Summer love ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 9 mar. 2014
  • Status: Færdig
Et enkelt lille armbånd, men ikke et hvilket som helst armbånd. Hans armbånd! Det er det der starter mødet mellem pigen Nina Andrews og en af hendes største idoler.....Selveste Niall Horan. Vil mødet med Niall bringe Nina lykke eller vil han trække hende med ud i et kæmpe rod med fans, sociale medier, drama og kærlighed?

246Likes
244Kommentarer
153929Visninger
AA

26. A fool

Vi kom til lejligheden klokken tre cirka. Vi var alle gået direkte i seng i lejligheden, men jeg havde sovet ret uroligt. Mine tanker kørte rundt og rundt... om Nina. Om hvor forfærdeligt meget jeg savnede hende, hvor forfærdeligt jeg vidste hun havde det, hvor forfærdeligt jeg var ved ikke, at være hos hende og hvor forfærdeligt højt jeg elskede hende.

Jeg vågnede tideligt og følte mig helt rastløst. Jeg følte en kæmpe indre vrede, savn og had. Hadet fyldte mest. Hadet mod den idiotiske taber, Josh.

Jeg kiggede på klokken, den var cirka halv ti. Jeg vidste de andre drenge godt kunne sove meget længere end det, så jeg satte mig forsigtigt op i sengen og kiggede over på Zayn og Liam, som sov i de to andre senge, i det værelse vi tre delte, selv om der egentlig var tre værelser, men det sidste værelse ville de andre ikke bruge, da de ikke turde gætte på hvad Nina og jeg havde lavet, da vi havde sovet der inde. Uanset hvor mange gange jeg prøvede at overbevise dem om, at vi faktisk havde sovet.

Jeg rejste mig fra sengen, listede over til skabet og hev et par bukser ud og en tanktop og så min grønne hættetrøje. Jeg trak det hurtigt på og kiggede over på Zayn og Liam, der stadig sov. Jeg gik hurtigt hen til døren og trak ned i håndtaget og åbnede døren... men den lavede en forfærdelig knirkelyd, så Liam rørte på sig og begyndte at vende sig i sengen. Jeg stoppede straks alle bevægelser og kiggede tilbage på ham, men han vendte sig bare om på siden og sov heldigvis videre. Jeg gik ud af værelset, smuttede ud på toilettet og kiggede mig selv i spejlet.

Jeg kunne godt det her. Jeg var ikke et skvat! Nina havde brug for mig.

Jeg satte hurtigt mit hår og børstede mine tænder. Jeg smuttede hurtigt ud af badeværelset, men så til min store skræk, at der var åbent ind til Harry og Louis' soveværelse, og at Harry vendte sig ret meget. Jeg gik hurtigt forbi og ud til køkkenet, hvor jeg lige snuppede en skive toast, som jeg vidste lå nede i den venstre skuffe. Det handlede om at være hurtig, for jeg kunne høre Harry mumle inde fra værelset, så jeg snuppede bare skiven rent og gik ud til gangen, hvor min jakke hang. Jeg snuppede hurtigt min pung og min telefon, men hvor fanden lå bilnøglerne til bilen henne? Jeg tænkte mig om og kunne mærke et sæt gå i gennem mig, da jeg hørte Harry... Han var vågen.

Jeg huskede hurtigt, at Louis havde nøglerne sidst og fandt så hans sorte jakke og hev bilnøglen frem. Jeg puttede den i lommen og kiggede hen på soveværelsesdøren, som gik op. Jeg for hen til døren, åbnede den og lige i det jeg kiggede hen mod gangen med soveværelserne... stod Harry der. Han kiggede skræmt på mig.

"Niall?" Spurgte han stille og gik hen i mod mig. Jeg rystede på hovedet og åbnede døren ud til entreen helt.

"Jeg beklager." Sagde jeg og spurtede så ud af døren og ned af trapperne.

