The Big Four

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 maj 2013
  • Opdateret: 5 dec. 2013
  • Status: Igang
Movellaen er en fan-fic om Merida, Jack Frost, Rapunzel, og Hiccup, som bliver samlet for at bekæmpe de mørke tanker en ond troldmand sender ud til folk over hele verden, som er på vej til at starte krig. De fire unge kender ikke hinanden og har i starten en smule svært ved at tolerere hinanden, men en rigt venskab -Og kærlighed- opstår i kampen mod det onde.

Movellaen er skrevet i Jeg person fra Rapunzels vinkel :D!

30Likes
30Kommentarer
1309Visninger
AA

6. Silhouetten's ejer

Silhouetten's ejer
Hestenes hove trampede gennem den nyfaldne vide sne, og dannede et spor efter os som hurtigt blev dækket af den stadig dalende sne.
Tandløs fløj en 10 meter over os, næsten usynlig på grundt af det faldene sne, og mit hår blafrede blødt i vinden.
Hver gang jeg så noget ud af øjenkrogen, vendte jeg længselsfuldt ansigtet med et lille håb om at det var silhouetten igen.
"Hey Merida og Hiccup....Jeg så den her Silhouette tidligere idag...Øhm...Den optager ligesom mine tanker rimelig meget....Jeg kunne godt tænke mig at støde på dens ejermand.."
Min tegning af silhouetten fortalte jeg ikke noget om...Den var for....Privat syntes jeg...
Merida klukkede let og kiggede på mig med hendes fantastiske blå øjne..
"Punzie du kan altså ikke forelske dig i silhoutetter!"
"Hva--!" mine kinder blev varme, på trods af kulden der stak en smule og jeg kiggede ned i hestens man...
"Jeg er altså ikkke forelsket i nogen...Over hovedet!" mumlede jeg genert inden jeg kiggede op igen..."Men vil i ikke hjælpe med at holde udkig?"
Jeg kiggede skiftevis på Hiccup og Merida indtil de begge to grinene nikkede.
Jeg kiggede målrettet frem og klemte let til hesten så den satte farten op imens et sejrs råb forlod mine fine røde læber.

Efter en flere timers lang ride tur i det kolde vejr, væltede vi ind trætte og grinene af døren...
Jeg børstede sneen af håret og svingede min kappe op på en knage inden jeg skubbede de store støvler af..Jeg kiggede let hen mod Hiccup og Merida og begyndte at smile...Merida's kinder var blussende røde og Hiccup børstede genert sneen af hendes store røde krøller...Forsigt og lydløst listede jeg mig ud af rummet og løb op af trapperne op til mit værelse og lod de to turtel duer være i fred.
Jeg fandt min tegning frem igen, og kiggede intenst på den...Jeg lod længselsfuldt fingre glider hen over den sorte silhouette med et lille suk...
Det havde sådan lignet at han havde det sjovt, og det havde givet mig en uendelig lyst til at være med...

Pludselig smækkede mit vindue op og et halvkvalt skrig forlod min hals, imens jeg skræmt kiggede over på vinduet, som nu stod og svingede lidt.
Jeg kiggede hurtigt rundt i rummet, og sukkede lettet da der ikke så ud til at være nogen.
Jeg pilede hen til vinduet og lukkede det langsomt, da Meridas velkendte stemme
alamerede om at der var aftensmad..
"Jeg kommer!....Nu" mumlede jeg og kiggede en enkelt gang rundt i rummet inden jeg løb ned af trapperne for at få fyldt min sultne mave.

Det havde været en lang dag og jeg lå og halv slumrede, da et potte plante pludselig faldt til jorden og smadredes.
I et halvt sekund reagerede jeg ikke, før jeg med et sæt satte mig op og kiggede skræmt rundt i rummet...Mit blik fløj så hen på den smadrede potte plante, og på de bare fødder ved siden af...
Jeg kiggede langsomt op af, og til sidst landede mit blik på et teenage drenge ansigt, der sad på et hovede beklædt af hvidt hår.
Jeg må have set ret skræmt ud, fordi drengen lagde overrasket hovede på skrå, med håb lysende ud af øjnene da han spurgte et enkelt spørgsmål...
"Kan du se mig?"



Orh HVAD!
Hva, er man lige spændt eller hvad...?
Har jeg lige været ninja med det her afsnit...Eller noget...
Måske turtle...Fordi det kommer lidt sent...
Ninja...turtle...Hyhy!
Når ja undskyld forsinkelsen, here it is!
Godnat alle mine små dejlige aber!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...