The Big Four

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 maj 2013
  • Opdateret: 5 dec. 2013
  • Status: Igang
Movellaen er en fan-fic om Merida, Jack Frost, Rapunzel, og Hiccup, som bliver samlet for at bekæmpe de mørke tanker en ond troldmand sender ud til folk over hele verden, som er på vej til at starte krig. De fire unge kender ikke hinanden og har i starten en smule svært ved at tolerere hinanden, men en rigt venskab -Og kærlighed- opstår i kampen mod det onde.

Movellaen er skrevet i Jeg person fra Rapunzels vinkel :D!

30Likes
30Kommentarer
1232Visninger
AA

2. Merida

Merida
Jeg hoppede ud af karreten og kiggede op på det kæmpe store slot. Det er her jeg skal bo, i nogle uger! Glæden var ikke til at styre og jeg lavede et glædeshop, hvilket fik nogen til at fnise. Jeg kiggede ud under hætten fra den røde kappe og så en pige på min alder, med en grøn kappe lidt længere fremme. Hendes hår var kæmpestort og en ildrød farve. "Mit navn er Merida!" hun rakte hånden frem og jeg tog den forsigtigt "Rapunzel" vi smilede begge to og hun begyndte at trække mighen over gårdspladsen og ind på slottet. Jeg løb glædeligt efter hende "Men hvad med mine kufferter Merida?" jeg var en lille smule nervøs, men glæden boblede samtidig i mit bryst, så jeg valgte at ignorrere det "Dem er der nogen der henter og tager op på dit værelse" hun havde et smuk accent. "Men hvor er vi på vej hen?" hun smilede stort om til mig, på trods af hun ikke havde set mit ansigt endu på grund af hættens skygge "Jeg vil have at du skal møde min familie! Jeg har en far og en mor, og 3 lille brødre!" det med søskende var noget nyt for mig...Jeg havde aldrig haft noget der bare mindede om en lille bror eller søster. Vi løb op af trapperne og hun smækkede døren op, til en kæmpe spisestue "Hun er her!" alle kiggede på os. Det vil sige hendes mor, hendes far, og hendes brødre. Hendes mor så en smule anklagende på hende "Merida, hun har ingengang fået sin kappe af endu" Merida kiggede over sin skulder på mig og smilede undskyldene. Jeg trak forsigtigt hættet af og de stirrede alle sammen "Blond hår!" råbte en af drengene og pegede på mig. Jeg kigge let på et lille tot og nikkede. Merida tog sig selv i at måbe og hun lukkede munden. Hun gik over og kiggede undersøgende på mit hår. En lille buttet dame kom og tog mit kappe forsigtigt af mine skuldre, og Meridas underkæbe faldt ned på hende bryst igen "Og der er meget af det" jeg trak let på skuldrene "Lige nu er det jo  bare sat op i en fletning" De små drenge løb over og greb fat i mit hår "Blond hår Blond hår!" råbte de i kor, og en af dem fik fat i eleastikken og rev den ud ved et uheld. Mit lange blonde hår faldt ned i et bunke på gulvet "Der er måske lidt for meget Punzie" Merida måbede endu mere, men rystede på hovededt og begyndte at grine  da hun gik om og holdte mit hår op "Skal du aldrig klippes?" grinede hun og jeg kiggede forsigtigt om på hende "Måske" grinede jeg "Vil du klippe mig nu?" hun nikkede smilende "Men det skal stadig gå til min talje!" smilede jeg, og hun førte mig ovenpå.


Jeg kiggede ned på mit hår der lige var faldet af, og sukkede berogliget da mit hår ikke blev brunt ligesom i drømmen. Jeg kiggede i spejlet..Det var faktisk en befrielse at få det klippet af. Drengene legede rundt i mit afklippede hår og jeg smilede til Merida "Tak" jeg løftede let op i det nu kun talje lange blonde hår, og kiggede så på Merida...Hun havde en rift på kinden. "Nu er det min tur til at hjælpe" smilede jeg og skubbede hende ned på stolen. Jeg gav hende en af totterne som stadig sad på mit hovede i hånden og smilede, hvorpå jeg begyndte at synge.

Flower, gleam and glow
Let your power shine
Make the clock reverse
Bring back what once was mine

Heal what has been hurt
Change the Fate's design
Save what has been lost
Bring back what once was mine

What once was mine


Endu en gang kunne jeg se Merida måbe da mit hr lyste op imens jeg sang. Da jeg var færdig smilede jeg til hende og jeg pegede på min egen kind der hvor hendes rift havde været. Hun mærkede efter og smilede stort og overraskket "Tak Punzie..Den sved faktisk lidt" jeg smilede tilfredst og det samme gør hun "Når Punzie er du klar til at komme ud på eventyr?" jeg nikkede og vi fik hurtigt vores kapper på, og løb ud til hestene, som vi svingede os op på. Og så var det afsted mod skoven!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...