"Niall, vent!" Råbte han, så jeg kunne høre han løb efter mig. Jeg sprang ned af de sidste trapper og løb ud mod gaden, hvor den sorte bil holdt. Jeg fumlede lidt for hurtigt med bilnøglen og tabte den. Jeg vrissede ad mig selv og tog dem op og kunne høre Harrys råb efter mig og hans skridt komme nærmere. Jeg gik hen mod den sorte bil og satte mig ind i højre side og tændte for motoren. Jeg kunne se i bakspejlet at Harry var nået ned til gaden, så jeg trådte hurtigt på speederen, så bilen kørte ned af vejen.

"Niall, for satan!" Råbte han efter mig, mens jeg kunne se han løb efter mig. Jeg speedede mere op og inden for ti sekunder, havde jeg mistet Harry af syne og så gik vejen kun en' vej! Nina

Der var ikke særligt mange mennesker på motorvejen klokken 10, en søndag morgen, så jeg kom til Portsmouth inden for en time. Jeg havde måske også kørt ret hurtigt... måske endda for meget. Men who cares? Det eneste jeg kunne tænke på, var at komme hjem til Nina og fortælle hende, det hele nok skulle gå.

Jeg nåede starten af byen, og et par enkelte mennesker var ude i gaderne. Jeg kørte op ad den lille bakke til det lille paracelhus-kvarter Nina boede i, og kørte hen til hendes hus. Jeg kunne se, at døren stod åben og at hun gik stille og fint ude i haven og vandede blomsterne, så jeg kørte hen foran havelågen og så hvordan hun kiggede op, og lige så stille satte den lille fine grønne vandkande fra sig, mens jeg steg ud af bilen. Hendes ansigt bredte sig ud i et forbavset udtryk.

"Niall?" Spurgte hun, mens jeg med et højt tempo gik op mod huset. Hun kiggede nøje på mig, da jeg hoppede over stakittet og løb resten af vejen hen til hende og så slog mine arme om hende.

"Jeg er her nu! Jeg er lige her!" Sagde jeg, mens jeg knugede hende ind til mig og gemte mit ansigt ind i hendes hals. Jeg kunne mærke hvordan hun borede sine fingre ind i min ryg.

"Så de fortalte dig det?" Spurgte hun nærmest hviskende. Jeg nikkede ned i hendes hals.

"Nina, for helvede!" Sagde jeg hurtigt, så jeg kunne fornemme hvordan jeg blev lidt våd ved skulderen.

"Jeg er så ked af det, Niall! Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg troede du ville blive sur. Og du har travlt med touren... og jeg ville ikke..." Græd hun stille, så jeg knugede hende endnu mere ind til mig.

"Hey... Jeg er her nu. Jeg er her hos dig nu... Og jeg vil have, at du fortæller alt til mig.. Okay? Nina, du betyder alt for mig. Jeg vil ikke se dig på den her måde... Jeg vil aldrig se dig på den her måde. Forstår du?" Spurgte jeg og slap hende, så jeg kunne se hende i øjnene. Hun havde tårer trillende ned ad kinderne.

"Undskyld.." Hulkede hun hurtigt og prøvede at tører sine øjne, men der kom bare flere tårer. Jeg tog hurtigt hendes hænder i mine og kyssede hende. Hun hev hurtigt fat i min nakke og holdt mig fast mod hendes læber. Det var nu hvor jeg kunne mærke, hvor meget jeg egentlig havde savnet hende. Savnet hende i min favn, savnet hendes hånd i min... Savnet hendes kys. Jeg var jo tosset. Jeg kunne ikke engang klare fem dage væk fra hende... Jeg var tosset... med hende. Vi slap endelig hinanden fra det lange intime kys, men kom alligevel med små hurtige kys.

"Jeg tror, jeg er ved at blive sindssyg." Sagde hun hurtigt, så jeg lænede min pande ned mod hendes.

"Hvad mener du?" Spurgte jeg.

"Jeg ved det ikke... Jeg kan ikke sove fordi jeg savner dig, jeg kan ikke spise fordi jeg tænker på dig, jeg kan ikke koncentrere mig om noget fordi jeg håber på, at du vil komme forbi hele tiden, jeg..."

"Det kaldes kærlighed, Babe!" Sagde jeg grinende. Hun fniste lidt og snøftede så hurtigt, mens hun legede lidt med mit hår.

