I'll Be Your Platinum | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2013
  • Opdateret: 30 maj 2013
  • Status: Færdig
"Lige netop som jeg tror, at det ikke kan blive værre, rammer en kraftig hovedpine mig, og mit blik flakker rundt, indtil jeg til sidst lukker mine øjne hårdt i for at stoppe forvirringen i min hjerne. Forsigtigt ruller jeg min krop sammen til en lille kugle og snapper efter vejret. Min blodige hånd med de mange snitsår knuger om den sorte jakke, jeg har på, i et hårdt tag, fordi jeg af en eller anden grund er overbevist om, at det vil aflede mig lidt fra smerten, men det hjælper nu ikke meget. En masse minder vælder ind over mig som tusinde lynslag, og selvom jeg prøver at forhindre dem i at tage plads i mit hoved, ved jeg, at det er for sent. Alle erindringerne kravler altid rundt over det hele i mit indre kaos."

91Likes
148Kommentarer
4131Visninger
AA

2. "Ask me what’s my best side, I stand back and point at you.”

”Nu er vi altså nødt til at fokusere!” sagde Nina med et drilagtigt blik i øjnene. ”Nok med fjolleriet, nu skal vi være seriøse!”

  ”Det er svært, når man har dit ansigt til at distrahere sig,” svarede jeg og lænede mig frem for at plante et kys på hendes læber, men hun trak sig væk med et lille smil.

  ”Seriøsitet!” mindede hun mig om og satte sig op i sengen, men jeg var hurtig til at lade mine hænder glide rundt om hendes mave for at trække hende ned i min favn, og hun gav et højlydt hvin fra sig, da hun væltede ned oven i mig. Sengen, vi lå i, gav et tungt suk, da hendes vægt ramlede ned i mig. ”Justin!”

  ”Måske vi skulle tage en pause,” mumlede jeg ned mod hendes brune hår, som skinnede flot i solen, der kastede sine stråler igennem vinduet. ”Synes du ikke også det?”

  ”Det her kursus betyder altså meget for mig,” fortalte hun mig og trak sig lidt væk fra mig, men latteren kunne stadig spores i hendes stemme. ”Ellers kan jeg jo ikke blive fotograf!”

  Nina var meget begejstret for stort set alle ting, der hørte ind under den kreative kategori, men mest af alt holdt hun af at fotografere. Derfor havde hun spurgt mig, om jeg havde lyst til at være hendes ’muse’, som hun kaldte det. Hun havde fortalt mig, at det, hun havde i tankerne, var at lave en photoshoot, som satte fokus på mobning og selvværd, så derfor havde hun tænkt på, at hun ville skrive en masse ord på min krop og dermed beskrive de ting, folk kunne gå inde med. Nina var lidt af en drømmende pige, så jeg havde ikke forventet meget andet. Hun kunne godt lide at forske i folks sind.

  ”Hold nu en lille pause,” bad jeg endnu en gang og sendte hende et smil. ”for min skyld.”

  ”Du er så umulig at komme udenom,” sukkede hun og hvilede sit hoved mod mit bryst.

  ”Men du elsker mig alligevel,” påpegede jeg og kyssede hende i håret.

  ”Ikke når du distraherer mig på denne her måde. Jeg skal faktisk have de her billeder klar snarest muligt!”

  ”Så giv mig kameraet,” svarede jeg.

  ”Hvad?” spurgte hun og satte sig op for at kigge undrende på mig.

  ”Giv mig kameraet,” gentog jeg og rakte min hånd frem imod hende. Hun stirrede lidt på den, inden hun tøvende lagde det sorte spejlreflekskamera i hånden på mig, og jeg lukkede tilfredst mine fingre omkring apparatet.

  ”Smil!” udbrød jeg og satte kameraet foran mine øjne, inden jeg trykkede på den sorte knap oppe i højre side på kameraet. Ninas smil var nok det smukkeste, jeg nogensinde havde set. Hun hadede at smile med tænderne, selvom det var så fortryllende, at man kunne stirre på det hele dagen lang. Det var bare ikke noget, hun endnu havde indset.

  ”Hvor er den tusch, vi skulle bruge til dit såkaldte projekt?” spurgte jeg, da jeg havde taget et par billeder af hende. Hun stirrede lidt rundt i lokalet, inden hendes øjne faldt over det, de søgte efter. Hurtigt greb jeg den og trak proppen af, hvorefter jeg rykkede nærmere hen imod hende for at lade spidsen på tuschen nærme sig hendes arm.

  ”Hvad laver du?” spurgte hun og stirrede nysgerrigt på mig.

  ”Det får du at se,” svarede jeg og lod spidsen af tuschen ramme hendes bløde hud. Langsomt lod jeg min sirlige håndskrift danse hen over hendes arm.

  You are beautiful.

  I am so lucky to have you.

  There’s no one like you.

  There are a thousand reasons to love you.

  You keep me going like no one else.

  I love you.

  You look sexy today!

  De sidste ord blev skrevet med et drenget smil på læberne. Jeg havde først skrevet på hendes arme, så hendes håndflader og til sidst hendes hals, så nu var hun dækket af mit hjertes ord. Hun sendte mig et genert smil, og jeg kunne se en rød farve bane sig vej op til hendes kinder.

  ”Jeg elsker dig så højt,” mumlede hun og tog kameraet ud af hænderne på mig for at placere det ved siden af os på sengen, hvorefter hun greb det stof, der tilhørte min hvide T-shirt for at trække mig ned over hende, inden hun pressede sine læber imod mine. Jeg var hurtig til at lade mine læber danse med, og mens hendes fingre fandt mit nøddebrune hår, lod jeg mine arme omfavne hende. Mine berøringer var blide og med omhu. Hun havde altid virket så skrøbelig for mig, så jeg var altid bange for at ødelægge hende. For mig var hun ligesom porcelæn; hun kunne smadres i tusinde stykker ethvert øjeblik.

  ”Hvis jeg nogensinde skal kunne koncentrere mig om mit fotografiliv,” sagde hun, da vi havde trukket os fra hinanden, og åndede tungt ud. ”så må jeg finde mig en ny muse.”

  Jeg grinede og lod igen mine læber finde hende i et ivrigt kys, inden jeg svarede: ”Det må du vist hellere.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...