Its In His DNA [1D] +13

Den 18 årlig Emmelie bor i London med sin far og sin mor. Hun er venner med boybandet One Direction eller hun er venner med Niall, Harry, Liam og Louis. Men efter en episode, i startet af Emmelies forhold med drenge, mellem Zayn og Emmelie er de ikke længere venner og taler aldrig sammen.
Men en dag føler hun sig tiltrukket af Zayn og da han finder ud af det bruger han sin nye magt over hende og leger med hendes følelser.
Pludselig finder hun ud af han også har følelser for hende, gør hun gengæld eller?
Læs med og find ud af det.



49Likes
58Kommentarer
4062Visninger
AA

11. Shouldn't Come Back

Jeg vågnede op ved solen lyse ind i mine øjne, jeg kiggede forvirret rundt i rummet. Hvor søren var jeg henne. Jeg kiggede rundt i rummet og fik øjne på Zayn, og alt kom til mig igen. Hold op jeg havde sovet dybt tænkt at jeg kunne glemme alt det her. Jeg sukkede og svingede benene over senge kanten og gik ind i stuen. Jeg tog fat i min mobil, der var flere ubesvaret opkald. Jeg måtte ringe til Harry, jeg kunne ikke holde det her ud mere, så måtte jeg bare græde. Jeg trykkede på Harrys navn og min mobil begynde at ringe, jeg tog den forsigtig op til øret. Halvdelen af mig håbede han ikke tog den, og jeg rystede lidt ved tanken om at hører hans stemme om lidt. Men min mobil blev bare ved med at ringe, og ingen Harry tog den i den anden ene. Jeg lagde på og sukkede, hvorfor tog han den ikke. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre jeg havde det forfærdelig, jeg havde faktisk lidt kvalme. Jeg lagde mobil fra mig og gik med hastig skridt ud på badeværelset og så kom det. Jeg brækkede mig direkte ned i toilette, jeg kunne mærke en hånd på min ryk og en hånd om mit hår, selv om jeg vidste det var Zayn havde jeg en stor lyst til at spørger hvem det var. Men jeg havde travlt med det jeg lavede, min mave trak sig sammen igen og jeg brækkede mig igen. Jeg rejste mig forsigtig og Zayn lukkede toilettet for jeg kunne sidde. "Hey babe er du okay?" Han kiggede bekymret på mig. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle svare, selvfølgelig var jeg ikke okay. Jeg havde lige brækket mig og jeg er mega uvenner med min bedste ven, så nej jeg er ikke okay Zayn. Men jeg kiggede bare ned, og en tårer løb med af mine kind. Zayn satte sig på huk foran mig og sukkede. Han lagde en hånd på min pande, og sukkede igen. "Du er helt varm søde, du har vidst fået feber" han kiggede bekymret på mig. "Kom!" Han fik mig op og stå og fik mig placeret på sofa, med min dyne. "Slap helt af jeg skal nok sørger for dig" han smilede blidt til mig og agede min pande. Jeg lagde mig ned, og lagde dynen over mig jeg var helt kold lige pludselig. Han gik ud i køkkenet og begynde at rude rundt med pander og larme helt vildt. I mens jeg lå og frys, ringede Zayns mobil, det var Louis. Jeg fat i den, og kørte den grønne knap over skærmen. "Hallo" min stemme knækkede. "Hej Em" Louis stemme virkede slet ikke så glad og frisk som den plejede at være. "Må jeg snakke med Zayn?" Spurgte Louis, jeg havde næsten ingen kræfter til at svare så jeg sagde bare Zayn og han kom med det samme. "Louis vil gerne snakke med dig" han tog mobilen fra mig og gik tilbage i køkkenet. Hvordan kunne jeg få det så dårlig så hurtig, jeg var helt våd af sved og jeg havde kvalme igen. Jeg lå og lyttede til Zayns stemme som man kunne hører svagt inde fra køkkenet af. Jeg mærkede hvordan min øjne låg blev tunge og jeg faldet i søvn.

