What is love?!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2013
  • Opdateret: 23 jun. 2013
  • Status: Igang
Okay, den handler - som de fleste måske allerede har gættet - om kærlighed. Kan lige hilse at det måske ikke lige er for sarte sjæle ... tjek aldersgrænsen!
Kort sagt er det pigen Lee, der er i gang med at tage sin uddannelse, men med et ændres venskaber sig til noget hun aldrig ville have troet kunne se for hende. Hvad vil der mon ske? Og hvem er det hun møder? Læs den og få svarene.

13Likes
6Kommentarer
1096Visninger

1. første

”Lee? Prøv lige at tjekke ham her ud, han er sygt lækker …” Et støn slap over mine læber. Min sambo og bedsteveninde, Sophie, stak sin mobil midt i fjæset på mig.

Jeg rullede med øjne og løftede hovedet let, men uden at se på skærmen. ”Seriøst? Jeg laver lektier, vi har prøve på mandag, så det burde du egentlig også.” Nu var det hendes tur til at stønne. Mine fingre gled hen over tasterne på min PC.  Måske var jeg lidt af en nørd.

”Det gør jeg også,” sagde hun og prøvede mislykkedes at lyde fornærmet.

”Hmm …” mumlede jeg skeptisk. ”Helt klart.” Flere kliklyde, og siden blev fyldt med ord, det kan godt være at det var pære nemt, men det gør vel ikke skade at genopfriske det, vel?

”Ja ja, jeg researcher bare lidt.” Et fornøjet smil gled over hendes velplejede ansigt. Min mobil brummede på bordet, og skærmen blev lyst op af en ny sms.

”Yeah right,” sagde jeg og strakte mig ud for at nå den.  Jeg trykkede på den lille runde knap forneden, for at se hvem der ville i konkakt med mig. Sophie? Hvad ville hun som hun ikke bare kunne sige?

Et billede. En dreng med flot, sort hår, øjnene var blå og et smil var placeret i det hjerteformede ansigt. Han var mere end bare sygt lækker. Der var en tekst med til billedet: Når du ikke vil se, må man jo finde på andre metoder!!!

Jeg rynkede næsen, og så op hvor jeg mødte hendes øjne, der var tændte som julelys. ”Hvad syntes du så? Sagde jeg ikke at han var lækker?” Mine øjne rullede op mod loftet og derefter tilbage til hendes. Måtte jeg ikke bare få gjort mit arbejde færdigt?

”Hvis jeg indrømmer at du har ret, vil du så lade mig være?” Hun nikkede svagt og så spændt på mig. ”Ja, han er lækker, men her vi taler om en helt anden liga. Er det svar nok? Jeg har meget at lave.” Sophie vendte øjne af mig, inden hun tog hånden op for at lyne munden. Jeg grinede og lagde min mobil fra mig.

Så skulle der handels. Mine øjne strøg hen over skærmen, prøvede at finde sammenhæng mellem de sidst skrevne sætninger. Hun havde smadret min koncentration. Jeg stønnede højt og ynkeligt. Måske kunne jeg ligeså godt droppe det? Jeg havde jo også i morgen.

”Nåh, så nu er du blevet træt af det?” Sophie så fornøjet til mens jeg klappede min PC sammen. Hendes plan var fuldendt til punkt og prikke. ”Jeg tænkte det nok. Hvis du så har tid vil du så med til fest? Det er jo lørdag aften, og der skulle være gang i en fest, nede i byen …”

”Har jeg noget valg?” Okay, hun havde fanget mig, igen vej tilbage.

”Ja, faktisk,” sagde hun med et frækt smil tværet ud over ansigtet, man kunne næsten se hendes djævlehorn stikke ud fra panden under det gyldne hår. Hun forsøgte at lave en dramatisk tavshed, som hun vidste at jeg hadede. ”Du kan enten tage med mig, eller sidde her hjemme og krumme dig sammen – totalt forever alone – og fortryde at du ikke tog med mig da du havde chancen.” Fanget, jeg vidste det.

”Okay så, jeg tager med.” Jeg rejste mig højlydt op, tog min PC og gik med tunge skridt ind på mit værelse for at lægge den på plads. ”Hvad tid ca.?”

”Nu! Se at få noget festligt på, og op med humøret, det skal nok blive sjovt festabe!” Seriøst, jeg havde ellers lige håbet på at kunne trække tiden lidt længere ud ved at gå i bad – hvor jeg samtidig ville få løsnet op i kroppen.

”Outfit?” Jeg måtte nok gøre en indsats for at have det lidt sjovt, og det ville jo ikke gå hvis jeg ikke passede ind til resten af selskabet.

