And all these little things - 1D

Sophie er næsten lige flyttet tilbage til københavn, fra London hvor hun boede med sin far. Hun lever et liv hvor penge er en af de midste bekymringer. men der er mange andre.. men hendes facader er oppe og ønsker ikke at folk skal vide hvad der egentlig forgår inde i hende. den eneste der vidste det var hendes eks-kæreste Johan, som hun måtte forlade da hun flyttede fra London. men havd sker der når Sophie møder one direction, og hvad sker der når en af dem, bedere kendt som den krøllede hjerte-knuser, finder hende interessant, vil hun lukke ham ind? og hvad sker der når hun møder Johan igen til en fest i London? hvem stikker af med sophies hjerte, eller er der nogle der gør det?
dette er en fan-fiction om one direction go harry styles. trekants drama, forelskelse, forkerte valg og utoskab er bare nogle af tigene der denne movella kan byde på.

0Likes
1Kommentarer
266Visninger
AA

2. Kapitel 1

Jeg slyngede min jakke om mig og tog fat i hundesnoren ”baby” kaldte jeg ud i lejligheden. Min søde lille franske bulldog kom løbende rundt om hjørnet med en gryntende lyd. Jeg lade snoren om hans hals, og greb ud efter mine nøgler som lå på skænken i gangen. Jeg smed nøglebundet i min jakkelomme, og åbnede døren ud ti opgangen, og lod baby komme ud først.

Jeg var flyttet tilbage til København for ca. Et halvt år siden, lige da jeg var fyldt atten år. Det havde været hårdt at skulle sige farvel til mine venner, men mest til Johan, min kæreste – eller nu eks-kæreste. Han var den eneste person der forstod mig fuldt ud, og som jeg kunne dele alt med, men da vores gnist ikke var der mere, blev vi enige om at gå vær til sit. Min far havde skaffet mig et job hos et event bureau, som stod for personale til koncerter og andre begivenheder, oftest foregik det i parken, forum, Vega osv. Min far boede i lige London hvor jeg også havde boet i perioder, sammen med ham. Hvad hans egentlige job var, vidste jeg ærligtalt ikke, jeg vidste bare at han ikke tjente for lidt. Det var også derfor at han betalte min husleje og regninger, han syntes nemlig ikke slev jeg skulle spekulere over det. Så jeg arbejde egentlig bare for at havde noget at lave, og udover det elskede jeg mit arbejde, jeg havde nogle gode kollegaer som jeg egentlig mere betragtede som venner, dem havde jeg heller ikke så mange af, eftersom jeg næsten lige var flyttet tilbage til Danmark  efter mage år i udlandet.

Jeg gik langs søerne da jeg blev revet ud af mine tanker ved min mobil der ringede højt i min lomme. Jeg tog dem op og lod en finger glider over skærmen ”hallo, det er Sophie” sagde jeg med en sød stemme, hvilket jeg altid gjorde når jeg tog telefonen, især når det var min chef der ringede ”Hey sop, det er Rune. Hva siger du til at tage en vagt på fredag, altså i morgen, vi har brug for en ekstra pige til at scanne biletter til koncerten i forum” uden at tøve svarede jeg ”det siger jeg go’ for” jeg havde egentlig ikke nogle planer, og jeg vidste at koncert vagterne altid ente med en bytur, hvilket jeg godt kunne trænge en smule til. ”Fedt, bare vær her ved omkring 16 tiden, vi holder møde 16:30, der kommer jo nok til at være rimelig meget kaos” grinede han. Jeg rynkede lidt på brynene ”Hvem spiller overhovedet” spurtet jeg lidt forvirret og udvidet. Rune grinede ind i telefonen ”Hva sop, er du bare fuldstændig cutte fra virkeligheden” jeg skulle til at svare ham, men der kom ikke noget ud af min mund, da han fortsatte og endelig svarede på mit spørgsmål ”One Direction, verdens berømt boyband fra England, dem ved du da forhåbentlig hvem er?” Jeg havde da hørt navnet før og sikkert også hørt deres musik i radioen, især da jeg boede i London, men det var ikke rigtig noget der sagde mig noget. ”tjoh… jo jeg har da hørt om dem. Men rune, jeg bliver nød til at smutte nu, jeg har tid hos frisøren nu”.

