Summer love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 9 mar. 2014
  • Status: Færdig
Et enkelt lille armbånd, men ikke et hvilket som helst armbånd. Hans armbånd! Det er det der starter mødet mellem pigen Nina Andrews og en af hendes største idoler.....Selveste Niall Horan. Vil mødet med Niall bringe Nina lykke eller vil han trække hende med ud i et kæmpe rod med fans, sociale medier, drama og kærlighed?

246Likes
244Kommentarer
155910Visninger
AA

24. Her name?

Jeg havde på ingen måde sovet godt i nat, og jeg kunne mærke, jeg havde brug for at snakke med Niall, så forfærdeligt meget. Jeg var dog sikker på, at lige så snart jeg snakkede med ham, så ville jeg bryde sammen. Mine følelser havde været kolossale siden alt det med Josh i går. Jeg havde både følte mig bange, trist, nervøs, urolig og savn. Savn en del faktisk, savn efter at føle Niall holde rundt om mig, eller føle hans trygge nærvær, føle hvordan han passede på mig. Jeg savnede ham forfærdeligt, men jeg mindede også mig selv om hele tiden ikke, at ringe til ham. Han havde travlt med koncerterne. Jeg skulle ikke stresse ham med mine problemer, jeg var moden nok til selv at gå over og sætte Josh på plads. Jeg rettede mig lidt op efter at have ligget i fosterstilling hele natten og kiggede på klokken. Jeg havde alligevel, på grund af min ret urolige nat, formået at sove til klokken 2-cifret. Jeg satte mig op i sengen og kiggede på min mobil, som jeg havde sat til opladning. Det gjorde jeg faktisk hver nat, men lige i nat var ret vigtig, da jeg havde skrevet med Harry hele aftenen. Jeg ved ikke hvad det var, men jeg følte mig virkelig ond over for Niall, over at jeg skrev til Harry og ikke til ham. Men jeg ville få det rigtig dårligt, hvis Niall ville stresse over min situation. Jeg sukkede og gik over til min telefon. Der var to nye beskeder.

Hey Smukke, er du okay? Og fik du sovet? - Harry :-)

Jeg smilede lidt. Harry var virkelig en støttende ven, jeg var meget taknemmelig for, at han ville skrive til mig. Jeg svarede hurtigt.

Ja jeg er okay, jeg fik faktisk sovet... hvordan går det med Niall? Knus Nina :)

Jeg kiggede op på den anden besked, og fik lidt af et chok.

Liam ved det også nu.  Han blev rasende. Jeg kiggede beskeden igennem et par gange. Harry havde godt fortalt, at Louis havde klemt hænderne, da han havde fortalt ham det i aftes. Jeg satte mig hurtigt ned på sengen, da en besked bibbede ind på min skærm. Det var Harry. Jeg åbnede den og kiggede chokeret over svaret.

Jeg er sikker på, at jeg aldrig har set Liam så arrig. Jeg måtte faktisk berolige ham og fortælle, at du var okay, men der havde han allerede sparket til en af sengene. Jeg må indrømme, at jeg hader at lyve over for Niall

Jeg blinkede hurtigt, da jeg kunne mærke at mine øjne blev våde. Jeg havde ikke lyst til at Harry skulle lyve... Men hvad skulle jeg gøre? Jeg holdt for meget af Niall til, at ville såre ham. Jeg lagde mig tilbage i fosterstilling med telefonen knuget ind i hånden. Hvorfor fanden fik jeg det ikke bare overstået? Hvorfor skulle jeg være så bange for det nye? Hvorfor kunne jeg ikke bare fortælle verden om Niall og jeg og så være sammen med ham og vide, at jeg ikke skulle gemme det for nogen mere? Var det fordi jeg vidste, at jeg så ville blive udnyttet, fordi folk vidste, at de ville komme til at møde 1D gennem mig? Og at jeg ikke ville såres? Men alle var vel bange for, at blive såret et eller andet sted? Men hvem sagde overhovedet, at det ville blive sådan? Hvad nu, hvis folk bare ville være ligeglade og så lod mig være sammen med Niall? Jeg satte mig lidt op igen. Det kunne jo være en god mulighed. Jeg tog hurtigt min telefon, der var en ny besked.

