I'll Be Your Platinum | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2013
  • Opdateret: 30 maj 2013
  • Status: Færdig
"Lige netop som jeg tror, at det ikke kan blive værre, rammer en kraftig hovedpine mig, og mit blik flakker rundt, indtil jeg til sidst lukker mine øjne hårdt i for at stoppe forvirringen i min hjerne. Forsigtigt ruller jeg min krop sammen til en lille kugle og snapper efter vejret. Min blodige hånd med de mange snitsår knuger om den sorte jakke, jeg har på, i et hårdt tag, fordi jeg af en eller anden grund er overbevist om, at det vil aflede mig lidt fra smerten, men det hjælper nu ikke meget. En masse minder vælder ind over mig som tusinde lynslag, og selvom jeg prøver at forhindre dem i at tage plads i mit hoved, ved jeg, at det er for sent. Alle erindringerne kravler altid rundt over det hele i mit indre kaos."

91Likes
148Kommentarer
4130Visninger
AA

1. "I'll be your soldier, fighting every second of this day for your dreams, girl."

Mit hjerte hamrer. Ikke bare blidt, men utrolig voldsomt. Ligeledes er mit åndedrag ustyrligt, og det kan tydeligt høres, da jeg vender mig med et støn, så jeg ligger på ryggen i stedet for på siden. Jeg kniber øjnene sammen og tager mig til maven, imens jeg ømmer mig over den uudholdelige smerte, som efterhånden er begyndt at gnave i mig over det hele på kroppen. Man kan vist roligt sige, at det stadie, hvor man ikke føler noget, er ovre. Selv den bidende kulde kan ikke bedøve lidelserne.

  Ud af øjenkrogen kan jeg skimte nogle gadelys, som går lidt i et med baggrunden på grund af mine sammenknebne øjne. Jeg har lyst til at rejse mig, men det er, som om hele min krop er lammet. Jeg stoler ikke på mine musklers evner længere, for jeg ved, at så snart jeg så meget som bøjer mine fingre, vil en smerte, der er endnu værre end den, jeg føler nu, ramme mig. Så jeg bliver liggende på den kolde asfalt. Der er ikke mange folk i miles omkreds, men jeg går ud fra, at nogen vel vil finde mig på et eller andet tidspunkt. Om det bliver død eller i live, ved jeg dog ikke.

  For mit indre ser jeg hendes ansigt for mig. De smukke, blå smaragdøjne, det lange, silkebløde, hasselbrune hår og det perfekte smil, som altid udløser tusindvis af fyrværkerier i min mave. Jeg længes efter hendes bløde læber mod mine, hendes arme omkring min nakke og den perlende latter, som aldrig er til at tage fejl af. Men hun er væk. Og hun har ikke tænkt sig at komme tilbage.

  Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet af aftenen. Jeg gætter på, at jeg var for blind af kærligheden til at indse, hvor forskruet denne her plan er. Hvor var det dumt af mig at håbe på, at vores kærlighed kunne overleve. Selvfølgelig kunne den ikke det. Det er kun noget, der sker i film, ikke i virkeligheden. Man siger, at kærlighed kan overvinde alt, hvis den er stærk nok, men de, der siger det, tager grueligt fejl. Hvis alle oddsene er imod en, hvilket de var i dette tilfælde, er chancerne ikke store.

  Mørket omkring mig deprimerer mig, fordi det virkelig får mig til at indse mit nederlag. Jeg tabte. Dog er et par stjerner kommet til syne på himmelen, så alligevel formår jeg at smile svagt på trods af skuffelsen, som nager mig. De er et tegn på håb.

  Mine tanker flyver hele tiden over på hende, og hvis jeg kunne, ville jeg have råbt på hende, men jeg stoler ikke nok på min stemme til at lade de desperate kald glide over mine læber. Desuden er hun her ikke længere, så det nytter intet at kalde på hende. Jeg kan dog ikke stoppe hendes navn fra at cirkulere rundt i mit hoved gentagne gange. Nina. Et navn på to stavelser, fire bogstaver, hvori to af dem er den samme konsonant, og to vokaler. Jeg husker at slå det op sammen med det. Hendes navn står for styrke, nåde og tjeneste. Jeg erindrer også, at jeg grinede af hende i flere minutter, fordi vi allerførst kom ind på et resultat, som fortalte os, at ’Nina’ betød tipbarnebarn. Nu når jeg tænker tilbage på det, indser jeg, at der egentlig ikke var det helt sjove over det, men det er det, jeg altid har elsket ved hende. Vi har kunnet grine over de mest latterlige ting. Jeg ved, at jeg klukkede i de mange minutter dengang, fordi hun havde forventet, at det ville betyde noget vildt meningsfuldt. Da vi fandt frem til, at det betød tipbarnebarn, kunne jeg bare ikke lade være med at trække i smilebåndene over hendes olme blik.

  Mit blik følger de mange plamager af blod, som farver asfalten og giver den et råt look. Tanken om, at det er mit blod, gør mig dårlig tilpas. Det er ikke, fordi at jeg er særlig bange for blod, og jeg kan sagtens tåle at se på det, men det er alligevel kvalmende at vide, hvor meget jeg egentlig er kommet til skade. Aldrig har jeg følt så voldsom en pinsel – både fysisk og psykisk.

  Lige netop som jeg tror, at det ikke kan blive værre, rammer en kraftig hovedpine mig, og mit blik flakker rundt, indtil jeg til sidst lukker mine øjne hårdt i for at stoppe forvirringen i min hjerne. Forsigtigt ruller jeg min krop sammen til en lille kugle og snapper efter vejret. Min blodige hånd med de mange snitsår knuger om den sorte jakke, jeg har på, i et hårdt tag, fordi jeg af en eller anden grund er overbevist om, at det vil aflede mig lidt fra smerten, men det hjælper nu ikke meget. En masse minder vælder ind over mig som tusinde lynslag, og selvom jeg prøver at forhindre dem i at tage plads i mit hoved, ved jeg, at det er for sent. Alle erindringerne kravler allerede rundt over det hele i mit indre kaos. 

 

___________________________________________________

 

Det var så første kapitel. Jeg ved ikke helt, om I har bemærket det, men denne historie er baseret på "As Long As You Love Me"-musikvideoen. For et par uger siden sad jeg nemlig i klassen, hvor de spillede denne her sang på smartboardet, og så tænkte jeg bare, at jeg blev nødt til at skrive det som en historie, og det er hermed gjort! Historien bliver ikke overdrevet lang, og jeg skyder på seks til syv kapitler, hvor der nok vil komme et kapitel hver anden dag. Forresten er Justin ikke kendt, ligesom han ikke er det i videoen. x

- A

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...