Summer love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 9 mar. 2014
  • Status: Færdig
Et enkelt lille armbånd, men ikke et hvilket som helst armbånd. Hans armbånd! Det er det der starter mødet mellem pigen Nina Andrews og en af hendes største idoler.....Selveste Niall Horan. Vil mødet med Niall bringe Nina lykke eller vil han trække hende med ud i et kæmpe rod med fans, sociale medier, drama og kærlighed?

246Likes
244Kommentarer
157922Visninger
AA

4. A Request

Nina P.O.V

Jeg skreg, jeg græd, jeg tav, jeg hoppede, jeg stod stille, jeg var målløs og jeg talte om det med mig selv hele tiden. Ja, jeg var rent ud sagt oppe at køre hele tiden, lige siden jeg kom hjem. Jeg var et kæmpe humørsvingende monster hele weekenden og jeg var endda flere gange i tvivl om, det rigtigt var sket? For hvis det ikke havde, så var jeg sikker på, at jeg nok var gået psykisk ned. Jeg ved ikke, hvorfor det var, at jeg ikke kunne styre mig efter det hele? Det var enhver piges drøm, at komme til at møde drengene... hvilket jeg også havde gjort? Men det her var endnu vildere. Jeg havde siddet i deres bus, jeg havde snakket med dem, dog mest med Niall, men det gjorde det ikke værre, det gjorde det ekstra bedre!

Jeg havde altid haft den her tanke om, hvordan de egentlig var som personer og bag alt det med One Direction og sådan, og så overraskede han mig bare helt vildt. Han var helt nede på jorden, og snakkede med mig som om vi var to helt normale mennesker uden nogen form for status. Hvis jeg kunne gøre alt, så ville jeg snakke med ham igen, eller bare møde ham på den måde igen.

Jeg drømte noget sært natten efter. Jeg sad i bussen og snakkede med Niall. Dog helt alene. De andre drenge var der ikke. Det var kun os to, og vi sad bare der og snakkede i flere timer, mens vi kørte i bussen, som aldrig stoppede, men bare blev ved med at køre i evigheder. Og så vågnede jeg. Drømmen var mærkelig, men jeg ville alligevel have ønsket, at det faktisk var sket i virkeligheden. Det sjoveste var vel også, at da jeg gik i seng den aften opdagede jeg at jeg stadig havde Nialls armbånd på. Og jeg kunne ikke lade vær med at smile for mig selv og tænke over mit lille motto. "Hver dag byder på en ny overraskelse, det er bare op til dig om du vil ha' den."

Det her var nok den største overraskelse jeg nogensinde havde oplevet - I hele mit liv!

Det var bare svært at finde ud af, om jeg skulle fortælle det til min veninde Sadie, da vi startede i skole igen efter weekenden. Jeg var sikker på, at hun ville tro jeg bare var faldet og havde slået hovedet. For sådan noget overdrevet vildt ville aldrig nogensinde være sket for Nina Andrews. Den lille normale pige fra huset med det store træhus-træ i det lille villa kvarter i Portsmouth. Næ, jeg var sikkert sindssyg, hvis jeg fortalte det, så det hele var nok bedst, hvis jeg prøvede at tie stille, måske?

"Det var mærkeligt sådan som du bare forsvandt. Jeg ventede på dig i mega lang tid, men du kom aldrig!" Sagde hun i frokostpausen nede i cafeteriaet mandagen efter.

"Undskyld, Sadie... jeg blev væk. Men jeg kom sikkert hjem, bare rolig." Sagde jeg og stikkede lidt til min kartoffelsalat. Hun sukkede højlydt og ruskede mig så i håret, så jeg vrissede af hende og rettede mit hår igen. Hun grinede bare af mig.

"Du bliver altid væk på de værste tidspunkter!" Sagde hun og rystede på hovedet af mig.

"Jeg havde en grund!" Sagde jeg og tog en kartoffel ind i munden. Sadie kiggede overværende på mig.

"Som hvad? Ville du blive der for at komme til at møde drengene, eller hvad?" Spurgte hun. Jeg trak på skuldrene.

"Måske... hvad hvis jeg gjorde?"

"Så havde du nok ringet til mig og sagt det før nu?" Sagde hun og kiggede dømmende på mig. Jeg rystede på hovedet.

"Hvad så, piger, hvordan gik koncerten?" Spurgte en bekendt drenge stemme. Jeg vendte mig om og så Josh komme gående hen til os, og jeg sukkede straks opgivende. Josh havde haft et crush på mig lige siden børnehaven og han var virkelig alt for nærgående nogle gange... I dag var dog ikke nogen undtagelse, kunne jeg se. Han satte sig tæt ned ved siden af mig. Det gjorde han tit, og hver gang jeg prøvede at rykke mig, så rykkede han på magisk vis også med. Han var en plage!

