Forandringen (13+)

Hej folkens jeg hedder Laura og jeg lever i en fantastisk verden..lige indtil for 2 måneder siden hvor min mor døde af kræft.. Min papfar og min rigtige far stod tlbage med ansvaret for mig og min bror og lidt min søster men hun er 22 så hun bor ikke hjemme mere.
Laura eller jeg er en pige der ikke rigtige bryder sig om Justin Bieber, ikke på grund af hans udseende eller sangstemme, men ALLE mine "venner" elsker ham, de er ikke rigtige mine venner jeg har svært ved at finde tryghed hos folk efter min mors død.
Nå men håber i vil læse med og husk lige at smid et like og en kommentar hvis i vil have mere!!
Det skal lige siges der også er vold og stoffer med, til de sarte sjæle ;)
Skriv hvis vil have en til jer selv skal nok lave en!

26Likes
24Kommentarer
2186Visninger
AA

13. kapitel 13

Jeg blev sat ind i en celle, den var kold, manden stod og snakkede med en eller anden politibetjent, men der, der så jeg min far, han havde håndjern på og blev ført end til den lukkede afdeling, hvad gør jeg nu? Jeg er kun 17? Jeg kan ikke leve helt alene, først blev min mor taget fra mig og nu min far, hvad ender det her med? Jeg sætter mig ned på den bænk der er da en af betjentene kommer hen til mig og sæter sig ved siden af mig

”Miss Alliverti, du får en møde for det du har gjort, plus du skal være i fængsel i et halvt år, fordi du ikke har sagt noget om din far!” (Ved godt man ikke kommer i fængsel men skulle lige finde på noget) Jeg kigger ned i jorden.. Hvad? Hvordan? Hvorfor?

”Hvad så med min far??” Spørger jeg usikkert da der glider en tårer ned på min kind.

”Din far kommer i fængsel i minimum et halvt år, for at være i besiddelse af stoffer, men hvis der er noget du gerne ville fortælle mig om noget din far har gjort dig eller andre, så skal det være nu! For hvis vi finder ud af at du lyver, bliver din straf hårdere ” Han prøver at få øjnekontakt med mig, han kan sikkert se når folk lyver! 100 % Jeg kigger ned i jorden, jeg vil ikke have min straf bliver hårdere men tænk hvis min far fandt ud af, at jeg har sladret om ham? Hvad sker der så?

”Hvis jeg fortæller det vil jeg have lov til at være anonym!” Siger jeg hårdt, men stadig svagt

”Det skal du naturligvis have lov til!” Svare han med et smil på læben, jeg fugter in læber, jeg vil ikke græde, så jeg bider i min underlæbe.

”Altså, min far har slået mig, men det var kun 1 gang og jeg er ret sikker på at han havde taget stoffer” Jeg kigger stadigvæk ned i jorden, jeg ved at hvis jeg kigger ham i øjnene knækker jeg sammen så det gør jeg ikke!

”Okay, men hvordan fandt du ud af at han havde taget stoffer?”

”Altså, jeg fandt det i en af hans jakkelommer, der var en hvis lille pose med noget underligt pulver i, først tænkte jeg at det ikke kunne være sandt, men dagen efter slog han mig, så der gik det op for mig hvad det præcis var!” Jeg kiggede ned i jorden.

”Tak for det, det gøre sagen nemmere!” han skulle lide til at gå da han vente sig om.

”For resten har du lov til at ringe til en der kan hjælpe dig, det kan være en advokat eller en ven eller noget helt tredje, du bestemmer selv!” Jeg kiggede ned i jorden, den store celle dør blev smækket i, hvem skulle jeg ringe til? Jan? Nej, ikke ham han ville bare gøre et eller andet stor ud af det eller siger han ikke kunne gære noget da han skulle passe min bror, Cecillie? Nej, hun ville aldrig tro mig og hun er kun 17? Hun har lide så bange problemer? Men nok ikke lide så store! Justin, han var den sidste jeg tænkte på, men hvad skulle han kunne gøre? Han gider mig sikkert ikke? Men jeg kunne altid prøve, jeg gik ud og kaldte på politimanden der lukkede celle døren op så jeg kunne komme ud, jeg kig over til telefonen og ringede op….

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...