Its In His DNA [1D] +13

Den 18 årlig Emmelie bor i London med sin far og sin mor. Hun er venner med boybandet One Direction eller hun er venner med Niall, Harry, Liam og Louis. Men efter en episode, i startet af Emmelies forhold med drenge, mellem Zayn og Emmelie er de ikke længere venner og taler aldrig sammen.
Men en dag føler hun sig tiltrukket af Zayn og da han finder ud af det bruger han sin nye magt over hende og leger med hendes følelser.
Pludselig finder hun ud af han også har følelser for hende, gør hun gengæld eller?
Læs med og find ud af det.



49Likes
58Kommentarer
4160Visninger
AA

12. When I Was Your Man

Dagen gik hurtig efter det, Niall blev og så film til sent ud på aften. Også var vi gået i seng, jeg strakte mig i sengen og kiggede over på Zayn der lå og smilede sødt. Han lænede sig frem mod mig og kyssede mig blidt, jeg valgte dog at udvikle det. Jeg satte mig oven på ham og han smilede til mig, inden jeg placerede min læber på hans igen. Han kørte sine hænder ind under min bluse og kyssede grådig med. Jeg smilede i vores kys, jeg havde ikke været så tæt på ham længe. Ja jeg havde faktisk ikke være i nærheden af ham på denne måde i over et år. Jeg trak hans bluse af, og han kyssede mig på halsen. Han trak min bluse af også og kyssede mig på munden og ned mod halsen. Han tog resten af mit tøj og og lå og kiggede lidt på mig, jeg undrede mig lidt han havde jo set mig nøgen før. Jeg hæv hans bukser af og tjekkede også Zayn ud, han grinede lidt da det gik op for ham jeg drillede ham. Han kyssede mig på munden og igen videre ned af halsen, jeg kørte mine hænder i gennem hans hår. Han kyssede mig ned på maven, jeg trak ham op igen og kyssede ham grådig på munden. 

 

 

***

 

Zayn havde været nød til at kører ud til deres mangement, for at snakke med dem om noget. Så jeg var bare helt alene i lejligheden, jeg vidste ikke hvad jeg skulle lave. Jeg besluttede at ringe til Louis og spørge om han vil med på Starbucks og snakke, jeg ville jo altid have gjort det med Harry men. Åh jeg kan jo ikke lade være med at tænke på ham, jeg skal bare prøve. "Hey Louis, vil du med på Starbucks?" jeg håbede på han svarede ja. "Ja det vil jeg gerne Em om 10 minutter?" Jeg nikkede men skyndte mig at svare " JA vi ses"  jeg skyndte mig at hoppe i noget tøj og gå ud af døren. Jeg havde heldigvis lagt make up, da jeg ville ud lige meget hvad. Jeg stod og stenende ind i elevatoren, jeg trådte ud og gik ud af lejligheden og blev mødt af en million kameraer og spørgsmål. "Emmelie!" "Emmelie?" "Emmelie hvad laver dig og Zayn sammen?" "Emmelie hvorfor er Harry pludselig i LA?" "Emmelie?" "Hvad forgår der mellem Zayn og dig?" "Emmelie?" Jeg kiggede forvirret rund og vidste ikke hvad jeg skulle gøre, de havde omringet mig og jeg var ved at bryde sammen. Jeg kunne mærke nogle om mine hofter, jeg regnede med det var Zayn, "Hold jer væk fra Emmelie, hun har intet gjort. Og jeg er jo ikke i LA" Harrys dybe stemme flyde mine øre. Nu kunne jeg ikke holde tårerne mere, tårerne løb ned af mine kinder, Harry forsøgte at få mig indenfor og holde for mit ansigt, imens kameraerne blitzende løs. Harry fik mig ind i elevatoren, og uden et ord havde han taget Zayns nøgle og vi stod nu i Zayns lejlighed. 

