tournesols

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 maj 2013
  • Opdateret: 17 maj 2013
  • Status: Igang
Det er alle de små ting der gør livet noget værd, men når selv latter smager som had så er der ikke meget tilbage at leve for.

0Likes
0Kommentarer
179Visninger
AA

1. uden sten, uden stemme

Med den overflod af selvhjælpsbøger der har hobet sig op på hans bord, skulle man næsten tro at Changmin snart havde hjulpet sig selv bare en lille smule. Måske overvundet en frygt eller to, eller lært sig selv at det er okay ikke at stå op klokken tre hver nat for at kæderyge sin vej igennem en halv pakke smøger før han kommer i tanke om hvad det har gjort ved hans stemme og han lukker vinduet igen. Men det har ikke hjulpet en skid, om ikke andet har det gjort det værre, sendt ham længere ind i sin selvdestruktive virkelighed hvor han lever perfekt og alene.

Han kigger aldrig i bøgerne længere, lader dem bare ligge på det stuebord han aldrig bruger så de ikke fylder på hans knirkende bogreoler. Men så nogle gange, om det er midt i morgenkaffen eller med sin tandbørste hængende fra mundvigen, så kigger han alligevel på de støvede forsider og overvejer hvad han faktisk ville have hjælp med da han købte dem, om de problemer han har overhovedet kan besvares og løses af andre.

For at være ærlig overfor sig selv, så har han aldrig været sikker på hvad der er galt med ham. Måske er det hans tankegang? Den kyniske måde han skærer folk ned så snart de overtræder hans tærskel? Om de er klar over det eller ej. Hvad med den måde han river forhold med både venner og bekendte i stykker over ingenting og forsvinder før den anden part kan blusse op og sætte sig i offerstolen?

Nu hvor han er alene så kan det egentligt være ret ligegyldigt og han dropper tankerne før de overtager hans dag. I stedet åbner han stuevinduet og tænder en cigaret før han hviler sine benede albuer imod vindueskarmen og kigger over på bygningen overfor. Det er et tarveligt sted han bor, grå bygninger op og ned af gaden med flade tage og altaner der stort set kun bruges til at tørre tøj og ikke meget andet for bilos maler plastikruderne grå og sorte og de bliver kun rengjort hvis nogen skal flytte. Changmin slår en finger imod sin smøg så aske falder væk fra gløden imens han tæller alle de rene vinduer.

Lige da han flyttede ind i bygningen var der ofte en klageseddel hæftet til hans dør, skæve linjer på gult papir der pludrede om hvor hensynsløst det var af ham at skodde sine smøger ud af vinduet så det lander på cyklerne parkeret ved opgangen. Men opgangen lærte snart at der ikke var meget at gøre, og med en visevært der kun har penge i tankerne gik det hurtigt i sig selv.

Det bliver højest til et bebrejdende blik hvis nogen endeligt skulle være så uheldig at se ham når han buldre ned af trapperne på sine mile lange ben og ubehagelige mine. Han kan ikke gøre for det, han ville da glædeligt møde dem med et smil hvis der var noget at smile for, men det er der virkeligt ikke når naboen's datter bryder i gråd så snart hun ser den sure mand inde ved siden af og han hader alle i opgangen mere end den hund der gør af ham hver eneste morgen på vej ned til busstoppestedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...