Forandringen (13+)

Hej folkens jeg hedder Laura og jeg lever i en fantastisk verden..lige indtil for 2 måneder siden hvor min mor døde af kræft.. Min papfar og min rigtige far stod tlbage med ansvaret for mig og min bror og lidt min søster men hun er 22 så hun bor ikke hjemme mere.
Laura eller jeg er en pige der ikke rigtige bryder sig om Justin Bieber, ikke på grund af hans udseende eller sangstemme, men ALLE mine "venner" elsker ham, de er ikke rigtige mine venner jeg har svært ved at finde tryghed hos folk efter min mors død.
Nå men håber i vil læse med og husk lige at smid et like og en kommentar hvis i vil have mere!!
Det skal lige siges der også er vold og stoffer med, til de sarte sjæle ;)
Skriv hvis vil have en til jer selv skal nok lave en!

26Likes
24Kommentarer
2166Visninger
AA

25. kapitel 25

Lauras synsvinkel:

Jeg vågnede op om morgnen, gud en slem hovedpine jeg havde fået mig.. Jeg kiggede til min højre side hvor Cecillie, som altid plejede at sove, men nu var hun væk, hvor fanden kunne hun havde gået hen? Og så på denne tid om morgnen, nu hvor jeg siger det, hvad er klokken så? Jeg rakte ud efter min telefon og kiggede på hvad klokken var, okay klokken var 13:00 så det var jo ikke helt morgen, jeg rejste mig op og gik ud i køkkenet, jeg kunne sgu godt trænge til et bad! Det er helt sikkert, jeg kiggede rundt i køkkenet efter noget mad, der har bare at være noget lækkert, jeg var virkelig sulten, vi fik heller ikke noget aftensmad i går, så det var jo klart, jeg kiggede rundt da jeg fik øje på en lille gul seddel der lå på køkkenbordet, jeg tog den op og læste:

Hej smukke!

Godmorgen smukke eller skulle jeg sige god formiddag!

Ville bare lige sige at jeg er i byen med Niall så ingen grund ti bekymring!

Men hvis jeg kender dig nok, så vil du endelig bare gerne have noget mad?

Tænkte jeg nok, der står rester af den kager jeg bagte i går i køleskabet!

Spis nu ikke det hele;)

Knus Cecillie <3

Jeg tænkte endelig ikke så meget på Cecillie og om hvor hun var, jeg tænkte mere på maden..hun kendte mig for godt, jeg gik hen til køleskabet og tog kagen ud, jeg tog et stor stykke, men ikke det hele, jeg gemte selvfølgelig noget til hende, men ikke til Simon, nu når jeg tænkte over det hvor er han endelig henne? Jeg skyndte mig over til hans værelse og åbnede døren, han lå og sov, men sammen med en eller anden, det var ikke en pige, eller også var det en pige med vildt kort hår, men flot hår vis altså det var en dreng nu rykkede personen i sig, tænkte jeg højt? Nej, det gjorde jeg altså ikke, det var en dreng, han havde flotte tatoveringer, man kunne nemlig se noget af hans arm, han var veltrænet! Det var tydeligt! Men havde jeg ikke set de tatoveringer før? Det lignede Justins? Men det kunne da ikke være ham? Hvorfor havde han sovet her? Men hvis det var ham, hvorfor sov han så ikke inde ved mig?

”Godmorgen skat” lød det sødt fra drengen, okay det var Justin! Min Justin vis i nu havde glemt det;)

 ”Godmorgen sweety, hvorfor sov du her?” Jeg kiggede underne på ham, med et blik som du-skulle-da-havde-sovet-inde-hos-mig, han kiggede på mig med underne øjne

”Den gang vi var bedstevenner brød du dig ikke om når jeg sov hos dig, jeg troede stadig det var sådan?” han smilte kækt, ja den gang jeg var lille måtte han ikke sove inden hos mig, jeg følte mig tryk osv. Men jeg var bange for jeg snakkede i søvne, sagde noget jeg ikke skulle, eller værst af alt, at jeg snorkede.. Jeg havde sagt til ham hvorfor, han havde bare sagt at vi jo ikke havde nogen hemmeligheder, og den gang hvad skulle jeg så have sagt, som han ikke måtte vide? Ingen ting, og det med at jeg nogle gange snorkede, grinte ham bare lidt af, det gjorde alle mennesker jo? Eller hvad?

”Ehh.. Det var dengang” Var det virkelig det bedste jeg havde at sige? Det kørte ikke så godt for mig her for tiden, han grinte bare igen og rejste sig op, så hans dejlige veltrænet mave kom til synes, jeg gloede helt vildt!

”Tag et billede, det holder længere” Kom det flabet for ham, jeg sagde ikke noget jeg vendte bare ryggen til ham, to sekunder efter mærkede jeg nogen hænder på min mave, det var Justin, jeg kunne ikke lade hver med at smile, han var så dejlig, var han virkelig min? Den verdens berømte sanger var min? Den sødeste dreng på jorden var min? Kun MIN! I det øjeblik havde jeg løst til at skrige, han var så dejlig og at have hans arme rundt om mig, det var dejligt! Jeg elskede virkelig justin! Han afbryd lidt mine tanker men på en god måde, han begynde at kysse på op af halsen, til sidste vente jeg mig om og vi stod face to face, han tog fat om min hofter og pressede hans læber mod mine, jeg tog far rundt om hans nakke og begynde at lege med han hår, det kunne han da meget godt lide, han begynde nemlig at grine lidt i kysset, men inden jeg nåede at se mig om havde hans tunge smuttede ind i min mund, vores tunger begynde at lege, men vi blev afbrudt af en sur Simon

”Seriøst? Få jeg et værelse!” Det var de eneste ord han sagde før Justin tog mig i hånde og tog mig med ud i køkkenet, jeg satte mig op på køkkenbordet og han begynde at lave lidt morgenmad, hvis man kunne kalde det morgen, jeg over gloede ham helt vildt, han stod kun i nogen shorts og så ikke andet, jeg havde mit nat tøj på så, det var ikke slemt. Man kunne se han vidste jeg gloede, nogen gange smilte han lidt uden nogen rigtig grund, så sødt! Da han havde lavet mad, begynde han at spise, da jeg fik en vildt god ide!

”Hey Justin, jeg tænkte på om vi ikke skulle udspionere Cecilie og Niall?”

”Jo vildt god ide! Det kunne være vildt sjovt!”

”Men vi skal ikke ødelægge den, de er jo vildt søde sammen!”

”Det gør vi da heller ikke! Smut op og tag noget tøj på så mødes vi om en time, vi skal vel lige i bad!” Jeg nikkede som svar og løb oven på, jeg var hurtig til at tage et bad og komme i noget tøj, så da jeg var færdig lavede jeg en hurtig hestehale og tog min telefon og smuttede nedenunder, hvor Justin allerede stod klat, han smilte stort da han så mig!

”Du ser godt ud skat!” Jeg smilte og kunne mærke varmen stige i mine kinder, han var så sød! Jeg smuttede hurtigt i nogen sko og så gik vi hånd i hånd ud til hans bil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...