Secrets n' Lies // One Direction

Hvordan ville du havde det hvis din søster var blevet myrdet? Og hvad så med hvis morderen vender tilbage til skolen? Hvad nu hvis at det du troede var sandheden, slet ikke er sandheden? Men løgnen? Sådan er det for Aya.
***
Så, denne novelle er rigtigt en skole opgave, som jeg så har skrevet om. Så jeg beklager at tingene går så hurtigt, men 12 sider er kind'a the limit for vores lærer. Han er gammel i ve'. Anyway, enjoy. :)
- AU - Fanfiction -

4Likes
19Kommentarer
601Visninger
AA

6. Dangerously close to Mr. Trouble.

08 August 2013

 

,,Jade! Hvor er mine høretelefoner?!”, råber jeg med et grin. Hun sender mig hunde øjnene, og jeg griner. ,,Hvor er de Jade?...”, siger jeg med en rolig stemme.

,,Jeg lånte dem bare hurtigt.”, siger hun med en sød stemme. Jeg griner lidt, og stryger hendes kind.

,,Det er okay søde Jade.”, siger jeg med en mor stemme.

,,Det var godt søde Aya.”, svarer hun mig. Vi griner begge højt, og smækker vores skabe i igen. Jeg vender mig rundt, og ser Perrie.

,,Hvad griner i dog så meget af?”, siger hun med et smil på læberne.

,,Søde Jade havde bare lånt mine høretelefoner uden at spørge.”, siger jeg med et sjovt udtryk. Perrie griner nu også, hvilket får os alle til at grine. Stemningen virker lettere i dag, men det holder ikke længe.

,,Freaks.”, hører jeg Sasha sige. Hun løfter et øjenbryn, hvilket bare får mig til at ryste på hovedet. Jeg går derefter bare med pigerne ind mod kantinen. Vi sætter os ved vores sædvanlige bord, hvilket alle har på denne skole. Min søster turde bare godt at bryde den cirkel. Selvom at hun var populær, sad hun da også hos fysik nørderne? Hun var ligeglad med klikkerne, det var sikkert også hvad der irriterede Sasha. Så nok til at dræbe Rose. Det er ikke retfærdigt. Jeg begynder at spise lidt af min sandwich, og lader bare mit blik glide lidt rundt. Og helt automatisk lander mit blik selvfølgelig på Louis. At fortælle ham sandheden, var blevet en kæmpe fiasko. Jeg kunne slet ikke bærer at se alt den smerte i hans smukke mørkeblå øjne. Han er virkelig køn. Hans brune hår, hans gode højde, ikke for pumpet, bare virkelig køn. Men, jeg sårede ham i går, så han snakker nok aldrig til mig igen. Jeg har slet ikke lagt mærke til at jeg stadig kigger på ham, før at han drejer sit hoved. Oh, kig ned i bordet Aya. Nu! Jeg har det som om at han har låst mit blik. Hvad sker der? Jeg tvinger mit blik væk, men mærker straks en rødmen stige op i mine kinder. Hvad har jeg gang i?! Jeg kan hører Harrys grin i baggrunden, men lader mig ikke påvirke af ham.

 

Resten af skole dagen gik fint, og nu er jeg på vej ud af skolen med pigerne. Solen er kommet frem, og her er blevet ret varmt. Det er ret dejligt, siden at der har været ret skyet her på det sidste.

,,Aya, jeg bliver lige nødt til at gå 5 minutter. Jeg skal snakke med min træner.”, siger Perrie. Hun er på cheerleader holdet, hvilket vi alle er super stolte af. Det bedste er nok at hun ikke er blevet en af de der cheerleader piger, der hele tiden render rundt i deres outfit. Det vil sige en super kort nederdel, med en mavefremvisende top. Perrie er stadig bare sig selv. Hun er fantastisk.

,,Okay, jeg venter bare her med Jade på dig.”, siger jeg smilende. Jeg hører så Jades telefon ringe, og løfter et øjenbryn. Hun tager den, og hendes udtryk ændre sig straks til et trist et. Jeg kigger bekymret på hende, og ser hende bare nikke og sige ’mmh’. Hun lægger så på, og bider sig i læben.

,,Jeg bliver nødt til at gå Aya, mine forældre at rasende over mine karakterer.”, siger hun trist. Jeg hører hende, og krammer hende blidt.

,,Okay.”, siger jeg. Hun smiler undskyldende til mig, og skynder sig så af sted. Jeg sætter mig så bare på en bænk, og venter. Jeg stikker hånden ned i min taske for at finde min bog, men kan ikke finde den. Argh, jeg er sikkert kommet til at glemme den i mit skab. Jeg rejser mig sukkende, og træder ind på skolen. Det er utroligt hvor hurtigt skolen bliver tømt, når vi får fri. Jeg går hen til mit skab, og åbner det. Jeg hører nogle skridt ned af gangen, men regner bare med at det er rengøringen eller noget. Jeg tager min bog, og smækker mit skab i igen. Jeg når lige at vende mig rundt, da Harry står lænet op af skabene ved siden af mig. Det giver et sæt i mig, og det ser vist ud til at more ham. Jeg får lige ro på igen, og tager en dyb indånding.

