Mælkevejen

Mit bidrag til billedkonkurrencen er denne lille tekst, der handler om et kort øjeblik i en ung piges liv. Teksten er fyldt med symboler, bare så I ved det på forhånd. Jeg har valgt billedet:"Centrum i Vester Åby",
Enjoy! <3

7Likes
17Kommentarer
589Visninger

1. Mælkevejen

Mælkevejen

 

Mit sind er ligeså øde, som gaderne rundt omkring mig. Ikke én tanke holder i mere end fem sekunder. De er som sæbebobler, der flyver lige så fint i gennem luften, og derefter – puf – er de væk. Byen er så tom, som den mælkekarton, der står hjemme på køkkenbordet. Mor bliver nok vred, for det var den sidste, vi havde. Jeg står i centrum af Vester Åby og ser ingenting. Byen er lavet af tankespind og minder om gamle byfester.  Nu er der ikke så meget at feste for mere.
Vejen foran mig fortsætter forbi de velpassede villaer og forvinder ude i horisonten, bag et sving.
Jeg fik tolv i dag. For en dansk stil om universet. Det er det første tolvtal, jeg har fået nogensinde. Silje spurgte, om hun ikke nok måtte læse den, og spurgte derefter hvorfor hendes ikke var god nok til at få tolv, når min var.
Det går op for mig, at mine ben står stille, og jeg står bare her, og ved pludselig ikke, hvor jeg er på hen. Emil bliver sikkert sur på mig.
Næste år skal jeg på et gymnasium, heldigvis i en anden by, måske møder jeg nogle nye mennesker der.
Tomheden sitrer gennem luften, og jeg trækker vejret dybt ind.
Forleden dag havde vi besøg af nogen af min mor og fars venner, og den lille, buttede kone med stritørerne spurgte mig, om jeg skulle på gymnasiet. Jeg svarede, at selvfølgelig skulle jeg det.  Hvad skulle jeg ellers gøre? Hvad skal en, der ikke har nogen som helst anelse om, hvad hun skal lave her i livet, ellers gøre? Der er ikke så mange muligheder, vel? Gymnasiet er tre års ekstra tænketid. Sådan ser jeg i hvert fald på det.
”Sofie har altid gerne villet på gymnasiet, så det skal nok blive rigtig godt.” ivrer min mor, og sender smilende blikke over mod mig. Jeg har sat mig over i et hjørne, og begynder at mærke en klump i min hals. Det føles som om jeg ikke kan synke, trække vejret.  
Min mor bliver sikkert glad, når hun hører, jeg har fået tolv. Så vil hun sikkert glemme det med mælken.
Tavsheden bliver brudt, da jeg tager et tøvende skridt på asfalten. Jeg må hellere skynde mig, klokken er næsten allerede fem. Jeg tager et par skridt til, men standser så igen.
Mor er der hjemme og ’arbejder’. Hun er i gang med at skrive en bestseller, siger hun. I virkeligheden er hun redaktør for Vester Åbys lokale avis, men for tre år siden fik hun en depression og har skrevet på sin bestseller lige siden.
Siden dengang har jeg hentet Emil i børnehaven hver dag. Den lille børnehave med et gyngestativ med én gynge på, og den gamle rutsjebane af træ, ligger et par hundrede meter væk på venstre hånd. Det vil tage mig højst to minutter at gå der til. En stille vind får mit lette hår til at hvirvle om mit ansigt, og jeg mærker den svage, men dog kendte duft af sommer. Med den begynder vinteren af min folkeskoletid. Jeg tager håret om bag øret og drejer af mod venstre og går ned ad det smalle fortov. Klokken er fem.  Jeg snubler næsten over mine egne ben, da jeg ser en mælkebøttes iltre krone, der er sprunget op i mellem fliserne. Det gule hoved skriger mig op i ansigtet. Jeg standser op, river den så op med roden og putter kronen i lommen. Kigger tilbage mod centrum og sukker.

Jeg går.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...