Stupid, Foolish Love - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2013
  • Opdateret: 22 jul. 2013
  • Status: Færdig
Mød Clara Johansen. Mr. Harry Styles kusine!

Clara tager over og besøger Harry i hendes sommerferie, fordi de begge to er enige om at de har savnet hinanden alt for meget.

Det hele går dog fuldkommen galt da Louis og Zayn laver et væddemål om Clara.
Clara falder for Zayn og har det fantastisk, men Zayn og Louis begge tog er opsatte på at vinde et vædemål til sølle 100 Pund!!

86Likes
71Kommentarer
6476Visninger
AA

7. ♥ ~ ♥ 6 ♥ ~ ♥

”Zayn jeg smutter!” Jeg stod i Zayns gang og var ved at tage mine sorte converse på. ”Ses vi på et andet tidspunkt?” Zayn stod lænet op af dørkarmen og sendte mig et smil. ”Jeg skal jo aflevere tøjet ikk?” Jeg smilede, hvilket fik Zayn til at ryste på hovedet. ”Nej, behold det bare! Jeg ønsker ikke at få hendes tøj tilbage og hun går altid kun i et outfit en gang!” Zayn smilede hvilket fik mig til at kigge ned af mig selv. Jeg stod iført en prikket nederdel, sort stram t-shirt og en hvid blazer. ”Men det er jo et fantastisk outfit” jeg kiggede op på Zayn. ”Hun ville aldrig have det sådan der på!” Zayn grinede og gik over mod mig og trak mig ind i et kram. ”Vi må gøre det her igen!” Zayn smilede og kyssede mig på kinden inden han skubbede mig ud i opgangen. ”Så må du håbe der bliver tordenvejr” jeg grinede inden jeg åbnede døren til trapperne, hvilket fik Zayn til at kigge undrende på mig. ”Du vælger at tage trappen 35 etager ned?” Zayn sendte mig et underligt smil. ”Jeg har brug for noget motion!” Og med de ord sendte jeg ham et flyvkys og forsvandt ned af den lange trappe.

Efter at næsten være løbet hele vejen hen til Oxford Cirkus i 30 grader stoppede jeg endelig pustende op foran en hvis Mr. Styles. ”Undskyld..” pust ”Jeg” støn ”Kommer” pust støn ”for sent” jeg lod min hånd lægge på Harrys skulder for at støtte mig op af noget og få pusten tilbage. ”Det gør ikke noget Kusine!” Harry kiggede drillende på mig, inden han rakte mig min sorte taske præcis som jeg havde ønsket mig. ”1000 tak!” Jeg smilede og lod mig trække ned i metroen. ”Hvad har du enlig i den? Den vejer mere en 1000 elefanter?” Harry grinede og førte mig ned af en af de mange gange og smilede til mig mens vi trådte ind i metroen. Der var ikke synderligt mange klokken halv 11 på en onsdag. ”Klinex, Beats, Ipad Mini, Vand, Lakrid, Skittles…” Jeg blev stoppet af Harry der lagde hans hånd for min mund. ”Du behøver ikke remse det op for mig!” Han grinede. ”Men du sagde lakrids?” Han tog fat i min taske og gav sig til at åbne ned til det store rod, hvilket fik mig til at beslutte jeg skulle have ryddet den op. Han rodede lidt rundt i tasken og holdte derefter en par tykke sokker op. ”Sokker? Om sommeren?” Han kiggede undrende på mig inden han ledte i tasken igennem igen. Kort efter sad han med en pose lakrids og et smil på læberne.

♥♥♥

”Det er jo endnu flottere i virkeligheden?” Jeg lod mig trække rundt på det store museum fyldt med de mange forskellige typer af kunst. ”Flot?” Harry stoppede foran et hvidt billede med en enkelt pril. ”Ja, kan du ikke se det?” Jeg lagde hovedet mod skrå og betragtede den blå prik. ”Hvad skal det forestille?” Han pegede på billedet og lagde hovedet på skrå i samme vinkel som jeg havde mit. ”At man skal skille sig ud af mængden nok!” jeg skubbede til Harry og lod mig rive med mig over mod et blåt maleri med en rød streg på. ”Og det betyder?” han pegede på stregen. ”At selvom man er utrolig rolig, vil der altid være noget det går en på!” Jeg sendte ham et smil og lod ham tage fat i min hånd foran endnu et billede. Et rødt billede med enkelte blodrøde prikker. ”At der er forskellige blodtyper!” jeg kiggede på ham som om det var det nemmeste jeg vidste. ”Vel gør det ej!” Han kiggede på billedet og så på mig. ”Hvad syntes du så det betyder?” Jeg kiggede ind i hans velkendte lysende øjne. ”At der altid er mere vrede nogen steder end andre!” Han kiggede på mig med samme blik som jeg lige havde sendt ham. ”Og hvad får dig til at tro det?” Jeg smilede. ”Billedet hedder vrede, i vrede” Harry grinede og trak mig ud på gaden og over på en lille café hvor han bestilte en stor banansplit med ekstra flødeskum. ”Stadigt din ynglings?” Jeg kiggede på ham med et smil på læberne. ”Det vil det altid være!” Han smilede og førte en skefuld is op i munden.

Jeg elskede virkelig Harry og hvordan jeg kunne holde ud at være adskilt fra ham vidste jeg ikke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...