,,Du skræmte livet af mig Harry!”, siger jeg hårdt. Jeg tager så min taske, og skal lige til at gå, da han åbner sin løgnagtige mund.

,,Jeg har set hvordan du kigger på Louis. Men du ved godt han stadig er ved at komme sig over tabet af Rose ikke? Måske er lillesøsteren ikke lige det bedste valg.”, siger han på den der irriterende måde. Jeg vender mig rundt, og sukker.

,,Harry jeg er ikke vild med ham, desuden så er han sur på mig.”, svarer jeg ham. Han kigger irriterende bekymret på mig, og træder truende tættere på mig. Alting er bare irriterende i nærheden af den løgner.

,,Jeg kunne altid lægge et godt ord ind for dig.”, siger han med en klæberig stemme. Jeg væmmes ved ham. Han tager min hånd, og kører sin tommelfinger rundt på min håndflade. ,,Det bliver ikke svært, når du er så ufattelig tiltrækkende...”, tilføjer han. Jeg skal til at trække min hånd til mig, men han skubber mig bare op af skabene.

,,Lad mig være Harry...”, siger jeg koldt, men dog er jeg bange. Han dræbte min søster, så hvorfor skulle han ikke kunne dræbe mig? Nå, men han ignorere mig fuldstændigt, og har min arm trykket op af skabene. Jeg kunne kaste op på ham lige nu. Eller slå ham. Men han er meget stærkere end mig, så han ville nemt kunne slå mig ud. Jeg mærker hans ubehagelige ånde mod min hals, og spænder i hele kroppen. ,,Harry! STOP!”, hvæser jeg nærmest. Han griner bare, og kysser så min hals. Jeg skubber så hårdt jeg kan til ham med min frie hånd, men han rykker sig ikke en centimeter. Jeg føler mig fuldstændigt hjælpe løs, men hører så en velkendt stemme.

,,Hvad fanden laver du Harry?!”, hører jeg Perrie råbe. Han trækker sig så, men har et lumsk smil på læberne. Han forsvinder hurtigt, hvor at jeg så bare lader mig glide ned på gulvet. Jeg skælver helt, og mærker Perrie komme og holde om mig. ,,Hvad har han gjort Aya?”, siger hun med en bekymret stemme. Jeg synker, og ryster på hovedet.

,,Drengen er en psykopat.”, snerrer jeg koldt. Jeg mærker et par tårer falde, men stopper dem hurtigt. Perrie hjælper mig op, og støtter mig ud af skolen. Jeg er stadig i chok, men har fået samlet mig selv lidt mere nu.

,,Hvad sker der?”, hører jeg endnu en velkendt stemme sige. Det er Louis. Hans bekymrede øjne møder mine, og jeg mærker tårerne trykke sig frem igen.

,,Du vil ikke tro mig alligevel.”, svarer jeg ham. Jeg kan bare se hans forvirrede udtryk, og der efter et tænksomt udtryk.

 

Perrie får fulgt mig hjem, og står nu med mig foran mit hus. Hun trækker mig ind i et kram, og jeg nyder det i fuldedrag. Perrie og Jade er de eneste, der altid har været der for mig. Jeg fugter kort mine læber, og smiler prøvende.

,,Vi ses i morgen Aya. Pas nu på dig selv.”

,,Ja, og det skal jeg nok.”, svarer jeg hende. Jeg smiler kærligt, og åbner så min hoveddør. Jeg træder indenfor, og ser mine forældre foran tv’et som i går. De lægger ikke engang mærke til mig. Jeg går bare op på 1 sal, og går automatisk hen på min søsters værelse. Kasserne står der stadig, så hendes ting er her også. Jeg åbner en af kasserne, og ser et billede af os. Jeg mærker tårerne presse sig på igen, og snøfter kort. Hun var så smuk. Jeg ligner et monster ved siden af hende. Det er alligevel vildt at vi er søstre. Jeg mener, hun har jo smukt blond hår, hvor at jeg har mørkebrunt. Mine øjne er brune, og hendes blå. Folk troede også bare at vi var veninder, når vi var i byen. Jeg griner lidt, da jeg kan komme på mange sjove minder. Som da vi fik ødelagt blenderen, og der så var smoothie over alt i køkkenet. Mor grinte bare af os, hvor at min far bare rystede på hovedet af os med et smil. Hvis jeg gjorde det i dag, ville de blive rasende. Jeg sukker stille, og går ind på mit værelse igen. Tingene var så enkle den gang. Vi delte alt med hinanden, vi havde ingen hemmeligheder for hinanden.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...