Secrets n' Lies // One Direction

Hvordan ville du havde det hvis din søster var blevet myrdet? Og hvad så med hvis morderen vender tilbage til skolen? Hvad nu hvis at det du troede var sandheden, slet ikke er sandheden? Men løgnen? Sådan er det for Aya.
***
Så, denne novelle er rigtigt en skole opgave, som jeg så har skrevet om. Så jeg beklager at tingene går så hurtigt, men 12 sider er kind'a the limit for vores lærer. Han er gammel i ve'. Anyway, enjoy. :)
- AU - Fanfiction -

4Likes
19Kommentarer
599Visninger
AA

2. Sometimes the Lie is even better than the Thruth.

05 August 2013

 

,,AYA!” Jeg vender mig rundt, da mit navn bliver råbt. Jeg kigger mig lidt omkring, og ser så pigerne komme løbende. Vi er tre i alt. Jade, Perrie og jeg. Ja, jeg er så Aya. Vi har været veninder siden vi startede i skole, og det bliver vi forhåbentligt ved med. Jeg bliver modtaget i et kæmpe kram, og vi griner alle tre. Jeg kigger så på Jade, og ser chokeret (på den gode måde) på hende.

,,Du har farvet dit hår!”, siger jeg glad og overrasket. Jade nikker lystigt, og hendes flotte lilla krøller danser om hendes ansigt. Dog er de blevet mere slange krøller, end de krøller hun havde inden hun farvede sit hår. ,,Det er virkelig flot til dig, specielt til din brune hud.”, tilføjer jeg hurtigt. Jeg vender mig så mod Perrie, og ser at hun har klippet sit hår. Hendes smukke blonde hår, går hende nu til lige over skulderen, mens at hendes lokker flot indrammer hendes ansigt. ,,Og du har klippet dit hår!”, siger jeg endnu mere overrasket, da Perrie sagde at hun aldrig ville klippe sit hår igen. Det var dog også fordi at hendes, nu gamle, frisør havde klippet hendes smukke hår helt forfærdeligt.

,,Hvad med dig Aya? Har du slet ikke forandret noget ved dig selv?”, spørger Jade med hovedet på skrå. Jeg trækker på skuldrene, og kigger lidt ned af mig selv. Jeg har stadig mine sko fra New Yorker til 80 kroner. Jeg har stadig min sorte, gamle og slidte skoletaske.

,,Du har fået længere hår!”, tilføjer Perrie så. Vi griner alle, og jeg kører en hånd gennem mit mørke brune hår.

,,Det må vel være det.”, siger jeg og griner lidt. Vi går bare sammen ned af gangen som vi plejer, og stopper ved vores skabe. Mit skab er stadig klistret fuldstændigt til med søde klistermærker osv. Jeg er for doven til at fjerne det igen, men dog er jeg heldigvis ikke den eneste dovne elev på denne skole.

,,Piger, prøv at se.”, hvisker Perrie. Jeg drejer så mit hoved, og kigger hen mod skolens indgang. Det er  Eleanor, Sasha’s såkaldte ’bedste-veninde’. Sidste sommer kom det frem at Eleanor havde brændt Leigh-Annes forældres gæste hus ned. Og endnu værre, min søster Rose havde ikke overlevet ulykken. Hun havde været der inde med 4 andre (bla. Leigh-Anne), og så var hun åbenbart blevet låst inde, så hun ikke kunne komme ud. De fleste nægter at hun blev låst inde, og mener bare at hun var uheldig. Selv mine forældre vil ikke se det i øjnene. Men det er kun fordi de ikke kan holde tanken ud om at nogen (Eleanor), skulle havde myrdet hende. Jeg mærker smerten skyde frem i min hånd, da jeg åbenbart har strammet grebet om mine nøgler for meget. Jeg smækker mit skab i, og føler mig anspændt i hele kroppen. Rose havde aldrig gjort Eleanor noget, eller det er hvad jeg har hørt. Hun er forfærdelig. Hun tog min eneste søster fra mig.  

,,Hvad med Sasha så?” Mine ord kommer helt automatisk, da de altid plejer at være sammen. Åh ja, så er der også deres håndlangere. Urgh. Jeg kan specielt ikke klarer deres håndlangere. De er virkelig falske. De står kun ved Sasha’s side, så de kan blive populære. Hvilket de aldrig bliver, så længe at Sasha er her. Skolen er hendes kongerige. Du kender sikkert udtrykket ’Queen Bee’. Se det er en perfekt beskrivelse af hende.

De var fire piger i alt, men mens at Eleanor har været i ungdoms fængsel, har de kun været tre.

