Amnesia

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2013
  • Opdateret: 24 sep. 2013
  • Status: Igang
Jeg ved intet om mig selv. Hvem jeg er, mit navn, min familie, mine venner, min fortid, hvor jeg kommer fra. Intet - Seraphine.

Seraphine er en pige som vågner op hjemme hos en fremmede der fandt hende og gav hende hendes navn. Seraphine ender så med at bo hos denne fremmede, men der er en hemmelighed om Seraphine som ingen kender til, ikke engang hende selv. Seraphine får lov til at leve sit liv i fred og ro, men det kom ikke til at vare længe da mærkelige væsner dukker frem i hendes hverdag desperate efter hendes liv. En dag hvor hun bliver omringet af disse væsner kom der to personer frem som redder hende, men kort efter finder hun ud af at de ikke er fra denne verden. Nysgerrige over hvorfor de er efter hende tager de hende med sig tilbage hvor et mere forskruet liv venter hende.

0Likes
1Kommentarer
483Visninger
AA

2. Mit nuværende liv

Der kom en læge som så til mig. Jeg havde åbenbart glemt alt og fået hukommelsestab. Han fortalte mig at det ikke var til at sige hvornår jeg ville få min hukommelse tilbage og at vi nok skulle spørge politiet om hjælp til at finde min familie, men jeg kunne ikke huske mit navn og da ingen søgte efter et forsvundet barn og siden at der var ingen som kunne genkende mig i området så der var intet at gøre ved det. Den gamle dame besluttede sig for at tage mig ind og gav mig navnet Seraphine Lane. Jeg var nu hendes barnebarn og kort efter græd hun af lykke. Hun havde åbenbart ikke nogle i forvejen, hun havde ikke en gang et barn siden hendes mand døde før de kunne få et og da hun altid havde ønsket sig et, var hun blevet lykkelig til tåre. Efter det blev jeg sat ind i et gymnasium efter at jeg blev oplært i det basiske. Alle på gymnasiet kender til det faktum at jeg ikke kender til den forrige mig hvor nogle så lavede sjov med hvem jeg kunne have været ved at tale højt foran mig om at jeg kunne have været datter af en klovn eller noget andet mærkeligt noget mens andre følte medlidenhed med mig og kunne ikke lade mig være. Jeg vidste ikke hvad der var værst. Jeg havde selvfølgelig fået nogle venner som ikke irriterede mig på nogen som helst måde udover når de kommer til at tale om at det var irriterende for dem at de ikke kunne huske noget i går siden de troede at de var kommet til at træde på en bombe siden jeg ikke kunne huske noget om de sidste 16 år. Jeg lever nu et normalt gymnasieliv sammen med min nuværende bedstemor og arbejder hårdt for at tjene nok penge til mad. Min bedstemor havde ikke forventet at skulle betale for to menneskers levevis da hun gik på pension.

"Hey fik i set X-factor i går? Jeg var så trist da hun blev stemt hjem"
"Virkelig? Jeg syntes ikke at hun var så god i går, hun var helt skinger"
"Ja men ellers plejede hun at være fantastisk, jeg ville vædde med at hun ville have været bedre næste uge"

De to der diskuterer X-factor er mine to venner Elise og Janet. De begge ser en masse tv og arbejder sammen med mig i butikken. Det var sådan vi var blevet venner. Janet er en pige der elsker sladder og beskytter enhver af hendes venner mod mobning, mens Elisa er en sportslig pige som udfordrer alle drengene i atletik for at vise at piger er ligeså gode som drenge. Der var frokostpause og jeg hyggede mig sammen med dem. At hygge mig sammen med mine venner, at blive beskyttet af dem, at arbejde sammen med dem, at være sammen med min bedstemor, at spise sammen med hende og bo sammen med hende var nu mit liv og jeg elskede ethvert minut af det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...