Stole My Heart

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2013
  • Opdateret: 1 jul. 2013
  • Status: Igang
Du bor i det centrale London sammen med dine forældre, din storebror, Louis, og jeres hund, Ted. I boede engang i Doncaster, men I blev nødt til at flytte til storbyen, da Louis kom i et band. Du elsker at tegne, synge og spille guitar. Mange mener, at du har talent. Du bruger meget tid sammen med Louis. Da Louis' venner for første gang kommer på besøg, får du øjnene op for en anden verden. Din selvtillid har altid været stærk, indtil den dag nogen begynder at røre ved dine følelser.

20Likes
31Kommentarer
1675Visninger
AA

19. Niall tries to steal my top

*** !!! Lige en vigtig meddelelse !!! ***

Jeg har valgt, at lave det om til jeg-fortæller. Hovedpersonen hedder Rebecca Tomlinson. Jeg håber, at I synes, det er okay, og at det ikke generer jer for meget.

 

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Jeg sætter mig halvt op og støtter mig på albuerne. Jeg folder læber sammen, for at skjule min rødmen. ”Harry..” Han ser mig direkte i øjnene. ”Du ved, at jeg er forelsket i dig, men hvad… hvad nu hvis det ikke går? Jeg skal være væk i halvt år, Hazza, mindst.” ”Vi skal nok klare den, Rebecca”, siger han, mens han tager min hånd. ”Jeg.. skal lige tænke over det.” Jeg giver hans hånd et klem. ”Bare sig til når du finder ud af det”, siger han sødt. Havde han troet, at jeg ville have kastet mig i armene på ham? Det havde han nok… Nu er han sikkert skuffet! Jeg havde jo givet udtryk på, at jeg ventede på, at han ville spørge. Slap af Rebecca, en dyb indånding… Og en til… ”Hvad har du gang i?” Jeg løfter blikket til ham. Han sidder med et stort og undrende smil om læben. ”Hvad mener du?” ”Du sidder og stirrer på mig og hiver nærmest efter vejret.” ”Pffffft”, udbryder jeg. Uheldigvis kom jeg til at spytte mig selv på hagen, men det siger vi ikke til nogen. ”Nej, jeg gjorde så ej!” Jo, jeg gjorde. ”Nå ikke?” Jo. ”Nix.” ”Hvad vil du la.. Mmh.” Jeg masserer ham blidt i nakken, mens vores læber prøver at udforske hinandens. Han kører sin ene hånd ned omkring min hofte. ”Jeg kommer til at savne dig så meget”, hvisker jeg midt i kysset. Det lød underligt. ”Jeg kommer også til at savne dig.” Det banker på døren. Jeg sætter mig ordentligt op. ”Kom ind.” Niall kommer ind. ”Kan jeg hjælpe med noget?” Jeg nikker. Han kommer ind og sætter sig ned ved siden af os.

Jeg ligger i min seng, mens drengene pakker min taske med deres yndlingstøj. Hvor ser de søde ud! De ser virkelig koncentreret ud. For at det ikke skal være løgn, lader jeg somom, at jeg sover, men jeg kigger bare på dem. Niall tager en orange top op til sig. ”Tror du, at den her vil klæde mig?” Han kigger seriøst hen på Harry, som står og betragter ham. ”Ja, prøv den på.” Han nikker og tager sin t-shirt af. Wuaarh, en mave! Han skal ikke komme her og sige, at han ikke træner! Han tager toppen på. Den sidder lidt stramt, men det er jo også klart, når han har så mange muskler. ”Den er pæn”, siger Harry. ”Tror du, at hun lægger mærke til, hvis jeg tager den?” Jeg fniser. Flot, Rebecca. Du har lige røbet dig selv. Hvorfor siger jeg ’du’ til mig selv? Gosh, jeg forvirrer mig selv. ”Du ligner en million.” ”I lige måde du”, siger Niall.

 

***

 