"Jeg ved det godt, og du skal vide, Niall... Jeg har aldrig følt så stor en kærlighed til nogen før." Sagde hun og kiggede mig i øjnene.

"Heller ikke jeg... De andre drenge har længe prøvet at få mig ud og møde piger, men jeg har altid sagt, at jeg vidste hun nok skulle dukke op og jeg nok skulle være så tålmodig som muligt. Og så kom du!" Sagde jeg og kyssede hende. Hun smilede i kysset.

"Niall... Du er den bedste kær..."

Og så lød der hurtigt et hurtigt klik. Jeg slap hende lidt, og så så den her dreng stå lige foran os med sin telefon rettet mod os. Jeg hørte straks Nina gispe, og så vidste jeg hvem han var. Drengen fjernede telefonen, så jeg kunne nu se hans ansigt, hans virkeligt grimme ansigt. Han havde mørkebrunt hår og hans øjne havde det værst smilende glimt.

"Hvad så, Nina. Kommer popdrengen dig til undsætning?" Spurgte han grinende. Jeg stillede mig hurtigt ind foran hende.

"Skrid med dig!" Sagde jeg koldt til ham, så han grinede igen.

"Så det er altså rigtigt? Jeg havde fuldstændig ret, i al den tid... Så havde jeg ret. Jeg må sandelig sige, jeg ikke havde set det komme fra dig, Nina. Men hvad ved jeg... det kan jo godt være du er blevet en sådan en Groupie som drengene hygger sig med, når de får lyst..."

"Hold din kæft!" Afbrød jeg ham hurtigt. Han grinede latterligt igen, stak hænderne ned i sin slidte buksers lommer og gik tættere på os.

"Aww, han passer på dig, hvor sødt! Hvad gør du så for ham?" Spurgte han og kiggede lumskt på hende, så jeg trådte frem mod ham.

"Burde du ikke skride hjem og se børnetime, og så lade Nina være i fred?" Sagde jeg koldt til ham. Han grinede og gik et skridt tættere på mig.

"Og hvis jeg lader vær? Vil den lille popdreng så tæske mig? Uhh... Vi må håbe du ikke brækker noget, så jeg får alle dine fans på nakken!" Sagde han storsmilende. Jeg skulle virkelig styre mig for ikke allerede at fyre ham en i fjæset.

"Lad ham være, Josh!" Sagde Nina og gik hen ved siden af mig. Han kiggede hurtigt på hende med et sært blik.

"Du skal ikke komme for godt i gang, smukke. Du ved jeg har billeder, der kan sætte alt muligt i gang. Det har vi snakket om." Sagde han, så hun trak vejret tungt, hvilket fik ham til at grine lidt.

"Ja, se... du kan ikke sige noget til mig.. Groupie!" Jeg trådte hurtigt ind foran hende og kunne mærke vreden pulsere rundt i min krop. Han kiggede vredt på mig.

"Du er noget modig, hva', knægt?" Sagde han og smilede. Jeg tog hurtigt fat i Ninas hånd bag mig og gik lidt tilbage. Josh grinede bare.

"Sikke et skvat du er!... Horan, er det ikke det du hedder? Horan. Det vil se fint ud på en gravsten.."

"Nu holder du kæft, Josh!" Råbte Nina og farede forbi mig og skubbede ham på brystet, så han faldt tilbage.

"Kom ikke for godt i gang, groupie!" Sagde han og greb fat om hendes hænder. Hun prøvede at vride sig væk fra ham, men han knugede bare hårdere. Jeg gik hen og hev hende væk fra ham og greb fat i hans krave, så han kiggede forskrækket på mig.

"Du rører hende ikke! Aldrig!" Sagde jeg og kiggede ham truende i øjnene. Mit hjerte sad helt oppe i halsen på mig. Han grinede dog bare og tog så fat i min hættetrøje, så en klump samlede sig i min hals. Jeg kiggede lidt nervøst på hans ansigt og hans hænder, så han grinede endnu mere.

"Du er sgu et skvat, Horan... Det må jeg sige. Et vaske ægte S-K-V-A-T!" Stavede han og tog lidt hårdere fat i trøjen, så jeg blev løftet lidt op. Klumpen voksede sig større.

