Summer love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 9 mar. 2014
  • Status: Færdig
Et enkelt lille armbånd, men ikke et hvilket som helst armbånd. Hans armbånd! Det er det der starter mødet mellem pigen Nina Andrews og en af hendes største idoler.....Selveste Niall Horan. Vil mødet med Niall bringe Nina lykke eller vil han trække hende med ud i et kæmpe rod med fans, sociale medier, drama og kærlighed?

247Likes
244Kommentarer
158161Visninger
AA

22. FUCK

Jeg gik nede i byen sammen med Sadie, fredag eftermiddag. Det havde været et par små hektiske dage, da jeg ikke havde forberedt mig til en engelskprøve fredag morgen, så jeg havde studeret ret meget på emnet de sidste aftener. Jeg sagde ikke noget om det til Niall, da jeg vidste han sikkert ville give sig selv skylden for, hvis jeg ikke bestod prøven.

Sadie og jeg gik og shoppede lidt ned gennem gaderne. Hun var totalt flippet ud (inden i sig selv heldigvis, ellers havde folk nok gloet på hende) Da jeg havde trukket hende med ud på toilettet, for hurtigt at skrive til Niall. Jeg ved ikke hvor mange gange hun havde "aww"et over nogle af vores gamle beskeder, hun havde endda kommet med små kommentarer som:

"Hey du var sammen med mig der!" og "Åh gud, gid det der var Harry og jeg!" Jeg kunne ikke andet, end at grine over hende og føle mig lettet på en måde. Måske fordi jeg ikke behøvede at lyve over for hende mere, hvilket faktisk lettede en del. Og at vide, at jeg kunne dele meget mere med hende nu, gjorde bare det med Niall endnu bedre.

"Hvordan er han egentlig?" Spurgte hun, mens vi kiggede på tøj inde i vores yndlingsbutik. Jeg kiggede hurtigt på hende, så hun kiggede opgivende tilbage.

"Du ved... uden for bandet. Hvordan er han? Altså, jeg ved jo meget på grund af bladene, men jeg er aldrig helt sikker på om det er sandt, så hvordan er han?" Spurgte hun. Jeg tænkte lidt, smilede og kiggede så på hende.

"Meget bedre end hvad bladene skriver. Han er helt nede på jorden, og han er virkelig sød, omsorgsfuld og betænksom, dejlig, vidunderlig..."

"Okay, jeg forstår det! Jesus, ikke mere turteldue-snak. Hvad med de andre drenge... såsom Harry?" Spurgte hun og kiggede storsmilende på mig, så jeg grinede lidt af hende. Hendes besættelse af Harry Styles var ude af kontrol.

"Virkelig cool, jeg snakker faktisk rigtig godt med ham. Han købte endda tøj til mig, men det var akavet, fordi han ville have købt undertøj til mig også.."

"Hvorfor ville han det? Jeg mener, jeg troede, det var Niall, men... Hey! man må kun have en'!"

"Det var undertøj til mig... til Niall." Sagde jeg og rødmede lidt. Hun rødmede på mærkeligt vis endnu mere end mig.

"Okay, emneskift!" Sagde hun og fandt en skjorte. Jeg grinede lidt af hende.

 

Vi gik ud af butikken begge to med fyldte poser og fortsatte videre ned af gaden, lige indtil vi stødte ind i... Ja, det værste... Josh.

"Hey." Sagde Sadie venligt, mens jeg sagde intet, også selv om jeg godt havde set ham, så jeg lod bare som om jeg var fuldt optaget af noget i et butiksvindue.

"Hey Nina." Sagde han og lagde armen om mig, men jeg skubbede den hurtigt væk. Han gik mig virkelig på nerverne, han fattede ikke et nej!

"Gå lige lidt væk, Josh." Sagde jeg og gik lidt længere hen af gaden. Han gik sammen med sine venner, som Sadie gik over og snakkede med. Han fulgte dog bare efter mig.

"Hvad så.. Skal du noget senere?" Spurgte han og kiggede blinkende på mig.

"Nej." Sagde jeg hurtigt og prøvede at gå lidt hurtigere, men han gik også hurtigere, desværre.

"Vil du så lave et eller andet sammen?" Spurgte han. Jeg sukkede opgivende.

"Nej." Sagde jeg hurtigt og kiggede bag ud efter Sadie, som stadig gik og snakkede med Josh's venner.

"Hvorfor er du så afvisende? Jeg ville jo bare være venner." Sagde han og stoppede mig ved, at hive fat i min hånd, men jeg hev den hurtigt til mig igen.

