede kun at Harry gik forbi mig, inden jeg slap Liams arm hurtigt, så jeg bedre kunne se om de tre andre drenge var kommet ud, men intet held.

"Lortevejr!" Sagde jeg for mig selv og kiggede så til min side, hvor Liam stod... men der var ingen Liam. Jeg kiggede mig hurtigt omkring og Liam og Harry var ikke til at se nogle steder? En panik spredte sig hurtigt i mig, de kunne da ikke bare forsvinde?

"Liam?" Spurgte jeg og gik videre hen af vejen. De var ikke at se... nogle steder! Nu panikkede jeg fuldstændig. Jeg vendte mig rundt og rundt, for at se om jeg kunne få øje på dem. Jeg prøvede endda også, at kigge efter de tre andre drenge, men jeg kunne ikke se nogen af dem! Jeg bed mig nervøst i kinden, mens regnen plaskede ned over mig. Hvor fanden var de?

"Liam!? Harry!?" Råbte jeg og prøvede at lytte efter om nogen kaldte på mig, men der kom intet svar, for regnen og folkemængden larmede enormt. Jeg tog mig frustreret til panden og begyndte at småløbe lidt væk fra folkemængden. Jeg var virkelig på skideren.

"Zayn?! Louis?!" Råbte jeg, men igen intet svar. Jeg panikkede virkelig nu.

"Niall!" Råbte jeg og prøvede at lede efter ham. Jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere.

"NIALL!" Råbte jeg igen, men jeg kunne ikke høre om nogen svarede mig. Jeg var fucked! Jeg kiggede hen mod folkemængden og så at dørene gik op og folk så stormede ind for at slippe for regnen. Jeg ventede til alle næsten var væk, men det værste var, at jeg ikke kunne se Niall og de andre, overhovedet! Jeg bed mig rædselsslagent i kinden. Jeg stod i den værste situation... Alene i Londons gader, våd, bange og Liam havde min telefon.

Jeg prøvede at køle lidt ned og finde et overblik. Da jeg havde kigget efter Niall var Harry gået forbi mig mod højre, og Liam var vel så også gået den vej, så jeg måtte vel bare gå mod højre? Jeg gik længere ned af gaden, men jeg kunne ikke se noget for regnen, som styrtede ind i hovedet på mig og der var næsten ingen mennesker på gaden, da alle havde søgt ly for regnen, så jeg var virkelig helt alene.

Jeg opgav efter, at have gået et langt stykke vej og gik så ind under et halvtag og lænede mig opgivende op ad muren. Jeg kiggede ned af mig selv, jeg var drivvåd, helt ind til skindet. Jeg prøvede at vride lidt vand ud af min kjole, og der var godt nok også gevinst. Mine sko var også helt gennemblødte, så det var lige før jeg overvejede, om det faktisk ville være tørre for mine fødder, hvis jeg tog skoene af? Jeg kiggede til begge sider, der var virkelig ingen omkring mig. Jeg sukkede lavt og løb så ud i regnen igen. Jeg måtte virkelig tænke mig om, for at finde ud af, hvad jeg skulle gøre.

"LIAM?! HARRY?!" Råbte jeg, men der kom igen intet svar. Jeg var snart på renden til at græde, men jeg var nødt til at tage mig sammen. Jeg råbte efter dem et par gange til og gik så lidt frem og tilbage, lige indtil jeg hørte nogen kalde mit navn.

"Harry, er det dig?!" Råbte jeg gennem regnen. Mit navn blev råbt igen, men oppe fra venstre? Jeg satte i løb, mens jeg råbte efter ham. Råbet blev tydeligere og tydeligere.

"Harry?!" Råbte jeg igen og denne gang var jeg sikker på, at det var ham.

"Nina?!" Råbte han. Jeg fortsatte videre mod hans stemme, lige indtil jeg endelig kunne se ham. Han havde sin jakke hævet over hovedet og kiggede frustreret rundt i regnen. Jeg spurtede resten af vejen hen til ham, indtil han endelig så mig og lige nåede at åbne sine arme, inden jeg sprang ind i hans favn.

"For satan, Nina, du må altså ikke bare gå fra os. Vi troede at..."

"Jeg troede, at i var gået fra mig. Jeg råbte og råbte, men i svarede mig ikke." Sagde jeg og kunne mærke, hvordan hjertet sad helt oppe i halsen på mig og mine øjne blev våde, og det var ikke på grund af regnen.

"Vi troede du gik med os, men så var du væk, og Liam var sikker på, at du var ved ham hele tiden, men så var du væk.. og."

"Undskyld!" Afbrød jeg og kunne mærke, hvordan tårene begyndte at trille ned ad mine kinder. Harry kiggede mig hurtigt i øjnene.

"Hey, hey.. Hey hey.. bare rolig. Jeg er her nu. Jeg er her, lige her!" Sagde han trøstende, da jeg langsomt begyndte at græde rigtigt. Jeg nikkede forstående, mens tårene trillede ned af mine kinder. Det hele blev pludseligt for meget, kunne jeg mærke. Han lagde forsigtigt sine arme rundt om mig, hvilket bare fik min krop til at skælve, da hans ærmer var drivvåde ligesom mit tøj. Vi gik ind under et halvtag og han kiggede fra side til side, mens han holdt om mig.

"Liam skaffede en taxa, så han skulle nok være her nu." Sagde han. Jeg nikkede, mens jeg snøftede og prøvede at tørre mine våde øjne. Jeg var enormt grim, når jeg græd, ikke bare som at ens øjne hæver lidt, og bliver røde og sådan... Nej! Jeg var decideret grim, når jeg græd, så at græde foran Harry, var bare alt for flovt. En gul taxa kom kørende, holdt ind til siden og døren gik op og Liam steg ud.