,,Kom, vi skal til time...”, siger Jade hurtigt. Jeg nikker bare, og mærker Perrie klemme min arm blidt. I det mindste tror pigerne på mig. Jeg klemmer kort mine øjne i, og fugter kort mine læber. Der efter vender jeg mig rundt, og går til time.

 

,,Eleanor kan du læse op fra side 54?...Eleanor?...Eleanor!”. Hele klassen kigger på hende, men hun ser ikke ud til at ligge mærke til noget. Ikke før at Calum som sidder bag hende, sparker kort til hendes stol. Hun giver et spjæt, og kigger sig omkring.

,,Hvad? Undskyld...hvad?” Eleanors stemme lyder nervøs, og hendes blik farer rundt. Hele klassen griner, dog sørger læren for at få styr på det. Han sukker dybt, og kigger på Lauren med et skuffet blik.

,,Undervisningen foregår hér, ikke i dit lille univers Eleanor. Gider du at læse op fra side 54 Aya?” Jeg hører læren, men fjerner ikke mit kolde blik fra Eleanor. Jeg møder kort hendes ulæselige øjne, og skælver let. Hendes blik er tomt, og virker glatte som glas. Jeg nikker så, og tvinger mit blik ned i bogen. Jeg åbner munden, og begynder så at læse.

 

,,Aya, hør engang.”, hvisker Jade. Jeg vender mig rundt, og kigger undrende på hende. Historie timen var ikke særlig fed. Den var i det hele taget bare vildt akavet. Perrie skulle til tandlægen, så nu er der kun Jade og jeg tilbage. Og nu står vi og lytter til en dialog mellem skolens populæreste, og eks-populæreste piger på skolen. Nemlig Sasha og Eleanor.

,,Så de lukkede dig rent faktisk ud?”

,,Ja, for de fandt ud af at jeg umuligt kunne være alene om at brænde huset Sasha.”

,,Alle synes at du er en freak. Ingen vil tro dig.”

,,Åhh tro mig Sasha. Mit ry er ødelagt, det nytter ikke at prøve at rette op på det hele. Jeg har INTET tilbage for dig.”

Jeg kigger forvirret på Jade, og hun sender mig det samme blik. Jeg ser så to politi mænd komme gående ned af gangen, og hen mod døren. Jeg trækker hurtigt Jade med mig, og gemmer mig ned af den anden gang. Jeg står helt stille, og holder vejret. Jeg kan hører døren ind til Eleanor og Sasha gå op, og lytter godt efter.

,,Eleanor, de kender deres krav for at vende tilbage til skolen. De skal tage hjem lige efter skoletid.” Det er en ret mørk stemme, så det må være en af politi mændene.

,,Undskyld detektiv Payne. Vi havde bare brug for at få redt trådene ud i mellem Sasha og jeg. Hun er jo min bedste veninde.” Jeg væmmes næsten ved den sukkersøde løgn der lige forlod Eleanor’s læber. Efter hvad Jade og jeg lige har hørt, så hader de hinanden.

,,Jep, bedste veninde...” Jeg kan tydeligt hører den bitre smag i Sasha’s svar. Jeg kigger kort på Jade, og hører så en eller andens skridt ned af gangen. Jeg ser så at det er Sasha, og presser mig helt op af væggen og holder vejret. Da hun er gået, sukker jeg lettet. Jeg tager fat i Jades arm, og trækker hende med mig.

Jeg skynder mig med hende ud af skolen, og fugter kort mine læber.

,,Hvad skete der lige der inde?”, siger jeg med en lidt bekymret tone. Jeg kigger mig lidt omkring, og lader så mit blik falde på Jade igen.

,,Jeg ved det ikke, men Sasha har helt sikkert noget at gøre med den ulykke.”, svarer Jade med en lige så bekymret tone.

,,Men, hvordan kan politiet havde overset det?!”, siger jeg en smule frustreret. Det er jo deres job at gå helt ned i sagen, og finde den skyldige. Og de har tydeligvis været for dovne til at gå ned i Rose’s sag. Jeg mærker Jade tage min hånd, og klemme den beroligende. Jeg kan se på hende at hun prøver at finde et godt svar, men alting virker forfærdeligt indviklet. Jeg ligger ikke engang mærke til at en tårer løber ned af min kind, før at Jade tørrer den væk. Jeg mærker hende så trække mig ind til hende i et kram, og lader bare tårerne falde.

,,Vi skal nok finde ud af hvad der skete. Vi skal nok finde sandheden.”

 

 

. . . . . . . . . .

Så, ja. Hvad synes i indtil videre? xD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...