 

 

"Hvad laver du her?" det overraskede mig at jeg kunne snakke. Jeg kiggede over på ham og han havde et tomt ansigt. "Jeg.." Han kiggede ned, og hele min krop reagerede på hans triste udstråling. Jeg tog nogle skridt bag ud og kiggede rundt i rummet, hvad fanden skulle jeg sige, jeg var jo ikke enig med mig selv om han skulle til gives. Ja om det overhoved var ham der havde gjort noget eller om det var mig. "Jeg har slet ikke være i LA, men jeg har været hjemme hos mine forældre." Han kiggede op på mig. "Okay" Sagde jeg bare og kiggede forvirret på ham imens min krop forsøgte at finde et svar på mine spørgsmål. "Jeg havde bare brug for at tænkte alt i gennem" Han tog et par skridt over mod mig, og jeg trådte tilbage igen. Han kiggede spørgende på mig, og jeg kiggede væk fra ham. "Jeg er virkelig ked af det Em!" Jeg kiggede over på ham og kunne mærke mine øjne blive våde. " Jeg har tænkt og jeg har altså følelser for dig" Han nærmede sig igen, og jeg trådte tilbage men røg ind i væggen. "Jeg.." jeg fik øjne på uret og kom i tanke om Louis. "Jeg bliver nød til at gå har en aftale med Louis!" Jeg løsrev mig fra væggen og gik hen i mod han, jeg stoppede op ved siden af ham, og han rettede sig mod mig. Jeg kiggede ham ind i øjnene og kiggede væk, jeg fortsatte ud af døren og lod den stå åben. Jeg kunne skimte ham stå i stuen og kiggede efter mig. Jeg tørrede mine øjne og trådte ud til en masse blitzene kamera og spørgsmål. Jeg forsøgt at ignorere dem, og fortsatte hen af gaden, da jeg var nogle gader væk kunne jeg høre de begyndte at råbe efter Harry. Lidt efter kørte han forbi mig med et stift ansigt der stirrede lige ud, uden at dreje hovedet og sende mig et blik. 

 

 

Jeg ankom til Starbucks og Louis sad allerede med nogle kopper, og kiggede rundt. Jeg skyndte mig ind. "Undskyld" Jeg satte mig og tænkte om jeg skulle sige det der var sket. Men jeg var sikker på han allerede kunne se det i mit ansigt, jeg var virkelig dårlig til at skule mine følelser, men det ved i jo allerede. Jeg kunne mærke hans blik på mit ansigt, og jeg vidste han allerede havde gennemskuet der var noget galt. "Hvad er der galt?" Han lænede sig tilbage i stolen og lagde armene over kors, så typisk Louis. Jeg måtte jo bare fortælle ham det, jeg lænede frem mod bordet. "Jeg var på vej, og da jeg kom ud af lejligheden. Blev jeg nærmest overfaldet af journalist, jeg gik i panik og vidste ikke hvad jeg skulle. Også dukkede Harry op, han tog mig med ind igen og fortalt mig at han havde følelser for mig. Jeg fortalte ham jeg havde en aftale med dig og gik." Jeg sukkede da jeg endelig havde fået det ud. Jeg vidste Louis ville blive sur på mig, over jeg havde behandlet Harry sådan. Jeg turrede ikke se på ham, men samtidig vidste jeg ikke hvor jeg skulle se hen. Louis lænede sig frem, og kiggede mig ind i øjnene. Hans blik holdt mit fast og jeg følte mig fanget. "Jeg ved godt han er din bedsteven og.." Louis stoppede mig, og jeg kiggede undrene på ham. Han smilede lidt. "Rolig nu, jeg ved i er begge to lige gode, det her må i selv løse. Selvfølgelig vil vi hjælpe, men jeg tror i bare har brug for at snakke sammen" Han lænede sig tilbage igen. "Men jeg har ikke spor lyst til at være alene med ham" Jeg fjernede mit blik fra Louis øjne og kiggede ned. "Prøv og hør her Em, Harry har været forelsket i den fra første gang han mødte dig. Det er fint du ikke har de følelser for ham men sig det dog til ham så" Louis kiggede på mig igen. "Det er jo det der er problemet, jeg har de følelser for ham!" Louis kiggede forvirret på mig. "Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, da jeg var sammen med Harry kunne jeg ikke lade vær med at tænke på Zayn, og da jeg var sammen med Zayn tænkte jeg kun på Harry." der kom vand i mine øjne. "Selvfølgelig tænker du på Harry, når i er uvenner. Det er jo helt naturligt." Louis forsøgte at smile, men kunne godt se det ikke lige var et smil lige nu. "Lad os mødes i aften hjemme hos Harry og jeg også kan vi snakke der? Alle sammen" Han smilede forsigtig igen. "Du vil få styr på dine følelser så snart alle er gode venner" Sagde Louis. 

