Summer love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 9 mar. 2014
  • Status: Færdig
Et enkelt lille armbånd, men ikke et hvilket som helst armbånd. Hans armbånd! Det er det der starter mødet mellem pigen Nina Andrews og en af hendes største idoler.....Selveste Niall Horan. Vil mødet med Niall bringe Nina lykke eller vil han trække hende med ud i et kæmpe rod med fans, sociale medier, drama og kærlighed?

246Likes
244Kommentarer
153929Visninger
AA

11. Him and I

Nina  P.O.V

Jeg vågnede sent næste morgen. Jeg havde drømt en utrolig mærkelig drøm: Jeg havde mødt Niall Horan fra det store boyband One Direction, og vi var blevet utroligt gode venner. Så havde han inviteret mig på date, hvor vi havde hygget os utroligt meget og til sidst havde vi kysset.

Jeg gned mine øjne forsigtigt og prøvede at rejse mig op fra sengen, da en svag mumlen hørtes bag mig. Jeg vendte mig i et sæt om og så den her fyr med lyst blond hår, ligge med fronten mod mig. Han havde endda sin ene arm omkring mig i en tæt omfavnelse. Så huskede jeg igen det hele og et kæmpe smil bredte sig straks på mine læber, da jeg mindede mig selv om at min drøm... faktisk var ægte. Jeg lagde mig forsigtigt ned igen og vendte min front mod Niall. Jeg førte min hånd igennem hans hår. Det var ulet, men overraskende blødt. Han begyndte svagt, at åbne sine øjne, og efterhånden som han åbnede dem mere og mere, jo mere smilede han.

"Hey." Sagde han lavt. Jeg smilede og rykkede mig tættere på ham.

"Hej." Sagde jeg og nussede forsigtigt hans kind.

"Det kilder." Sagde han fnisende, mens hans hånd aede min ryg helt forsigtigt. Jeg smilede og rykkede så mit hoved lidt tættere på hans, så jeg kunne kysse ham. Vores læber mødtes i et blidt kys og jeg kunne mærke hvordan han hev mig forsigtigt ind til sig, så vi kyssede hinanden en smule dybere, inden at vi så trak os fra hinanden.

"Hvad er klokken egentlig?" Spurgte han. Jeg vendte mig rundt, og kiggede på min mobil.

"Halv 11." Svarede jeg. Han gabte lidt.

"Burde vi så ikke stå op?" Spurgte han og gned sine trætte øjne. Jeg nikkede, men så sukkede han bare tungt.

"Men så igen, det gider jeg ikke!" Sagde han og lavede en sur mund, men det kiksede hurtigt for ham, da han endte i stedet med at smile. Jeg gengældte smilet og kyssede ham igen. Hans ene hånd holdt forsigtigt mit hoved mod hans.

"Det var rigtig hyggeligt i går. Jeg vil gerne gøre det igen en dag." Sagde jeg, da vi slap hinanden fra kysset. Han smilede, og nikkede også.

"Hver dag, hvis det stod til mig." Sagde han. Jeg grinede og satte mig så op i sengen. Han gabte kort igen og aede min ryg. Jeg vendte mit hoved forsigtigt om mod ham og nåede lige at se ham kigge mig i øjnene, inden han hev min arm væk som støtte og jeg faldt forsigtigt ned over ham. Han tog forsigtigt fat i mit hoved, så vi mødtes i endnu et langt kys. Han nussede mig på ryggen og vi slap hinanden. Jeg rødmede lidt og kiggede ham i øjnene.

"Du er virkelig sød!" Sagde jeg og bed mig forsigtigt i min læber. Han rødmede selv en lille smule, og kyssede mig så igen.

"Ikke lige så sød og dejlig som dig." Sagde han. Jeg hvinede lidt, hvilket fik ham til at grine.

"Du skal vide, jeg er meget tæt på randen til at skrige. Du ved slet ikke, hvor heldig jeg føler mig." Sagde jeg, mens jeg nussede hans hår. Han grinede igen.

"Jeg føler mig også selv lidt heldig." sagde han og kyssede min kind. Jeg rødmede, men prøvede så at tage mig lidt sammen.

"Niall, jeg mener det. Jeg føler mig virkelig heldig. Du er ligesom mit største idol, og vi er blevet så gode venner, og... Jeg kan virkelig ikke beskrive det." Sagde jeg sukkende og gemte mit ansigt ned i hans hals. Han sukkede og lagde sine arme omkring mig.

