Its In His DNA [1D] +13

Den 18 årlig Emmelie bor i London med sin far og sin mor. Hun er venner med boybandet One Direction eller hun er venner med Niall, Harry, Liam og Louis. Men efter en episode, i startet af Emmelies forhold med drenge, mellem Zayn og Emmelie er de ikke længere venner og taler aldrig sammen.
Men en dag føler hun sig tiltrukket af Zayn og da han finder ud af det bruger han sin nye magt over hende og leger med hendes følelser.
Pludselig finder hun ud af han også har følelser for hende, gør hun gengæld eller?
Læs med og find ud af det.



48Likes
58Kommentarer
3946Visninger
AA

4. Turn Your Face

 

"Hvilken film skal vi se?" Louis sad henne ved filmene der stod pænt i et skab. "Jeg har ikke rigtig lyst til at se film" sagde jeg og kunne se Louis blive skuffet. "Hvad vil du så?" Jeg kiggede rundt på alle drengenes munde var et stort o, lige indtil jeg opdagede at det var Zayn der snakkede. Jeg kiggede forsigtig rundt,  imens jeg krammede puden der lå i mine arme, hårdere. Okay Emmelie vær cool og lad ikke din krop tage over her, ligesom de sidste gange. "Det ved jeg ikke." Sagde jeg og drengene ligende stadig et stort forskrækket spørgsmåls tegn. Zayn sukkede og rejste sig op "jeg går i seng" han gik ud af stuen og der blev en akavet stemning i stuen og jeg havde igen lyst til at løbe. Gjorde Zayn det her med vilje eller hvad sker der. Jeg havde brug for lige at tænke alt igennem så jeg besluttede mig for også at gå i seng. "Jeg går også i seng er rigtig træt i ved hård skole dag" jeg smilede og rejste mig for at forlade rummet.
 
Jeg tog mit tøj af, og smuttede hurtigt i noget nattøj. Jeg lagde mig i Harrys seng og krammede mig ned i puden, imens tårerene bare pressede på. Jeg var faldet for Zayn igen og jeg savnede hans varme og hans tilstedeværelse. Jeg krammede om dynens hjørne, som jeg altid lå med som en form for bamse. Bare tanken om at der ikke var mulighed for at jeg kunne få Zayn tilbage, fik tårrene til at trille ned af mine kinder. Lige nu ville jeg ønske at jeg lå derhjemme i min egen seng og snakkede med min mor om det her, hun var den eneste der ville forstå mig! Jeg kunne ikke snakke med Harry om det, selvom han er min bedsteven. For det første er han ikke en pige, og han ville ikke kunne forstå mine følelser for Zayn. Noget jeg ikke har fortalt er, at Harry har været forelsket i mig i så mange år, og da Zayn slog op med mig, var Harry der for mig. Han snakkede ikke med Zayn eller nogen af de andre, han hadede Zayn! Jeg tror dog han allermest hadede ham, i et håb om at jeg ville falde for ham. Ja Harry er lækker, sød og charmerenede, men han er også min bedsteven, og vi sådan et venskab jeg ikke for nogen som helst dum forelskelse ville miste! Men sådan havde jeg også haft det, da Zayn slog på. Jeg ville ikke miste ham for en dum fejltagelse. Bare tanken om Zayn fik mine tårer til at løbe ned af mine allerede fugtige kinder igen. Jeg måtte finde en måde at undgå ham på det næste stykke tid, og hvis det kom så vidt måtte jeg droppe min uge med drengene.

Mine tanker blev afbrudt af at døren gik op, og Harry kom ind. Han listede ind, lukkede døren og smed sin bluse. Han lagde dynen om mig, kyssede mig på kinden, til mit held opdagede han vist ikke mine kinder var våde, for han gik bare ud af værelset igen. Han er en rigtig gentleman og sov ikke i samme seng som mig. Selvom det ikke ville betyde noget, vi er jo bare venner.  
 
Næste morgen vågnede jeg ved en masse larm ude fra stuen, jeg rejste mig op, gik ud af Harrys værelse og ind i stuen. Zayn stod og råbte Liam ind i hovedet, jeg kunne ikke forstå hvad han sagde men han råbte bare. Da de alle fik øje på mig blev der helt stille. "Undskyld hvis vi vækkede dig!" Sagde Liam og forsøgte at smile, som om det var det nemmeste at gøre, efter at man lige var blevet råbt ind i hovedet. "Godmorgen skat!" Harry tog min hånd og trak mig ud mod køkkenet med et underlig udtryk i ansigtet. Hvad forgik der lige her? "Hvad vil du have til morgenmad? Jeg kan lave noget æg til dig?" Spurgte han med et stort, falsk smil på læben. "Hvad sker der?" Spurgte jeg ham og ignorerede  hans spørgsmål, hvordan skulle jeg egentlig også kunne spise lige nu? Jeg kiggede ham ind i øjnene og jeg kunne se tvivlen i dem. "Der er ikke noget galt, Zayn blev bare sur over at Liam spurgte ham om han var sur!" Harry smilede til mig, og denne gang var hans smil ægte. Men hvorfor kunne han smile ved at sige sandheden, men før se så bekymret ud? "Men er du okay?" Spurgte han mig forsigtigt. "Niall fortalte at du græd i går, og da jeg kyssede dig godnat i går var dine kinder helt våde af tårer?" Tallerkenen han stod med i hænder, begyndte så småt at ryste og hans øjne var helt våde af bekymring. Han kiggede bare på mig imens hans spørgsmål hang ude i luften.
 