 

 

Jeg havde lige sagt farvel til Louis, og havde besluttet mig for at gå lidt rundt i London. Jeg ville shoppe lidt. Jeg gik ind i topshop og kiggede på nogle bluser. Jeg havde fundet et par stykker jeg gerne ville prøve, så jeg vendte mig om for at finde et prøverum. Jeg gik over mod prøverummet men jeg stødte ind i nogen og faldt ned på gulvet. Jeg kom hurtig på benene. "Undskyld" en dyb hæs stemme undskylde. Jeg kiggede op og så Harry, som også først nu kiggede på. "Em!" Jeg kiggede ned og fik samlet mine bluser op, jeg kiggede en gang til på ham også gik jeg over mod prøverummet. 

 

Jeg var i gang med at få min egen bluse på igen, jeg havde valgt en af bluserne som jeg gerne ville have. Jeg trak gardinet fra og der stod Harry, han kiggede bare spørgende på ham. Jeg kiggede væk og skyndte mig at gå til kassen og komme ud. "Her og hav en god dag!" Jeg smilede til damen, og skyndte mig ud af butikken uden at kigge bagud. "Em!" Harry råbte efter mig og kom løbende. "Kan vi ikke godt snakke?" han gik ved siden af mig og forsøgte at få kontakt. "Please, bare snak til mig?" Jeg stoppede op og kiggede på ham. "Jeg er virkelig ked af jeg bare tog afsted og ikke svarede" Jeg begyndte at gå igen. Jeg stoppede op på et hjerne fandt min mobil frem, for at ringe efter Zayn. "Hey skat, kunne du hente mig?" Jeg vidste Harry ville blive knust. "Jo jeg kommer nu" Jeg smilede og lagde på. Jeg vendte mig mod Harry der stod og kiggede på mig, jeg kunne se jeg havde sårret ham. "Hør jeg har aftalt ed Louis at vi ses hos jer i aften" Jeg kiggede på ham og ventede ikke noget svar. "Okay" Han ansigt lyste op og han smilede. "Okay så ses vi der!" Han smilede stort og i det kom Zayn kørende. Harry begyndte at gå, jeg hoppede ind i bilen og kyssede Zayn på kinden, men han kiggede bare efter Harry. "Hvornår er han kommet hjem?" Han vende sig mod mig, hans blik var hårdt. "Han har været hos sine forældre og slet ikke i LA" Jeg smilede til Zayn, men jeg kunne se han var vred hvorfor ved jeg ikke. "Hvorfor har du ikke fortalt mig du har været sammen med ham?" Jeg kiggede forvirret på Zayn. "Jeg har ikke været sammen med ham! Jeg har været på Starbucks med Louis også stødte jeg ind i ham her i London!" Jeg kiggede på Zayn der hæv et blad op af lomme. Det var et blad med Harry der holde om mig foran Zayns lejlighed. 

 

 

______________________________________________

 

Hej alle sammen, Hvad synes i om novellen? Det vil betyde utroligt meget hvis i likede den og smed en kommentar om hvad i synes! :-)

 

Link til sang i kommentar :-)

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...