"Du er så sød når du fangirler." Sagde han og grinede. Jeg sukkede og tog mig så sammen til at sætte mig op, selvom en stor del af mig helst ville blive liggende sammen med Niall. Jeg rejste mig fra sengen og gik over til mit skab, mens Niall satte sig op og strakte sig forsigtigt. Han åbnede sine øjne og kiggede over på mig, mens jeg valgte noget tøj at tage på. Jeg valgte en lille sweater og et par shorts (Outfit findes i kommentar), som jeg tog med ud til toilettet, da jeg lige skulle friskes lidt op.

 

Mine forældre var kørt til nogle af vores venner, så vi var alene hjemme. Vi stegte bacon og æg, som vi satte os ind i stuen og spiste. Vi sad bare og spiste, mens vi snakkede. Niall spiste næsten to portioner, mens jeg prøvede at holde lidt igen. Jeg skar små stykker af mit bacon ud, så jeg ikke ville svine hele mit ansigt til. Niall kiggede dog sært på mig.

"Kan du ikke lide det?" Spurgte han. Jeg kiggede forvirret på ham.

"Jo da, hvorfor tror du ikke det?" Spurgte jeg. Han pegede på min tallerken.

"Du spiser det jo næsten ikke." Sagde han og grinede lidt, og hentydede til mine små baby bacon-stykker. Jeg kiggede ned på dem, og sukkede lidt.

"Jeg kan bare ikke lide, når folk kigger på, at jeg spiser." Sagde jeg og rødmede flovt. Han grinede og kiggede så smilende på mig.

"Jeg hader piger, der ikke tør spise foran mig... Seriøst, bare spis!" Sagde han. Jeg grinede lidt og hældte så hele tallerknens indhold ned i min mund, så den var helt proppet. Niall grinede højt og kiggede så på mig med det sødeste smil.

"Jeg sagde jo, at jeg var grim når jeg spiste. Sig ikke, at jeg ikke advarede dig." Sagde jeg og tørte min mund med en serviet. Han rystede bare på hovedet, og rykkede så tættere på mig og kyssede mig.

"Du skal ikke være en anden over for mig, jeg kan lide dig præcis som du er... Med eller uden bacon i håret." Sagde han og hev et stykke bacon ud af mit hår. Jeg rødmede og kiggede flovt på ham.

"Er du sikker på, at du kan klare det her?" Spurgte jeg og pegede på mig selv. Han grinede og svarede så, ved at kysse mig forsigtigt igen.

"Måske ikke, det kan jo være at det smitter?" Sagde han og grinede. Jeg sukkede, men lagde så armene omkring ham og trak ham ind til et langt kys.

 

Vi valgte at gå en tur nede langs havnen. Niall havde dog sine solbriller og sin hætte over hovedet, hvis det nu skulle være at nogle skulle se os. Det var virkelig hyggeligt, for vi stoppede ikke for at spise et' bestemt sted, men spiste alt muligt småt en masse forskellige steder. Vi gik nede ved vandet, hvor der ikke var så mange mennesker, så Niall tog sin hætte og solbriller af. Vi havde smidt vores sko, og gik i kanten af vandet. Jeg så en lille musling, som jeg bukkede mig ned efter. Den var helt fin og var dækket af et smukt lag marmor inden i. Niall gik hen og stillede sig ved siden af mig og kiggede på muslingen.

"Den er virkelig smuk." Sagde han, mens jeg vendte og drejede den i mine hænder.

"Ligesom dig." Sagde han igen og kyssede min kind, mens han placerede sine hænder på mine hofter. Jeg rødmede lidt og grinede, da han lagde sit hoved forsigtigt på min skulder.

"Kan jeg få den?" Spurgte han. Jeg vendte mig og kiggede undrende på ham.

"Så har jeg altid noget på mig, som minder mig om dig." Sagde han og kyssede min kind.

"Minder jeg dig om en musling?" Spurgte jeg forvirret. Han grinede hurtigt, inden han tog muslingen i sine hænder.

"Jeg tænkte mere på det indre i muslingen. Uden på ligner den bare en fin og normal lille musling, men hvis du åbner den, så viser den sit smukke unikke indre, som alle vil misunde." Sagde han og smilede med et sødt glimt i øjet. Jeg kiggede forvirret på ham. Jeg var ikke helt med på, hvad han mente.

