Dilemma

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 maj 2013
  • Opdateret: 19 maj 2013
  • Status: Igang
Liv er en 17 årige pige, som lige er startet i 1.g på den lokale gymnasium, med hendes bedsteven Mathias. Hun har været tæt venner med Mathias og hans 2 årige yngre lillebror Jacob igennem flere år, og hun har altid betragtet Jacob, som hendes bror, men er der måske mere end det?
Men Liv er allerede i et forhold, med en fyr der hedder Anders, som hele tiden er på nakken af hende, og som kan ikke forstå Livs pengeproblemer, da Liv er i vokset op i fattigdom.

1Likes
0Kommentarer
429Visninger
AA

6. Cafe med fodbold

”Hej søde” sagde han, og gav mig et kys.”  Hej” sagde jeg bare glad.” Har du haft en god skoledag?” spurgte han så.” Den var fin nok, meget lærelig, i forhold til din” sagde jeg så og grinede.” Ja, vi 10 klasser laver ikke så meget” sagde han bare og smilede.” Ja, det kan jeg se udefra, de billeder du sendte” kommentere jeg så.” Ja” sagde Anders så, og tog min hånd.” Nå, hvor skal vi gå hen?” spurgte jeg så.” Hvad med at vi tager ud og spiser?” spurgte han så. ”Okay, men det skal være billigt” sagde jeg så.” Okay” sagde Anders så, og vi gik så ind, og satte os på Cafe Portas, som er en græsk cafe. Jeg kiggede så på menukortet, hvor jeg så ledte efter alle de billige retter.” Jeg tror bare jeg tager salat med kylling” sagde jeg så, og Anders kiggede så undrende på mig.” Salat med kylling?” spurgte han så undrende.” Ja?” spurgte jeg så.” Det må du selv bestemme” sagde han så og rystede på hovedet. Jeg kiggede bare irriteret på ham, for Anders ved godt, at jeg ikke har særlig mange penge. Det endte så med at vi fik bestilt, og lidt efter kom tjeneren med min salat, og Anders fik sin burger, med pommes frites og sin store cola.
 

Men Anders var så sød, at hvis jeg blev tørstig måtte jeg godt få noget af hans cola. Vi fik så spist færdig, og så gik vi så ud derfra, da vi mødte Jacob og Martin.” Hej” sagde jeg så glad til dem.” Hej Liv” sagde Jacob så, og Martin smilede så mig.” Jeg håbede virkelig, at jeg så dig igen, for har du så fået skaffet mig en date?” spurgte han så.” Ikke endnu, men jeg skal nok sige til” svarede jeg så, og Anders kiggede så forvirret på mig.”  Anders det her er Martin, han er lige flyttet hertil, og du kan godt huske Mathias lillebror Jacob” sagde jeg så.”  Ja selvfølgelig, hyggeligt at møde dig igen makker” sagde Anders så til Jacob.” Ja i lige måde” sagde Jacob og sendte mig et lille smil, og jeg smilede så tilbage, mens Anders så kiggede på Martin, og sagde:” Velkommen til makker” sagde han så.” tak” sagde Martin så.” Nå men, hvor er i på vej hen?” spurgte jeg så.” Vi er på vej ud til fodbold banen, da vi havde tænkt os at spille lidt” svarede Jacob så.” kun jer to?” spurgte jeg så.” Ja” svarede Jacob så, og Anders kiggede så glad på mig.” Skal vi ikke gå med, så kan det være os to, mod de to” forslog Anders så.  ”Okay” sagde jeg så, selvom jeg ikke havde lyst til at spille fodbold, da jeg virkelig er dårlig til det. Vi gik så alle fire ud til fodbold banen, hvor Anders kiggede glad på mig.” Bare hvis dem, hvad du kan skat” sagde han så.” Ja ja” sagde jeg så, og så var spillet ellers i gang, og jeg løb forvirret rundt efter den bold, og jeg var lige ved at få fat i bolden fra Martin, da Jacob kom op ved siden af mig, og tog den.” Jacob” sagde jeg så og grinede.” Det er et spil Liv” sagde han så og grinede tilbage mens han løb videre med bolden.” Så løb dog efter ham” sagde Anders så irriteret, og der gik det egentlig op for mig, at Anders jo var en kæmpe konkurrence menneske, det havde jeg helt glemt, og hvis vi tabte, ved jeg bare at Anders ville være irriteret og sur over det resten af dagen.

Jeg løb så efter Jacob, som Anders havde sagt, men jeg løber jo slet ikke lige så hurtigt som Jacob, så inden jeg fik set mig om, så scorede han, og jeg kunne godt se Anders skuffet ansigt, men han kunne da også bare selv have løbet efter Jacob? Det endte så med at vi tabte 2-9, og det var et kæmpe nederlag for Anders.” Du spillede flot” sagde Jacob så.” Tak og i lige måde” sagde jeg og smillede, da Anders kom hen ved siden af mig.” Jeg tager hjem nu, jeg ringer” sagde han så surt, og gik sin vej uden at sige farvel til Martin eller Jacob, eller give mig et kram eller kys.” Han er bare en dårlig taber” fik jeg så fremsagt, da Anders var smuttet.” Det vidste jeg godt” sagde Jacob.” Ja, det kommer nok ikke som nogen overraskelse” sagde jeg så.” Nej” sagde Jacob så, og kiggede bekymret på mig.” Men er du okay? Han var ret led ved dig, syntes jeg” spurgte Jacob så. ”Jeg har det fint” svarede jeg så.” Men det var ellers en fed kamp, for vi vandt” sagde Martin stolt.” Tillykke” sagde jeg så og smilede.” Tak” sagde Martin, og vi fulgtes så tilbage til byen, hvor vi så skiltes, og jeg tog hjem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...