"Men det vil jeg ikke... Plus vi begge to ved, at du ikke kun vil være venner." Sagde jeg. Han kiggede hurtigt ned i jorden og så ydmygt op på mig igen.

"Men hvorfor kan du ikke forstå, at jeg kan lide dig, Nina?" Spurgte han helt alvorligt. Forstod han ingenting?

"Fordi... Jeg ikke vil have noget med dig at gøre, Josh. Du er for påtrængende!" Sagde jeg og prøvede at gå forbi ham, men han greb bare fat i min hånd igen, og denne gang kunne jeg ikke hive den til mig. Jeg kunne se at Sadies opmærksomhed nu var vendt mod os og at hun heldigvis var på vej her hen.

"Hvorfor er jeg så slem? Jeg er da en rimelig okay fangst?" Sagde han selvglad. Jeg prøvede at hive min hånd til mig, men han knugede bare hårdere.

"Det gør ondt, lad vær!" Sagde jeg og prøvede at skubbe hans hånd væk.

"Giv mig nu bare en chance, Nina.."

"Josh, slap nu af." Sagde Sadie og skubbede ham væk, så han kiggede irritabelt på hende.

"Har du allerede en anden?" Spurgte han hurtigt. Det gav et stik i mig.

"Og hvad så, hvis hun har? Kan du ikke bare opgive, for pokker?" Sagde Sadie og tog fat i min skulder og trak mig forsigtigt hen til sig.

"Jeg vidste det... Jeg kunne se, i var mere end venner!" Sagde han. Jeg stivnede hurtigt.

"Hvad mener du med det?" Spurgte jeg hurtigt. Han grinede bare.

"På den måde du altid sidder med din mobil tæt knyttet til dig, det gjorde du ikke før hen, der kunne du sagtens finde på at glemme den flere steder!" Sagde han. Jeg rystede på hovedet.

"Det betyder jo ikke, at jeg har en anden." Sagde jeg, men han og en af de andre drenge grinede bare igen.

"Vi bor på samme vej, Nina. Vi har godt set ham den lyshårede fyr, der har besøgt dig her de sidste par uger." Sagde han grinende. Jeg begyndte at panikke lidt, men prøvede så vidt, at bevare roen.

"Han er min fætter! Seriøst, få jer nu et liv." Sagde jeg og prøvede at gå videre sammen med Sadie, men Josh greb bare hurtigt fat i min arm og vendte mig hårdt om mod sig. Han begyndte at gøre mig bange.

"Så forklar det her!" Sagde han og viste sin telefon frem til mig, så et billede af mig foran mit hus... kyssende med Niall, viste sig på hans skærm.

"Så synes jeg altså, du har et ret tæt forhold til din såkaldte fætter." Sagde han grinende.

"Kan du ikke være ligeglad?" Indskød Sadie hurtigt. Josh kiggede irriteret på hende og slap så grebet om min arm.

"Jo, det kunne jeg vel godt... Men der er bare noget, der siger mig, at den dreng virker ret bekendt." Sagde han i det jeg vendte mig om, for at gå hen til Sadie igen. Og der stivnede hele min krop, så jeg begyndte for alvor at panikke.

"Ja, vi snakkede om det her forleden. Hvordan du på mærkeligt vis, ikke var i skole både mandag og tirsdag." Sagde en af de andre drenge. Jeg kunne mærke, hvordan det begyndte at boble over det hele inden i mig.

"Hun var hos nogle af hendes forældres venner, for christ sake. Jeg sagde det jo til dig, da du spurgte efter hende fredag aften!" Indskød Sadie og tog fat i Joshs hånd, der havde godt fat om min arm. Han løsnede grebet lidt, men havde stadig fat i mig.

"Jeg vil bare gerne vide, hvem det er!" Sagde han og kiggede sært på mig, da jeg rev til i min arm og slap ud af hans greb.

"Fat det nu Josh. Jeg er ikke vild med dig!" Råbte jeg nærmest ind i hovedet på ham. Jeg kunne mærke et lille stik i hjertet, da han hurtigt fik et såret blik i sine øjne, jeg hadede at gøre folk kede af det. Jeg lagde forsigtigt en hånd på hans skulder.

"Josh, du er en virkelig sød og venlig dreng... Men."

"Jeg er ligeglad!" sagde han mumlende, mens han fortsat havde sit blik rettet mod jorden.

"Josh, jeg ville jo ikke såre dig,.. Jeg ville bare have dig til at forstå, at du.."

