Amnesia

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2013
  • Opdateret: 24 sep. 2013
  • Status: Igang
Jeg ved intet om mig selv. Hvem jeg er, mit navn, min familie, mine venner, min fortid, hvor jeg kommer fra. Intet - Seraphine.

Seraphine er en pige som vågner op hjemme hos en fremmede der fandt hende og gav hende hendes navn. Seraphine ender så med at bo hos denne fremmede, men der er en hemmelighed om Seraphine som ingen kender til, ikke engang hende selv. Seraphine får lov til at leve sit liv i fred og ro, men det kom ikke til at vare længe da mærkelige væsner dukker frem i hendes hverdag desperate efter hendes liv. En dag hvor hun bliver omringet af disse væsner kom der to personer frem som redder hende, men kort efter finder hun ud af at de ikke er fra denne verden. Nysgerrige over hvorfor de er efter hende tager de hende med sig tilbage hvor et mere forskruet liv venter hende.

0Likes
1Kommentarer
529Visninger
AA

7. Starry Heaven

Vi var inde i en tunnel med mange farver der kom strømmende henimod os som omgivede os i cirkler. Jeg kunne se noget lys ved enden hvor jeg så kunne se en verden med en stor himmel i mange forskellige pastelfarver hvor millioner af stjerner lyste. Jeg kunne se nogle små gennemsigtige steder hvor vi landede. Det gennemsigtige sted brugte vi som transport til at komme ned på jorden hvor jeg så mange mennesker med alle sammen det samme tegn midt på panden, en stjerne. Jeg kunne ikke lade være med at stirre på dem og de kunne ikke stoppe med at stirre på mig. Jeg undrede mig over hvorfor de stirrede på mig, men jeg opdagede hurtigt at det var nok mest normalt her at have en stjerne midt på panden. Stedet så lidt gammeldags ud med huse lavet af sten og træ og med masser af boder lavet af træ hvor de solgte deres varer. Jeg kiggede mig godt omkring og kunne se foran mig et slot oppe på en bakke, senere fandt jeg ud af at det var centrum af byen. De tog mig derhen og jeg kunne se at slottet var stort og robust lavet af masser af kalkhvide sten. Der var mange blomster som havde groet sig opad slottets vægge hvor der blomstrede hvide roser. Tagene var brunrøde med masser af fugle på hvor jeg opdagede at selv dyrene havde stjerner midt på deres pander. De tog mig ind på slotsgården hvor jeg kunne se en stor gruppe løbe nogle omgange og nogle andre der sloges imod hinanden på et stykke træ over en stor dam. De bragte mig videre til jeg kom ind i centeret af hele slottets grund som lå alene i midten af slotsgårdens store plads. Vi kom ind i salen hvor der var ni rækker som viste os ryggen og kiggede op mod et podium hvor 18 personer stod, ni havde et badge om deres arme og de alle havde helt unikke uniformer på i forhold til de andre herinde. Foran dem på en væg var der et stort hul formet i et rektangel med sorte nattehimmel blå gardiner. Jeg stirrede selv derop men der var intet tegn på at der ville ske noget.

"Hvorfor står de og stirrer deroppe?"
"De ser om Star Divisions kaptajnen kommer til mødet eller ej"
"Star divi havd?"
"Du er inde i militærets mødesal hvor vi venter ordrer fra vores leder som er Star Divisions kaptajnen. Der er ni divisioner en for hver planet der eksisterer, bortset fra at vi tæller Pluto med"
"Hvorfor kalder du ham for Star Divisions kaptajn stedet for at bruge hans navn?"
"Vi ved ikke hvordan han ser ud, eller hedder så vi kalder ham bare for Star Divisions kaptajn."
"Vent i kender ikke personen? Hvorfor er han/hun jeres leder?"
"Han har altid givet os råd og ledt os på mange sejre, vi har ingen grund til at mistænke ham, men vi har ikke hørt fra ham i lang tid nu så vi frygter at han er kommet videre"
"hvor er jeg egentligt?"
"Du er i Starry Heaven, et sted hvor sjæle kommer hen når de dør i din verden til de kommer videre og bliver genfødt i jeres, men bare rolig du er ikke død endnu, vi skulle bare bruge dig i vores division. Vores Kaptajn mente at du var ret interessant siden du havde de samme evner som os selvom du er stadig er i live"
"Okay jeg er sindssygt forvirret hvad forgår der her"
"Jeg burde nok forklare dig fra starten. Du er i Starry Heaven et sted hvor folk der dør ender til de kommer videre og bliver reinkarneret. Alle her har en stjerne på deres pande som står for at de er i live og når den stjerne er ved at forsvinde betyder det at man snart skal videre. De stjerner du så før i himlen er stjerner som kommer og forsvinder når en ny kommer til den her verden og går tilbage til din. Vi er militæret og er kaldt for Eques af Daemoniumerne. Daemoniumerne er sjæle som har begået nogle synder før de døde uden at have spurgt om tilgivelse og ville gerne ud af den verden de er endt i. Vi bekæmper Daemoniumerne for at sørge for at ingen her og i din verden bliver spist af dem. Divisionerne er forskellige grupper som har hvert sit speciale og formål. Vi skal på rundtur senere så du an se til lidt og hvert. Grunden til at du er her er fordi at du er stadigvæk i live men kan bruge vores evner. Vores division, Mercury Division undrer os over hvordan så vi har taget dig herhen for at finde svar"

Jeg blev helt målløs, jeg skulle være en forsøgskanin! Jeg ville gerne stikke af men han havde godt fat om mig så det var pænt umuligt. Jeg forsøgte mange gange at komme væk men jeg kunne ikke finde nogen som helst metode som ville få ham til at løsne en smule og for hver gang jeg forsøgte at komme væk fastnede han sit greb om mig. Det var umuligt at komme væk og det eneste jeg kunne gøre var at vente og se hvad der ville ske med mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...