Og angående Niall... Han savner dig og det gør vi andre også. VI SAVNER DIG, NINAMUS<3

Stod der fra Harry. Jeg grinede lidt for mig selv. Det var utroligt så hurtigt man kunne vænne sig til de 5 drenge. De var helt nede på jorden, og opførte sig (nogle gange) helt som normale mennesker. Jeg savnede dem også meget. Jeg tog mig sammen og rejste mig fra sengen, tog noget tøj på og gik ned og spiste morgenmad. Min mor og far sad over for hinanden med hver deres ting i hånden. Min mor sin avis, og min far sin Ipad. Det var helt almindeligt for dem. Jeg snuppede en skive toast og smurte smør på. Det mindede mig utroligt meget om min forlængede weekend med Niall i hytten. Jeg smilede lidt for mig selv over mindet.

"Jeg syntes at jeg hørte dig græde i går... er du Okay, skat?" Spurgte min mor og nussede mig i håret. Jeg kiggede hurtigt på hende og nikkede.

"Du må have hørt forkert." Sagde jeg hurtigt. Mine forældre skulle ikke høre om mine problemer, de havde jo deres arbejde at se til, og jeg hadede virkelig, at være en stressende belastning over for folk. De behøvede ikke at tænke på mine problemer, dem kunne jeg klare selv, jeg behøvede ikke andres hjælp... Okay, jeg havde jo ringet til Harry. Men hvad skulle jeg ellers have gjort? Jeg havde brug for at snakke med ham. Jeg sukkede hurtigt over mig selv, da min mor kiggede på mig.

"Er du helt okay i dag, pus?" Spurgte hun med den ene øjenbryn hævet. Jeg nikkede hurtigt igen.

"Jeg har det fint, mor. Bare rolig!" Sagde jeg og tog endnu en skive brød. Min far kiggede også lidt tænkende på mig, men jeg rystede bare på hovedet og spiste min anden skive toast, så jeg kunne løbe op på værelset igen.

Jeg åbnede min computer og gik ind på min Facebook. Der var bare det normale, Intet spændende der. Jeg tog hurtigt min telefon. Endnu en ny besked... men denne gang var det ikke fra Harry. Det var fra Liam.

Hvor ville jeg ønske vi kunne være hos dig. Jeg er sikker på, at vi nok skulle sætte ham Josh på plads. Jeg håber virkelig at du er okay, ville ønske vi kunne være hos dig. -Liam X

Jeg smilede lidt for mig selv og svarede hurtigt på hans besked. Det var rart at vide, at de tænkte på mig. I hvert fald nu, hvor jeg var et stort rod af følelser og tanker. Eller ikke flere tusinde tanker... kun to store! Skulle jeg ringe til Niall og fortælle det hele og få alt det her rod ud af verden? Eller udskyde de sociale medier?

 

Niall P.O.V

Kender i det, hvor man føler at alle ved noget, undtagen en selv? For sådan føltes det virkelig i bussen. Det var som om de holdt noget skjult for mig, men Liam havde jo sagt, at det bare var Harrys mor, og jeg var da også trist på hans vegne. Men så alligevel havde jeg den her fornemmelse af, at det ikke helt var det, plus jeg faktisk var ved at dø! Jeg havde intet hørt fra Nina siden jeg kørte hende hjem tirsdag eftermiddag. Det var egentlig det, der bekymrede mig allermest. Og jeg hadede det virkelig! Og så blev jeg ved med, at tænke på det irriterende interview, der var snart. Hun havde jo på en måde sagt, at hun var træt af at holde det hemmeligt. Så hvad nu, hvis jeg blev spurgt om alt muligt om hende. Burde jeg så svare ærligt på det? Jeg førte opgivende min hånd gennem mit hår og kiggede ud af vinduet. Vi kørte ind i byen nu, så vi var henne ved stedet, hvor vi skulle interviewes om cirka 10 minutter. Jeg smuttede hurtigt ind på toilettet, men på vejen så jeg, at der lå en masse træstumper på gulvet ved en af køjernes ben.

