Summer love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 9 mar. 2014
  • Status: Færdig
Et enkelt lille armbånd, men ikke et hvilket som helst armbånd. Hans armbånd! Det er det der starter mødet mellem pigen Nina Andrews og en af hendes største idoler.....Selveste Niall Horan. Vil mødet med Niall bringe Nina lykke eller vil han trække hende med ud i et kæmpe rod med fans, sociale medier, drama og kærlighed?

246Likes
244Kommentarer
154003Visninger
AA

28. Leave me alone

Nina P.O.V

"Du er et skvat, Horan. Det er hvad du er!" Råbte Josh, mens han fyrede Niall en knytnæve i maven og jeg straks løb over til ham. Han vred sig i smerte, mens han lå på jorden, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg kiggede hadskt på Josh. Hvorfor skulle han være sådan et svin? Jeg rejste mig fra Niall, og gik hen mod ham og skubbede hårdt til ham.

"Skrid væk fra min ejendom!" Råbte jeg ham ind i hovedet og skubbede igen til ham, men han begyndte bare at grine og greb fat i mig.

"Er du sikker? For ellers ryger alle billederne af dig og ham til pressen! Og så er du død." Sagde han hårdt. Jeg sank en klump og så begyndte en masse mennesker at samle sig i en rundkreds omkring os. Jeg panikkede fuldstændig, da flere af dem skreg, da Niall rejste sig op og gik hen til mig.

"Det er Niall Horans kæreste!" Skreg de, mens der rykkede flere og flere til, samtidig med de rykkede tættere og tættere på os. Jeg prøvede at trække vejret, men jeg var helt panikslagen. Jeg kiggede rundt og det var kun Niall og jeg tilbage. Josh var ingen steder at se. Jeg tog hurtigt Nialls hånd, hvilket fik menneskeflokken til at gispe.

"Hvad ser han dog i hende?"

"Ja, hun er jo mega grim!"

"Hun er jo en helt normal og kedelig pige? Han burde virkelig droppe hende!"

"Ja, Niall fortjener bedre!" Sagde de alle sammen. Jeg sukkede bange og kiggede på Niall, men han havde et mærkeligt udtryk i øjnene. Det så helt ondt ud.

"Ja." Sagde han kort, så jeg kiggede uforstået på ham. Hvad mente han "ja" til? Han kiggede hurtigt på mig med det samme blik som Josh havde haft.

"De har ret. Hvad ser jeg dog i dig? Du er jo bare en kedelig pige. Berømtheder som mig vil da ikke være sammen med sådan en tøs som dig!" Sagde han og slap min hånd og gik over mod en del af flokken, der kun bestod af piger og begyndte at flirte med dem.

"Niall, for helevede... Hvad så med alt det du sagde?!" Råbte jeg til ham, men han rystede bare på hovedet, mens han begyndte at gå væk sammen med fire piger.

"Niall!" Råbte jeg og løb efter ham, men han virkede til at komme længere og længere væk, jo længere jeg løb.

"Det var det jeg sagde. Dit liv bliver ødelagt, hvis du bliver kendt som hans lille Groupie. Niall vil miste interressen for dig, når du begynder at få hate fra alle deres fans!" Sagde Josh, der pludselig dukkede op i mængden af vrede fans. Jeg gik lidt tilbage, mens jeg kunne mærke hvordan min vejrtrækning kom ud af kontrol.

"Indse det, Nina. Du er intet! Niall vil droppe dig!" Sagde han for så hen i mod mig.

 

Jeg satte mig hyperventilerende på. Jeg var badet i sved og hele min seng føltes klam og fugtig. Jeg kiggede hurtigt panikslagent rundt i hele rummet. Der var ikke nogen... Men hvad nu hvis det var sket? Jeg prøvede at få kontrol over min vejrtrækning, da jeg hurtigt ramte mit håndled. Armbåndet var der stadig, jeg kunne trække vejret normalt igen.

Det var et mareridt. Et slemt et af slagsen, men bare et mareridt. Ikke andet end et virkelig slemt mareridt. Jeg kiggede hurtigt på klokken. Værste tidspunkt for mig at vågne på... fem minutter! Jeg kunne have sovet i fem minutter mere, inden mit vækkeur ringede! Jeg vrissede og slog vækkeuret fra. Fed måde at starte den sidste skoleuge på! Og jeg havde endda prøve i dag! Jeg var sikker på, at jeg kunne dø.

