Forandringen (13+)

Hej folkens jeg hedder Laura og jeg lever i en fantastisk verden..lige indtil for 2 måneder siden hvor min mor døde af kræft.. Min papfar og min rigtige far stod tlbage med ansvaret for mig og min bror og lidt min søster men hun er 22 så hun bor ikke hjemme mere.
Laura eller jeg er en pige der ikke rigtige bryder sig om Justin Bieber, ikke på grund af hans udseende eller sangstemme, men ALLE mine "venner" elsker ham, de er ikke rigtige mine venner jeg har svært ved at finde tryghed hos folk efter min mors død.
Nå men håber i vil læse med og husk lige at smid et like og en kommentar hvis i vil have mere!!
Det skal lige siges der også er vold og stoffer med, til de sarte sjæle ;)
Skriv hvis vil have en til jer selv skal nok lave en!

26Likes
24Kommentarer
2210Visninger
AA

29. Kapitel 29

Lauras synsvinkel:

En tåre faldt ned på min kind, men jeg fjernede den hurtigt igen ”HVAD FANDEN HAR HAN GANG I?” kom det højt ovre fra Simon, jeg svarede ikke men rejste mig bare fra sofaen, og gik over til ham, han lagde den ene arm rundt om mig og begyndte at nusse min ryg, ”Vil du ikke køre mig over til studiet?” jeg kiggede ikke på ham men kunne mærke han nikkede, vi rejste os og løb ud til bilen, på nul komma fem var vi ovre ved Ellen showet, jeg skulle have en virkelig god grund til ikke at smadre ham, i har sikkert regnet ud jeg ikke tager ham tilbage? Nå men hvis ikke så tager jeg ham ALDRIG tilbage! Den lille player skal aldrig hjem til mig igen!!! ’BIb bib’ jeg kiggede ned på min telefon en SMS fra Pattie

#Hej Laura, hvad sker der med dig og Justin, troede i var sammen? Han svare ikke på sin telefon, den er bare slukket..#

#Troede jeg også.#

Jeg kiggede op på himlen, den var grå, det kunne regne når som helst, det første dryp kom, i takt med at det begynde at regne, kunne jeg mærke mine øjne blive helt fugtige, ikke lang tid efter begyndte tårnene at, løbe ned på min kind, en efter en efter en, hvordan kunne han gøre det her mod mig, og så lige hende, hende, jeg vidste der var noget mellem dem, mine tanker blev afbrudt da jeg så vi var hos Ellen, jeg steg ud af bilen og trak min hætter op over hovedet så mit ansigt ikke blev vådt, men det var forsendt, jeg havde allerede grædt så meget, at det kunne gøre lige meget, jeg begynde at, gå op mod den store bygning.

Jeg tog ned i dørhåndtaget og gik ind ”Laura?”Lød det overraskende fra en stemme, jeg på en måde godt ville høre og så på en måde ikke, jeg vente mig om og der sad han, med tårer ned af sine kinder, helt rød i hovedet, reb om sine arme, gud hvad var der sket? ”Justin” sagde jeg lidt ligegyldigt og begynde at gå da han råbte efter mig ”Vil du ikke hjælpe mig?” Jeg vendte mig om kiggede på ham ”Nej, hvorfor skulle jeg?” ”fordi jeg elsker dig” Jeg begyndte at græde, igen, hvordan kunne han blive ved med at lyve over for mig, som om det ikke var nok at slå op over et tv udsendelse? Jeg gik bare videre og lod som om han ikke var der, da en person kom gående ind af døren, den lille luder der havde vundet Jusitn tilbage, men jeg skulle være ligeglad, jeg elskede ham stadigvæk, men det måtte ikke ses.

”Hej Laura” sagde hun og smed et stort, klamt smil på læberne

”Zup!” sagde jeg bare og kiggede ned i jorden og vente om, jeg havde ikke lyst til at være her, men alligevel jeg skulle lige ’sige’ et par ord til Justin, jeg gik over til ham og stalde mig foran ham, jeg tog min hånd op og gav ham en lussing ”En anden gang, så lad mig være” der trillede tåre ned på min kind, det samme på Justins, jeg havde lyst til at kramme ham og sige undskyld for at slå ham, men så ville jeg virke svag, og det er jeg ikke, det vil jeg aldrig være, jeg vendte mig om og løb ud af døren, hen til bilen og satte mig ind i den,

”Hvad sagde han?” kom det fra en nysgerrig Simon, jeg trak bare på skulderne, et tegn på jeg ikke ville snakke om det, Simon var den eneste der må se mig svag, jeg vidste nemlig han ville hjælpe mig, det gjorde han altid

”hvor vil du hen nu?” han kiggede på mig, jeg kunne mærke det

”Jeg skal hjem til Pattie og hente mine ting” han svarede ikke men satte bare kursen mod Patties hus, måske skulle jeg skrive at jeg kom, bare for at være sikker på hun er hjemme, nej vent jeg har en nøgle! Det havde Justin nemlig insisteret på jeg skulle have! Nu når jeg tænker på Justin, havde han så ikke skræmmer i hovedet? Og reb om armene? OMG! Hvad fanden sker der? Det her tegner ikke godt?

”SIMON VEND OM!” han gjorde som jeg sagde ”Hvad sker der?” ”Det Justin, han havde, skræmmer i ansigtet, reb om hænderne, han var så nervøs i showet, han kiggede hele tiden i linsen, han kyssede ikke med Selena!” Simon nikkede bare, jeg tror ikke han forstod det men jeg forstod noget, eller retter sagt, jeg kunne mærke det….

-------------------------------------------------------------------------------

Nååår hvad tror i der sker? og hvordan mon Justin tager det? FØLG MED!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...