"Så jeg er en grim musling udenpå, men ikke inden i?" Spurgte jeg. Han sukkede lidt og rystede på hovedet.

"Du er en smuk og vidunderlig dejlig musling. Din personlighed er så sød og du er så smuk, men dit hjerte er det bedste ved dig. Du er helt nede på jorden og dit hjerte er så stort og godt, og jeg er helt væk." Sagde han og kiggede ned på den lille musling. Jeg grinede lidt og rødmede så.

"Hvis du er væk... så lad mig finde dig." Sagde jeg. Han sukkede opgivende, bukkede sig ned mod vandet, fordi vi gik og dyppede vores fødder, og sprøjtede så lidt vand på mig, så jeg straks hvinede. Jeg kiggede på ham og sparkede lidt for på ham. Han kiggede drillende på mig og greb mig så om livet, og prøvede at kilde mig, mens jeg skreg og grinede, og sparkede vand på ham. Indtil jeg vred mig fri og vi kastede begge to vand på hinanden mens vi løb rundt i vandet (Hvilket var ret svært, da vi løb længere og længere ud i vandet) Vandet havde allerede ramt over Nialls knæ, så den nederste del af hans bukser var gennemblødte mens den kun lige havde nået bunden af mine shorts. Vi løb længere ud, mens vi begge grinede og skreg, lige indtil han fik fat i mig, så jeg væltede og tog ham med i faldet og vi røg helt under. Vi kom op til overfladen og grinede højt. Han kiggede opgivende på mig.

"Det her er så meget din skyld." Sagde han. Jeg grinede, mens jeg svømmede hen til ham. Han satte sig lidt længere ned i vandet, så det lige nåede hans skuldre.

"Du kunne bare have ladet vær med at råbe efter mig til koncerten." Sagde jeg og lagde mine arme rundt om hans hals, så han greb mig om livet.

"Så ville jeg aldrig have mødt dig, jo?." Sagde han og lavede en skæv mund.

"Det er jo rigtigt... Du skal vide, at den dag... Virkelig er min yndlingsdag nogensinde!" sagde jeg og kyssede ham blidt, men han tog fat i mit hoved og holdt det ind til sig. Det var et langt og lidenskabeligt kys, indtil vi begge grinede og så kastede os rundt i vandet, så vores hoveder kom op over og ned under vandet. Vi grinede lidt i mellem de mange kys. Jeg kunne mærke hvordan vores tøj vivlede omkring os i vandet. Niall holdt forsigtigt fast i mine lår, så han kunne trække mig op omkring sig og vi kunne kigge hinanden ind i øjnene.

"Du er det bedste, der er sket for mig." Sagde han og smilede. Jeg kyssede ham blidt på næsen, mens jeg førte mit våde hår væk fra mit ansigt. Han tog sin ene hånd, og førte den op til min kind og aede den blidt.

"Du er også det bedste, der nogensinde er sket for mig." Sagde jeg og kyssede ham. Han smilede og slap grebet om mig, så jeg kunne komme ned, så jeg igen cirka nåede lige til midten af hans hoved. Vi kiggede hurtigt ned af os selv og grinede. Vi havde vist lidt glemt, at vi nu var drivvåde fra top til tå. Niall tog min hånd i sin, og flettede vores fingre sammen og fulgtes med mig op til bredden. Vores tøj klistrede ind til vores kroppe og der hang tang i mine shorts. Niall grinede lidt, mens han fjernede lidt tang fra sine egne drivvåde bukser.

"Du er skruptosset, Niall Horan." Sagde jeg og kyssede hans kind.

"Ikke lige så tosset som dig." Sagde han og stoppede op, så han kunne kysse mig ordentligt. Lige der i det øjeblik, hvor vi stod ved vandet og holdt om hinanden, ville jeg ønske at det aldrig nogensinde ville ende.

______________________________________________________________________________________________

Hey søde mennesker :D

I må undskylde der er gået så lang tid siden jeg sidst publicerede et kapitel, men jeg lover at der nu begynder at komme flere kapitler.

Jeg har tænkt hele historien igennem og mangler bare at få skrevet det ned. Så jeg er meget spændt på hvad i siger til det.

En kæmpe tak for at liker historien, det er min første movella der har fået så mange favoritter. Og i skal vide jeg er virkelig glad for det.

Knus til jer

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...