"Koncerten var fantastisk, men Nina blev væk... igen!" Sagde Sadie og rystede endnu en gang på hovedet af mig. Jeg rullede bare øjne af hende. Josh grinede og lagde sin arm omkring mig, men jeg skubbede den hurtigt væk.

"Men du fandt da hjem igen, smukke!"  Sagde han drillende og skubbede let til mig. Jeg grinede ironisk og smilede et lille falskt smil til ham, tog hurtigt min mad og gik op og smed den ud. Jeg orkede virkelig ikke at høre på dem mere. Jeg tog min telefoner og mine hovedtelefoner og gik uden for og satte mig under det store træ ude i gården. Jeg satte en tilfældig sang på og lagde mig op af træet, lige da min telefon brummede. Jeg kiggede hurtigt på skærmen. Det var bare Facebook, men det var dog en anmodning. Jeg gned først mine øjne et par gange, læste navnet flere gange, men det stod der altså rigtigt.

En venneanmodning fra Niall Horan.

 

Niall P.O.V

"Harry, lad nu vær. Jeg vil ikke.."

"Hvad vil du ikke? Niall, du vil jo vildt gerne, det kunne vi jo se i weekenden. Og nu... er den sendt!" Sagde Harry og gav mig min telefon tilbage. Jeg kiggede på skærmen. Anmodning sendt sagde den lige ved siden af billedet af Nina.

"Hun var bare en fan!" Sagde jeg og sukkede over ham og drengene. De havde ikke lavet andet end at drille mig med Nina de sidste dage. Lavede kyssemunde, snakkede til mig med lyse pige stemmer og lod som om de var Nina hele tiden.

"I er åndssvage!" Sagde jeg og prøvede at skubbe til Harry, men så grinede de alle fire bare endnu mere og holdt slet ikke op igen. De var barnlige!

"Kan du ikke lide at vi driller dig med din Kæreste?" Sagde Liam. Jeg kiggede irriteret på ham.

"Hun er ikke min kæreste! Vi hjalp hende bare... ikke andet." Sagde jeg opgivende. Han nikkede uoverbevist.

"Det var jo også derfor, at i sagde på gensyn i stedet for farvel." Sagde Zayn og gik hen i køkkenet og smurte sig en sandwich. Jeg sukkede opgivende.

"Hun havde jo bare ret i det hun sagde omkring det at sige farvel og på gensyn, så jeg gav hende ret."

"Hvilket faktisk vil sige, at du sagde på gensyn. Hvilket vil sige, at du gerne vil se hende igen." Sagde Louis og satte sig op på køkkenbordet. Jeg tog et æble og kastede lidt med det.

"Og hvad så hvis jeg vil?" Spurgte jeg og kastede æblet lidt op i luften. Harry og Liam huede.

"Så har vi jo hjulpet dig godt på vej. Skriv til hende og spørg om du ikke må besøge hende?" Sagde Harry. Zayn vendte sig om.

"Virker det ikke lidt for hurtigt? Som i "Hey, lad mig komme forbi for jeg er virkelig vild med dig, selv om vi kun har set hinanden en' enkelt gang" Agtigt?" Spurgte han. De andre drenge trak lidt på skuldrene.

"Jeg er ikke forelsket i hende, jeg kender hun jo næsten ikke!" Sagde jeg for ti tusinde gang. Drengene grinede.

"Så skriv til hende!" Sagde Louis. Drengene var meget enige. Jeg kiggede ned på skærmen og gik ind i beskeder. Der var helt tomt. Jeg skulle lige til at skrive, da der dukkede en besked op.

"Hun skrev." Sagde jeg helt målløs. Drengede klappede og gav hinanden high-five.

"Hvad skrev hun så?" Spurgte Louis.

"Hun skrev..."Niall?" Læste jeg.

"Så skriv: Hej Nina!" Sagde Harry. Jeg skrev det, men stoppede.

"Det er for åndssvagt... Jeg kan ikke.." Men så tog Liam min telefon og trykkede send.

"Hvad fuck laver du?" Råbte jeg hurtigt.

"I sagde jo PÅ GENSYN. Så må vi jo udføre det, og når du ikke selv kan finde ud af det, så må vi jo sætte fut i sagerne. I vil faktisk passe ret godt sammen." Sagde Harry. Jeg sukkede og snuppede min telefon og gik op på mit værelse. De var virkelig for meget. Jeg var ikke vild med Nina! Jeg kendte hende jo næsten ikke, og man kan altså ikke blive forelsket bare på et par timer? Det var umuligt. Det kunne man altså bare ikke! Jeg smed mig i sengen og kiggede på skærmen. Hun havde svaret på min besked.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...