Its In His DNA [1D] +13

Den 18 årlig Emmelie bor i London med sin far og sin mor. Hun er venner med boybandet One Direction eller hun er venner med Niall, Harry, Liam og Louis. Men efter en episode, i startet af Emmelies forhold med drenge, mellem Zayn og Emmelie er de ikke længere venner og taler aldrig sammen.
Men en dag føler hun sig tiltrukket af Zayn og da han finder ud af det bruger han sin nye magt over hende og leger med hendes følelser.
Pludselig finder hun ud af han også har følelser for hende, gør hun gengæld eller?
Læs med og find ud af det.



49Likes
58Kommentarer
4028Visninger
AA

3. Pretend It's Ok? [Part 2]

Niall havde ringet efter pizzaen og jeg stod nu og dækkede bord med Liam. "Hvad sker der lige mellem Zayn og dig?" Spurgte Liam, men jeg ignorerede ham og fandt tallerkenerne frem. "Em, er der sket noget mere mellem jer end vi ved? I plager da bare og ignorere hinanden, men pludselig virker special Zayn rigtig sur?" Sagde Liam og fuldførte sin sætning. Jeg kiggede over på ham. "Du siger det jo selv, det er Zayn! Hvad med at spørger ham!?" Sagde jeg højt og satte tallerkenerne lidt for hårdt ned på bordet, så Liam så helt forskrækket på mig. Jeg delte hurtigt tallerkenerne ud på bordet, og så gik jeg ud af køkkenet og efterlod Liam helt fra den. Imens jeg råbte efter ham "Du må selv klarer skeerne fra opvaskeren!" jeg ved godt at den var ond nu når Liam var bange for skeer. Måske er det på tide og forklare jer hvad der skete dengang mellem Zayn og mig, jeg har hverken snakket eller tænkt over det siden dengang. Jeg fortsatte fra stuen og ind på Harrys værelse og smed mig i hans seng. Jeg tog nogle dybe indåndinger. 
 
Det var cirka et år siden, alt gik så godt jeg skulle til at på sommerferie..:


"Hej Zayn!" Råbte jeg og smilede over hele hovedet, som han havde lovet, stod han ved sin bil og ventede på mig. Jeg havde lige fået sommerferie, og han var kommer for at hente mig. Jeg løb hen til ham, smed min taske, hoppede op på ham og klemte mine ben rundt om hans hofter. Jeg pressede mine læber mod hans, og han kyssede mig inderlig tilbage. "Hey Babe, er du klar til ferie?" Spurgte han med sin frække dybe stemme. Vi havde været kærester i lidt over en måned, og jeg skulle være hos drengene i to uger. Vi skulle bare hygge os rigtig meget!


Men det kom vi ikke rigtig til, for om aftenen...


"Tror du ikke du har fået nok at drikke?" Harry kiggede sjovt på mig, jeg tror han havde fået ligeså meget som mig. Hans hænder kørte ned af mine hofter og hans åndedræt blev dybere. Vores hoveder var så tætte, at jeg kunne mærke hans søde ånde mod mine læber. Og så skete det! Hans læber mødte mine i det, der først bare var et kys, men udviklede sig lige indtil hans læber blev revet fra mine, og Zayn's brune øjne kiggede sårede og skuffede ind i mine, med det blik. Hvorefter han skubbede mig bag ud, og jeg falde ned og slog mig. Han kiggede forskrækket på mig, og jeg kunne mærke hvordan mine tårer pressede sig på, og han skyndte sig at få mig op, imens han råbte undskyld. De andre drenge fjernede ham fra mig, og fik også fat i Harry som havde fået en næve lige i hovedet, hvilket først gik op for mig nu. 
 
