Anxiety Talkin'

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 19 maj 2013
  • Status: Færdig
"I'm blamed, I'm shamed, I'm judged unfairly."

4Likes
8Kommentarer
727Visninger
AA

1. Anxiety Talkin' - Oneshot

Jeg sad og knugede blyanten i min hånd. Mit hjerte bankede som om det blev betalt for det. Lange tunge dunk igen og igen. For hvert dunk svedte jeg mere og mere, og hele min krop var fugtig og ulækker. En let vind sneg sig ind gennem det åbne vindue, og kølede min nakke af. I takt med pulsen, bankede jeg let min blyant ned i det gamle skolebord. Lærerens snak var ikke andet end en summen for mine øre, mens enkle elevers samtaler blev kastet over mig. Væltede ind fra alle sider, og rungede i mit kranie. Ord efter ord. Dunk efter dunk. Sekund efter sekund.

Jeg sagde jo du ikke skulle have taget de nye bukser på. De kan se de er nye. De synes sikkert de er mega grimme. Jeg sagde det jo. De lægger mærke til det.

De stramme bukser, som jeg havde købt dagen før, føltes pludselig klamme mod mine ben. Jeg burde ikke have taget dem på. Nu kiggede de sikkert alle sammen på dem, og tænkte på hvor kikset jeg så ud. Selvfølgelig kunne de ikke lide dem. Det burde de heller ikke. Selvfølgelig. Hvorfor havde jeg dog gjort det? Mit hjerte bankede hurtigere end før, og min hånd rystede på grund af det stramme greb,  jeg havde om blyanten.

Dit hår sidder forkert. Det skal sidde omme bag øret, og ikke ned i dine øjne. Det andet er grimt. De kan se det. De kigger.

Med min frie hånd kørte jeg i en hurtig og rystende bevægelse håret bag mine øre. Der hvor det burde have siddet hele tiden. Sveden løb nærmest ned af mig. Det kunne de også se. Jeg så sikkert åndssvag ud. Hvad måtte de ikke tænke? Alle vidste hvor kikset jeg var. Alle vidste, hvor stor en freak jeg var. Uroligt rykkede jeg mig lidt på stolen, selvom det var begrænset, hvor meget man kunne flytte sig på en smal stol i et klasselokale. De kigger. 

Stop med at bevæge dig. Det tiltrækker opmærksomhed. Opfør dig dog normalt. Det kan du godt. Eller måske ikke. Du kan jo ikke gøre noget rigtigt.

De måtte ikke kigge. De sad alle sammen i deres stole og spillede helt uskyldige. Jeg kunne se på dem, hvad de tænkte. Selvom de lod som om, at de kiggede opmærksomt på opgaven, vi havde fået, så vidste jeg, de tænkte. Dem bag mig gloede helt sikkert på mig. Fordi de troede, jeg ikke ville opdage det. Jeg vidste bedre. Jeg kunne se gennem deres uskyldige ansigter. Dunk dunk dunk. Mit hjerte bankede voldsommere og kraftigere for hvert sekund. Blyanten i min hånd knækkede, efter at den længe havde været presset under trykket fra mine hænder. Den var knækket. Ødelagt. Præcis som jeg åbenbart var det. Jeg var forkert. Hende der sad ved siden af mig, kiggede mærkeligt. Selvfølgelig gjorde hun det.

De kan høre det. Dit hjerte. Du larmer. De kan høre det alle sammen. Løb! Kom væk herfra! Eller bliv. Lad være med at rejse dig. Så opdager de det alle sammen.  De er ude efter dig. De er kun ude på at knække dig helt. Når du er gået vil de alle snakke om, hvor fucked up du er.

Vaklende kom jeg på benene, og usikkert begyndte jeg at gå mod døren. Jeg måtte ud herfra. Enkle kiggede, men jeg vidste, at de alle havde opdaget det. De måtte have opdaget det. Selvfølgelig havde de det. Flere øjne blev rettet direkte imod mig. De kiggede åbenlyst nu. De gad ikke engang at skjule det. 

De ved det. De ved alle sammen, hvad der sker med dig. De hader dig for det. De dømmer dig. Du er fuldstændig rask. Det er kun for opmærksomheden. Det er alt sammen i dit hoved. Det er noget du forestiller dig.

Jeg begyndte at løbe. Flere kiggede på mig nu. Deres chokerede blikke hvilede på mig. Chokket skjulte sikkert deres afsky. Hurtigt åbnede jeg døren og skyndte mig ud på den tomme gang. Deres blikke prikkede mig stadig i nakken. Selvfølgelig gloede de. De tænkte alle sammen på hvor latterlig jeg var. De vidste det sikkert. Jeg ville have opmærksomhed. Det var, hvad de tænkte. Alle sammen. 

Du er kun til besvær. Du fejler intet. Du er bare opmærksomhedskrævende. Det er alt sammen i dit hoved. Du tror bare der er noget galt. Det er alt sammen i dit hoved. De dømmer, hvis du bliver. De dømmer, hvis du løber. 

De kigger!  Løb forhelvede! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...