"Ikke har en chance mod din fyr?" Spurgte han og kiggede op fra jorden og på mig. Hans øjne var lynende, han skræmte mig faktisk. Jeg sank en lille klump i halsen og så en af de andre drenge gå hen mod Josh.

"Hey, makker, lad os nu gå videre. Vi behøver ikke at lave en scene." Sagde han og klappede hans skulder. Josh kiggede bare lynende på mig.

"Jeg forstår det bare ikke helt, Nina... sådan som du gemmer dig her for tiden, det er som om man ikke må vide, at du har en." Sagde han totalt udspørgende.

"Jeg opfører mig da normalt... Lad mig nu bare være!" Sagde jeg og prøvede at vende mig om, men han fortsatte.

"Du gemmer din telefon, opholder dig på toilettet i hver pause... og så var du lige væk i en hel weekend? Lyder ikke helt normalt i forhold til dig."

"Seriøst, hvis du absolut skal stalke hende, så gør det ordentligt. Jeg har jo sagt, at hun var i London med sine forældre." Sagde Sadie, så jeg kiggede taknemmeligt på hende.

"Ja så, hvorfor så jeg så hendes mor i forhaven lørdag eftermiddag?!" Sagde han hurtigt. Jeg var på randen til at sprænge. Hvad nu hvis han havde regnet det ud? Han havde jo faktisk set mig sammen med Niall.

"Og så ham den lyshårede knægt. Jeg er sikker på, at jeg har set ham før!" Sagde han og kiggede igen uspekuleret på mig. Jeg begyndte at småryste i kroppen, og da jeg åbnede munden for at sige noget, så kunne jeg ikke. Josh begyndte at grine.

"Jeg vidste det. Så er det jo bare, hvor jeg har set ham før... På skolen? Nej, så havde i jo nok hængt op af hinanden... og jeg har ikke set ham i byen. Hvor har jeg så?" Sagde han og lagde hovedet på skrå, så han kiggede uhyggeligt på mig.

"Jeg ved virkelig ikke, hvor du har set ham... Kan du ikke bare blande dig udenom og komme fucking over, at jeg ikke er forelsket i dig!" Råbte jeg og tog fat i Sadies hånd, og gik forbi ham og hans slæng og videre op ad gaden. Men så var der en af drengene, der gik hen og hviskede et eller andet til Josh, og så grinede han for alvor.

"Nu ved jeg hvem han er. Jeg må indrømme, at det er flot klaret, Nina... Eller skulle jeg kalde dig Kærligheds-pige!?" Min krop gik fysisk i stå og jeg selv gik også mentalt i stå. Jeg kunne mærke, hvordan det begyndte at snurre og sitre i min krop. Sadie prøvede at ruske lidt i mig, men jeg var helt væk. Jeg kunne ikke tro det, det var lige gået så godt, og nu faldt det så småt fra hinanden. Jeg kæmpede lidt i mod min stivnede krop og vendte mig langsomt om mod Josh og hans venner.

"Jeg er sikker på, at alle sladderbladene ville blive ellevilde over endelig at få at vide, hvem den hemmelige kærligheds-pige er." Sagde han og hev sin telefon frem. Jeg stormede straks hen mod ham.

"Gør du det her, så tilgiver jeg dig aldrig!" Sagde jeg og mærkede, hvordan vreden begyndte at fylde hver en celle i hele min krop. Han grinede igen.

"Du kan ikke gøre noget ved det, jeg bliver jo ikke et dårligere menneske af, at vide at du hader mig."

"Men du bliver et dårligt menneske af, at ødelægge det hele for hende!" Vrissede Sadie hurtigt, så han kiggede lynende på hende.

"Hold din kæft, Sadie. Det her handler kun om Nina og jeg! Og hendes lille Niall Horan." Sagde han. Hele min krop var nu med vrede, så jeg nåede ikke at stoppe mig selv, før jeg fløj lige i flæsket på ham og begyndte at slå løs på ham. Sadie og de andre drenge prøvede straks at hive mig væk.

"Du skal aldrig blande Niall ind i det her! Aldrig! Fatter du det inde i dit store fede hoved?!" Råbte jeg, mens jeg slog ham.

"Nina, slap af!" Sagde Sadie og lagde sin arme rundt om mig. Tårerne begyndte at hobe sig op i mine øjenkroge.

