I can't live without you - One direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jun. 2013
  • Opdateret: 25 jul. 2013
  • Status: Igang
Felicia er datter til Simon Cowell...
Felicia er en af de populære piger på skolen og hun er meget sammen med de selvglade, snobbet piger.
En sommerdag siger hendes far at hun skal med hen for at gøre klar til drenges plan til en ny turné rundt omkring.... og ovenikøbet tage med på selve turné'en.
Men hvad sker der når hun møder dem? Bliver der skænderier? er der nogen der kommer til skade? er der nogen der bliver forelsket? eller noget helt andet?
Læs den og find ud af det :)

8Likes
7Kommentarer
603Visninger
AA

5. ∞Kapitel 4∞

Der gik ikke så lang tid får vi var ved hotellet i London. Drengenes første koncert er om tre dage, og det er her i London. No big surprise. Men alligevel.. Jeg forstår ikke hvorfor på hotel. De bor jo i London. Jeg synes det er ret mærkeligt... Men de må gøre som de vil.

"Feli?" Min far afbryder min tanker. Jeg kigger opmærksomt på ham. "Hvem vil du bo med af drengene?" Hvem jeg vil bo med af drengene?! Er han sindsyg. "Skal jeg bo med en af dem?" spørger jeg, og ser ligegyldigt på ham. "Ja, vi har tre dobbeltværelser, og mig og de andre drenge, er i bussen." siger min far og smiler til mig. "Så overrask mig.." siger jeg og kigger på drengene. 

"Louis og Harry, Hm... Zayn og Liam... Og gæt, Felicia og Niall" Niall smiler til mig, og jeg sender ham bare et utrolig falsk smil. "Vi vil vælge værelserne.." siger Harry og kigger på Louis som nikker ivrigt. 

Far laver bare en eller anden bevægelse med hånden som siger 'Fint, så gør det dog'. Nu bliver jeg pludselig bange. De skal vælge mit værelse! Håber jeg får et ordenligt værelse. Men så søde er de vel. Jeg mener, det er jo ikke kun mit værelse, men deres bedste vens værelse også. Som jeg skal dele med. Suk. Suk. Suk. Og atter, suk. Jeg vil virkelig bare gerne have mit eget værelse. 

Far giver Harry og Louis værelses nøglerne, og de rækker mig den hvor der står '824' på. 8 etage?! De er sindsyge. Men det er da pendhouse så. Jeg kigger lidt på nøglen. 

Niall prikker mig skuldren. "Skal du med?" han smågriner lidt. Hvorfor smågriner han? Jeg nikker og går med ham. Nårh... Nu ved jeg hvorfor han smågriner. Alle er allerede gået. Tihi. Upz.. 

Jeg står alene med Niall i elevatoren. Der er stille. Akavet stille. Stilhed, som er akavet. Okay, jeg tror i har forstået det. Tihi. 

Hvorfor siger jeg hele tiden det der 'Tihi'? Det er femset. Meget femset. Eller hvad nu siger. Jeg er blondine, undskyld mig men jeg er altså dum. Men når man er blondine har man ret til det. Okay, nej.. Jeg er ikke blondine, men indeni er jeg. Ja, indeni. 

Jeg overvejer faktisk at få det farvet. Men afblegning er grimt, og jeg er ligesom brunette. Så det går ikke. Men vi kan bare sige at jeg er blondine. Ik'? Jo, godt så. Jeg er blondine. 

"Feli?" spørger Niall. Jeg retter opmærksomheden mod ham. "Vi er på etagen nu.." siger han og smågriner igen. Og hvad så hvis jeg nogle gange falder lidt hen i mine tanker. I don't care. And he should be. 

Nå men, jeg træder ud af elevatoren og går hen ved siden af Niall. Vi går igen i stilhed. Men denne gang en rar stilhed. Stilhed er nogle gange ret rar. Utroligt, ik'? Men jeg synes det er rart engang immellem. 

"Der er jo langt til værelset!" Jeg er den der bryder den rare stilhed. Suk. "Det er lige her." Siger Niall og smiler. Har jeg egentlig nævnt at Niall har et mega cute smil? Nå ik'? Men det har han altså. Han flotte hvide tænder, der alligevel sidder lidt skævt endnu. Og ja, jeg ved godt han har haft bøjle på. Simon, eller min far, prøver altid at få mig til at, hvad kalder man deres fans? Blive en... Directioner! Der var den, han prøver at få mig til at blive en directioner. 

Men, det er svært når man ikke kan lide dem. Eller, deres musik, aldrig hørt, dem, kun Niall virker fin nok, resten har jeg stadig den der mening om. 

Niall sætter nøglekortet i og får åbnet døren. Han ligger nøglekortet på den første reol han ser, og tager sine sko og sit overtøj af. Det samme gør jeg. 

Niall går ind og smider sig i en sofa. Vi har to sofaer i stuen, et tv og et mikro sofabord. Jeg kigger mig til venstre og ser et lille køkken. Som man nok ikke engang kan kalde et køkken. Men der er jo køleskab, skuffer, skabe, vask, skraldespand og overraskende nok, en opvasker. 

Jeg står og kigger lidt på de to "rum". Og går videre op ad gangen. Der er to døre. Den ene er vel et badeværelse. Jeg går ind ad døren til venstre. Det var et badeværelse, som jeg havde forudsagt. 

På badeværelset, er der (selvfølgelig) et toilet, en håndvask, med et spejl over og så ved sidan af er der et badekar. Det ligner et jacuzzi. Det er det sikkert også. Jeg mener, de er jo verdenskendte. 

Jeg beslutter mig for at tøffe hen af mod de sidste værelse, som må være soveværelset. Jeg åbner døren og træder ind. "Der er en vandseng!" Hviner jeg og hopper ned i den. Man kan høre Niall grine nede fra stuen. Det er ikke sjovt fister. Det kan godt være du oplever det tit, men det er altså første gang jeg skal sove i vandseng, så LUK. 

Jeg ligger i vandsengen og kigger rundt. Ved af sengen er der to små borde og en lampe over hvert bord. Ikke for at gå i detajler, men der er den her virkelig søde blomst på et af bordene. Den minder mig om en person, men jeg kan virkelig ikke komme i tanke om hvem det skulle være. 

Jeg fjerner blikket fra blomsten, og kigger lige ud. Der er et kæmpe spejl, der fylder væggen. Jeg går ud fra at der er skab inde bagved. Jeg tøffer over af mod det store spejl og river det til siden. Jaja, et skab. Jeg vidste det. Kan mit tøj være der? Nå, nej, jeg bruger bare mine kufferter, så må Niall squ få skabet. 

Jeg smider mig igen i vandsengen. Jeg lukker stille øjnene. Jeg vil nødig sige jeg faldt i søvn, for mens jeg ligger der og slapper af, kommer Niall selvfølgelig ind. 

"Hvad laver du?" spørger Niall. Jeg åbner mine øjne. "Er det ikke tydeligt? Jeg kigger mig rundt. Og så slapper jeg af." Siger jeg og stikker ham et falskt smil. Jeg er faktisk blevet mega god til det, så Niall opdager ingenting. "Vil du med ned i stuen?" Spørger og nikker med en gang med hovedet ned ad mod stuen. "Jaja, hvorfor ikke?" Siger jeg og hopper ud af sengen, for så at gå ned i stuen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...