Vi sidder ved aftensmadsbordet. Det vil skal spise blev afgjort via håndsoprækning. ’Vinderen’ var, at jeg skulle lave min berømte familiepizza. Det var Niall, der foreslog den. Han er så sød! Som den eneste sad han på stolen med bestikket i hånden, tungen ude ad munden, og så havde han endda taget en slags hagesmæk på for ikke at spilde på den top, som jeg havde givet ham. Der var 10 minutter til, at pizzaen skulle ud ad ovnen, og så skulle den køle af i 5 minutter. Jeg griner lidt af ham. ”Nialler, du ved godt, at vi først spiser om et kvarter, ikke?” ”Jo, selvfølgelig.” Jeg går over og krammer ham bagfra. Han skubber stolen lidt ud, og jeg sætter mig på hans skød og krammer ham. ”Jeg kommer til at savne dig så meget, Nialler”, siger jeg. ”I lige måde, Bec.” Bec. Den havde jeg ikke hørt før. Eller jo! Der var engang, hvor min veninde sagde: ’Eh Bec, hopper du i en hæk for så smut væk, inden du får smæk, mens jeg fanger dig i en sæk, for du er for læææx!’ Det var sjovt! Så lavede jeg også en rap om hende, og den lød sådan her: ’Wuuup…’ Nej vent, den behøver I ikke at høre. Han gav mig et kys på kinden. Ååårh, så søøødt. Jeg sender et sødt smil til ham, som han straks gengælder. Faktisk smiler vi så meget, at vi ender med begge to at fnise helt vildt. Jeg stopper med at fnise, da han begynder at kysse min hals. Han finder hurtigt mit svage punkt, så jeg fniser lavt. ”Nialler..” Jeg trækker mig for at kigge på ham. ”Hvis du nu elsker at være i Monaco, kan det så være, at du bliver dernede?”, spørger han sagte. Jeg smiler et fjollet smil til ham. ”Nej. Jeg skal hjem til mine drenge.” ”Hvor mange har du lige?” Jeg tæller for sjov på fingrene. ”En… to… tre…. Hmm.. Jeg har dig, Harry, Louis og min far, men ja.. Han er jo med mig.” ”Bec?” ”Ja?” ”Vil du gøre mig en tjeneste?” Jeg nikker stille. ”Vil du spise en 28 kuglers is for mig dernede?” Jeg gør store øjne. 28 kugler!? Jeg plejer kun at spise to eller tre styk. ”Jaaa…” ”Taaaak! Og du skal tage et billede af dig, mens du spiser den!” ”Det skal jeg nok.” Jeg smiler sødt til ham. Jeg lægger min hånd bag hans nakke og nusser kanten af hans hår. ”Et halvt år… Det er lang tid…”, siger jeg stille. Han svarer ved at give mig et kram. ”Gør nu ikke noget dumt, vel? Du skal ikke drikke dig fuld, gå alene hjem midt om natten, bruge alle dine feriepenge på Monte Carlo…” ”Det lover jeg. Vent, hvad mener du med feriepenge?” Nu kommer Harry og Louis ud til jer i køkkenet. ”Vi har slået os sammen til at give dig penge, som du kan få med”, siger Louis. Harry rækker mig et stort bundt penge. ”Holy pizza! Hvor mange er her lige!?”, udbryder jeg. ”£300 pund. Det svarer til 350,75 euro”, siger Louis og smiler. ”Hvordan har I lige fået råd til det!?” ”Indspillet musik og sådan..”, mumler de alle sammen. ”Årh, tusind tusind tak!” Jeg hopper ned fra Nialls skød og giver dem alle sammen et kæmpe kram og et kys på kinden. ”Er du glad?”, spørger Harry. ”Om jeg er glad? Jeg er mega glad!”, siger jeg og danser en underlig dans, så de begynder at grine. Ovnen bibber, så pizzaen er færdig. Jeg går hen for at tage den ud. Da jeg åbner ovnen, kommer der en dejlig, fredfuldt duft ud. Duften af nybagt pizza er mums! ”Shit, den er jo kæmpe!”, udbryder Harry. ”Ja. Jo større, jo bedre”, siger jeg og smiler. Jeg sætter den på en varmebrik og lader den køle af. Vi sætter os alle sammen rundt om bordet. ”Hvad har du lyst til at lave på din sidste aften, inden du tager til Monaco?”, spørger Niall. ”Jeg vil bare hygge mig med jer”, siger jeg og smiler, men smilet falmer, da jeg hører Louis’ stemme. ”Så røg vores aften i vasken.” ”Hvad mener du?” ”Vi skulle have været i byen.” Jeg må have lignet et kæmpe O, da Louis bryder ud i grin. ”Du burde se dig selv! Selvfølgelig har vi ikke planlagt at tage i byen. Vi har planlagt noget andet, og det får du afvide efter maden.” Smilet kommer tilbage. Mor og far kommer ind og sætter sig til bords. ”Hvor ser det lækkert ud, skat!”, siger mor. Hun ligner en der har grædt. ”Tak”, siger jeg og sender et opmuntrende smil til hende. ”Lad os håbe, at den smager som udseendet!”, siger Niall ivrigt. ”Okay, jeg tror, at Niall skal have det første stykke”, siger jeg og griner. Vi deler stykkerne ud, men jeg lige skal til at tage en bid af min, ser jeg, at Niall ikke har noget mad. ”Mere!!!”, råber han nærmest. ”Okay, okay!” Han får sit stykke, og jeg sætter tænderne i mit. Mums.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...