Jeg kunne mærke at mine tårer pressede sig på, så jeg krammede mig ned i Harrys pude... Efter det var Zayn først virkelig ked af det, men jeg kunne ikke tilgive ham for at have slået min bedste ven. Men jeg havde jo også været Zayn utro, og da det gik op for mig at det også var min skyld var Zayn kommet videre, og ville ikke have mig igen. Jeg var knust, så jeg ville gøre ham sur og jaloux, så jeg var sammen med en masse drenge derefter, hvilket virkede for han blev rigtig sur! Og siden dengang har vi ikke snakket sammen. Jeg hulkede så højt nu, at jeg bare ventede på at en af drengene ville komme løbene, ikke fordi det var det jeg ville, men jeg vidste, at de ville komme og spørger om alt muligt. Og ganske rigtigt! Niall, der sad inde i det andet rum, kom løbene ind. "Hvad sker der Emmelie??" Han lød helt bekymret, og jeg følte mig til grin over at græde over Zayn. Jeg hadede ham jo, så jeg måtte hurtig finde på noget! "Der er ikke noget" jeg satte mig op og smilede falsk, hvilket Niall så. "Man stortuder jo ikke, hvis der ikke er noget galt?" sagde han og kiggede på mig, hvilket fik mig til at føle, at han kiggede lige igennem mig. "Jeg.." Jeg lod mit hoved falde ned mod hans skulder, og så skulle der eller tudes i Hr. Horans arme!

 

"Jeg kan ikke forklare dig det" sagde jeg med gråd i stemmen, jeg ved godt at det var godt at få grædt ud. Jeg smilede, og til mit held var smilet mere ægte end det sidste, hvis man overhovedet kan kalde det for et smil. "Er du sikker?" Han kiggede mig stadig ind i øjnene, med sine søde varme blå øjne. Jeg nikkede stille, og han sukkede "Okay, men husk at jeg er her, hvis du har brug for at snakke!" Sagde han og gav mig et ekstra klem. "Pizzaerne!" Det var Louis der råbte inde fra stuen. "Jeg bliver nødt til at gå ud og betale, jeg kommer igen lige om lidt." Jeg nikkede og smilede til ham. Da han var gået gik jeg ud på badeværelset, tog fat i håndvasken og stod bare og stirrede på min masara, der løb ned af mine kinder. Jeg sukkede, hvorfor gjorde Zayn mig lige pludselig så ked af det? Jeg var ovre ham! Men hvorfor reagerede jeg så sådan, har jeg fået følelser for ham igen? Jeg sukkede og kiggede ned i vasken. I det gik døren op og gæt hvem trådte ind? Selvfølgelig Zayn! Han stod bare og kiggede ind i spejlet, hvor han fik øjenkontakt med mig. I et split sekund stod vi med øjenkontakt, lige indtil jeg slap vores blik, og skubbede til ham for at komme ud. I det split sekund vores arme mødte hinanden, sendte min krop små stød rundt i hele min krop ud fra min arm. 

Under hele aftensmaden kiggede Zayn på mig, med et blik i øjnene jeg aldrig havde set før. Jeg vidste ikke om jeg skulle være bange eller hvad hans blik betød. Jeg forsøgte bare at koncentrere mig om maden, og de andre drenge. Men Niall havde det  samme blik som Zayn, de virkede begge bekymrede og uvidende. Men hvorfor virkede Zayn bekymret? Og hvorfor kiggede han overhovedet på mig? Han var jo ligeglad med mig! Var han ikke? Jeg kiggede ned på min pizza, og der var helt stille, som om alle sad og lyttede med på mine tanker. Jeg havde lyst til at skrige højt og løbe væk ud af deres lejlighed, væk fra Zayn og de andre spørgende blikke! Løbe til verdens ende, hvis man kan det?

 

___________________________________________________________________

Nå så fandt vi ud af hvorfor Zayn og Emmelie ikke kan med hinanden. Jeg håber det var en god grund. Jeg har virkelig tænkt længe over den og ja det er lidt et kort kapitel men syntes det havde været for langt på kapitel et. Så delte dem op. Næste kapitel skal nok blive mere spænende lover jeg :-) tak for jeres kommentar og allerede så mange likes og favoriter det betyder meget! :-).

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...