"I det mindste slår jeg ikke på piger." Sagde jeg og blinkede flabet til ham. Han nikkede, men havde et ondt glimt i øjet.

"Nej, men jeg kan slå på dig!" Sagde han, og slap taget i min trøje, så jeg trådte ned på flad fod og lige nåede at bakke lidt tilbage, før han bankede sin næve ind i min kæbe, så jeg faldt bag over og ramte jorden. Hele min kæbe brændte i smerte.

"Niall!" Skreg Nina og faldt ned ved siden af mig. Hun lagde forsigtigt sin hånd på min kæbe, og jeg måtte vride ansigtet sammen i smerte, da hun rørte mig. Josh stod bare og grinede.

"Den så du ikke, hva', Horan? Næ, skvat, det er hvad du er... Du kan kun finde ud af at stå og synge små tudesange og dynge dig i al berømmelsen... Prøv dog at vær en mand!" Sagde han og skulle til at vende sig om, men jeg kom hurtigt på benene og greb så fat i hans arm og tog mig mod til at pande ham en'. Han faldt lidt bag ud, men kiggede så storsmilende på mig.

"Du ved intet om mig! Jeg er ikke et skvat, og du skal lade Nina være i fred!" Sagde jeg rasende. Han rystede bare på hovedet.

"Alle pigerne i skolen har snakket højt om, hvordan du er den følsomme i bandet. Om hvor let man kan såre dig og hvordan de andre drenge skal tage sig af dig, fordi du er sådan et bløddyr. Så jo jeg ved lidt om dig, Horan, og jeg ved præcis, hvordan jeg skal få dig til at skride fra min by og lade Nina være." Sagde han og knyttede næverne.

"Josh, for helevede, stop nu. Opfør dig som en moden voksen og kom over det! Niall er ikke noget skvat, det er dig, der er et skvat!" Sagde Nina bag os. Jeg kiggede bag ud på hende, tænk hun kunne sige det? Jeg smilede hurtigt til hende, hvilket var ret dumt, da jeg ikke så at en knytnæve ramte lige ind i min mave og Josh så bankede ind i mig, så vi begge faldt ned på jorden.

"Du er ikke en skid vær, Horan!" Råbte han og prøvede at slå mig, men jeg holdt hans hænder væk fra mig. Nina stod og bankede ned i ryggen på ham og prøvede at skubbe ham væk fra mig. Jeg fik en hånd fri og kunne få fat i ham, så vi vendte os om og jeg så sad oven på ham, så jeg slog ham på næsen.

"Stop nu!" Skreg Nina grædende og hev fat i mig.

"Indrøm det nu bare, popdreng... du er et skvat!" Råbte Josh.

"Vel er jeg ej!" Råbte jeg tilbage, men mærkede så endnu en mavepuster og blev så sparket i maven, så jeg røg tilbage. Smerten var stor. Josh rejste sig lidt op og gik hen i mod mig. Jeg tog mig til maven, det gjorde ondt i mine ribben. Nina sprang frem foran mig og fyrede Josh en lige på kinden, så han kiggede vredt på hende.

"Nu skrider du væk fra min ejendom, Josh!" Råbte hun. Han grinede og tog bare fat i hende, så hun gispede.

"Fint, så ryger alle billederne vi alle her i nabolaget, har taget af jer, til pressen, og så er hele dit privatliv ødelagt... Er det det du vil?!" Råbte han til hende, så hun kiggede skræmt på ham og han grinede. Jeg rejste mig hurtigt op fra græsset og løb hen og fik Nina væk fra ham.

"Hør her, din idiot! Hvis jeg nogensinde hører dig true min kæreste igen, så er jeg sikker på, at dit navn snart står på en gravsten! Så nu skrider du og taler aldrig til hende igen! Hører du?!" Råbte jeg ham ind i hovedet. Nina gispede lidt, og jeg vidste godt hvorfor. Jeg havde kaldt hende min kæreste. Jeg havde endelig kaldt hende det, trist alt det her skulle ske før det skete. Josh stoppede dog min glæde ved at tage fat i min hoodie igen.