”Sommer og lækkert, skat.” Selvom hun var på den anden side af væggen, vidste jeg at hun smilede. Pc’en blev smidt på sengen, mens mine øjne søgte skabet. Jeg ville komme til at fortryde det her.

Den sædvanlige lyd af døren, der kommer når skydedøren til skabet bliver lukket op hørtes, og alt mit tøj kom frem i et virvar af farver og mønstre. Mine hænder trængte ind mellem alt stoffet. Lidt efter havde jeg hoppet i en kort, men højtaljet nederdel med et blomstret mønster, og en stramt siddende, kort tube top.

Mit krøllede hår hang løst ned af ryggen, jeg fadt mit børste for at køre den igennem, inden jeg lagde et friskt lag makeup på. Så var jeg næsten klar, det eneste der manglede var mine 15 cm. stiletter i neon pink.

Sophie kom gående ud i køkkenet til mig, i en tætsiddende grøn kjole, der virkelig fremhævende hendes bløde, runde former på de helt rigtige steder. Håret var blevet fyldt op med en hel del hårspray. Hun havde et lumsk smil plantet midt i ansigtet.

Der var allerede godt gang i festen da vi ankom, musikken var dunkende høj. En gruppe mennesker havde samlet sig på gulvet, hvor de stod og rockede til musikken. Belysningen var dæmpet, og man kunne hurtigt tænke sig til at personen, der holdt festen ikke havde sine forældre hjemme det næste stykke tid.

”Kom,” råbte Sophie i mit ene øre, inden hun tog om mit håndled og trak mig igennem den massive menneskemængde. Vi var på vej imod et bord, der sikkert skulle minde om en slags bar. Hun tog to kopper, fyldte dem med et eller andet – det lugtede ret stærkt – og gav den ene til mig. ”Skal vi se hvem der kan blive fuld først?” Typisk.

Jeg gad egentlig ikke, men alligevel hoppede jeg med på hendes lille leg. Koppen blev ført op til munden, og inden længe havde jeg tømt halvdelen af den. Jeg kunne mærke varmen fra alkoholen skulle igennem kroppen. ”Bare kom an,” råbte jeg igen, og tømte koppen.

”Sådan skal det lyde, skat.” Sophie førte koppen op til sin mund, for første gang, og tømte den næsten. ”Men der er lige en du skal møde,” råbte hun og så om bag mig. Jeg fulgte hendes blik og stoppende, da jeg mødte drengen fra billedet. Han begyndte at gå hen imod os.

”Helle for ham,” sagde jeg lumsk. Der skulle jo ske et eller andet godt for mig til den her fest hun havde slæbt mig med til.

”Desværre, jeg tror ikke at du kan få ham til at tage med dig hjem i aften.” Jeg så mistroisk op på hende. Troede hun virkelig at jeg ville have nogen med hjem? Eller mente hun at jeg ikke kunne få nogen med hjem? Det måtte komme an på en prøve. ”Jeg mener bare; det er jo ham, der er værten.”

”Kan værten måske ikke forlade sin fest?” Jeg vidste at det var dumt sagt, men jeg kunne ikke lade hver. Sophie himlede med øjnene. ”Gider du ikke fylde den her op med noget mere at det der fra før?”

”Jo men jeg har noget endnu bedre til dig. Snak du bare lige lidt med ham der, så finder jeg noget slik til dig.” Slik? Hvis det ikke var fordi jeg kendte hende så godt, ville være blevet skør i hovedet af alle hendes gåder.

Hun tog koppen ud af min hånd, inden hun vendte sig om mod bordet igen. Jeg så mig omkring. Fyren, der lige havde været vores samtale emne, var næsten nået herhen. Jeg besluttede at gå ham i møde, hvilket også ville sige, at jeg kom lidt på afstand af Sophie.

Han så mig i øjnene. Billedet havde slet ikke ydet ham retfærdighed, hvordan var det overhovedet menneskelig muligt at se så overjordisk godt ud? Langsomt gav jeg ham elevatorblikket, hvilket for mig til at slikke mig om læberne.

Håret sad rodet, men på en ekstrem lækker måde. Hans blå D-WEL T-shirt sad så man kunne se omridset af en velformet brystkasse, og matchende denim farvede shorts sad som de skulle – lidt neden om røven. Well, han var lækker.

Mine øjne røg igen op, standsede ved hans læber. De så virkelig bløde ud. Jeg slikkede mig igen over læberne, mens et smil foldede sig ud over dem.