Jeg satte mig hurtigt ud over sengen og kiggede hen mod mit vindue. Solen skinnede meget igennem gardinerne. Jeg smilede lidt og gik over og hev noget tøj frem. Hvis det skinnede så meget udenfor, så skulle jeg ikke have varmt tøj på. Så jeg hev en hvid sommerhverdags kjole frem og satte et bælte rundt om livet. (Outfit findes i kommentar.) Håret redte jeg igennem, mens jeg lagde en let mascara på vipperne. Jeg gik ned mod køkkenet, hvor min mor stod med avisen og sin kaffe i hånden. Hendes hyggelige morgenvane.

"Godmorgen." Sagde hun og kiggede op fra avisen og sendte mig et smil. Jeg smilede glædeligt tilbage, og gik over og hev en skål og min morgenmad ud fra skabene. Jeg tog mælken fra køleskabet, gik ind i stuen og satte mig ved spisebordet, hvor min far var ved at være færdig med sin te og nyhederne på sin Ipad. Hans morgenvane.

Vi havde alle hver vores mærkelige morgenvaner. Min var altid at sætte mig ind i stuen med min morgenmad og se lidt fjernsyn. Jeg var ikke typen, der brugte flere timer om morgenen.

"Husk at koncentrer dig godt i dag! Du har haltet lidt med din biologi." Sagde min far, da han rejste sig fra stolen. Jeg sukkede lidt, men smilede alligevel til ham.

"Selvfølgelig. Det behøver du ikke bekymrer dig om. Tag du bare på arbejde og byg videre på alle dine ideer." Sagde jeg.

"At være arkitekt handler om meget mere, end at bygge videre på ideer!" Sagde han grinende. Jeg kunne høre min mor grine.

"Og hvad skal du så lave i dag?" Spurgte hun med et glimt i øjet. Min far sukkede.

"Arbejde videre på en ide." Sagde han og kyssede hende hurtigt på vejen ud til entreen. Min mor grinede og drak resten af sin kaffe.

"Havde Niall været her i går?" Spurgte hun. Jeg stivnede hurtigt.

"Ja?" Spurgte jeg hurtigt. Jeg havde intet fortalt om det med drengene og Josh. Min mor behøvedes ikke at vide, hvad jeg egentlig havde lavet på hendes og fars arbejdsweekend.

"Jeg så du havde brugt grillen, og du plejer ikke at grille alene, og Sadie er jo ikke til kød." Sagde hun smilende. Jeg nikkede hurtigt.

"Ja, ham og drengene kom herhen. Jeg håber ikke, der var noget galt i det?" Spurgte jeg hurtigt. Min mor grinede og kyssede mig i håret.

"Hyg du dig bare. Jeg skal køre, sig til Sadie fra mig og hendes mor at biologi er vigtigt, hvis hun vil være læge!" Sagde hun, mens hun gik ud mod entreen. Jeg grinede lidt og blev færdig med min mad og løb så ud og gjorde mig færdig på toilettet, så jeg kunne snuppe min taske og mine Vans og gå i skole. Jeg var faktisk i god tid, men så kunne Sadie og jeg også gå en omvej så jeg kunne fortælle hende om det hele.

 

Biologi... Hader det fag! Jeg var sikker på, at jeg svarede hvert spørgsmål i prøven forkert. Lærerne gik rundt mellem vores borde hele tiden, så jeg kunne ikke en gang kigge over på en af de andre og bede om hjælp, så jeg var ret meget i knibe. Jeg kunne godt huske, at have læst om det meste af det, men alle svarene passede bare så godt, så jeg ville lyve hvis jeg sagde det ikke var ren gæt det hele. Jeg gik i hvert fald lidt frustreret ud fra klasseværelset bag efter. Sadie løb mig hurtigt i møde.

"Nå, hvordan gik det så, Fru Horan?!" Spurgte hun og smilede stort, så jeg puffede til hende.

"Seriøst, gid det var mig!" Sagde hun og lignede en, der kunne flyve op på de lyserøde skyer, når som helst. Jeg rystede bare på hovedet af hende, inden hun lagde armen om mig.

"Men jeg hader Josh!" Sagde hun gravalvorligt. Jeg sukkede tungt. Mit hjerte dunkede hurtigt, da jeg mindedes det hele.

