Summer Love - 1D - ((PÅ PAUSE))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2013
  • Opdateret: 7 sep. 2013
  • Status: Igang
Rose Skylar, mødte Liam Payne da hun var 15 år, da hun var i sommerhus. De blev straks forelskede i hinanden, men da ferien var slut skulle de sige farvel, de lovede at holde kontakten, men kun nogle måneder efter deltog Liam i X-factor, og ja, så kender i historien. Lige nu er han verdenskendt, har en kæreste og ja, han er kendt. Men hvad sker der når de mødtes igen efter to år adskillelse, og når de er på sommerhus på samme tid igen, men når han den her gang har Danielle med? og hvad sker der når den gamle flirt dukker op igen? Når de fire andre drenge kommer, og nogle uventede følelser bliver vækket til live?

11Likes
6Kommentarer
977Visninger
AA

1. Prolog

Det hele var gået så stærkt, jeg havde ikke lyst til at give slip, ikke endnu. Han skulle være her, holde om mig når jeg havde brug for det, kysse mig når det hele var noget lort. Han skulle ikke bare gå ud af mit liv på den måde, det virkede så forkert. 

Inden jeg nåede at stoppe det, mærkede jeg en tårer trille ned af min kind. 

"Årh," snøftede jeg og så væk. Jeg hadede at græde, og i sær ikke foran hele min familie, det virkede så svagt, og i den her sammenhæng ville jeg gerne virke stærk. 

Jeg mærkede en arm om mine skuldre, "skal vi gå en tur?" hviskede han i mit øre, og jeg nikkede langsomt, og tørrede arrigt mine øjne. 

Der var stille i mellem os, mens vi gik, jeg vidste ikke hvor vi gik hen, jeg gik bare efter ham. 

"Rose," begyndte han, og brød tavsheden, og stoppede op. "Liam," mumlede jeg trist.

 Han så på mig, og jeg kunne mærke gråden presse på. Jeg ville savne de øjne, hans mund, hans hår, alt ved ham. Min hals blev tør, og jeg kunne mærke en tårer trille ned, og jeg så hurtigt ned i græsset, for han ikke skulle se det. 

 "Du må ikke græde," mumlede han, og havde set tåren. 

Jeg så op, og så direkte på ham. 

"Hvordan vil du ellers have jeg skal reagere på?" sagde jeg hårdt, "når du bare går ud af mit liv, på den måde." Jeg kunne ikke styre det, min gråd blev til vrede, og det virkede stærkere at være vred end ked af det. 

"Hvad vil du have jeg skal gøre, Rose?" spurgte han, og gik et skridt tættere på. 

"Det ved jeg sgu da ikke!" skreg jeg, og slog opgivende ud med armene. "Jeg vil bare savne dig så meget," han var mit første kys, min første "gang", min første forelskelse og nu også den første der knuser mit hjerte. 

"Tror du ikke også jeg vil savne dig, Rose?" spurgte han, jeg trak på skulderne, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. "For helvede, Rose," sagde han halvirriteret. 

"Det føltes bare som om du er ligeglad når du bare går væk på den måde," mumlede jeg, og så ned i jorden. 

"Hvordan kan du få dig selv til at sige sådan noget?" spurgte han, jeg svarede ikke men stirrede bare ned græsset. "Se på mig, Rosie," sagde han opgivende. Jeg tvang mig til at se på ham. 

"Efter en uge er du ovre mig, og så er du hoppet på en ny," sagde jeg irriteret. 

"Det kunne jeg aldrig finde på, det ved du også godt," fastlog han, og jeg himlede bare med øjnene, uden at svare ham.

Han gik et skridt tættere på, "Rose," mumlede han, og tog mit hoved i hans hænder, jeg rystede på hovedet, og lukkede øjnene. Lige pludselig mærkede jeg nogle læber med mine, det her var sidste gang, vores sidste gang. Som sædvanlig, mærkede jeg mine følelser gå amok. Tænk engang man kan have det sådan for en person. 

Han udviklede kysset, og jeg tog mine hænder op til hans nakke, vi stod bare sådan i lidt tid, og jeg kunne mærke en tårer trille ned. 

Sidste gang. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...