”Hvad har vi så her? Jeg vidste ikke at der var blevet bestilt fisk, men jeg er ligeglad. Jeg elsker sild.” Min krop kunne ikke lade vær med at reagere, så jeg begyndte at grine. Et frækt smil spandt på hans læber, troede han at jeg var faldet for hans charmerende ord? Virkelig? Så billig var jeg altså ikke.

”Tak,” sagde jeg alligevel, måske ikke så højt at han kunne høre det, men jeg sagde det. ”Du er nu også selv ret lækker.” Lidt højre. Han smilede, jeg var sikker på at han havde hørt hvert et ord.

”Christopher!” en glad og højtrystet Sophie bag mig. ”Det er en fed fest du har fået stablet på benene her. Jeg troede slet ikke at du havde det i dig, men jeg skal jo tage fejl nogle gange, ik’?” Hun stak mig koppen.

”Øh … Sophie! Godt at se dig.” Han smilede, men man kunne se at det var falskt. Kunne han ikke lide hende? ”Jeg kan se at I to kende hindanden.” Hans øjne gled frem og tilbage mellem os. Jeg nikkede.

”Vi er samboer,” jeg ville have sagt noget hvis Sophie ikke var kommet mig i forkøbet. ”Du ved studering, og sådan noget pis? Ringer der en klokke?” Christopher så ned på mig og smilede.

”Nå nå, så kender i vidst hinanden mere end jeg troede?” Hans stemme var sarkastisk, med en anelse af … skuffelse? Hvad var der sket mellem ham og Sophie?

Jeg førte Kanten af koppen op til læberne, og tog en slurk. Min tunge eksploderede i et virvar af smage. Et umm … slap over mine læber. Sophie begyndte at grine. Jeg kunne høre hendes tanker lige så tydeligt som hvis hun havde sagt dem højt. ”Jeg sagde det jo, slik.” Jeg tømte den, og kunne mærke at det svimlede lidt for mig. Det var stærke sager hun fik hældt i mig i aften. Luften her inde var langsomt begyndt at blive tættere.

”Det ser ud som om det der smager ret godt hva’?” Jeg nikkede langsomt til ham. ”Har du ikke lyst til at hente noget til mig også, Sophie?” Han så med indebrændte øjne på hende.

”Selvfølgelig,” sagde Sophie sukker sødt, før hun vendte sig om og gik. Hendes røv svajede flirtende fra side til side. Det så ikke ud som om Christopher lagde mærke til noget dér. Tværtimod var det som om han tænkte sig helt væk her fra.

”Har du lyst til at danse?” sagde han pludselig efter lidt pinlig tavshed. Jeg kunne ikke sige noget, men så derimod ned min tomme drink. Ville jeg overhovedet danse med ham? Jeg kunne i hvert fald ikke sige nej til sådan et fristende tilbud.

”Hvad med Sophie?” sagde jeg i stedet. Hun skulle nok klare sig, men jeg vidste ikke helt hvad jeg skule gøre.

”Det kan godt tage lidt tid, og det er jo bare én sang.” Christopher smilede et charmerende, skævt smil. Jeg nikkede og efter at have stillet koppen fra mig, fulgte jeg ham ud midt i menneskemængden. Vi blev presset tæt sammen. Somme tider blev jeg skubbet i ryggen hvor jeg derefter hamrede ind i hans brystkasse. Christopher fandt det ikke lige så pinligt som mig, han grinede bare og det smittede af på mig.

Musikken blev hurtigere og dansen mere voldsom. Jo hurtigere jeg bevægede mig desto mere svimmel blev jeg. Mit åndedræt blev mere overfladisk. Det begyndte at sortne for mine øjne. Jeg standsede op og tog mig til hovedet. En person hamrede ind i min ryg, mine ben kunne ikke klare det og knækkede sammen.

Jeg havde forventet at jeg ville ramme gulvet – eller et par fødder – men en hånd greb om bag min ryg, og i stedet blev jeg nu presset ind mod Christophers brystkasse. Mine øjne lukkede sig i. han løftede mig op, og slæbte mig hen over gulvet.

Jeg kunne mærke noget blødt stof under min krop. Christopher måtte have lagt mig i en sofa eller noget lignende. Forsigtigt åbnede jeg øjnene og så op i to blå. De sorte pletter var forsvundet, men mit hoved dunkede en hel del. Hvad havde Sophie givet mig?

”Christopher?” fik jeg mumlende frem. Øjnene flyttede sig så jeg bedre kunne se. Han sad på kanten af en sort sofa.

”Hvad skete der?” Han lød febrilsk. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Kvalmen var begyndt at komme frem i min hals. Hvordan skulle jeg vide hvad der var sket?

”Øh …” forsøgte jeg mig frem, men blev af brudt af en Sophie, der kom spankulerende surt herhen med driks i hænderne. Havde hun ledt efter os?