 

 

Jeg vågnede op ved en masse stemmer der fyldte stuen, jeg blinkede et par gang med øjnene før at stuen var helt klar. Jeg kiggede rundt og fik øje på fire par øjne der var rettet mod mig. Jeg satte mig forsigtig op, og med det samme var Zayns arme om mig. "Er du okay?" han lød virkelig bekømret. Jeg kunne mærke nogen kvalme mere, det var nok bare en morgenkvalme. Jeg rystede på havde og Zayn pustede hurtig ud. "Hvor er Harry?" Jeg kiggede rundt i rummet, jeg kiggede spørgende på Louis. "Vi bliver nød til at snakke med dig om Harry" Liams stemme var alvorlig. "Hvad er det med ham? Er han okay?" Jeg smed hurtig dynen til side, men blev skubbet blidt ned i sengen igen af Zayn. "Tag den med ro!" Han stemme var lidt hård. Men det var jeg jo van til nu, hvor gang jeg vidst følelser for Harry blev han lidt vred. "Harry er taget til LA for at tage en slapper lidt væk fra det hele. Han kommer tilbage igen når han har fundet sig selv" Liam forsøgte at smile, hvilket dog ikke gik så godt. Hvorfor havde Harry ikke sagt det til mig i det mindste, men eg havde faktisk behandlet ham virkelig dårlig. Jeg havde været den værste ven, jeg ved slet ikke hvad der er gået af mig de sidste par dage. Vi havde jo en hel uge sammen og der er gået tre dag og der er total rod i det hele. Jeg kunne mærke tårerne komme frem i mine øjne og pludselig var drengene væk og mine kinder var plask våde. Zayns arm blev lagt om mig og hans læber blev placeret på min pande. Hvad skulle jeg gøre, indtil han kom hjem. De her dage ville blive et helvede, det var godt jeg ikke skulle tænke på skole også. Hvilket fik mig til at tænke på det faktisk var mandag vi havde været sammen fredag, lørdag og søndag på tre dage kunne jeg lave så meget rod i det hele.  Det er godt drengene ikke skal til nogle koncerter lige nu, for jeg følte bare jeg havde ødelagt alt.


Drengene blev ikke længe da de havde andre planer for i dag, Louis og Liam skulle ud med Danielle. Så Niall tog hjem til sig selv, for at slappe af. Men jeg kunne ikke bare sidde i den her lejlighed igen og havde det forfærdelig en dag til. Jeg gik ind og fandt noget tøj som jeg hurtig hoppede i. "Jeg går en tur Zayn" og før han kunne svare var jeg på vej ud af døren. Jeg satte noget musik på min mobil og gik så bare der ud af. Jeg stoppede op for at kigge lidt rundt i den park jeg var kommet ind i, og først nu lyttede jeg til musik jeg havde gået i mine tanker. Jeg hørte One Directions irresistable og jeg kunne mærke tårerne presse på da jeg hørte Harrys stemme og bare sangen. Jeg sukkede hårdt, og fortsatte så ud af parken. Jeg var begyndt at blive træt, men der var langt hjem til Zayn. Så jeg ringede til Niall og spurgte om jeg måtte komme forbi, da jeg nærmede mig Liam og Nialls lejlighed. "Hey Niall" sagde jeg stille. "Hey Em!" jeg smilede da jeg hørte han stemme. "Jeg tænkte om jeg måtte komme forbi bare mig, jeg er nemlig i nærheden?" Jeg håbede bare han sagde ja, jeg kunne ikke klare at blive afvist lige nu. " ja selvfølgelig du kommer bare!" Jeg kunne hører han smilede. Jeg skyndte mig hen a gaden og ind i opgangen. Niall havde allerede lukket døren op for mig og stod ude foran sin dør og ventede. "Hej kom med ind" jeg blev trukket ind i et kram og blev trukket ind i lejligheden. "Jeg har lige sat noget te over" han smilede til mig og tog i mod min jakke. Jeg gik ind i stuen og kiggede lidt rundt. "Bare sæt dig teen er klar nu" råbte Niall ude fra køkkenet. Han kom ind med en kande te og smilede, hvis der er noget vi englænder er gode til er det at drikke te. Jeg smilede tilbage til ham. "Hvordan kan det være du var i nærheden?" Han kiggede på mig med sit søde uskyldige ansigt. " jeg havde bare brug for noget luft så var ude og gå" jeg tog en slurk a teen men den var alt for varm. "Pas på den er varm" Niall grinede lidt af mig, da jeg stak tungen ud som en hund. "Har du fået frokost?" Niall smilede til mig, for jeg var faktisk på vej ud efter noget. Jeg rystede på hovedet "skal jeg så ikke lige smutte ned efter noget?" Før jeg havde nået at svare var han allerede ude af døren. Jeg kiggede rund i lejligheden og pustede på mig te. Mine tanker blev afbrud ved Nialls mobil der lå på bordet ringede. Jeg tog fat i den og så det var Harry, jeg burde ikke men jeg tog den. "Hey" sagde jeg så Niallet jeg kunne. Okay det lød dumt. "Hey man! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg kan slet ikke finde mig selv. Jeg har virkelig været en idiot over for Em, jeg savner hende og jeg har totalt ødelagt vores venskab. Tror du nogenside hun kan tilgive mig?" Jeg kunne mærke min mave snog sig sammen og tårerne pressede sig på. Jeg var mundlam, jeg kunne slet ikke få et ord ud. "Hey Niall er du der?" Harrys stemme ramte mig hårdt. Og tårerne strømmede frem igen. "Niall??" Han stemme lød igen og jeg blev revet midt over, hvor var Zayns kram hvor var Zayn der kunne beskytte mig mod det her. Jeg lagde mobilen fra mig og løb ud af stuen. Og ud på badeværelset, hvor jeg kastede op. Jeg havde det virkelig dårligt igen, og jeg rystede over hele kroppen. Jeg knækkede med på knæerne, og videre ned på gulvet hvor alt blev sort.