"Du forstår det ikke, Sadie. Det hele er ødelagt. De kan ikke fortælle om Niall... det vil ødelægge det hele... Jeg vil ikke.." Hakkede jeg. Josh lagde hurtigt en hånd på min skulder, så jeg kiggede på ham og skulle til at fare i fjæset på ham igen.

"Jeg tror det er bedst, hvis i går hjem nu, Nina. Så skader vi ikke hinanden mere." Sagde han og hentydede til hans lidt smadrede T-shirt. Jeg snøftede hurtigt, inden Sadie lagde sin arm om mig og begyndte at gå sammen med mig, mens jeg kunne høre Josh klage lidt sammen med de andre drenge bag os. Jeg kunne have svoget, at jeg i det øjeblik hadede Josh allermest af alle mennesker. Jeg hadede ham. Jeg havde tit tænkt på ham som en venlig dreng, som aldrig kunne finde på at gøre sådan noget her, mod nogen som helst, men jeg tog åbenbart fejl. Jeg sukkede lidt for mig selv og tørrede nogle tårer væk.

"Så kan du se hvad der sker, når man lægger sig ud med de forkerte!" Råbte han efter mig. Jeg tog mig til håndledet, som stadig var ømt efter hans greb. Jeg var rædselsslagen for ham nu, helt og aldeles rædselsslagen og jeg kunne stadig høre ham grine bag mig.

"Stakkels knægt! Hun er jo skruphamrende sindssyg. Jeg skal aldrig nogensinde nærme mig hende igen!" Kunne jeg høre ham sige. Tårerne blev ved med at trille ned ad mine kinder, mens Sadie klemte mig ømt ind til sig.

"Jeg vil gerne hjem." Sagde jeg lavt. Sadie nikkede og jeg kunne mærke, at hun også var påvirket af alt det, der var sket.

 

"Jeg synes du skal ringe til Niall." Sagde Sadie, da vi kom hjem i mit hus. Mine forældre havde skrevet de var ude at spise, så vi var heldigvis alene. Jeg gik lige så stille indenfor, mens Sadie fulgte efter mig op til mit værelse.

"Hør her, vi melder ham!" Sagde hun og satte sig ned ved siden af mig på min seng. Jeg rystede på hovedet.

"Men hvad skal vi så gøre?" Spurgte hun. Jeg trak på skuldrene og lagde mig ned i min seng. Vreden fyldte stadigvæk en kæmpe del af mig, mens jeg kunne mærke, at jeg sikkert kunne tude hvert øjeblik det skulle være. Hun nussede mig forsigtigt på ryggen.

"Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, smukke... Men jeg synes stadig, at du burde ringe til Niall." Sagde hun. Et par tårer flød ud af mine øjne, mens jeg rystede på hovedet.

"Jeg vil ikke se hans udtryk, hvis jeg fortæller det til ham." Sagde jeg snøftende. Hun nikkede forstående, rejste sig fra sengen og bukkede sig ned og nussede min kind.

"Jeg synes stadig, at du skal tale med ham." Sagde hun. Jeg snøftede lidt igen, så hun nussede min skulder, tog min telefon og lagde den foran mig. Jeg kunne ikke. Jeg ville ikke besvære ham med noget, i sær ikke, når jeg vidste han havde koncerter at tænke på. Sadie sukkede lidt og tog så telefonen.

"Så ringer jeg til ham!" Sagde hun. Jeg kiggede straks advarende på hende.

"Nej, Sadie! Jeg ringer ikke til Niall." Sagde jeg, mens hun gik mine kontakter igennem.

"Men du bliver nød til, at sige det til ham før eller siden... Ellers kan du ikke være det bekendt." Sagde hun sådan rigtig mor-agtig over for mig. Sadie var godt nok lidt ældre end mig, men alligevel ikke så meget, at hun behøvede at lege mor. Det irriterede mig, når hun overtog den rolle. Jeg rullede med øjnene, tog min telefon fra hende og tastede nummeret ind.

"Dygtig pige." Sagde hun. Jeg snøftede lidt igen og kunne høre den gik igennem.

"Hallo?" Hørte jeg hans stemme sige.

"Hey, det er Nina... Harry, har du et tid et øjeblik?" Spurgte jeg og nu var det Sadies tur til at rulle øjne af mig.

_____________________________________________________________________________________________

OMG...det var ikke så godt hva´? ;D

Jeg kan love at al dramaet starter nu...

Men ja, jeg vil jo stadig gerne vide om hvad i synes om den, for der er da ikke noget ved at skrive, hvis der ikke er nogen, der læser den :P

Så jeg håber at høre lidt respons fra jer snart.

Knus :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...