”Nå så det er her I gemmer jer?” sagde hun med en glad stemme, der slet ikke passede til hendes ildrøde ansigt. ”Jeg kan se I hygger, men jeres drink er altså klar nu.” Hun strakte armene frem så vi kunne tage imod dem.

”Gå lige,” Christopher var rasende, men hvorfor? Hun havde da ikke gjort noget, eller havde hun? Jeg så op, hans smil var ikke det mindste sted at finde. ”Nu,” fortsatte han med en hård stemme.

”Hvad sker der?” forsøgte jeg mig frem. Jeg så fra den ene til den anden. I was totally lost.

Sophie gryntede et eller andet utydeligt, men sagde så: ”Det må du spørge Christopher om.” Jeg rynkede min pande. ”Lee, jeg tager hjem. Kom med eller bliv jeg er fucking ligeglad, med hvad du gør. Tag jeres drinks og jeg er skredet!” Jeg ventede lidt. Hvad fanden havde hun gang i? Der var ingen af os, der tog vore drinks.

”Fint, jeg kan se at du bliver. Farvel,” sagde hun bryskt. Jeg mødte hendes blik, der var fyldt med vrede og indre had. Var jeg besvimet eller noget? Det her var fucking forvirrende. Hun rankede ryggen, og begyndte at gå. ”Vent lidt, i mangler dem her.” Jeg nåede ikke at reagere før Christopher og jeg var blevet gennemblødte af det fucking latterlige alkohol. ”Fortsæt I bare med at snave bag min ryg, jeg skrider fucking nu!” Jeg satte mig op, og åbnede munden for at sige noget, men hun var allerede væk.

Vi havde fucking aldrig snavet! Altså, jeg havde ikke noget imod hvis vi gjorde, og det burde hun fucking ikke tage så tungt hvis vi gjorde, eller burde hun?

Jeg op på Christopher, der havde rejst sig. ”Hvad fucking skete der lige?!” Ja, jeg var vred, og hvis Christopher vidste noget om hvad der skete, skulle han fortælle mig det.

”Jeg ved det ikke helt,” han så ned af sig selv. Alt hans tøj var drivvådt, og det var mit sikkert også. Han gemte på noget, jeg vidste det. ”De forældre slår mig ihjel,” mumlede han surt.

”Har vi snavet?” Jeg kunne ikke lade vær med at spørge, selvom at det nok ville have været klogest at holde min kæft. Han så mig i øjnene.

”Nej.” Hård, men kort og kontant. Jeg kunne føle at han ikke løj, og derfor valgte jeg at stole på ham. Min krop rystede, jeg havde det ikke godt og det var begyndt at blive lidt køligere. Jeg forsøgte at rejse mig op, men det begyndte at svimle igen.

”Jeg skal hjem, men jeg tror ikke at jeg kan gå,” totalt åben hvad skete der lige for mig. Jeg ville ikke hjem – i hvert fald ikke endnu – når jeg vidste at hun var der. Det ville bare gøre situationen værre. Jeg hadede når vi kom op at skændes.

”Du kan da ikke tage hjem, Sophie er der.” Christopher så omsorgsfuldt på mig, men jeg kunne jo heller ikke blive her, vel? Jeg rystede på hovedet. ”Lee, du kan bare tage med mig hjem, i morgen har hun fået en tænke pause. Jeg skal nok køre dig hjem til den tid.” Jeg havde ikke andet end bare lyst til at blive hos ham.

Jeg forsøgte at rejse mig op, men mine ben knækkede sammen under mig, igen. Christopher greb fat i mine hofter, og derved modvirkede han et fald. ”Jeg er træt, og fryser,” mumlede jeg lige op i hans smukke ansigt. Han nikkede, og flyttede armen op til min skulder for at støtte mig, men stadig kunne gå.

Han bevægede sig over mod en dør. Hoveddøren? Men var jeg ikke allerede hjemme hos ham? ”Hvor skal vi hen?” mumlede jeg, min stemme lød skrøbelig, ligesom efter en man har grædt ekstremt voldsomt – hvilket langt fra var sket.

”Hjem,” svarede han venligt og stille.

”Hjem?” Jeg var forvirret, igen. Der var et eller andet galt her. Enten var det Sophie, der fucking havde løjet overfor mig, eller Christopher, som ville et eller andet med mig. Christopher så lidt forvirret på mig. ”Ja, er det da ikke dig, der bor her?” Nu rynkedes hans pande.

”Nej, det er min ven Sam, der bor her og holder fest,” mere forvirring? Tak, siger jeg bare.