 

***

 

jeg lod det varme krøllejern lave den sidste krølle i mit mørke blonde fyldige hår. Jeg tog noget hårspray i håret, og gik med kurs mod køkkenet igennem gangen, jeg åbnede køleskabet, men da der ikke var noget spændende at spise åbnede jeg i stedet fryseren og tog en bøtte is ud, og satte mig ind i stuen og tændte tv’et. Jeg zappede lidt rundt på kanalerne, men da der ikke var noget spændene at se stoppede jeg ved ’the voice’ som viste musikvideoer, og lod min opmærksomhed mod baby der var kommet op og lagt sig ved siden af mig.

 

Klokken var ved at blive mange og jeg var på vej ud af døren, for at komme på arbejde. Jeg halvløb ned af trapperne, og fumlede efter min pakke cigaretter i min lomme, jeg fik fisket en cigaret op og tændte den lige inden jeg gik ud af hovedøren og ud på gaden. jeg elskede følelsen af og suge røgen ind i mine lunger, der gjorde mig afslappet, det var en rar følelse.

Jeg gik mod bagindgangen og scannede mit personale kort og kom indenfor. Jeg gik ned af en lang gang, og stoppede ved 3 dør hvor der hang et skilt ’personale’. Jeg skulle tid at skubbe døren op da en velkendt stemme stoppede mig. ”Sophie, kommer du ikke lige her over” mit hjerte sad helt oppe i halsen, Rune plejede aldrig at lyde så seriøs, og da jeg vende om på hælene og fik øje på ham, lignede han virkelig en mand under pres. Jeg sank den klump der på ingen tid havde sat sig i min hals og klaskede et falsk smil på mine læben, imens jeg med tunge skridt gik over mod ham. Egentlig kunne jeg ikke finde noget at være nervøs over, men alligevel kunne jeg ikke stoppe mine hænder i at blive mere og mere svedige. Jeg kunne mærke min krops temperatur sige voldsomt som jeg nærmede mig Rune, jeg kiggede på ham med et spørgende ansigts udtryk. ”Sophie, ville du havde noget imod at vi satte dig på som runner i dag, vi har ikke kunne få fat på nogle andre, og vi ved at du er den af crewet der kan klare det bedste….” han blev ved med at snakke i evigheder om hvorfor de lige havde valgt mig, men for at være ærlig havde jeg lukket fuldstændig af, jeg var så lette, og egentlig også vildt glad, runner var en fed tjans, og det var ikke mange der fik lov til at få den opgave. ”hvem skal jeg være det for?” spurte jeg da Rune endelig var blevet færdig med at snakke ”for kunsterne” svarede han og sendte mig et usikkert smil. Det løb min koldt ned af ryggen, ikke nok med at det var første gang jeg fik det opgave, så var den fandme også for kunsterne. Jeg kunne virkelig ikke gøre en ting forkert, så kunne jeg med sikkerhed vinke farvel til mit job, og  hvem ønskede det.

 

Jeg tog et par dybe indåndinger, inden jeg skulle ind og præsentere mig for bandet som jeg havde fået besked på det af Rune. Jeg prøvede desperat at få styr på mig selv, jeg kunne mærke at jeg var ret nervøs, det var ikke fordi jeg var helt crazy fordi jeg skulle møde lige præcis dem, det var mere ideen i at jeg skulle møde, nogle så store stjerne… og presset der lå på mine skulder.

Jeg bankede på en enkel gang, trak ned i håndtaget der sad på døren ind til rummet hvor de fem drenge opholdte sig, og skulle opholde sig indtil koncerten.

De sad nede i nogle sofaer og snakkede højt, det virkede ikke til at bemærkede mig, før jeg lukkede døren bag mig, måske en smule for hårdt. De rettede alle deres opmærksomhed mod mig, og jeg smækkede et venligt smil op, ikke fordi jeg egentlig gad, de var sikkert skide arrogante alligevel.

”hej, mit navn er Sophie, jeg skal være runner for jer i dag” sagde jeg at lyde så professionel som muligt.  Drengene kiggede bare spørgende og uforstående på mig, og OH GOD de så en del beder ud end jeg havde forventet. Holy fuck, hvor var de alle sammen lækre, jeg kunne mærke varmen i mine kinder bryde frem ved mine egne tanker, og takkede bare for at de ikke kunne høre dem. ”det vil sige, at jeg skal fungere som jeres personlige tjener, hvis i har brug for noget eller har spørgsmål, er det mig i skal have kontakt til, både nu her før koncerten og også under” sagde jeg og prøvede at undertrykke mine røde kinder, jeg lade en seddel med mit telefonnummer på et bord ”her er mit telefonnummer, hvis i nu ikke lige skulle kunne finde mig” sagde jeg ”har i nogle spørgsmål eller noget nu?” spurte jeg, og følte lidt at jeg snakkede til en dør, efter som de ikke en eneste gang havde sagt noget, men bare kigget blankt på mig.

