Forandringen (13+)

Hej folkens jeg hedder Laura og jeg lever i en fantastisk verden..lige indtil for 2 måneder siden hvor min mor døde af kræft.. Min papfar og min rigtige far stod tlbage med ansvaret for mig og min bror og lidt min søster men hun er 22 så hun bor ikke hjemme mere.
Laura eller jeg er en pige der ikke rigtige bryder sig om Justin Bieber, ikke på grund af hans udseende eller sangstemme, men ALLE mine "venner" elsker ham, de er ikke rigtige mine venner jeg har svært ved at finde tryghed hos folk efter min mors død.
Nå men håber i vil læse med og husk lige at smid et like og en kommentar hvis i vil have mere!!
Det skal lige siges der også er vold og stoffer med, til de sarte sjæle ;)
Skriv hvis vil have en til jer selv skal nok lave en!

26Likes
24Kommentarer
2190Visninger
AA

38. kapitel 38

Justins synsvinkel:

Jeg vågnede ved at min telefon ringede, det var Scooter hvad vil han dog klokken halv ti om morgen?! Jeg tog den op til øret

”Det Justin”
”Hej Justim´n, jeg vækkede dig ikke vel?”
”Jo faktisk, men det gør lige meget nu er jeg jo vågen!”
”Det lyder godt, det er endelig fordi at vi er blevet færdige med Believe turen, altså ikke selve turen for den har vi ikke været på men der hvor vi skal hen er planlagt”
”Lyder cool, men hvornår vil i så have mig af stad om 2 måneder? Eller længere tid?”
”Ja se Justin det er jo lige det, vi vil gerne starte hurtigst om muligt, så efter brylluppet, så skal du af sted”
”Det mener du bare ikke, hvad så med Laura, hun går jo lide som i skole? Skal hun så bare være her hjemme, jeg kan ikke undvære hende i så lang tid Scooter!”
”Justin, rolig nu, vi skal nok finde ud af det, men du sagde jo også at Laura havde det svært i skolen, så hun kan jo bare få undervisning hos os, vis hun altså vil med”
”Scooter jeg er sikker på at for dig lyder det godt, det gør det også for mig, men Laura er en pige, hun har brug for Cecillie til at snakke de der tøse ting med, og det har hun jo ikke hvis hun tager med!”
”Justin, det finder vi ud af okay? Nu ved du bare hvornår vi tager af sted!”
”Okay, men hvis der bliver nogle problemer så”
”Justin det gør der ikke okay? Stol på mig, tak vi ses på søndag” Med de ord lagde Scooter på, seriøst vis jeg skulle undvære Laura i næsten to år, det ville ikke være muligt, hun betyder ALT for mig hele min verden ville sgu da gå under! Det ved Scooter da også godt?

Cecillies synsvinkel:

Jeg havde hørt ALT hvad Justin havde sagt i telefonen, det var en samtale med Scooter, jeg lod som om jeg sov, så ville han da ikke få mistanke om at jeg kunne have hørt noget som helst, man kunne se hvor vred han blev, det havde vist noget med Believe turen at gøre, jeg havde hørt Laura snakke om at han skulle på den, men jeg vidste da ikke det var i to år? Vidste Laura det? Det så ud som om Justin kunne sprænge lide om lidt, det gjorde han sikkert også, men jeg forstod ham godt, Niall skulle på turne om lidt, eller rettere sagt på mandag, dagen efter brylluppet jeg skulle ikke se ham i 4 måneder, men vis Laura ikke skulle se Justin i to år! Hun ville da gå under som noget af det første, jeg havde dog ikke fortalt Laura at Niall skulle på turne, hun havde meget at se til selv! Justin rejste sig op og kig ud i køkkenet, Laura og Niall sov stadigvæk det så sødt ud! Jeg rejste mig op og gik ud til Justin, jeg vil gerne hjælpe ham det var tros alt min ’søster’ vi snakkede om! Jeg lænede mig op af døren, jeg kiggede bare på ham i mens han drak noget vand, jeg hostede så han kiggede på mig, han havde røde øjne og det virkede som om han godt vidste jeg havde hørt det hele, uden at tænke mig om gik jeg over og krammede ham, jeg hviskede i hans øre ”Det skal nok gå Justin, hun ville forstå det!” jeg trak mig væk og kunne se han græd, ikke meget men der røg nogle få tåre ned på hans kind, jeg havde virkelig ondt af den dreng, han skulle være væk fra den person han elskede så højt, den person han havde gået så meget igennem for, hvordan måtte det ikke lige være at være ham? Jeg klappede ham på skulderen og gav ham et lille smil, som tegn på det hele nok skulle gå for det skulle det nok! Håbede jeg…

Mig og Justin var begyndt at lave morgenmad sammen, vi lavede æg, brød og ja lidt af hvert, hvad vi nu lige havde i køleskabet, jeg havde lært ham at kende, rigtig godt endda jeg vidste slet ikke han var så åben, nu forstod jeg hvorfor Laura var forelsket i ham! Han var for sød, men ikke mere end min lille Nialler! Han var for nuttet, jeg kiggede op på Justin og sendte ham et lille nik mod stuen, som tegn på jeg vil vække de andre nu, han smilte stort tilbage som et ’ja’ jeg gik ind i stuen og ville først vække Niall Jeg kyssede ham på munden og hurtigt var han vågen! Han havde det største smil på læben da han så mig, jeg troede ikke det kunne blive støre men da han lugtede der var mad, så blev der gigantisk, han rejste sig hurtigt og gik ud i køkkenet til Justin, jeg gik hen til Laura der lå og sov helt roligt, jeg rykkede lidt i hende og lide så stille åbnede hun øjnene, hun smilte til mig og rejste sig op for at gå ud i køkkenet sammen med mig.

 

Lauras synsvinkel:

Vi sad alle sammen og spiste, Justin havde ikke sagt noget til mig og det virkede underligt, det var jo ikke lige frem Justin at være helt stille, der ud over snakkede Niall hele tiden og det fik Cecillie til at smile stort, så jeg kunne heller ikke lade hver med at smile, jeg havde bustede Justin i at stirre på mig mange gange, hver gang sendte jeg ham et smil men han kiggede hurtigt væk igen, det virkede som om han ville sige noget til mig men der kom ikke nogen lyd fra hans mund, han virkede helt anderledes det lignede ham slet ikke ”Når Justin, glæder du dig til på søndag?” spurgte jeg og smilede så stort jeg kunne, han nikkede bare og kiggede ned i sin mad igen ”Nej, okay tak fordi du gider snakke med mig” sagde jeg og der blev helt stille, alle kiggede på mig undtaget Justin han var helt stille, havde jeg gjort noget galt? Jeg havde da ikke sagt noget ondt til ham, så det kunne ikke være mig? Jeg havde gjort alt får at få ham til at blive glad, jeg prøvede at kysse ham godmorgen helt til morges men han vendte bare hovedet så jeg kyssede hans kind, jeg blev lidt skuffet men jeg troede bare han ikke gad kysse mig når der var andre, men nu ved jeg der er noget der går ham på og det gør mig ked af det at det skal gå ud over mig, han plejede slet ikke at være sådan her!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...