”Men Sophie sagde …” Måske skulle jeg ikke tage alt hvad Sophie sagde bogstaveligt. Hvor meget kunne jeg stole på hende – hvis jeg overhovedet kunne –? Jeg hadede den her følelse af at være i dilemma.

”Jeg ved ikke hvad Sophie har sagt til dig, men jeg ved at du næsten ikke kan stå på dine ben længere, så lad mig tage dig med hjem.” Mine øjne lukkede sig i, mens jeg forsigtigt nikkede. Hans greb blev strammere. Christopher fandt sin mobil frem for at ringe efter en taxi, og derefter sende en sms til Sam for at fortælle at vi var gået.

Taxien holdt hurtigt udenfor. Christopher gav hurtigt chaufføren sin adresse, efter at have læsset mig ind på bagsædet. Byen susede hurtigt forbi i et virvar af grå og sorte farver. Jeg lænede hovedet op af vinduet. Det var behageligt koldt at sidde sådan. Christopher sad ved det andet vindue. Jeg kunne mærke hans blik hvile på mig.

Mine øjne var ved at falde sammen, da taxien endelig stoppede udenfor nogle lejligheder. Der var ca. tre etager ved hver opgang. I nogle få af dem var der stadig lyst tændt. Jeg så mig omkring da vi gik op af fortovet. Mine ben havde fået selvtilliden til selv at holde sig oprejste igen.

Kvarteret så ikke specielt børnevenligt ud. Christopher måtte enten være flyttet hjemmefra eller så måtte hans forældre ikke have så mange penge.

”Bor du alene?” spurgte jeg bare ud i den blå luft. Jeg så mig omkring i den lille lejlighed. Den lå på anden sal og så egentlig meget pæn og rydelig ud i forhold til hvad man kunne forvente hvis han boede selv.

”Jeg har et marsvin,” sagde han med smil i stemmen. Christopher tændte lyset og gik ind i stuen hvor der stod et lille bur. ”Han hedder Fri.” En lille langhåret pelsklump lå sammen rullet på bunden af buret. ”Han er meget doven.”

”Fri?” spurgte jeg. Jeg kunne godt lide det navn. Det var smuk og fredfyldt, men ikke et typisk navn at give sit kæledyr. ”Det er smuk.” Christopher vendte sig om mod mig.

”Du er smuk,” sagde han bare og så mig dybt i øjnene. Nervøst brød jeg øjenkontakten ved at kigge ned på hans læber, som om jeg overvejede at kysse ham. Han rykkede tættere på, og hvor meget jeg end havde lyst til at kysse ham, kunne jeg ikke. Det ville jeg ikke gøre mod Sophie. Hun var så ked af det fordi hun havde troet vi havde snavet.

Christopher stod helt tæt på mig nu. Jeg var ved at gå i panik, mine øjne flakkede rundt, og jeg trak mig væk. Jeg ville virkelig ikke afvise ham, men jeg kunne bare ikke undgå det. ”Hvor skal jeg sove?” spurgte jeg og prøvede at lette den akavede stemning lidt.

Han rettede sig op. ”Du kan sove i min seng, og så sover jeg på sofaen.” Jeg nikkede forsigtigt. Det var tydeligt at høre at han avede sig over at jeg ikke lod mig rive lidt med. ”Du kan låne en af mine trøjer at sove i,” tilbød han, jeg gentog hoved bevægelsen.

Vi gik i et rum hvor der var lidt mere rodet end resten af huset – eller de rum jeg havde set. Her stod en seng, og et skab. Christopher åbnede en af dørene, og hev en af skufferne ud. Han roede lidt rundt i den til han fandt en grøn T-shirt. Den så ret stor ud til mig, men det var jo bare bedre.

”Hvor er badeværelset?” Jeg vidste ikke hvor meget jeg var til besvær, men jeg havde da lov til at tisse.

Christopher gik ud af værelset, og stoppede foran en dør lige på den anden side af gangen. ”Tak, og godnat så, tror jeg,” jeg så ham i øjnene.

”Godnat Lee,” sagde han bare – nok mere til sig selv end til mig – inden han gik ind i stuen. Jeg gik ind på toilettet, hvor jeg tog tøjet af og tog trøjen på. Den hang virkelig løst og gik mig til ned under røven. Perfekt.

Jeg tog det våde tøj med ind på værelset, og hængte det på en radiator der inde.

Min krop dumpede træt ned i sengen. Jeg var helt udmattet. Sengen var behageligt blød, ligesom jeg fortrækker den. Dynen og puden var beklædt i noget mørkt sengetøj, rimelig dirty efter min mening. Det gik ikke lang tid før søvnen faldt ind over mig.

