Its In His DNA [1D] +13

Den 18 årlig Emmelie bor i London med sin far og sin mor. Hun er venner med boybandet One Direction eller hun er venner med Niall, Harry, Liam og Louis. Men efter en episode, i startet af Emmelies forhold med drenge, mellem Zayn og Emmelie er de ikke længere venner og taler aldrig sammen.
Men en dag føler hun sig tiltrukket af Zayn og da han finder ud af det bruger han sin nye magt over hende og leger med hendes følelser.
Pludselig finder hun ud af han også har følelser for hende, gør hun gengæld eller?
Læs med og find ud af det.



48Likes
58Kommentarer
3924Visninger
AA

2. Pretend It's Ok? [Part 1]

Bib bib.. Bib bib' den irreterene lyd af mit vækkeur lød højere og højere i mit værelse. Jeg slog hårdt på uret og gabte højt. Som om jeg gad at stå op. Hvem der end har besluttet at børn og teenager skal stå tidligt op og gå i skole, de skulle bare dø i et hul. Det er jo helt umenneskelig at skulle stå tidligt op, på en mandag morgen for at gå i skole. Selvom over halvdelen af menneskerne i hele verden gør det hver eneste dag.
Jeg kunne ligge her og diskutere med mig selv i flere timer. Men det var nok en god ide at komme op og gøre sig klar. Jo før skole dagen sluttede, jo før kunne jeg komme over til drengene. Jeg havde ikke set dem i over en måned fordi de havde været på Tour og nu havde jeg en hel uge med dem. Mine forældre havde givet mig lov til at holde fri fra skole. Jeg har virkelig savnede dem helt vild eller jeg har savnet Harry, Niall, Louis og Liam.
Zayn havde jeg ikke snakket med i over et år, ikke siden den gang. Men jeg savner ham heller ikke som en ven.

Jeg rejste mig op og gik hen til mit skab, jeg tog noget tøj, som jeg hurtig hoppede i. "Der er morgenmad skat!" Råbte min mor, og jeg gik fra mit værelse med kurs mod køkkenet. Jeg satte mig ned og stak lidt til den morgenmad der var blevet stillet foran mig.
Bare tanken om at skulle være i det samme hus som Zayn, han ville sikkert ødelægge alt i denne her uge, gav mig kvalme. "Spis nu din mad!" sagde min far som lige var kommet ind i rummet. "Hvis du vil kører med mig så skal du være klar om fem minutter" sagde han og gik ud af køkkenet. "Jeg går selv" råbte jeg efter ham. Jeg tog en mundfuld og gik ud på badværelset og lagde min makeup og ordnede mit hår. Jeg tog mine sko på, og satte noget musik i mine øre. Jeg smækkede døren i efter mig imens jeg råbte " farveeeel".

Min klasse er ikke rigtig noget at prale af, jeg har ikke nogle venner i klassen. Men jeg bliver heller ikke mobbet, så jeg har jo nok ikke noget at klage over, jeg er der bare. Denne her dag skulle bare gå hurtig, hvilken den selvfølgelig ikke gjorde. Timerne de sneglede sig afsted, og intet af det vi lærte interesserede mig.
Jeg vågnede dog op et øjeblik da min lære sagde Direction, men faldt hurtig i min skole søvn igen.
Da klokken ringede ud fra sidste time, pakkede jeg mine ting sammen så hurtig jeg kunne og skyndte mig ud af klasseværelset. Jeg styrtede gennem London så hurtig som mine ben kunne bærer mig.
Da jeg kom hjem, smed jeg hurtig min skole taske og løb ind på mit værelse og hentede min anden taske også skulle jeg bare afsted.


Jeg var på vej mod Louis og Harrys lejlighed, og jeg skyndte mig så meget jeg overhovedet kunne. Men min taske var så tung og jeg kæmpede med at få den med mig. Da jeg endelig kunne se det velkendt hus, blev jeg rigtig glad, og kæmpede videre med min taske. Men til mit store uheld stod Zayn henne ved døren og røg, hele min krop stivnede.
Men NEJ han skulle ikke have lov at ødelægge min uge med de andre drenge. Jeg kæmpede videre med min tunge taske og lod som jeg ikke så Zayn.
Jeg kiggede ned i jorden da jeg passerede ham, og pustede ud da jeg stod ved elevatoren og havde overlevet Zayn. Da døren gik op greb jeg ud efter min taske som pludselig var væk, jeg vendte mig rund og der stod Zayn. Han have havde taget min taske og kiggede mig direkte ind i øjne, det var første gang jeg havde set ham ind i øjne efter dengang. De var hverken varme eller kolde men de var lige så brune som den gang, hans øjne borede sig ind i mine. "Skal vi gå ind?" Spurgte han med sin dybe stemme og slap mit blik. Jeg nikkede og gik ind i elevatoren.


Jeg rakte hånden frem for at trykke på knappen men ramte ind i Zayn's, det gav et stød gennem hele min krop, så jeg trak forskrækket min hånd tilbage. Zayn trykkede og vi kørte op af. "Jeg kan altså godt selv tage min taske" sagde jeg og stirrede på hans hånd der hold stramt om min taske. Han fik et drillende smil på læben og jeg forstod ham ikke, så jeg kiggede bare forvirret på ham. "Og det skal jeg tro på efter at have set dig slæbe den hen af jorden" grinede han lidt. "Jeg vil godt selv tage den Zayn!" sagde jeg og rakte hånden frem mod ham igen. Han slap tasken og lod den falde med et bump. Han gik ud af elevatoren der var stoppet.


