Forandringen (13+)

Hej folkens jeg hedder Laura og jeg lever i en fantastisk verden..lige indtil for 2 måneder siden hvor min mor døde af kræft.. Min papfar og min rigtige far stod tlbage med ansvaret for mig og min bror og lidt min søster men hun er 22 så hun bor ikke hjemme mere.
Laura eller jeg er en pige der ikke rigtige bryder sig om Justin Bieber, ikke på grund af hans udseende eller sangstemme, men ALLE mine "venner" elsker ham, de er ikke rigtige mine venner jeg har svært ved at finde tryghed hos folk efter min mors død.
Nå men håber i vil læse med og husk lige at smid et like og en kommentar hvis i vil have mere!!
Det skal lige siges der også er vold og stoffer med, til de sarte sjæle ;)
Skriv hvis vil have en til jer selv skal nok lave en!

26Likes
24Kommentarer
2186Visninger
AA

30. Kapitel 30

Lauras synsvinkel:

Vi var lige kørt ind på parkeringspladsen, jeg hoppede ud af bilen, det sammen gjorde Simon og så løb vi så hurtigt vi kunne ind i bygningen, døren var låst ”SHIT” råbte jeg, man kunne høre slag der inden fra, jeg bankede og slog på døren ”JUSTIN LÅS OP!” Lidt efter blev der stille og døren blev låst op, der sad han, på en stol med blå mærker over det hele, min Justin, med reb rundt om håndleddene, hvad havde jeg dog gjort, jeg gik bare da han havde alleer mest brug for mig? Jeg skyndte mig at kramme ham ”Det skal nok gå nu Justin, vi er her nu” hviskede jeg ind i hans øre, der trillede flere og flere tårer ned af min kind

”Se hvem vi har her?” kom det fra Selen, i mens hun lagde sit hoved lidt på skrå, og kiggede på mig med et lumsk smil

”Hvad fanden har du gang i?” råbte jeg af hende, jeg tørrede tårnene væk og rejste mig op, jeg knyttede mine næver og kiggede lige ind i Selenas øjne, hun blev vist lidt skræmt da hun trådte et skridt tilbage, hendes smil blev ondt og det sammen med hendes øjne, hun gik et skridt tættere på mig og skulle til at slå ud efter mig, men jeg dukkede og hun slog sin hånd hårdt ind i væggen ”AVV!” skreg hun, jeg kunne ikke lade vær med at få et lille tilfreds smil på læben, hah så kunne hun sgu lade vær med at prøve at slå en der er hurtigere.

Simon kom løbende ind af døren, med politiet i hældene, de løb over til Selena og lagde hende ned i sådan en låst stilling (dirty mind) jeg løb over til Simon, da Justin var ved at blive løsnet op og undersøgt af en læge, jeg græd da han blev lagt ned på gulvet, helt bevist løst, den værste tanker jeg nogensinde har haft, var han død? Det kunne ikke være rigtigt..jeg vendte mit hoved ind i Simons skulder, jeg græd, alle mine følelser kom frem nu, jeg vente mig hoved op mod Simon, han kiggede på mig og rystede svagt på hovedet, som et tegn på at Jusitn ikke var død, men i live, han var vel ’bare’ besvimet, Simon lagde en hånd på min ryg og hviskede i mit øre ”det skal nok gå, han klare sig!” Jeg kiggede ikke på ham med nikkede svagt og snøftede engang, inden jeg vente mit hoved hen mod Justin, som nu havde åbnet sine øjne. Jeg sprang væk fra Simon og løb over til Justin, som bare lå og kiggede på mig, man kunne se han var under smerter jeg lagde mit hoved hen mod hans og hviskede ”Undskyld, jeg var så dum” jeg kiggede væk, da Justin satte sig op og tog fat rundt om min kæbe, med svage bevægelser, han fik mig til at kigge ham lige i øjnene ”Hey, du kunne jo ikke vide noget!” han smilte lidt, men man kunne se han led, han havde så mange smerter og uanset hvor meget jeg prøvede på ikke at hane skyldfølelse var det svært, hvis jeg nu bare var blevet, kiggede efter Justin, viste der var noget galt, så ville der ikke være sket noget. Mine tanker blev afbrudt da en hvis person jeg havde så meget kærlighed lagde sine dejlige bløde læber på mine, et blidt men dejligt kys, som ikke så ud af så meget, men var det bedste kys jeg længe havde fået ”Jeg elsker dig” mumlede han i kysset ”Jeg elsker også dig Justin” vi trak os lidt væk men havde stadigvæk vores pander mod hinanden, jeg kunne tydeligt mærke hans ånde mod min, jeg begyndte at smile, og det sammen gjorde han, vi blev afbrudt af en læge.

”Justin, jeg skal bede dig om at, tage med på hospitalet, de rifter og ar du har, skal tjekkes med det samme” Justin nikkede bare til lægen, jeg rejste mig op og skule til at gå ud til bilen da en stemme kaldte på mig ”Vil du ikke tage med mig?” Det var Justin, jeg smilte stort og nikkede, der er ikek noget jeg heller ville ind at tilbringe tid med Justin, min Justin <3 <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...