Da jeg vågnede lå jeg i Zayns seng og der var mørkt i rummet. Jeg kunne hører nogle snakke ude i stuen, det lød som Zayn og Niall. Hold da op var havde jeg ondt i hovedet, jeg var ved at være godt træt af mig selv, jeg var ved at være godt træt af at være ked af det jeg var ved at være træt af at vente på Harry blev bedre igen så vi kunne snakke om det her. Jeg var ved at være træt af det hele. Jeg kiggede rundt i rummet, der var ikke nogle inde ved mig. Måske skulle jeg bare glemme Harry, han kunne måske ikke blev god igen. Jeg havde jo fået Zayn hvilket var det jeg ønskede. Jeg ville glemme Harry nu, slet ikke nævne ham eller være ked af det mere. Måske var det bedst hvis han bare blev ude af mig liv, måske skulle han lade være med at komme tilbage. Jeg rejste mig forsigtig og gik ud af værelset. Ind i stuen sad Niall og Zayn, de rejste med det samme jeg kom ind til dem. "Hej" jeg smilede til dem som intet var sket og jeg lige havde vågnet fra en dejlig lang natte søvn. De kiggede underligt på, da jeg nærmede mig. Jeg lagde armene om Zayns nakke, jeg smilede til ham og placerede mine læber på hans. Okay jeg havde savnet Zayn og hans kys, det indrømmer jeg gerne. "Er du okay?" Zayn kiggede undersøgene på mig. "Du slog ikke hovedet eller noget? Du kan godt huske alt ikke?" Hans stemme panikkende helt. "Rolig Zayn jeg er okay" jeg smilede til dem begge to. "Jeg er bare lidt sulten." Jeg kiggede rundt, og Niall løb ud i køkkenet og kom hurtig tilbage med noget mad. "Sæt dig ned i sofaen" Zayn hjalp mig hen og sidde. Jeg kunne virkelig mærke at jeg betød noget for dem, for de havde været bange. Gad vide om Harry havde fået alt det her af vide og måske følte han sig skyldig nu. Nej jeg skulle ikke tænke på Harry nu, slut med ham.

 

 

_________________________________________________________

 

Hej alle sammen :-)

Til at starte med tusinde tak for alle likes, kommentars og favoriter :-). 

Men så til kapitlet hvad syntes i om Emmelies opførelse? Syntes i hendes valg er rigtig. Det er lidt sjovt jeg har altid en lille form for historie i mit hoved men så snart jeg skriver så står jeg hjernen fra og skriver bare. Så det er lidt sjovt og læse hvad der kom ud af det. Men jeg er rigtig glad for der er nogle der læser min novelle, jeg ved ikke i nu hvor lang den bliver men er i gang med to andre. Jeg spørger lige igen vil i gerne have link til tøj i kommentaren? :-) Og i må meget gerne kommentere hvad i syntes om novelle og komme med ideer og tanker :-).

 

Sangen har været svær og jeg har skiftet mange gange men har beslutter mig for "Shouldn't Come Back" Link i kommentarene, jeg er bare vild med Demi og elsker hendes sange og hørte den her imens jeg skrev også blev det altså den her. :-)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...