"Også jeg." Sagde jeg og gik videre mod vores skabe. Sadie slap mig og gik hen til sit skab. Jeg fandt mit, åbnede det og fandt en müslibar frem. Min mave drillede mig, men 2 timers ren biologi havde altså en påvirkning. Jeg skulle til at lukke skabet, da det blev smækket i for mig.

"Goddag, groupie!" Sagde en velkendt stemme. Jeg stivnede og kiggede så op på ham. Han havde en lille bandage rundt om knoerne på sin ene hånd. Det vendte sig inden i mig.

"Vil du ikke nok lade mig være?" Spurgte jeg stille, mens jeg kiggede ned i jorden. Josh grinede og trådte et skridt tættere på mig, mens jeg selv trådte et bag ud. Lidt større end det han selv tog faktisk.

"Hvorfor dog? Du er jo så sjov at drille." Sagde han og blinkede.

"Jeg synes ikke det er sjovt. Jeg synes du er barnlig!" Sagde jeg hårdt og trådte et skridt længere bag ud, så han bare trådte endnu et frem.

"Hvem var det lige, der var mest barnlig og slog sig uden om problemerne i går?" Spurgte han og kiggede ondt på mig. Vreden blussede op inden i mig.

"Dig!" Sagde jeg og prøvede at gå forbi ham, men han tog bare hurtigt fat i min arm og hev til.

"Du kan intet bevise!" Sagde han hurtigt. Jeg vred mig ud af hans greb og stillede mig ind foran ham.

"Kan du ikke bare tage dig sammen i din lille ærtehjerne, og fucking skride? Seriøst, Josh, det er ufatteligt. Hvorfor kan du ikke bare give slip?" Spurte jeg bedende, så han hurtigt kiggede lidt ned i jorden.

"Fordi at jeg vil have dig til at vide, at du aldrig kan få ham til at elske dig, som jeg kan! Han ser dig jo bare som sin lille groupie, Nina!" Sagde han hårdt. Jeg rystede på hovedet.

"Jeg ved ikke, hvad der skal ske, men du har brug for hjælp, Josh! Som i nu! Det her kommer du ingen vegne med!" Sagde jeg. Han kiggede ned i jorden igen og rettede lidt på sin sorte læderjakke.

"Hvorfor indser du ikke bare, at dit forhold mellem dig og den popdreng, ikke er ægte. Du er jo ikke noget specielt, du er Nina fra Portsmouth, for satan. En kedelig lille mus!" Sagde han og lagde sin hånd på min kind, men jeg slog den hurtigt væk.

"Hvis du synes jeg er sådan en kedelig lille mus, hvorfor lader du mig så ikke bare være?" Spurgte jeg og kiggede frustreret på ham. Hvis han intet specielt så i mig, hvorfor blev han så ved med at prøve? Hvorfor skulle han terrorisere mig på den måde? Var det så svært at indse, at han var nødt til at give slip, og for en' gangs skyld, være nød til at kæmpe for noget og ikke bare få hvad han pegede på? Jeg forstod det overhovedet ikke, ikke engang den mindste brøkdel.

"Fordi, Nina. Jeg ved, at han vil såre dig! Han er da ikke interreseret i dig. Du er bare hans hyggedyr! Hvad nu hvis han møder andre piger, så dumper han jo dig!" Sagde han.

"Jeg tror det her handler om, at du skal lære at der for en gangs skyld er en pige, som hader synet af dig, og ikke lige adlyder dit mindste vink! Du bare jo er skide Jaloux!" Sagde jeg og prøvede at vende mig om, men han vendte mig straks om mod sig igen.

"Hvorfor indrømmer du ikke bare selv, at du gerne vil mig, Hva? Er det så svært for dig at forstå?"

"Er det så svært for dig, at forstå et nej? For det burde du arbejde på!" Sagde jeg hårdt og måtte igen vride mig ud af hans greb, han grinede bare lidt igen.

"Du er virkelig en idiot!" Sagde han ondt.

"Hvis du skal kritisere mig sådan evigt og altid.. Så lad mig dog for helevede være! Josh, jeg prøver at forstå dig... men det kan jeg ikke. Jeg forstår dig virkelig ikke!" Sagde jeg og hævede stemmen. Han kiggede mærkeligt på mig.

"Fordi han ikke kan elske dig så meget, som jeg kan! Du og jeg ved begge to, at det der skete i det telt..."

