Its In His DNA [1D] +13

Den 18 årlig Emmelie bor i London med sin far og sin mor. Hun er venner med boybandet One Direction eller hun er venner med Niall, Harry, Liam og Louis. Men efter en episode, i startet af Emmelies forhold med drenge, mellem Zayn og Emmelie er de ikke længere venner og taler aldrig sammen.
Men en dag føler hun sig tiltrukket af Zayn og da han finder ud af det bruger han sin nye magt over hende og leger med hendes følelser.
Pludselig finder hun ud af han også har følelser for hende, gør hun gengæld eller?
Læs med og find ud af det.



49Likes
58Kommentarer
4056Visninger
AA

10. Something that we're not

Jeg var sikker på, at jeg ville bryde sammen hvert eneste minut. Harry stod bare der og gloede på mig, han åbnede forsigtig munden og skulle til at sige noget, men noget stoppede ham. "Hvad vil du?" Det gav et ryk i hele min krop, jeg virkede så sur, og jeg kunne mærke en voksende vrede indeni. Hvorfor blev jeg så sur, det var jo min skyld at vi var uvenner!? Jeg kunne mærke hvordan mit blik blev mørkt, og borede sig ind i hans øjne, som forvirret kigget på mig. "Jeg er virkelig ked af det her Emmelie, jeg ved ikke hvad der gik af mig" Han nærmede sig forsigtigt. "Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til dig, jeg har faktisk slet ikke lyst til at snakke med dig" Jeg farrede op og gik ud af værelset og ind mod stuen. De andre sad i sofaen og kiggede forskrækket på mig, jeg kiggede rund og fortsatte ud i køkkenet. Jeg tog noget vand, da jeg havde brug for noget væske. Min hals var helt tør. Hvad gik der dog af mig? Jeg tog glasset i hånden og gik ind i stuen, hvor der var helt stille. "Var det ikke en idé at i tager hjem til Zayn og snakker om det her?" Det var Liam der brød stilheden. "Og så snakker vi med Harry!" Louis fuldførte sætningen. Jeg nikkede svagt og kiggede på Zayn, han sad og forsøgte ikke at se alt for glad ud, han vidste jo godt, at han havde vundet og fået mig. Men det havde kostet ham meget, jeg kiggede rundt i rummet. Hvorfor kunne de ikke alle sammen bare være mine venner? Hvorfor skulle jeg også lige forelske mig i dem. "Lad og køre!" Zayn havde rejst sig og gik ud mod døren, for at tage sit overtøj på. "Jeg skal lige hente min taske så. "Jeg gik ud mod gangen og ind på Zayns værelse, hvor Harry stadig stod. Jeg kunne mærke hvordan det gav mig et sug i maven. "Hvor skal du hen?" Han vendte sig om og kiggede på mig med tårer i øjne. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, så jeg lod bare som om, at jeg ikke hørte det, og pakkede min dyne ned i min taske. "Hvor skal du hen?" Han hævede stemmen, og tog fat i min arm. Jeg kiggede forskrækket på ham og trak min arm til mig. "Jeg skal hjem til Zayn" Jeg var heldigvis færdig med at pakke, så jeg tog min taske og forlod rummet. 

 

 

Jeg havde aldrig været hos Zayn, han havde sin egen lejlighed og så delte han også en med Niall og Liam. Men jeg havde aldrig været her, heller ikke den gang vi var kærester. Jeg kiggede mig rundt imens Zayn tog min taske med ind på soveværelset. Jeg stod og kiggede ud af vinduet, man kunne se hele London. "Hey er du okay?" Zayn stod henne ved døren og var ved at tage sin jakke af. Jeg vendte mig om og gik hen mod ham, for også at tage min jakke af. "Det ved jeg ikke, jeg er meget forvirret, jeg ved ikke, om jeg skal være ked af det eller sur." Jeg kiggede på ham. "Det kan jeg godt forstå, jeg er virkelig ked af det." Hans øjne lyste af smerte, jeg kunne virkelig se, at han mente det. "Det er okay, kærlighed gør blind" Jeg smilede lidt til ham, hvilket han hurtigt fangede. "Nå så det gør det!" Han gik hen mod mig og løftede mig op, så jeg sad på hans hofter. Hans læber blev trykket mod mine, og jeg kunne mærke vægen op af min ryg. Jeg trak mig væk fra kysset, og smilede til ham. "Jeg vil gerne ned!" Han grinede af mig, men satte mig ned. 

 

 