Jeg rejste mig op og tog tallerkenen fra ham og krammede ham hårdt ind til mig. "Jeg er okay, jeg var bare ked af at Zayn lige pludselig virkede mere sur på mig end han plagede. Nu skal vi bare glemme ham og hygge os med Niall, Liam og Louis." Jeg kunne se tårene løbe ned af Harrys kinder, lige indtil alt blev druknet af mine egne tårer. Harry strammede hans hænder om mig og klemte mig ind til ham. "Du må aldrig gøre mig så bange, jeg troede at der virkelig var noget galt!" Sagde han, jeg kunne mærke min krop stivne hvad mente han dog med det? Der var jo noget galt!? Forhelvede Harry jeg var blevet forelsket i min værste fjende igen! Og du som min bedste ven står bare her og tror på min løgn. Jeg havde lyst til at råbte ham ind i hovedet! Jeg ved ikke hvor min vrede kom fra, men lige da jeg skulle til at flippe ud, kom Liam ind i køkkenet. "Okay Em, vi andre er blevet enige om at det her må stoppe! Vi gider ikke sidde imellem Zayn og dine skænderier, Harry, Niall, Louis og jeg tager ud og handler også må dig og Zayn få snakket alt det her igennem, så i bare kan være i samme hus i det mindste." Sagde Liam surt. Jeg stivnede og kunne mærke flere tårer løbe ned af mine kinder. Liam var aldrig sur og han gjorde mig faktisk bange, men tanken om at være sammen med Zayn, alene uden Harry, gjorde mig endnu mere bange. "Kom Harry vi kører nu!" Harry slap mig forsigtigt, og Louis tog fat i hans arm og trak ham med sig. 
 
***
 
Jeg stod bare og kiggede rundt i køkkenet, eller kiggede og kiggede. mine øjne var flydt med vand. Lyden af hoveddøren kunne stadig høres, selvom der var gået rigtig lang tid siden drengene var væk. Jeg tog mig sammen og gik ind i stuen, hvor Zayn også sad og stirrede ud i luften. Okay jeg gjorde det her for de andres skyld, og jeg skulle lade ham se tvivlen i mine øjne. Eller mine ny opdagede følelser for ham. Jeg satte mig i sofaen overfor ham, og kiggede ned i jorden imens jeg mærkede varmen i hele kroppen stige og mine hænder svede. Jeg kiggede op, og Zayn stirrede lige ind i mine øjne og før jeg nået at ændre ansigtsudtryk, kom et smil frem på hans læber. Jeg kiggede forvirret rund i rummet, han kunne da ikke bare sådan gennemskue mig kunne han? Og hvorfor smilede han overhovedet? "Du har fået følelser for mig igen?" En hæs stemme fyldte rummet op, jeg kiggede ikke på ham, men jeg kunne høre smilet i hans stemme. Jeg kiggede forsigtig op og kunne mærke hvordan min krop gav slip på alt og jeg lod ham kiggede lige ind i mig. Han nikkede selvsikkert, jeg følte mig helt voldtaget af ham, selvom han sad i den anden ende af stuen.
 
Okay nu tager du dig sammen Emmelie! Jeg løftede mit hoved og stirrede ham direkte ind i øjnene, imens jeg håbede på at min stemme ville holde. "Selvfølgelig er jeg ikke det, hvorfor skulle jeg falde for samme idiot igen?" Jeg kiggede hårdt ind i hans øjne, og holde min blik skarpt. "Jeg kan jo se det på dig, du er på samme måde nu, som da vi var kærester!" Han smilede igen drillende og udstrålede selvsikkerhed. Han lænede sig frem og studerede mig og min mindste ændring. "Og hvad får dig til at tro det?" Spurgte jeg og fortrød så snart ordene havde fortladt mine læber. "Det kan jeg da se lille skat, du har samme blik i dine øjne som den gang! Jeg har savnet det blik!" Sagde han og lænede sig tilfreds tilbage. Der var et eller andet forandret over ham hans blik. Det var ikke så ondt mere, hans blik forandrede sig mere og mere for hvert sekund. Hans blik flirtede mere og mere, hvilket fik min krop til at eksplodere indeni. Men lidt efter fik han sit drillende blik igen. "Der kan du selv se, du er faldet for mig igen! Og jeg forstår dig godt!" Sagde han selvglad. Den dreng drev mig til vandvid, hvorfor kunne jeg ikke skjule mine følelser for ham? Hvorfor kunne han se lige igennem mig? Havde han en eller anden form for magi som kun virkede på mig?

_______________________________________________________________________________________

 

Okay så stoppede jeg den her, den blev ikke så lang som håbet :-( Men der sker lidt i den. Jeg var virkelig igen i tvivl om kapitlet, men nu blev det sådan her håber i kan lide det :-). Og som i kan se hedder dette kapitel 'Turn Your Face' af Little Mix, som i nok har fundet ud af kan jeg godt lide Little mix :-) Men ja håber på at mest bruge One Direction og little mix sange.

Men håber i kan lide det og skriv gerne en kommentar om jeres mening ville være fedt at hører :-).

Link til sangen: http://www.youtube.com/watch?v=xqip4WBOMeY 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...