Cecilies verden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 maj 2013
  • Opdateret: 17 maj 2013
  • Status: Igang
Jeg skriver en historie om en ung pige som blev mobbet med hun var grim osv.. Men den dag hun endelig tog sig sammen fandt hun ud af.. Siger jeg ikke! Det må du læse dig til.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg starter sidste skoledag på den skole hun bliver mobbet på.

Forfatter: Isabella Yeeun
Titel: Cecilies verden
Den dag den blev lavet: 17-05-2013

0Likes
0Kommentarer
367Visninger
AA

2. Cecilies start på hendes sidste skoledag.

Jeg stod ved døren til klasseværelset. ¤Cecilie hver stærk du kan godt!¤ Jeg lukkede øjne i, bed mig i underlæben og trådte stille ind i klasseværelset. Alle stod og stirrede på mig. "Når Cecilie nu flytter du skole! Fuck hvor er du bare en svagpisser!" Sagde Sascha flabbet, men kiggede på mig med et blik som på en eller anden måde fortalte mig hun ikke mente det. "Øhh.. Ja din fucking svagpisser!" Sagde Victoria med lidt hårde tone. Jeg kunne mærke tårene presse på, men jeg ville ikke spilde mine tåre på dem. Så jeg løb ud på toilettet, men deres latter blev ved med at sværme i mig. ¤Jeg har aldrig været god socialt.. Jeg har nok været den pige som blev skydeskiven for alt det onde de andre kunne finde på¤ >Jeg sad ude på et af toiletterne med låst dør. Jeg tog mine ben til mig og begyndte at græde. ¤Hvorfor skal jeg altid være så svag, svar dem dog igen!¤ Mine forældre har altid ment at man ikke skal løbe fra sine problemer, men de havde endelig givet mig lov til at flytte skole som min 14-års fødselsdagsgave. Jeg begyndte at dagdrømme igen. Den populæreste dreng kom hen til mit skab og spørg om vi skulle følges til skoleballet, den populæreste cheerleader spørg om vi skal lave lektier sammen efter skole. Jeg begyndte at smile bare ved tanken, men smilet var væk lige så hurtigt som det var kommet. For oven over mig var Emil bøjet over skillevæggen mellem toilettet og havde spyttet det største stykke tyggegummi nogensinde ned i mit hår. Jeg tog lige så stille min højre hånd op til mit hår og lige så snart jeg rørte tyggegummiet skreg alle af grin. "Vil i ikke nok bare lade mig være?!?" Men mit bedende spørgsmål forsvandt mellem deres grin, pludselig rev drengene døren til det toilet jeg sad på væk, så jeg kiggede op fra mine ben og så startede de med at smide små sten på mig. Jeg skreg men ingen hørte mine skrig, for de var der ikke. Kun dybt dybt inde i mig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...