Solen skinnede ind gennem vinduet, hvilket fik mig til at tænke på at jeg havde glemt at trække gardinerne for i nat. Jeg åbnede langsomt øjne, og strakte min krop. Den var blevet lidt stiv efter gårsdagens aktiviteter.

Jeg satte mig op i sengen, den knirkede lidt. Underligt det plejede min seng da aldrig at gøre … Først der kom jeg i tanke om at jeg slet ikke var hjemme. Jeg havde overnattet hos Christoffer. Af en eller anden grund følte jeg mig helt nøgen.

Jeg så ned af mig selv, men jeg havde stadig den samme grønne trøje på, som jeg faldt i søvn i. Min røv skubbede sig ud til kanten af sengen. Jeg rejste mig op. Spekulerede på om jeg skulle tage mit tøj på. Jeg gik hen til radiatoren. Det var stadig fugtigt.

Stille bevægede jeg mig ud på toilettet. Jeg kørte mine hænder igennem håret og sikrede mig at trøjen ikke var gennemsigtig. Da mine værste bekymringer var væk, bevægede jeg mig stille ud i køkkenet. Måske sov Christopher stadigvæk.

Faktisk ville det egentlig være rart hvis han gjorde. Jeg havde brug for at være lidt alene, men på den anden side ville det også være ret stodderagtigt, at gå rundt i en ret fremmed persons hus mens han sov. Da jeg kom ud i køkkenet kunne jeg høre at tv’et inde i stuen var tændt.

I stedet for at stoppe i køkkenet spankulerede jeg videre ind i stuen, hvor jeg fandt Christopher slænget hen i sofaen med et tæppe omkring sig. Hans hår var rodet på et helt vildt sexet måde. Fuck han var lækker. Jeg kom gående ind og satte mig i en tom lænestol.

”Godmorgen snorketræ,” en ekstrem sexet stemme lyd henne fra sofaen. Havde jeg virkelig snorket så højt, og meget, at man kunne høre det igennem væggene?

”Har jeg snorket?” sagde jeg med en meget lille stemme.

Han satte sig op så jeg bedre kunne se ham. ”Nej nej, slet ikke,” rent sarkasme flydt som et vandfald ud af hans mund. Mine kinder blev varme, men idet mindste havde han da fået sin kækhed tilbage. ”Har du sovet godt?” et skævt smil var placeret midt i hans ansigt.

”Øh … ja, du har en god seng,” sagde jeg, ret overasket over mit svar. Det var ikke noget jeg normalt ville sige til en af mine venner – veninder.

”Jeg ved det,” grinede han. Jeg fattede ikke helt hans humor. Christopher rejste sig op, og gik over mod terrassedøren. Jeg rynkede panden af underen, mens jeg fulgte hver og en af hans bevægelser. ”Jeg skal bare lige trække lidt luft, ryger du også?” Hvordan kunne han dog tro det?

”Nej,” sagde jeg bestemt. Han trak på skulderne og gik udenfor. Lidt efter kunne jeg se en damp af røg flyve op mod himlen. Egentlig plejer jeg at syntes at det er ret klamt, men at se ham stå sådantændte mig bare.

Det var med modvilje at jeg fastgjorde øjnene til skærmen. Christopher havde slået over på nyhederne. Der havde været en brænd i nærheden, de mente at det var nogle unge, der havde haft det lidt sjovt efter en fest.

”Hvorfor skal de altid tro at det er de unge eller nogle udlændinge?” mumlede jeg for mig selv. Jeg havde ikke opdaget at Christopher var kommet ind på han sagde: ”Ja, det tænker jeg også altid. Det kan jo lige så godt være nogle sindsforvirrede pensionister.” Det fik mig faktisk til at grine.

Jeg så over mod døren. Han lukkede den langsomt efter sig. ”Prøv at forestil dig en 90årig mand, med rollator og en fakkel eller sådan noget.” Vi havnede begge to i et grineanfald.

”Det gad jeg godt have set.” Jeg gav ham ret, og gav ham lige elevator blikket. Christopher havde ikke andet på end et par lange natbukser. Hans overkrop var muskuløs, det var sådan en krop man kun fik ved at gå i træningscenteret næsten hver dag.

”Er du sulten,” spurgte han og var allerede på vej ud i køkkenet. Jeg besluttede mig for at følge efter ham.

”Ja, lidt,” sagde jeg da jeg kom ind af døren. ”Hvad har du?” Han roede i et skab ved siden af ovnen.

”Boller?” Jeg nikkede, og gik tættere på. Han rejste sig op for at gå hen til brødristeren. Den så ud som om den blev brugt ret ofte. Well, brødet bliver vel ikke mere fyldt af fedt og sukker når det får varme? Han tændte og indstillede den.

