Dilemma

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 maj 2013
  • Opdateret: 19 maj 2013
  • Status: Igang
Liv er en 17 årige pige, som lige er startet i 1.g på den lokale gymnasium, med hendes bedsteven Mathias. Hun har været tæt venner med Mathias og hans 2 årige yngre lillebror Jacob igennem flere år, og hun har altid betragtet Jacob, som hendes bror, men er der måske mere end det?
Men Liv er allerede i et forhold, med en fyr der hedder Anders, som hele tiden er på nakken af hende, og som kan ikke forstå Livs pengeproblemer, da Liv er i vokset op i fattigdom.

1Likes
0Kommentarer
400Visninger
AA

10. Trist familiemedlem

Vi havde så alle sammen, en rigtig hyggelig aften i tivoliet, og jeg var rigtig træt, da jeg kom hjem omkring midnat. Næste dag, kom Anders så over, det havde vi nemlig aftalt.” Hej søde” sagde han så, og gav mig et hurtigt kys.” Hej” sagde jeg så stille, og vi gik så ind i vores stue, og satte os.” Nå, du vil snakke” sagde han så.” Ja” sagde jeg og tog en dyb indånding.” Jeg er nødt til at slå op” fik jeg så fremsagt.” Slå op? Hvad snakker du om?” spurgte han så alvorligt.” Ja, jeg syntes ikke vores forhold går så godt, og jeg syntes ikke du behandler mig særlig godt, i sær ikke i går aftes i tivoliet” sagde jeg så.” Ej i går skat, jeg var fuld. Det kan du ikke blive sur over” sagde Anders fornærmet.” Det er ikke kun i går, jeg snakker om” sagde jeg så. Anders rystede så på hovedet.” Desuden, så har jeg også fundet en anden” sagde jeg så.” en anden?” spurgte Anders så undrende.” Ja Jacob” svarede jeg så stille.” Jacob? Den lille 9’klasser? Jeg har vel nok hele tiden, vidst der var noget, og især pga. af den måde i hænger op af hinanden, det er bare for klamt” sagde Anders surt.” Jeg er ked af det Anders” sagde jeg så og begyndte at få tårer i øjnene.” Ja ja din luder, jeg smutter sagde Anders så surt, og rejste sig op og gik hurtigt ud herfra. Luder? Nå den havde jeg vel nok også fortjent. Lidt efter kom mor så glad hjem.” Hej skat” sagde hun så.” Hej” sagde jeg så og smilede.” Hvor har du været henne?” spurgte jeg så.” Hjemme ved Claus, og det var rigtig hyggeligt” svarede mor glad.” Okay” sagde jeg så.” Men skat, du burde nok ringe til Mathias, da jeg har hørt fra Bodil, at Birgittes tilstand er blevet værre” sagde mor så.” Seriøst?” sagde jeg så hurtigt, og fandt min mobil frem, hvor jeg så hurtigt tastede Mathias nummer, som jeg gudskelov kan i hovedet. Lidt efter tog han den så, og han gjorde ikke andet end at græde i telefon.

Jeg fortalte ham så, at jeg kom nu.” Jeg tager ud på sygehuset nu” sagde jeg så hurtigt.” Men skat, jeg kan godt køre dig hvis det er? for jeg har lånt Claus bil, da jeg skal til Bingo om lidt, og det er alligevel ikke nogen omvej for mig” forslog mor så. ”Okay tak mor” sagde jeg så, og vi gik så nedenunder, og hurtigt ud i bilen. Lidt efter var vi så fremme, på sygehuset.” Tak mor” sagde jeg så.” Så lidt skat, og hils” sagde mor så hurtigt.” Skal jeg nok” sagde jeg, og gik hurtig ind, hvor jeg så tog elevatoren, op til tredje sal, og hvor jeg hurtig fandt værelse 202. Da jeg dukkede op, så jeg at deres far, Mathias, Jacob, og Maria, og en del andre familie medlemmer allerede var dukket op.” Hej” sagde jeg så, og gik over til Jacob, og gav ham et kys på kinden, og Jacob sendte mig så et lille smil. Vi fik så alle sagt farvel til Birgitte, og det var virkelig sørgeligt det hele, da jeg helt vildt godt kunne lide Birgitte, og jeg betragtede hende, som min anden mor.” Jeg kommer til at savne dig” sagde jeg så, og gav hendes hånd et lille klem. Derefter gik mig og Maria så ud, så de kunne få lov til at sørge selv. Mig og Maria gav så hinanden et stort kram, fordi vi begge to var så kede af det, på deres vegne.” Jeg elsker virkelig Mathias, og jeg kan ikke gøre noget for at bremse det her” sagde Maria så trist.” Nej i den her situation, kan man ikke gøre noget, og jeg vil virkelig ønske at jeg kunne redde hendes liv” sagde jeg ked af det, og tårerne rendte bare ned af mine kinder.” Samme her” sagde Maria så ked af det, og vi gav så slip på hinanden, og satte os ned, hvor vi lige skulle samle tankerne. Lidt efter kom de så alle sammen ud, hvor jeg hurtigt gav Jacob et kæmpe knus. Vi sagde ikke rigtig noget til hinanden, men Jacob ved jeg er der for ham, og det samme ved Mathias også, som bagefter også fik et stort knus. Næste dag i skolen, satte jeg mig så sammen med Maria og Julie, da Mathias ikke kom i skole i dag, og det var også forståeligt.” Det var virkelig trist i går” sagde Maria så.” Ja, det var det virkelig” sagde jeg trist.” Men havde hun ikke også kæmpet 2 år med det?” spurgte Julie så.” Jo, det havde hun” svarede jeg stille. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...