"Er du stadig ikke ovre det? Josh, vi var elleve! Og for dets uden, så blev vi begge to tvunget mod vores egen vilje." Sagde jeg og orkede ham snart ikke mere. Hvordan kunne et sølle kys fra en gammel lejrtur drive en dreng sådan til vanvid?

"Det betød noget for mig!" Sagde han hårdt, så jeg kiggede opgivende på ham.

"Ja ja, men det vil betyde endnu mere for mig, hvis du kom videre over det!" Sagde jeg hårdt og skubbede ham så væk fra mig, så jeg kunne komme forbi og komme videre med dagen. Jeg kunne høre at han sukkede bag mig.

"Jeg glæder mig til at se, hvad pressen kan få ud af billederne!" Råbte han. Jeg stoppede op og vendte mig så om mod ham og kiggede ham ind i øjnene. De var ærlige. Hele min krop begyndte at dunke at vrede og jeg kunne mærke hvordan min vejrtrækning blev hurtigere. Jeg kiggede ventende på ham, og han grinede bare.

"Jeg sendte dem i går aftes. De kan nok lige nå med i bladet på onsdag." Sagde han og blinkede til mig. Jeg stivnede lidt i hele kroppen og så slap vreden for alvor løs i mig.

"Du er et fucking uhyre!" Sagde jeg og løb hen og skubbede hårdt til ham, men han grinede bare. Pludselig blev han vendt rundt og lyden af en hånd, der bliver smækket mod noget, hørtes.

"Kraftidiot!" Råbte Sadie ind i hovedet på ham. Han kiggede chokeret på hende.

"Han hører ikke sammen med dig, Nina.. Det ved du. Han kommer til at forlade dig, og så har jeg dig helt for mig selv!" Sagde han hårdt og gik forbi os og bankede hurtigt sin skulder ind i mig. Jeg kiggede bare ned i jorden, da Sadie lagde armene om mig. Jeg kunne mærke hvordan hele min krop begyndte at ryste over det hele. Sadie kiggede hurtigt på mig og trak mig ud på et af toiletterne.

"Nina?" Spurgte hun og tjekkede hurtigt om der var nogen inde i båsene, så hun kunne låse døren. Jeg kunne mærke hvordan min underlæbe skælvede, hvordan mine håndflader blev helt svedige, hvordan mine knæ begyndte at bukke under og hvordan min mave vendte og drejede sig og sendte signaler til min hjerne. Jeg tog mig hurtigt til maven og flåede båsen foran os op og lod panikken og nervøsiteten tage overhånd, da jeg bukkede mig ned over toilettet og kastede op. Sadie satte sig hurtigt ved siden af mig og hev mit hår væk og holdt mig for panden. Jeg satte mig tomt tilbage og kiggede på hende, så hun kiggede uroligt på mig.

"Hvad fuck sker der?!" Udbrød hun. Jeg skælvede stadig.

"Han har sendt billederne til pressen... Jeg troede, at han ville lade os helt være, men han gjorde det. Han sendte dem i går."

"For helvede!" Råbte Sadie hurtigt og bankede toiletbåsen op.

"Hvad fuck gør vi?" Spurgte hun frustreret, mens jeg trak vejret tungt.

"Han sagde de måske kommer med i det nye blad på onsdag." Sagde jeg lavt. Hun trak vejret dybt og lagde forsigtigt en hånd på min skulder. Jeg kunne mærke hvordan min underlæbe begyndte at skælve, og så flød tårerne ud af mine øjne.

"Det hele er slut nu... alle vil vide det nu!" Hulkede jeg. Hun sukkede lidt og hev mig ind i sin favn.

"Bare rolig, vi finder på noget. Det lover jeg." Sagde hun og strøg mig over ryggen. Men jeg var ligeglad med det hele! Det hele kunne være lige meget nu. Josh havde sendt billederne... Mit liv ville ændre sig, hvis de billeder blev sat i bladene. Og der var intet jeg kunne gøre...

_____________________________________________________________________________________________

OMG...Sikke noget (Ærlig talt) Lort.

Endnu en gang tak for likesene.

Og jeres kommentarer er da bare fantastiske. I er vildt søde, det varmer.

Blev endelig ved med at skrive jeres mening/ yndlingskapitler/ Hadekapitler...Ja, hvad i lige vil skrive om.

Men igen mange tak ;)

Knus

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...