Jeg stod lænet op af køkkenbordet. Mine øjne studerede hans sorte hår. Det hang rodet til den ene siden ned over hans øjne. Lidt ligesom emo-hår.

”Der er noget jeg har tænkt på,” sagde han stille, og virkede lidt nervøs. Jeg rynkede panden, og en mm … lyd slap over mine læber. ”Hvorfor ville du ikke …” Han holdt inde, man kunne se at det var noget, som gik ham på.

”Hvorfor hvad?” forsøgte jeg, og fangede hans øjne da han ikke sagde noget.

Christopher afbrød øjenkontakten. ”Hvorfor ville du ikke kysse mig?” fløj det bare ud af ham. Der landede en sten i min mave. Jeg havde ikke lyst til at fortælle andet en sandheden. ”Altså jeg ved godt at jeg nok havde fået lidt at drikke og sådan … men … Det er bare …”

”Nej, jeg vil mere en gerne kysse dig!” afbrød jeg ham. Okay måske var det ikke lige sådan jeg skulle have formuleret det. Christopher så en anelse forvirret, men glædeligt overrasket på mig.

”Hvorfor gjorde du det så ikke?” Hans spørgsmål ramte mig, jeg havde ikke lyst til at fortælle ham sandheden mere, men jeg var ligesom fanget.

”Øh …” jeg så ham dybere i øjnene og kunne mærke rødmen farve mine kinder. Han smilede opmuntrende til mig. ”Du ved … Sophie.” Han nikkede forstående, men hans blik var skuffet.

”Du ville ikke gøre hende ked af det?” Jeg rystede på hovedet. ”Lee, hun behøver jo ikke at få noget af vide, vel?” Igen rystede jeg på hovedet. Han rykkede sig nærmere, uden at afbryde øjenkontakten. ”Og hvis du stadig gerne vil?” Forsigtigt nikkede jeg med hovedet.

”Kys mig,” forlangte jeg. Vores hoveder nærmedes hindanden. Jeg lagde mit let på skrå så næserne ikke ramte stødte sammen. Han ånde ramte min, og lugten af røg ramte mig. Grinsten, der satte sig i mig fik mit hoved til at dunke.

Vores læber mødtes, og alt inden i mig eksploderede. Det var fantastisk. Vi kyssede hinanden intenst, men ivrigt. Det havde aldrig føltes så godt før. Jeg ville have mere. To hænder lagde sig rundt om mit hoved. Det varmede i mine kinder.

Jeg placerede mine arme rundt om hans hals, og trak ham længere ind til mig. Mine læber skiltes let ad, jeg ville have mere. Fuck up med hvad Sophie ville tænke. Min tunge søgte hans, og inden længe stod jeg og råsnavede med en fyr jeg næsten ikke kendte.

Christophers hænder gled længer ned, fulgte hver eneste form og indhug de stødte på. Det summede rart i mig, da de landede på min røv. Jeg kunne mærke han tøvede lidt, inden han greb fat om mine balder for at masere dem lidt. Små veltilfredse støn slap ud mellem kyssene.

De glæd igen længer ud og tog fat om mine hofter. Her hvilede de dog kun i få sekunder, før de greb ordentligt fat og løftede mig op ved siden af brødristeren. Den sagde et klik for at fortælle at den var færdig.

Jeg flyttede mine hænder ned for at mærke hans brystkasse. Christopher løftede hovedet for at sige noget. ”Er du stadig sulten?”

”Mere efter dig,” sagde jeg og prøvede at lyse sexet, med min forpustede stemme. Jeg spredte mine ben så det han ned på hver sin side af hans. Christopher sænkede igen hovedet, men denne gang begyndte han at kysse min hals.

Min mave snoede så sammen. Jeg låste mine ben om hans og nød følelsen af at have hans læber mod min hud. Det varmede inden i. Flere små støn flød ud over mine læber, jeg prøvede at holde dem inde, men kunne ikke. Det så ikke ud til at Christopher tog det som en dårlig ting.

Hans hænder tog fat om min røv, og løftede mig op. Jeg elskede det. Man kunne ikke helt sige at jeg stadig var jomfru eller noget, men jeg havde aldrig prøvet det på den her måde. Han nåede dog ikke så langt før han stødte ind i døren.

Christopher snurrede rundt, med mig i sine arme. Hans muskler spændtes, og jeg blev presset op mod døren. Mine fingre snurrede sig ind i hans nakkehår. De filtrede sig mere og mere ind. Han bevægede sig lidt under mig. Og døren blev åbnet.