"En af jer, der ved hvad der er sket her?" Spurgte jeg, da Zayn og Louis kom gående ind i værelset. Louis kiggede ned på de mange stumper.

"Måske et bump på vejen?" Sagde han og smuttede forbi mig.

"Det ligner noget mere end bare et bump på vejen, og vi har kørt over mange bump igennem tiden, og det der er ikke sket før" Sagde Zayn og satte sig på hug og kiggede lidt på de mange stumper træ. Jeg nikkede enigt, da Louis vendte sig om mod os.

"Jeg ved det ikke, Harry og Liam var her inde sidst." Sagde han og smuttede ud på toilettet. Jeg sukkede, da jeg egentlig skulle på toilettet først. Igen, der burde være mere end et´ toilet! Jeg opgav og gik ud til Harry og Liam, der sad og halvsov på sofaerne.

"Hvad lavede i der inde, da i snakkede?" Spurgte jeg. Liam åbnede hurtigt øjnene, da Zayn kastede en af de små træstumper hen på hans mave. Han tog den op i hænderne og kiggede tænkende på den.

"Hvornår er det sket?" Spurgte han og kiggede over på køjerne. Zayn og jeg trak på skuldrene. Liam lagde stumpen ved siden af ham og rystede på hovedet.

"Så det var ikke jer?" Spurgte jeg. Liam rystede på hovedet og kiggede så ud af vinduet. Jeg sukkede lidt for mig selv og fandt min jakke frem, da vi svingede omkring et hjørne, så vi kunne se studiet.

 

Vi kom ind i det store studie. Der var sat en stor sofa op, som vi alle 5 kunne side i og så en stol foran os og et bord med 6 glas. Vi hilste hurtigt på den kvindelige interviewer og satte os ned. Kamerafolkene kom på plads og rettede lidt på lamper, mikrofoner og kameraer. Jeg satte mig ved siden af Harry og Zayn i midten af sofaen. Vi kiggede lidt på intervieweren, der nikkede, og så var der en lille lampe på et af de store kameraer, som lyste op.

"Hey drenge." Sagde hun smilende. Vi hilste alle hurtigt på hende og satte os til rette i sofaen.

"Nå, hvordan går det så?" Spurgte hun smilende.

"Rigtig godt, vi er snart færdig med den her tour, og så begynder vi på det nye album." Sagde Harry. Vi havde afsløret for et stykke tid siden, at vi snart ville begynde på det 3. album. Intervieweren, hvis navn var Katie, smilede.

"Er det slet ikke stressende nogle gange med alt det, der sker for jer?" Spurgte hun. Vi kiggede lidt på hinanden og rystede alle på hovedet.

"Næ, for det er jo så vildt, og vi hygger os meget med det, så det er ikke stressende." Sagde Zayn og smilede til hende.

"Hvad med privatlivet og sådan?" Spurgte hun. Vi grinede lidt.

"Ja, familierne og kæresterne savnes jo meget." Sagde jeg, så Harry klappede mig på skulderen.

"Ja, men så er det jo altid rart, når vi ser dem igen, så har man så meget at fortælle dem." Sagde Louis smilende. Katie nikkede.

"Ja, dig og Zayn, i må vel savner Eleanor og Perrie utroligt meget?" Spurgte hun dem. De nikkede og så snakkede de lidt om dem, indtil Katie ud af det blå, henvendte sig til mig.

"Hvad med dig, Niall?" Spurgte hun. Jeg kiggede undrende på hende.

"Ja, vi kan jo ikke gå uden om sladderen, om din såkaldte veninde." Sagde hun og blinkede hurtigt. Jeg grinede lidt for mig selv. Hvorfor vidste jeg, at det ville komme?

"Hvad er der med det?" Spurgte jeg, så hun grinede lidt.