En af drengene, den eneste lyshåret smilede stort til mig, og rakte sin hånd frem mod mig ”jeg er Niall” sagde han og forventede sikkert at jeg ville tage imod hans hånd, som jeg også gjorde. De andre drenge fulgte hans eksempel, og jeg fik hils på dem alle.
”kunne det på nogle måde være muligt at du kunne skaffe en kande the og seks kopper” spurte en af drengene, med en høs stemme. Han havde et stort mørkt krøllet hår, og et venligt smil på læberne, Harry, mente jeg han havde præcenteret sig som. Jeg nikkede til ham ”et øjeblik” svarede jeg kortfattet inden jeg forsvandt ud af døren for at gå mod køkkenet, for at lave en kande the.

Da vandet havde kogt, hældte jeg det over i kanden, med the-breve i, og tog seks kopper op på en bakke, og først der undrede det mig at han havde bedt om seks kommer, de var da kun fem? Jeg tog en skål med sukker og en kanton mælk over på bakken og løftede den, for at balancere tilbage til rummet hvor drengene var.

Da jeg kom ind rettede de igen opmærksomheden mod mig, imens jeg fik bakken ned på bordet til dem. Jeg smilede og skulle til at vende om og gå ud, da en af deres stemmer stoppede mig, hvem af dem vidste jeg ikke helt ”sid med os” sagde han, og jeg vendte mig forvirret rund, og så på dem. De så alle med et bedende blik og jeg kunne jo ikke tillade mig at sige dem imod, så jeg fulgte bare ordre.

 

***

 

Jeg stod ved kanten til scenen, og betragtede drengene stå og give den gas. Jeg måtte indrømme at de var gode, overraskende gode. Og de var rent faktisk også super flinke at snakke med, jeg havde siddet og snakket med dem i ca. En time, over en masser kopper the, men da andre pligter pluslig meldte sig, blev jeg nød til at forlade dem. Ikke fordi jeg havde særlig meget lyst, jeg fandt dem faktisk meget interessante, og de havde også en super sjov humor.
Men her stod jeg altså, bag scenen og klar til at tage imod ønsker og spørgsmål for drengene, hvis der nu var noget de havde brug for. Jeg smile svagt til mig selv, det havde været en vildt god arbejdes dag. Nok den bedste indtil videre, det kunne jeg helt sikker godt vende mig til.

En høj person med et charmerende smil, der kom hen mod mig, rev mig ud af mine tanker, og jeg kigge spørgerne på ham. ”to spørgsmål” sagde han og lod en hånd glide igennem sit hav fugtige krøllede hår, jeg kiggede afventede på ham som tegn til at han skulle fortsætte

”hvor er det fedt at gå i byen henne, her i København? Drengene og jeg træner til en fedt bytur” jeg skulle til at remse nogle steder op, men han fortsatte bare videre til næste spørgsmål ”og vil du ikke med? Det kunne være super fedt” afsluttede han, jeg stod helt målløs, jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, en verdensberømt musik stjerne havde lige inviteret mig med i byen, sammen med hans fire lige så berømte venner. Jeg stod bare og stirrede lige ind i hans grønne varme øjne, som pluslig mindede mig og nogle en helt anden person, en person jeg ikke ønskede at blive mindet om, en person jeg savnede så ufattelig meget, den person der kendte mig bedst af alle, min eks-kæreste Johan. Det var overhovedet ikke fordi deres øjne lignede hinanden, Harrys øjne var grønne og Johans var honning farvede, men der var bare et eller andet.
Et hæst grin, trak mig væk fra mine tanker ”nå, men du kan tænke over det, min solo kommer nu” sagde han og smilede inden han vende rundt på hælene og tog mirofonen op til munden for at synge videre.

jeg var målløs… 

 

__________________________________________________

 

såååå, det var første kapitel, jeg ved at det måske var lidt kedeligt, men den skal jo lige igang og såden :) og det er jo også min første, så smid endelig en kommentar om hvad i syntes, måde GODT og DÅRLIGT, det ville være super lækkert, og gøre mig super glad.... :)

kys herfra :)

p.s undskyld at det ikke er så langt, men hvis jeg har remt fuldstændig ved siden af, så er det ikke så lang en pinsel for jer :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...