Jeg nåede ikke at opdage det, men lige pludselig var jeg igen i hans seng. Denne gang havde jeg bare fået en smule mere selskab. Christopher så oven på mig, mens han støttede sin kropsvægt, med sine arme så jeg ikke blev helt mast.

Han Kyssede mig, mens en hånd sneg sig op under trøjen. Det tog alt for lang til, så jeg tog mod til mig. Med fødderne prøvede jeg at skubbe hans bukser ned. Det var der jeg opdagede at han kun havde natbukser på. Jeg var pænt ligeglad – syntes egentlig at det var et flot syn jeg mødte – grinede bare en smule.

Christopher stoppede sine læber og jeg åbnede øjnene. De flotte, skinnende, varme, blå øjne så direkte ind i mine. Et par sekunder lå vi bare sådan her, uden at sige et ord til hindanden. Den eneste lyd her var at høre, var vores hakkende vejrtrækning.

”Det her var slet ikke meningen,” mumlede han. Jeg havde ingen idé om hvor det kom fra.

”Hvad er meningen med livet?” spurgte jeg, og mente det slet ikke så dysteret som der måske lød.

”Det ved jeg ikke,” savrede han bare. Jeg ville have sagt noget, men min mund var pludselig travlt beskæftiget. Han flåede sin trøje af mig. Med et blev jeg en smule genert, men ville ikke tillade at lade mig mærke af det.

Hurtigt rakte Christopher om bag mig, og åbnede Bh’en – den havde jeg sovet med – som om han var verdensmester. Nu lå jeg bare i min g-streng. Hans læber gled langsomt længere ned, hvert et sted de placered deres små kys sitrede min hund.

Christopher drejede og satte kurs mod mit ene bryst. Det andet havde hans hånd fundet og var begyndt at masere. Han slikkede mig rundt om brystvorten, hvilket fik en kildende fornemmelse til at skyde igennem mig.

Trusserne blev hevet ned, og der gik ikke lang tid før han havde trængt op i mig. Jeg spændte lidt i kroppen, men efter hånden begyndte jeg at lyde det mere. For hvert stød stønnede jeg. Det begyndte at gå hurtigere og mine støn blev højere.

Først her gik det op for mig, hvad jeg rent faktisk var i gang med. Jeg åbnede øjnene. Christopher kyssede mig op og ned af halsen, det var gået for vidt, jeg vidste det. Hvorfor havde jeg ikke indset at det var forkert lidt tideligere?

”Det er forkert,” begyndte jeg at klynke. ”Forkert.”

”Jeg ved hvad du mener,” sagde han, men stoppede ikke.

”Jeg vil ikke mere!” sagde jeg i et lidt højere toneleje.

”Ikke?” spurgte han med skuffelse i stemmen. Jeg rystede på hovedet, og først der sænkede han farten.

Efter noget tid hvor vi bare havde ligget tavse i hver sin ende af sengen, satte jeg mig op og så ned på ham. Christopher havde vendt ryggen til. Stemningen var blevet lidt trykket. Han bevægede sig lidt, og lå til sidst med front mod mig.

”Jeg forstår det ikke …” fortalte han stille. Christopher så ikke på mig.

”Heller ikke mig …” I noget tid blev der ikke sagt noget. ”Jeg tror jeg skrider.” Han så op på mig med endnu et skuffet blik.

”Du siger ikke noget til Sophie, vel?” Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige, så jeg rystede bare på hovedet. Med Dynen omkring mig, fik jeg rejst mig op og gik rundt for at finde mit undertøj. Derefter tog jeg tøjet fra radiatoren med ud på toilettet for at klæde mig på.

Da jeg var færdig åbnede jeg døren, og så Christopher stå med hovedet inde i klædeskabet. Han havde taget sine natbukser på igen, og var sikkert i gang med at finde en trøje.

”Øh … tak for … du ved …” Hvorfor var jeg så nervøs? Han kom ud fra skabet og så på mig med store øjne.

”Går du nu?” sagde han og lød egentlig lidt trist.

”Du skal ikke køre mig hjem, jeg kan sagtes selv gå …” Jeg ville hellere end gerne gå hjem.

”Jeg forstår, men kan jeg alligevel ikke få dit nummer eller noget … jeg ved godt at vi måske ikke er kommet særlig godt fra start – eller jo, bedre end med nogle af mine andre venner – men …” Okay, måske kunne det være okay at holde kontakten, der er jo ingen her, som siger at det ville blive til noget.

Jeg tog min mobil op af lommen, og gav den til ham. ”Skriv det ind.” Få bib-lyde og så var jeg gået ud af døren med kursen hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...