"Åh gud, du fandt hende. Hvor godt." Sagde han og omfavnede mig. Jeg snøftede endnu en gang og fulgtes så med de to drenge over til taxaen og satte os ind. Liam satte sig foran, mens Harry og jeg satte os bag ved. Liam vendte sig om mod mig og gav mig min telefon tilbage. Jeg kiggede hurtigt på den. En' besked og 2 ubesvarede opkald, beskeden var fra Sadie.

Du burde have været til festen i går, det var virkelig fedt! Josh blev ved med at spørge, hvor du var -.-<3

Jeg smilede lidt for mig selv og skrev tilbage.

Undskyld ;-) Men bare rolig, jeg hygger mig også her og... ad!<3

De ubesvarede opkald var fra Niall. Jeg sukkede let og så Harry hurtigt kiggede med på min telefon.

"Jeg tror ikke, Niall lader os passe på dig en' gang til, efter det her. Du skulle have hørt ham i telefonen." Sagde han sukkende.

"Fortalte i det til ham?" Spurgte jeg nervøst. Liam nikkede oppe fra forsædet.

"Ja. Zayn blev nødt til at tage telefonen til sidst." Sagde han. Jeg kiggede forvirret på dem.

"Hvorfor?" Spurgte jeg forvirret. Harry sukkede lidt igen.

"Niall er... overbeskyttende." Sagde han. Jeg nikkede forstående.

"I sær over for folk han holder af." Tilføjede Liam. Jeg smilede lidt for mig selv.

"Nina, der er noget du skal vide." Sagde Harry stille til mig, så jeg kiggede ventende på ham.

"Jeg fortæller det når vi kommer hjem." Sagde han stille. Jeg nikkede, men havde egentlig ønsket, han havde sagt det med det samme, i stedet for dette.

 

Vi kom hjem, og skyndte os alle ind og skiftede tøj og smed vores andet til tørre. Jeg gik ud på badeværelset, tog et håndklæde og gik ind med det på mit og Nialls værelse, hvor Harry sad ventende på sengen. Han smilede og sukkede let.

"Jeg vil gerne fortælle dig om Niall." Sagde han. Jeg stivnede lidt, men gik så hen og satte mig ned ved siden af ham, for at give ham min fulde opmærksomhed.

"Niall, er utroligt overbeskyttende overfor folk han kan lide. Der er dog også det, at Niall... ikke altid har haft det let med piger... Eller jo, men han vælger bare sine piger med omhu." Sagde han. Jeg nikkede forstående. Han nussede mig lidt på skulderen.

"Jeg vil bare gerne gøre dig opmærksom på, hvor heldig du er at have Niall. Han har ventet længe på at finde dig... Eller finde en pige som dig." Sagde han.

"Jeg forstår." Sagde jeg og kunne mærke en varme blusse op inden i mig.

"Det er også derfor, at Niall gør så meget for dig. Netop fordi han holder så meget af dig." Sagde han og jeg nikkede forstående. Harry var en virkelig god ven, at fortælle mig det om Niall, selv om jeg vidste det lidt i forvejen. Der havde jo stået en masse facts om dem i blade, og det havde for det meste også været min yndlingsdel om, at Niall havde taget sig rigtig lang tid, til det med at finde en pige han kunne lide. Jeg smilede igen til Harry.

"Jeg holder også utroligt meget af Niall." Sagde jeg. Han smilede sit charmerende smil og klemte blidt min skulder.

"Det er derfor, jeg skal hjælpe dig videre til din næste overraskelse." Sagde han og fandt hurtigt min sportstaske frem, så jeg kiggede forvirret på ham, da han gik over mod klædeskabet. Hvad skulle han?

"Hvad laver du?" Spurgte jeg. Han grinede lidt, åbnede skabet og hev lidt tøj ud og puttede i tasken.

"Jeg må ikke sige så meget, for Niall vil overraske dig så meget som muligt. Men jeg kan sige, at du ikke sover i lejligheden i nat." Sagde han. Jeg gik over til skabet og kiggede sammen med ham.

"Har du en kjole?" Spurgte han. Jeg stivnede lidt.

"Fuck!" Bandede jeg, Harry kiggede forvirret på mig.

"Jeg har intet ordentligt, Harry. Jeg tænkte næsten ikke engang over, hvad jeg puttede i tasken." Sagde jeg. Han grinede lidt.

"Niall er der, når du ankommer, så vi har tid til en hurtig frokost og en tur i byen." Sagde han.

"Men har jeg penge nok? I har jo virkelig mange butikker." Spurgte jeg nervøst. Han rystede smilende på hovedet.

"Bare rolig, jeg skal nok sørge for, at Niall besvimer, når han ser, hvor lækker du er." Sagde han. Jeg grinede lidt.

"Det lød jo slet ikke mærkeligt." Sagde jeg grinende. Han trak på skuldrene.

"Jeg har mine moments." Sagde han og blinkede.

_____________________________________________________________________________________________

OMG...

Så nu har i fået et nyt kapitel igen, og jeg lover at det næste bliver virkelig spændende.

Men jeg vil gerne lige spørge, Hvad i Tror Nialls store Overraskelse til Nina er?

Og igen, vil jeg da lige høre om hvad i synes om den indtil videre.

I må sige til hvis i savner noget...hvad som helst ;-)

KNUS

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...