Klokken var ved at være mange, eftersom at jeg var vågnet sent, og vi havde bare siddet og set film, efter vi var kommet hjem til Zayn. "Er du sulten?" Zayn smilede til mig og slukkede for fjernsynet. "Ja!" Min mave rumlede, fordi jeg havde jo ikke spist noget hele dagen. "Okay jeg kører ud efter noget!" Han havde allerede rejst sig og var på vej hen mod døren. Jeg ventede lidt, og så rejste jeg mig, for at se hans bil køre væk. Jeg fandt min mobil frem, for at ringe til min mor for at fortælle hvor jeg var, hvis hun nu ringede til de andre, ville jeg ikke have de skulle forklare det hele, hvis hun overhovedet behøves at vide alt. Jeg skulle til at låse min mobil op, da jeg stoppede. Hele min mobilskærm var dækket med opkald fra Harry og der var også en del sms'er. Jeg lade min mobil fra mig igen, det kunne jeg ikke holde til at se på. Jeg gik ind i soveværelset, hvor jeg lagde mig i sengen og lå bare og stirrede op i loftet, men jeg måtte nok hellere komme igang igen, Zayn måtte ikke se mig sådan her. Jeg gik ud på badeværelset, hvor jeg bare stod og stirrede ind i spejlet og tårerne var umulige at holde tilbage. "Så er jeg hjemme igen!" Døren blev smækket og jeg kunne høre Zayn komme ind. "Hej!" Råbte jeg glad tilbage til ham. Jeg skyndte mig at låse døren på badeværelset, og gik så igang med at vaske make up'en af mit ansigt, der var kun rester tilbage, fra festen i går. Jeg satte mit hår op i en rodet knold og gik ud af badeværelset. Zayn havde dækket bord ude i køkkenet, og han smilede stort til mig, da jeg kom ud til ham. "Jeg vil lige taget noget andet tøj på, så kommer jeg" jeg kyssede ham blidt og gik ind til min kuffert. Jeg åbnede den og fik min dyne ud af den og kastede den op på Zayn's seng. Så dykkede jeg ellers ned i tasken. Jeg fik fat i min jumpsuit og trak den op, men der kom noget andet med op. Min kjole som Harry havde givet mig. Jeg faldet tilbage ned på numsen og mærkede tårerne igen løbe ned af mine kinder. Harry havde virkelig fået mig, jeg kunne mærke hvordan hele min krop var taget af ham. Men jeg havde ikke de følelser for ham, jeg var forelsket i Zayn og jeg savnede bare min bedste ven, og hans kærlighed. Nu havde jeg fået Zayn, men spørgsmålet var, om jeg havde mistet Harry i kampen om ham? Det var det eneste spørgsmål jeg havde, det hele burde jo være perfekt nu, men det var det bare slet ikke! Jeg pakkede kjolen ned i tasken igen, og begyndte at tage mit tøj af, og hoppede i min jumpsuit. Jeg tørrede mig hurtig under øjnene og gik ud til Zayn, der var ved at hælde mad op på tallerkenerne  "Jeg har købt en vegetar salat til dig," han kiggede smilende op på mig, men hans ansigt ændrede sig hurtigt. "Du har grædt?" Han rejste sig hurtig op og stod nu med armene om mig. "Det er ikke noget" jeg rev mig løs og smilede til ham. "Jeg er sulten!" Jeg satte mig ned for at begynde at spise. Zayn satte sig overfor mig, men han sad bare og kiggede uden at spise noget.



Efter vi havde spist så vi mere film i stuen, jeg syntes filmen var kedelig så jeg tog mod til mig og fandt min mobil frem. Jeg låste den hurtig op, uden at se på skærmen. Der var en masse små tal ved beskeder og opkald. Jeg trykkede på opkald, og så at der var 45 opkald fra Harry, inde på beskeder var der 10 beskeder fra Harry, og så var der en fra min mor. #Hvordan går der? Håber i hygger jer, hvilket i nok gør har jo ikke hørt fra dig, men vi ses på søndag!# Jeg smilede lidt over min mor. Og svarede hende hurtigt: #Det går fint, ja vi ses!# Jeg lagde min mobil fra mig og kiggede over på Zayn der var opslugt af filmen. Nu skulle jeg ikke tænke på Harry mere, jeg havde Zayn! "Ser du filmen?" Spurgte jeg og vendte mig i min sofa. "Ja sådan lidt, gør du ikke?" Zayn kiggede over på mig, jeg smilede bare til ham igen. Han kiggede tilbage på skærmen og jeg smilede for mig selv, hold op hvor var han lækker at kigge på. Lyden fra filme blev slukket og lyset fra tv'et forsvandt. Zayn rejste sig og nærmede sig min sofa. Han satte sig oven på mig og kyssede mig på panden og så på munden. Jeg smilede i kysset, hvilket fik Zayn til at grine. Han udviklede kysset lidt mere og jeg rodede lidt rundt i hans hår. Jeg blev mindet om dengang hos Harry og Louis hvor jeg sov på sofaen, det var jo i lørdags. Jeg kørte min hånd ind unde hans t-shirt, han var dejlig varm, og jeg krammede ham hårdt. Han stoppede med at kysse mig og krammede igen. Han rejste sig op og løftede mg op, for at gå ind i soveværelset.


Han lagde mig ned i sengen, og kravlede op ovenpå mig. Han begyndte at kysse mig igen, og jeg kyssede med. Jeg tog fat i hans t-shirt og begyndte at trække den af, og han hjalp til. Han lynede min jumpsuit ned, og jeg hjalp med at få den. Jeg fik også hevet hans bukser af, imens han kyssede mig grådig på munden. Jeg trak mig væk og kiggede ham ind i øjnene, og han kiggede undrende op mig. "Babe, hvad sker der?" Han satte sig op og hoppede af mig. Han lagde sig på siden af mig. "Jeg kan ikke, ikke nu" jeg kunne mærke tårerne presse sig på igen. Zayn kørte en hånd over min kind, og jeg kunne mærke tårerne gøre mine kinder våde. Zayn kyssede mig blidt på munden og jeg sukkede. "Det er helt okay, kom her!" Han tog fat i dynen og hev den over mig. Jeg puttede mig ind til ham, han varme overkrop varmede mig, og før jeg vidste af det sov jeg.

 

 

 

________________________________________________________ 

 

Halløj alle sammen, nu har jeg fundet skrivelysten igen, og i skal nok få mere meget snart! Mitchi og jeg har en masse idéer til hvad der skal ske længere fremme! :-)

Hvad syntes i om mit nye cover? :-D

Dette kapitel hedder 'Something that we're not' den passer en smule til dette kapitel, men jeg syntes sangen var så god og titlen er virkelig god og passer til kapitlet!

link i kommentarene.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...