"Uhh... truer jeg din kære kæreste, det var da ikke så godt!" Sagde han og fyrede så endnu en knytnæve mod min kæbe og skubbede mig så bag ud, så jeg ramte jorden hårdt og tog mig til kæben og kunne mærke smerten. Jeg rejste mig op igen, jeg var ikke et skvat. Det skulle jeg nok bevise, mine følelser kørte rundt inde i mig. Jeg kunne slå ham ihjel!

"Hør her, din taber. Det er ikke mig, der er et skvat, det er dig. Du er det største skvat af os to her. Nina er min kæreste. Forstår du det?! Så nu lader du hende være i fred og skrider, så jeg ikke skal bruge min fucking tid på dig!" Råbte jeg ind i hovedet på ham og han kiggede faktisk lidt skræmt på mig, men jeg kunne dog hurtigt se, det ikke var mig han kiggede på, så jeg kiggede hurtigt bag ud og så en blå Volvo stoppe og fire velkendte drenge for ud af bilen. Og så føltes endnu et slag ind i min mave og mod min kæbe. Josh slap taget i mig og jeg faldt bag over og landede hårdt på jorden.

"STOP!" Råbte en af drengene og for hen og greb fat i Josh. Harry satte sig hurtigt ned ved mig og så helt skræmt ud.

"Det her er den værste ide, du nogensinde har fået!" Sagde han hårdt, mens han hjalp mig op. Jeg nikkede hurtigt og så hvordan Zayn, Liam og Louis holdt fast i Josh. Han fik dog vredet sig ud af deres greb og kiggede så ondt på os alle seks.

"Næste gang, så slår jeg jer ihjel!" Sagde han hårdt.

"Ja ja. Nu tror jeg bare lige, at du fucker af, før der bliver mere ballade." Sagde Zayn lige så hårdt og skubbede til ham. Josh rettede på sin jakke og løb så hurtigt ud af haven og videre ned af vejen. Zayn for direkte hen til Harry og jeg, mens Liam måtte holde fast i Louis, så han ikke for efter Josh, som var langt væk nu. Han så rasende ud, mens Liam prøvede at snakke holde ham tilbage. Jeg tog mig ømt til ansigtet og maven, det gjorde virkelig ondt!

"Jeg ringer til skadestuen!" Sagde Zayn panisk og fiskede sin telefon frem, mens han lagde sin hånd på min skulder.

"Nej, lad vær med det, vi har ikke brug for nogen som helst form for opmærksomhed end det der er nu. Vi bliver nødt til at klarer det selv!" Sagde Liam, der havde fået Louis kørt lidt ned. De gik begge hen til mig og jeg kunne bestemt ikke lide Louis' skuffede blik, og Liams skræmte blik.

"Det gør du aldrig igen, Niall!" Sagde Louis vredt.

"Hvad fanden tænkte du på?!" Spurgte Harry vredt.

"Er du all right, makker?" Spurgte Zayn bekymret. Jeg nikkede og fik så øje på Nina, som var gået lidt væk. Harry rejste sig op og gik over til hende. Hun var fyldt med tårer i hele ansigtet. Han lagde forsigtigt armene om hende, men hun knugede sig bare hurtigt helt ind til ham, mens hun hulkede ind i hans skulder. Han strøg hende forsigtigt over håret og kiggede ned på hende, mens han snakkede til hende. Hun kiggede hurtigt på ham, mens tårerne trillede ned af hendes kinder i store mængder. Hun kiggede hurtigt over på mig, og så helt skræmt ud. Sådan virkelig skræmt. Jeg fik det virkelig dårligt over at se hende på den måde, jeg ønskede ikke at se hende sådan!

Hvad havde jeg dog gjort?

_____________________________________________________________________________________________

Havde man lige set den komme? ;)

I må lige fortælle mig hvis jeg skulle have lavet en advarsel om vold i dette kapitel.

Jeg håber i kunne lide den lille spænding.

Kom gerne med en kommentar om, hvad i synes om kapitlet.

Det ville betyde meget.

Håber i fortsat vil læse med på historien.

Husk i stadig kan Like/favoritte og Kommentere historien :D

Knus Patricia

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...