"Fortæl os dog lidt, søde Niall. Jeg har set, hvordan alle directionersne har spurgt dig om tusind spørgsmål om hende på Twitter." Sagde hun. Jeg grinede nervøst, og Zayn prikkede blinkende til mig. Okay... jeg kunne ikke komme uden om det, jeg ville jo alligevel blive spurgt om det i hvert et interview alligevel, hvis jeg tiede. Og hun havde jo selv nævnt, at hun snart ikke havde lyst til at holde det hemmeligt mere. Jeg sukkede lidt for mig selv.

"Ja, fortæl os nu!" Sagde Zayn hurtigt og grinede lidt sammen med de andre drenge.

"Tjooo.... Nina er.." Katie afbrød hurtigt med et "Uhhh!"

"Så hun hedder Nina, det har jo allerede svaret på størstedelen af alle spørgsmålene. Fortæl os lidt om Nina." Sagde hun og lænede sig nysgerrigt tættere på mig.

"Jo, hvad kan jeg sige? Jeg mødte hende efter en koncert, så fik jeg hendes nummer, vi begyndte at skrive sammen, og det ene førte vel til det andet?" Sagde jeg og kiggede på Katie, som storsmilede.

"Hvor gammel er Nina, og hvor kommer hun fra og sådan?" Spurgte hun. Jeg grinede lidt.

"Hun er 17, hun bor i England. Hun er utroligt sød, og virkelig klog." Sagde jeg og fik øjenkontakt med Harry. Han så helt anspændt ud.

"Hun lyder som en dejlig en."

"Det er hun også." Sagde jeg smilende. Katie nikkede og kiggede lidt på sine papirer.

"Jeg håber vi en dag kan se billeder af hende. Det tror jeg også, alle jeres fans ville ønske." Sagde hun smilende. Jeg nikkede lidt og fik igen øje på Harry. Han så virkelig anspændt ud. Katie fik også øje på det.

"Vi holder lige en kort pause, er du okay, Harry?" Spurgte hun. Harry nikkede hurtigt, så Louis klappede ham på ryggen og de fik øjenkontakt. Der var noget galt, det kunne jeg tydeligt se.

"Hvad sker der?" Spurgte jeg, da vi blev færdige med interviewet og rejste os. Harry gik rundt og så helt panisk ud, mens han blev ved med at knuge hånden om sin telefon.

"Jeg har det fint." Sagde han og tog et glas vand. Jeg kunne se, hvordan vandet skvulpede i koppen på grund af at han rystede. Jeg løb hurtigt over til ham og det samme gjorde Zayn.

"Makker, hvad sker der?" Spurgte Zayn og lagde en arm om hans skulder. Harry begyndte at knuge hårdt om koppen, lige ind til han fik den presset helt sammen og vandet flød ud af den lille plastikkop.

"Hey, snak til os, Harry!" Sagde jeg forundret. Hvad skete der for ham?

"Niall, jeg.." Startede han. Jeg kiggede ventende på ham. Louis og Liam kom over til os. Louis så helt anspændt ud og det samme gjorde Liam.

"Seriøst, hvad sker der for jer?!" Spurgte Zayn uroligt. Der kom stadig intet svar.

"Seriøst, så svar os dog, hvad er det i holder hemmeligt?!" Spurgte jeg uroligt. Louis sukkede og gik med Harry over til sofaerne og satte sig i dem. Harry gemte sit ansigt i hænderne.

"Niall, jeg er virkelig ked af det." Sagde han. Jeg panikkede lidt.

"Hvad sker der?" Spurgte Zayn. Louis kiggede mig i øjnene og jeg kunne straks se, at han var helt oprevet.

"Det er Nina." Sagde han. Og så panikkede jeg fuldstændigt.

_____________________________________________________________________________________________

OMG Det var vidst ikke så godt hva´?

Jeg håber at spændingen er begyndt hos jer, jeg er selv spændt på hvad der sker :D

(Og jeg ved det jo allerede :O)

Hihi.

Håber i stadig læser med på den.

Knus :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...