Forandringen (13+)

Hej folkens jeg hedder Laura og jeg lever i en fantastisk verden..lige indtil for 2 måneder siden hvor min mor døde af kræft.. Min papfar og min rigtige far stod tlbage med ansvaret for mig og min bror og lidt min søster men hun er 22 så hun bor ikke hjemme mere.
Laura eller jeg er en pige der ikke rigtige bryder sig om Justin Bieber, ikke på grund af hans udseende eller sangstemme, men ALLE mine "venner" elsker ham, de er ikke rigtige mine venner jeg har svært ved at finde tryghed hos folk efter min mors død.
Nå men håber i vil læse med og husk lige at smid et like og en kommentar hvis i vil have mere!!
Det skal lige siges der også er vold og stoffer med, til de sarte sjæle ;)
Skriv hvis vil have en til jer selv skal nok lave en!

26Likes
24Kommentarer
2159Visninger
AA

31. Kapitel 31

Justins synsvinkel:

Smerten i mit bryst var blevet værre, jeg har svært ved at trække vejret, det er som om at en sten blev kastet i mit bryst, smerten er hård, men Lauras kys gør det bedre, nej meget bedre, hvor er hun endelig, lige nu ligger jeg med lukkede øjne, på en båre, jeg skal snart ind i ambulancen, men ikke uden Laura ved min side, jeg skal kunne kigge på hende, flette mine fingre ind i hendes, mærke hedes dejlige læber mod mine.

”Hv..or er.. Laura” fik jeg mast ud mellem mine læber, min stemme var svag, lille, skrøbelig ”Laura sider foran sammen med den anden læge” han kiggede ned i hans papir igen, ”Hvofor….er ….hun…ikke…he…r..hos mig?” ordene var svære at udtale, men jeg vil have hende om til mig! Uden hende er jeg intet ”Justin, du ville alligevel ikke kunne lave noget sammen med hende, du skal hvile dig nu, og når v er fremme skal du ned og undersøges, først der efter kan du snakke med Laura igen” det lød som om han var ligeglad, men det var jeg altså ikke! Hun var min kæreste, hun skulle da være hos mig? ”Kan hun ikke bare kommer her om alligevel?” hostede jeg ud af min mund, manden svarede ikke eller nikkede han gik bare ud af døren, lidt efter kom han ind igen, men denne her gang med den smukkeste pige på jorden, nemlig Laura, min Laura, hun smilte da hun kom ind, men da hun så mig i den her tilstand, forsvandt smilet helt væk, jeg prøvede på at smile til hende, men smerten var for hård, hun små løb hen til mig, hun kiggede bare på mig, hun var skræmt, det var tydeligt, men jeg lå nu også med slanger igennem min arm, hun satte sig på en stol ved siden af mig, men inden kyssede hun kort mig kind, det fik et lille smil på mine læber, jeg tog hendes hånd i min, og med de få kræfter jeg har, flettede jeg vores fingre sammen, en dejlige følelse af kærlighed, kom igennem min hånd, tænk hun stadig elskede mig selvom jeg så sådan her ud, at jeg på en måde var utro men at hun stadigvæk gider mig?

Vi var fremme ved hospitalet, og som Laura rigtig nok havde sagt var der paparazzier, ikke bare en eller to, nej der var mindst 11, de var alle sammen vilde efter at høre, med mig og Laura, og helt klart også det falske ’Jelena’ badr, det er bare klamt! Jeg blev kørt ud af bilen og ind på hospitalet, men uden Laura, hvor fanden blev hun af? Tænk hvis hun ikke kunne komme igennem mængden af paparazzier?

Lauras synsvinkel:

At se Justin ligge på den briks, med slange igennem hånden, blå mærker over det hele, røde øjne, det gjorde mig ked af det, jeg vidste der ville være paparazzier men jeg vidste ikke at der ville være så mange! Hvad fanden skulle jeg gøre? Kenny var her jo ikke? En lille slap pige som mig kunne sgu da ikke komme igennem mængden af alle de mennesker? Jeg steg ud af bilen og begyndte at følge efter lægerne, de begynde at løbe så jeg ikke kunne følge med, jeg stoppede op for at se hvor jeg kunne gå hen, men det eneste jeg kunne se var to store glas døre som blev lukket i, FUCK hvad skulle jeg nu gøre? Pressen begynde at gå tættere og tættere på mig, og hvad kunne jeg gøre? Intet, jeg var bare blevet lukket ude. Alle spørgsmålene fløj igennem mit hoved ”Hvad er der sket?” ”Er dig og Justin sammen igen?” ”Er Justin i livsfare” det sidste spørgsmål ramte mig, tænk hvis han var i livsfare, der røg en tåre ned af min kind, blitzen ødelagde mit syn, da jeg kunne mærke en hånd på mig ryg ”Kenny!” råbte jeg glad da jeg så det var ham, som sædvanlig med det største smil på læben, sådan kender vi Kenny, men det var forandret, det var mere trist, men Justin ligger jo også på et hospital og ingen ved om han er i livsfare eller ej. Kenny tog fat om min arm og trak mig med ham, hen til en stor hvid dør, den blev åbnet og der inde stod, Usher, Pattie og Scooter, Pattie kom løbene hen til mig, hun havde tåre i øjnene, jeg begynde også selv at græde nu, endnu mere end før ”Det skal nok gå, han er en stærk dreng” hviskede hun i mit øre, mine hulk blev højre og højre, hun trak sig ud af krammet og smilte svagt til mig, den bitch af Selena, tænk hun kunne finde på at gøre et andet menneske så ondt! Jeg satte mig ned ved siden af Usher, han sagde ikke noget, han havde foldet sine hænder sammen, og havde lukkede sine øjne, jeg tro rhan bedte? Den sammen tanke fik jeg, jeg ville også bede, det gjorde mig og Justin altid, hver dag, inden vi spiste et måltid, inden vi gik i seng og da vi stod op, jeg kan huske jeg altid sagde tak for at have sådan et fantastiks liv, den bedsteven i hele verden, som i dag er min kæreste. Jeg gjorde det samme som Usher, folde mine hænder sammen og lukkede mine øjne og bedte en bøn:

Kære gud

Som du ved, er Justin i en meget kritisk tilstand, jeg beder dig, af alt mit hjertes kærlighed, lad ham overleve, han har det så godt, han har så meget at leve får, familien, den familie mig og Justin vil lave sammen, den kærlighed du ALTID har givet ham, den kærlighed du giver mig, Pattie, Usher og ja, os alle sammen, lige nu behøves Justin den, han har været udsat for så meget, han har brug for dig, mig og alle! Han har brug for kærlighed, den største af slagsen! Og nu hvor jeg er i gang, så hils lige min mor, og sig jeg gjorde som hun sagde, jeg tog med til koncerten og nu er vi lykkelige kærester

Amen.

Jeg åbnede min øjne, alle folk sad og bedte, sådan er vi, vi beder og vi tror på at gud kan give os styrke, for det kan han! Han er den sande supermand! Døren gik op og ind kom en læge, han havde en hvid lang trøje på og blå sko, han satte sig ved siden af mig og begynde at fortælle

”Som i jo nok ved er Justins tilstand kritisk, men han overlever! Lige nu er han i et lukkede lokal, han sover meget tungt, vi ved ikke hvornår han vågner da det er forskelligt fra person til person, i kan besøge Justin lide så snart han vågner” Han rejste sig og gik ud af lokalet 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...