Forandringen (13+)

Hej folkens jeg hedder Laura og jeg lever i en fantastisk verden..lige indtil for 2 måneder siden hvor min mor døde af kræft.. Min papfar og min rigtige far stod tlbage med ansvaret for mig og min bror og lidt min søster men hun er 22 så hun bor ikke hjemme mere.
Laura eller jeg er en pige der ikke rigtige bryder sig om Justin Bieber, ikke på grund af hans udseende eller sangstemme, men ALLE mine "venner" elsker ham, de er ikke rigtige mine venner jeg har svært ved at finde tryghed hos folk efter min mors død.
Nå men håber i vil læse med og husk lige at smid et like og en kommentar hvis i vil have mere!!
Det skal lige siges der også er vold og stoffer med, til de sarte sjæle ;)
Skriv hvis vil have en til jer selv skal nok lave en!

26Likes
24Kommentarer
2231Visninger
AA

12. kapitel 12

Jeg går stille op mod hoveddøren, den er låst, så jeg banker på, der er ikke nogen der kommer ud, så jeg banker på igen men denne gang hårder, endelig kommer der en ud og låser op, det er en politibetjent.

 

"Hvem er du, og hvad vi du her" Spørg han med en dyb stemme, der ville have gjort folk bange hvis de ikke var mig.

 

"Jeg bor her, og hvad laver du her, skid ud af mit hus!" svare jeg vildt flabet igen.

 

"Du skal snakke ordenligt til politiet unge dame, bevis på du bor her tak?" Han siger det så hårdt at, jeg næsten dør af grin, han skræmmer mig sgu ikke!

 

"Hent min far? Han ved sgu da hvem jeg er" Jeg skubber til manden så jeg kan gå ind, der sider min far foran ham sider en dame i 20'erne hun har en kort sort nederdel og en åben jakke uden over, hendes lange brune hår hænger tilbage og hendes øjne er der ondskab bddar! Ved siden af hende sider der en politibetjent, han er pumpet, han har brunt hår og brune øjne, sådan en man tænker på når man siger en man di uniform, bdarr, det er det eneste jeg kan sige til sådan noget!

 

"Hvorfor er du hjemme? Bad jeg dig ikke om at, sove på et hotel, nu kan det også gøre lige meget!" Yup det var min far, den far der havde været der for mig siden min mors død, hvad var det der var sket med ham? Hvorfor lige ham? Kunne mit liv bare ikke være normalt, normale venner og en normal familie? men næ nej! Jeg skal lide ja jeg skal! Jeg skal til at gå oven på da den klamme dame kalder på mig.

 

"Hver venlig at, vise mig rundt i jeres hjem, jeg skal indinficere det" Jeg kigger bare mærkeligt på hende, hvorfor fanden skulle hun det? Hun er ikke normal!

Men jeg viser hende rundt, for jeg gad ikke blive rudet rundt i alt det her lort. Hun kigger på mig og så på min fod

”Hvad er der sket med din fod?” Hun sætter sig ned og kigger på min fod ”Jeg blev på kørt” Svare jeg hårdt, ”Af din far?” ”NEJ! Og jeg gider ikke snakke med en fremmede om mit fucking liv!” ”Du skal snakke ordentligt til politiet unge dame ” Hun kigger på mig som om jeg er totalt idiot..Bang siger det og så lægger hun på jorden ja, jeg slog hende og hvad så? Hun mega irriterende, så jeg var endelig lige glad.
”Slip mig slip mig” Råber jeg af manden der er ved at give mig håndjern på.

”Hvad fanden biler du dig ind at, slå og så en politibetjent!!” Svare han surt, jeg svare ikke men følger bare med ham ud til bilen hvor jeg bliver kært til politistationen.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...