Hvad sker der lige for ham? Tænkte jeg og kiggede efter ham jeg tog fat i min tunge taske og gik hen mod døren ind til Harry og Louis's lejlighed. Døren stod åben og jeg gik ind og smed min taske i gangen. Jeg gik videre ind i stuen hvor Zayn allerede sad og snakkede med Liam i sofaen, de andre kom løbene i mod mig, Zayn havde nok allerede fortalt dem at jeg var her nu.

"Hej Emmelie" Råbte Louis. Harry og Niall kom også løbene og råbte hej. Louis løftede mig op i et stort kram, efterfulgt af de andre drenge. "Hvor har jeg savner jer!" jeg krammede dem igen og smilede over hele mit ansigt. Liam rejste sig og kom også over og gav mig en krammer. Zayn blev siddende i sofaen og fandt sin mobil frem. Men det var slet ikke underligt, det var vi alle van til. "Det bliver så hyggeligt!" Sagde Niall og var helt oppe og kører. Vi satte os hen i sofaen, og Zayn rejste sig og forsvandt ind på hans værelse. Jeg havde lyst til at sukke helt vild og gå ind og slå ham lige i hovedet, men jeg gjorde ingen af delene. I stedet for at fokusere på Zayn, kiggede jeg smilede rundt på drengene. "I aften skal vi bare hygge og se film, også har vi en masse planer til i morgen." Sagde Louis og smilede stort. Jeg elskede vores film aftener, de var så hyggeligt. Det er så dejligt at være sammen med drenge, som var de granske almindelig drenge der gik i skole som mig. Men det var de jo ikke, men alligevel opførte de sig sådan. Man kunne ikke mærke forskel på dem, eller man kunne ikke mærke forskel på Harry, som var ham af dem jeg kendte før. 

 

"Er jeg den eneste der er sulten?" Spurgte Niall med et skævt smil på læben. Jeg fiskede min mobil op af lommen og kiggede på klokken som var halv fem. "Den er kun halv fem Niall!" sagde jeg og grinede stort. Han sukkede og lænede sig tilbage i sofaen og kiggede halv surt op i loftet, men man kunne se det bare var for sjov. "Nå lad mig hører hvordan gik jeres Tour?" spurgte jeg og alle deres ansigter lyste op. Harry lagde armen om mig og startede med at snakke. "Vi har oplevet så meget du drømmer ikke om det!" Sagde han og man kunne se på de andre hans ord ramte plet. 

***

 

Jeg havde pakket mine ting ud af min taske og lagt det ind i Harrys skab, han havde altid en tom hyle til mig. Jeg rejste mig og gik ud af hans værelse men stødte ind i et eller andet. "Av forhelvede!" Sagde en sur stemme, som kun kunne tilhører Zayn, hvilket den også gjorde. Hans øjne var mærke og han kiggede surt på mig. Jeg kiggede ned i mod jorden og lod ham passere mig. Da jeg kom ind i stuen sad Harry alene i sofaen og jeg ville helt vildt gerne have et kram af ham, Zayn øjne havde skrammet mig helt vild som aldrig før. Jeg gik hen og satte mig oven på ham, mens han forskrækket kiggede op fra sin mobil. Zayn gik forbi os og han gav mig dræber blikket igen, men denne gang lignede det mere det blink han sendte mig den gang det skete. Jeg forsøgte at lade som ingenting, selvom min krop stivenede. Jeg krammede Harry, som først stivnede lidt og krammede ikke igen. Men da han havde nok bare fået et chok over jeg overraskede ham, for han krammede hurtig igen. 

 

"Hvad skal i have på jeres pizzaer?" Råbte Niall ude fra køkkenet. Harry og jeg stoppede vores kram, som havde varret i lang tid nu. "Vi kommer nu!" Råbte Harry tilbage og trak mig med ud i køkkenet. "Jeg vil gerne have en salat pizza uden kød!" Sagde jeg og smilede - har vist glemt at fortælle jeg er vegetar. Niall kiggede underligt på mig som jeg var dum - når ja havde heller ikke fortalt dem det, for det var noget jeg lige var blevet, den her bliver hård for Niall haha. "Jeg er blevet vegetar!" Sagde jeg smilende, " Du er hvad?" Niall stod med munden åben. "Jeg er blevet vegetar!" Sagde jeg igen. "Ja okay det skal vi nok hurtig få lavet om på!" sagde Harry og kilede mig i siden, så jeg falde ned på jorden og Harry satte sig på mig. Lige i det jeg skrig højest kom Zayn ind i rummet, da han fik øje på mig og Harry gav han os dræber blikket og gik ud igen med en råbene Niall i hælene. "Hvad for en pizza skal du have?" Kunne man høre Niall råbe efter Zayn.

 

_________________________________________________________________________

 

Så kom det første kapitel håber i kunne lide det, og i ikke er alt for forvirret. Hvert et kapitel for en sang (frohåbenlig kan jeg finde en til hver) Og den kan i jo så høre når i har læst den. Dette kapitel har fået sangen 'Pretend It's Ok' af Little Mix (Link: http://www.youtube.com/watch?v=TJmcU991p-w) Og ja den hørte jeg meget da jeg skrev kapitlet. Og som i kan se har selve novelle også en sang' DNA af little Mix'

Min veninde har rettet lidt i det for mig for som i nok kender så kan man godt glemme lidt når man sidder i sine egne tanker og skriver. Så bliver nogle af ordene nogle gange i hovedet så hun har lige tjekket den igen :-). Men håber i kan lide den! Jeg fik ideen til denne novelle da jeg hørte 'DNA' Af Little Mix (Kan se den ved traileren) Men Ja håber i tager godt i mod den og syntes den er god :-). Vil gå i gang med et nyt kapitel nu. :-) Og som i kan se er dette part 1 så der kommer et kapitel med samme navn :-). Men jeg vil ikke afslører for meget! ;-).

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...